18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

FC København søger oprejsning mod FC Nordsjælland

| Sidst opdateret:


FC København lægger græs til duel mod FC Nordsjælland lørdag eftermiddag. De to hold går ind til denne kamp med bare ét point mellem sig i tabellen, og FCK tabte forårspremieren i Herning, mens FCN vandt en vigtig dyst mod Sønderjyske. FC København – FC Nordsjælland går i gang kl. 17:00 lørdag d. 14. februar 2026, og du kan se kampen på TV2 Sport eller på TV2 Play. 

Odds og optakt til FC København - FC Nordsjælland lørdag den 14. februar 2026 klokken 17:00.

Der var mange hængemuler og forstenede miner efter FCKs nederlag i Herning i Superligaen. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)

F.C. København – FC Nordsjælland: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Lasse Læbel Graagaard
Stadion: Parken, København, Danmark
Vejret: -4° og svag vind

Optakt til F.C. København – FC Nordsjælland

FC København har spillet fire betydende kampe på denne side af nytår.

1:1 mod Napoli på hjemmebane og nederlag ude mod både FC Barcelona og FC Midtjylland.

Omstændighederne er forskellige, men i alle tre kampe har FCK primært koncentreret sig om defensiven, og der har ikke været meget offensivt spræl hos de danske mestre. 

Onsdag fik Løverne så endelig den første sejr i 2026, da de slog Viborg med besvær i DBU Pokalen.

FC Nordsjælland har ikke spillet europæisk, så de brugte i stedet januar på at fokusere på at holde fast i holdets profiler som Amoako, Yirenkyi og defensivspillerne Markmann og Lähteenmäki. Det lykkedes. 

Og i sæsonpremieren betalte det sig, for FCN slog Sønderjyske 2:1, og Farum-drengene er stadig i meget høj grad en del af kampen om top 6, for de går ind til denne kamp med bare ét point op til FCK. 

F.C. København

De danske Double-vindere fra FC København har fået en noget tøvende åbning på 2026. De skulle egentlig allerede have indledt jagten på toppen af Superligaen, men i weekendens premiere tabte de braget på Heden mod FCM med 2:1. 

Dét kom så efter to hæderlige men frugtesløse indsatser i Champions League mod Napoli og Barcelona, der afsluttede den europæiske sæson for de ambitiøse københavnere. 

Træner Neestrup erkendte efter sidste rundes opgør i Herning, at det primære fokus i resten af grundspillet er at sikre en plads i top 6. 

Og så er der jo de to pokalsemifinaler mod Viborg, hvor FCK onsdag på hjemmebane vandt første opgør med 2:1 uden for alvor at imponere. 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland er næppe deciderede fans af at spille i Parken.

De har ikke vundet i de seneste 13 besøg inklusive et par pokalkampe, og vi skal tilbage til maj 2019 for at finde seneste sejr til FCN på udebane mod FCK.

Men træner Jens Fønsskov må være opmuntret af både indsatsen og de tre point i forårspremieren mod Sønderjyske, hvor Yirenkyi og Solbakken stod for de to mål i 2:1-sejren.

Alexander Lind sad ude med sygdom, men mon ikke han er klar igen til denne kamp og opsat på at vise sine evner som målsluger?

FCN har i hvert fald brug for mindst det ene point i opgøret, hvis de fortsat skal drømme om top 6.

I næste runde møder de bundproppen Vejle, men de slutter grundspillet med en potentielt afgørende og tricky kamp i Viborg.

Forventede startopstillinger F.C. København – FC Nordsjælland

F.C. København – FC Nordsjælland: Skader og karantæner

FCK er stadig hårdt ramt på skadesfronten, hvor Mattsson, Huescas, Cornelius og Robert alle sad ude i premieren mod FCM.

Robert var klar til pokalkamp i midtugen, så han er forhåbentlig også til rådighed her, mens de tre øvrige nok er oversiddere igen.

FC Nordsjælland var uden angriber Alexander Lind, da de slog Sønderjyske. Han var sygdomsramt. 

F.C. København – FC Nordsjælland: Indbyrdes kampe

FC København har vundet de seneste fire indbyrdes kampe på rad, mens det ikke er blevet til en eneste sejr til FCN i de seneste 11 udebane-opgør mod FCK.

Odds på F.C. København – FC Nordsjælland

FC København er bookmakernes favorit, når det går løs i Parken lørdag. 

Odds-forslag: FCK formår ikke at overmande gæsterne

Det var et par gevaldige foræringer fra Viborg, der sikrede FCK sejren i onsdagens pokalduel. 

Så om dén sejr ligefrem var et vendepunkt for FCK …? Det må tiden vise. Her tror jeg, de får kam til deres pels i Parken, når FCN kommer på besøg. 

Gæsterne fra Farum åbnede med en nydelig sejr mod Sønderjyske, og her får de endda Alexander Lind tilbage fra sygdom, og mon ikke han glider direkte ind på frontløber-pladsen?

FCK er favoritter, og de vil forsøge – og måske også delvist lykkes med – at tiltvinge sig overtag, kontrol og dominans i opgøret, men FCN har fodrappe spillere og et indarbejdet system, så de bør kunne stå imod. 

Da de to hold senest mødtes i Parken, var det i slutspillet i sidste sæson, og der var klasseforskel, da FCK vandt 3:0. 

Det var der sådan set også i sæsonens første møde på Right to Dream Park, men det skyldtes mest, at FCNs Salquist så rødt før pausen, og så vandt FCK 3:1 i 2. halvleg. 

Her kan det blive mere lige, og buddet er, at det ender remis, men at vi får begge hold på tavlen med sandsynligvis 1:1 eller 2:2 som slutresultat. 

*Reklamelink

Betano
4,90
Uafgjort OG Begge hold scorer
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se F.C. København – FC Nordsjælland i TV

Du kan se kampen mellem F.C. København og FC Nordsjælland på TV2 Sport, f.eks. via Norlys*, YouSee* eller Viaplay*.

Vælg den tjeneste, der passer dig bedst, og følg opgøret live.

Ligatabel

Hvornår spilles F.C. KøbenhavnFC Nordsjælland?

F.C. København – FC Nordsjælland spilles kl. 17:00 lørdag den 14. februar 2026.

Hvor spilles F.C. KøbenhavnFC Nordsjælland?

F.C. København – FC Nordsjælland spilles i Parken i København i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar