FC Nordsjælland – Brøndby IF: Odds og optakt den 6. august 2023
FCN er kommet flyvende fra start i den nye sæson, som har budt på to flotte sejre ud af to mulige. Søndag aften gælder det Brøndby, som ikke har ramt niveau indtil videre. 3. sejr i rap til sidste sæsons sølvvindere? Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til FC Nordsjælland – Brøndby. Der er kampstart søndag d. 6. august 2023 kl. 18:00. Se kampen på TV3+ eller Viaplay.
Brøndby-spillerne stod slukørede tilbage efter søndagens sene nederlag til OB. Foto: Scanpix/Lars Møller
FC Nordsjælland – Brøndby IF: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Morten Krogh
Stadion: Right To Dream Park, Farum
Vejret: 20°°, svag vind
FC Nordsjælland – Brøndby IF
FC Nordsjælland har fået smag for at spille med i toppen af Superligaen, og bedømt ud fra sæsonens første to kampe skal nordsjællænderne nok byde sig til i den sjove ende af rækken igen i denne sæson. Spørgsmålet er, om Brøndby også kommer til det? Drengene fra Vestegnen har nemlig haft en del udfordringer i sæsonens første 180 minutter.
To kampe inde i den nye sæson har FCN allerede slået sidste sæsons 4’er og 3’er. Stærkt! Senest endda uden profilerne Nagalo og Nuamah fra start. I begge opgør blev nordsjællænderne sat under pres fra start, men fik i begge tilfælde kæmpet sig fornemt tilbage i opgørene. Der er mere bund i Farum-mandskabet end vi tidligere har set, og offensiven er fortsat giftig og fantasifuld. Og som noget nyt også effektiv. Fem skud på kassen gav tre mål mod AGF. Det ser spændende ud for FCN, som har fået implementeret Tverskov og Ingvartsen på fornem vis.
Brøndby er der til gengæld ikke meget bund i. Jesper Sørensens mandskab virker ikke videre afstemt i presspil og restforsvar, noget som kastede et hav af chancer imod mod Silkeborg, og som gav en del farlige omstillingsmuligheder til OB. De blågule var noget heldige med at slippe fra Silkeborg med 3 point, men havde til gengæld marginalerne imod sig mod OB, som sendte sejrsmålet i kassen i de døende sekunder af søndagens kamp. Der er virkelig noget at arbejde på for Jesper Sørensen, som allerede er blevet særdeles upopulær hos Brøndby-fansene. Målt på spillermateriale burde BIF da også kunne gøre det bedre end tilfældet har været i de første 180 minutter af sæsonen.
FC Nordsjælland: Skader og karantæner
Diallo Sanoussi Ukendt Vides ikke |
Kian Hansen Ukendt Midt oktober 2024 |
FC Nordsjælland – karantænefare:
FC Nordsjælland har ingen spillere i karantænefare.
Brøndby IF: Skader og karantæner
Kevin Mensah Knæskade Vides ikke |
Ohi Omoijuanfo Hofteskade Vides ikke |
Kevin Tshiembe Muskelskade Vides ikke |
Sean Klaiber Ukendt Slut oktober 2024 |
Brøndby IF – karantænefare:
Brøndby har ingen spillere i karantænefare.
Forventede startopstillinger FC Nordsjælland – Brøndby IF
9Benjamin Nygren |
11Mads Hansen |
15Erik Marxen |
21Zidan Sertdemir |
22Oliver Antman |
25Carl Johan Eriksson |
28Lasso Coulibaly |
29Mario Dorgeles |
30Jonas Jensen-Abbew |
Odds på FC Nordsjælland – Brøndby IF
Bookmakerne har FC Nordsjælland som favoritter i opgøret.
Odds-forslag: Brøndby er alt for sårbare
Pilen peger allerede vidt forskellige veje for FC Nordsjælland og Brøndby. Hjemmeholdet er startet på fornem vis med to sejre og masser af flot spil, mens gæsterne ser noget rådvilde og uafklarede ud.
I forårets mesterskabsspil var Brøndby bedst i de kampe, hvor de ikke skulle gribe taktstokken men i stedet lukrere på omstillinger. Et kampbillede som vi meget vel kunne få at se igen i dette opgør. I hvert fald ville det være noget risikabelt for Brøndby at gå højt på FCN, som om nogen kan spille sig ud af et pres, og som tilmed har masser af fart hos de forreste folk.
Selvom kampbilledet kan ende med at passe Brøndby ganske godt, har jeg svært ved at se dem få point ud af den korte tur til Farum. Der er mere bund og rutine i FC Nordsjælland end vi tidligere har set, og på aktuel form og selvtillid skal hjemmeholdet i skrivende stund være flere skridt foran Jesper Sørensens mandskab.
Gæsternes defensiv har set noget vaklende ud i sæsonens to første kampe, og det er tvivlsomt om det bliver meget bedre på en uge. Især hvis Jacob Rasmussen og Tshiembe ikke når at blive klar til at spille en rolle. FCN har set varme ud med 7 mål i to kampe, så selvom Brøndby måske får held med at ramme på et par omstillinger, skal værterne nok få netmaskerne til at blafre flest gange. FCN vandt tre af sidste sæsons fire indbyrdes opgør mod Brøndby.
FC Nordsjælland – Brøndby IF: Statistik, topscorer og H2H
- FC Nordsjælland er nummer 1 i Superligaen med 6 point
- FC Nordsjællands statistik er på 2-0-0 og målscoren 7:2
- Nuamah er topscorer i Superligaen efter et forrygende hattrick i første kamp
- Brøndby er nummer 5 efter 3 point i sæsonens første 2 kampe
- Brøndbys statistik er på 1-0-1 og målscoren 3:3.
- Nicolai Vallys er topscorer for Brøndby med 2 scoringer
- Sidste sæsons fire indbyrdes opgør endte med tre sejre til FC Nordsjælland og en til Brøndby. Alle fire kampe bød på mere end 2 mål.
- Kampens dommer Morten Krogh har dømt FC Nordsjælland 21 gange (10-6-5). Undervejs i de 21 kampe er der uddelt 41 gule kort og 1 rødt kort, og der er dømt 3 straffespark
- Morten Krogh har dømt Brøndby 16 gange (5-6-5). Undervejs i de 16 kampe er der uddelt 40 gule kort og 3 røde kort, og der er dømt 2 straffespark
Expected Goals: FC Nordsjælland vs. Brøndby IF – de seneste tre kampe:
FC Nordsjælland | Resultat | xG | Brøndby | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
AGF – Nordsjælland | (1-3) | 2 – 2,49 | Brøndby – OB | (1-2) | 1,44 – 0,94 |
Nordsjælland – Viborg | (4-1) | 2,25 – 0,63 | Silkeborg – Brøndby | (1-2) | 2,66 – 1,13 |
Nordsjælland – Olympiacos | (1-1) | 1,23 – 1,41 | AGF – Brøndby | (3-3) | 1,74 – 2,07 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Superligaen – Table of Justice
Expected points | Faktiske point (placering) | |
FC Midtjylland | 5.1 | 6 (#2) |
FC Nordsjælland | 4.2 | 6 (#1) |
AGF | 3.9 | 3 (#6) |
Randers FC | 3.5 | 2 (#7) |
OB | 3.1 | 4 (#4) |
FC København | 3.1 | 6 (#3) |
– | ||
Silkeborg IF | 2.9 | 0 (#12) |
Viborg FF | 2.6 | 1 (#10) |
Lyngby BK | 2.5 | 1 (#8) |
Brøndby IF | 2.3 | 3 (#5) |
Vejle Boldklub | 0.7 | 0 (#11) |
Hvidovre IF | 0.3 | 1 (#9) |
FC Nordsjælland – Brøndby spilles søndag den 6. august 2023 klokken 18:00.
FC Nordsjælland – Brøndby spilles på Right To Dream Park, Farum