18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

FC Midtjylland – FCK: Odds og optakt d. 22. april 2021

Det er ’last call’ for FCK, hvis de skal med det fly, der flyver mod mesterskabet. Med otte point op til FC Midtjylland, har københavnerne hverken råd til at tabe eller spille uafgjort. Omvendt så må FC Midtjylland være tilfredse, hvis de kan slippe fra opgøret med et enkelt point. Det betyder at de holder FCK bag sig med otte point. Flyver FC Midtjylland henover FCK eller formår Jess Thorup og hans spillere at skabe spænding i mesterskabskampen med en sejr på Heden? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FC Midtjylland – FCK med kampstart torsdag d. 22. april 2021 kl. 20:15. Kampen vises på TV3+ og kan streames på Viaplay. 

GÅ TIL


FC Midtjylland – FCK: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jørgen Daubjerg Buchardt
Stadion: MCH Arena, Herning
Vejret: 10°, lidt vind og lille mulighed for regn


Optakt til FC Midtjylland – FCK: Skader, karantæner og startopstillinger

De to mest vindende danske klubber indenfor de sidste par år står overfor hinanden for fjerde gang i sæsonen. To gange i Superligaen og en gang i pokalturneringen. Det er FC Midtjylland, der er kommet bedst ud af opgørene i sæsonen, og kigger man lidt længere tilbage, så er det også midtjyderne der har krammet på københavnerne. De to seneste opgør er endt uafgjort (FC Midtjylland vandt i straffesparkskonkurrence i pokalen), mens FC Midtjylland vandt med hele 4-0 i sæsonens første kamp mellem de to. Man skal tilbage til april 2019 for at finde den seneste FCK sejr, og siden har de to mødt hinanden otte gange med fem FC Midtjylland sejre og tre uafgjorte til følge. 

FC Midtjylland så ud til at have fundet melodien med sikre sejre over Vejle og AGF, og en 1-0 sejr over de nærmeste konkurrenter, Brøndby. Men siden missede Brian Priskes tropper pokalfinalen efter et 3-1 nederlag til SønderjyskE, som blev fulgt op med en 0-0 kamp mod et reservespækket Randers-hold senest. Det er dermed et FC Midtjylland-hold, der skal finde tilbage til de gamle dyder. Det kan dog blive svært. De mangler deres kaptajn, Erik Sviatchenko og Sory Kaba, som ellers plejer at præstere i kampene mod FCK.

FCK har startet mesterskabsslutspillet fornuftigt ud med syv point efter tre kampe. Senest fik de dog kun 2-2 mod FC Nordsjælland, men med Boilesens tidlige røde kort, må FCK alligevel være tilfredse, selvom udligningen til 2-2 kom sent. FCK har ikke droppet ambitionerne om guldmedaljen i år, selvom de er otte point efter. Skal de gøre sig forhåbninger om det, kræver det en sejr her, så forspringet ryger ned på fem point. 

Vi kan se frem til et opgør mellem to af Superligaens stærkeste trupper. Og det er også værd at bemærke, at der er tilskuere tilbage på lægterne. Op mod 4.500 forventes at side klar i sektioner á 500. Der er rigtig god grund til at turne ind på TV3+ torsdag aften og nyde en kamp mellem to af Danmarks bedste hold og MED tilskuere på stadion. 

FC Midtjylland:
Daniel Høegh (Forsvar, Reserve) – Skadet
Erik Sviatchenko (Forsvar, Fast) – Karantæne
Sory Kaba (Angreb, Fast) – Karantæne

FCK:
Andreas Bjelland (Forsvar, Reserve) – Skadet
Bryan Oviedo (Back, Reserve) – Skadet
Nicolai Boilesen (Forsvar, Fast) – Karantæne
Zeca (Midtbane, Fast) – Tvivlsom


FC Midtjylland forventet startopstilling (4-3-3): Lössl; Andersson, Sery Larsen, Scholz, Cools; Cajuste, Onyeka, Evander; Dreyer, Brumado, Sisto

FCK forventet startopstilling (4-3-1-2): Grytebyst; Ankersen, Nelsson, Zanka, Kristiansen; Lerager, Zeca, Falk; Wind, Daramy, Fischer

Odds på FC Midtjylland – FCK

Oddsene antyder, at bookmakerne ser FC Midtjylland som favoritter i dette opgør.


Odds-forslag: Målrigt topopgør

FC Midtjylland spillede uafgjort senest mod Randers, hvor særligt offensiven så uskarp ud. Til kampen her er de uden deres topscorer Sory Kaba, som ellers har en god statistik mod FCK. FC Midtjylland lever fint med uafgjort, og må derfor forventes at tage et defensivt udgangspunkt i starten af kampen. Selvom FC Midtjylland tager et defensivt udgangspunkt, er der gode muligheder for at de kommer på tavlen med de offensive esser i Sisto, Dreyer, Isaksen og Mabil. Selvom ingen af dem har ramt niveauet på det seneste, så er det spillere, som FCK skal holde et vågent øje med.

FCK skal blæse til angreb og frem og vinde kampen, hvis de skal blande sig i kampen om guldmedaljerne. FCK er otte point efter FC Midtjylland, og kan dermed ikke bruge uafgjort til noget. De er tvunget udover stepperne, og det kan betyde mål, både i den ene ende og i den anden ende.

Begge hold mangler en vigtig forsvarspiller i Erik Sviatchenko hos midtjyderne, og Boilesen hos FCK. Det kan sagtens vise sig at gøre udslaget, da FC Midtjylland endda også mangler deres førstereserve til Sviatchenko, Daniel Høegh.

Vi tror på en underholdende topkamp på Heden, hvor FCK er tvunget frem, og hvor FC Midtjylland, qua deres offensive kvalitet også vil være en trussel for en vaklende FCK-defensiv.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Betfair
1,87
Over 2,5 mål
Besøg Betfair *


FC Midtjylland – FCK: Statistik, topscorer og H2H

  • FC Midtjylland ligger nummer ét i Superligaen med ét point ned til Brøndby på andenpladsen.
  • FCK er placeret som nummer tre med otte point op til dagens modstander.
  • FC Midtjyllands topscorer er Sory Kaba med ni mål. Angriberen fra Guinea er dog ude af opgøret her med karantæne. Deres næstmest scorende deler Anders Dreyer og Pione Sisto. De har scoret fem mål hver.
  • FCK’s topscorer er Jonas Wind, som står noteret for 11 mål.
  • Det seneste opgør mellem de to klubber endte 0-0.



Expected Goals: FC Midtjylland – FCK – de seneste tre kampe

FC MidtjyllandResultatxGFCKResultatxG
Randers – FC Midtjylland(0-0)0,51 – 1,37FCK – FC Nordsjælland(2-2)1,09 – 1,26
SønderjyskE – FC Midtjylland(3-1)1,08 – 1,98Brøndby – FCK(1-3)1,28 – 2,69
AGF – FC Midtjylland(1-4)1,30 – 3,04FCK – Randers(2-1)1,33 – 0,69
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Live stream FC Midtjylland – FCK den 22. april 2021

Vil du livestreame Superligakampen mellem FC Midtjylland og FCK, kan du gøre dette nemt hos Viaplay Sport (309 kr. i måneden).

  1. Gå til Viaplay.dk – KLIK HER*
  2. Klik på ”Prøv Viaplay”
  3. Vælg ”Viaplay Sport”
  4. Find kampen i kalenderen

Stream FC Midtjylland – FCK hos Viaplay Sport – KLIK HER!*

Skriv første kommentar

Skriv et svar