18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

FC Fredericia pønser på afmontering af Vejles håb

| Sidst opdateret:


FC Fredericia tager mandag aften mod Vejle Boldklub i en kamp i den tunge ende af Superligaens nedrykningsspil. Fredericia er nummer 10 på den rigtige side af stregen, og de er 10 point foran den vejlensiske bundprop før mandagens kamp. Vinder værterne, er det praktisk talt ovre for Vejle med seks runder tilbage af sæsonen. FC Fredericia – Vejle Boldklub går i gang kl. 19:00 mandag d. 13. april 2026, og du kan se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play. 

Odds og optakt til FC Fredericia - Vejle Boldklub mandag den 13. april 2026 klokken 19:00.

FC Fredericia har jublet meget mere end forventet i denne sæson. Og det klæder dem. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)

Fredericia – Vejle Boldklub: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jonas Hansen
Stadion: Monjasa Park, Fredericia, Danmark
Vejret: 10°, gråt og let vind

Optakt til Fredericia – Vejle Boldklub

FC Fredericia kan tage et meget stort skridt mod overlevelse med sejr mod Vejle, for det kan – måske – betyde, at oprykkerne er syv point foran Silkeborg med seks runder igen. 

Intet vil være afgjort, men med den magre pointhøst hos Silkeborg og Vejle under stregen er syv points afstand nu alligevel en hel del. 

Vejle fik skrabet et point til sig i seneste runde, da Duelund udnyttede et straffespark langt inde i overtiden til at sikre 1-1. 

Dét må have givet en smule håb at redde et sent point hjem, samtidig med at Fredericia mistede et point i overtiden i Odense, da Niemiec scorede til fynsk sejr på 1-0.

Fredericia

Kan vi bare lige tage et øjeblik for at beundre og respektere FC Fredericias sæson? Alle forventede, at de ville ryge direkte retur til Betinia Ligaen. 

Dét risikerer de stadig, men otte sejre i sæsonens første 25 er lige så mange som Randers og kun én færre end FCK. Dét havde meget få forudset. 

Her møder fæstningsbyen så Vejle, mens de i den kommende runde skal til Silkeborg.

Snupper de seks point i de to kampe, kan de godt sætte overlevelses-champagnen på køl – eller hvad de nu foretrækker at læske ganen med.

Vejle Boldklub

Vejle kan godt give solide tips til, hvordan man fejrer en uventet overlevelse, for Jyllands Rubin har hængt med rumpetten i vandskorpen i de seneste to sæsoner og alligevel sikret sig endnu en sæson i Superligaen. 

Det begynder at se ekstremt svært ud for Nørreskovens helte med endnu en mirakuløs redningsaktion.

Træner Claus Nørgaard overtog holdet i vinterpausen, men de har nu spillet syv Superligakampe med ham ved roret, og de har stadig deres første sejr til gode og 10 point op til redning. 

Nuvel, fire af de syv kampe er endt uafgjort, og man må give vejlenserne, at de kæmper til det sidste. 

Både i seneste runde mod Randers og forrige runde mod OB scorede Vejle i overtiden og sikrede 1-1. 

Men et enkelt point rækker ikke langt, når man er så ilde ude som Vejle i tabellen. 

Forventede startopstillinger Fredericia – Vejle Boldklub

Fredericia – Vejle Boldklub: Skader og karantæner

FC Fredericia kan tilsyneladende vælge frit fra alle hylder i truppen til opgøret, hvor de kan glæde sig over, at højre back Svenn Crone er tilbage efter karantæne.

Vejle døjer med en del fravær, og de må formentlig endnu engang undvære Van Bruggen, Hetemi, Amoo, Duijn og Lauritsen, mens Stefan Velkov er på nippet til en retur men dog stadig er tvivlsom deltager i opgøret. 

Fredericia – Vejle Boldklub: Indbyrdes kampe

Da de mødtes i grundspillet i Fredericia tilbage i september, endte det 1:1. Men FC Fredericia vandt 3:2, da de mødtes i Nørreskoven i forårspremieren.

Odds på Fredericia – Vejle Boldklub

Det ligner en meget tæt kamp, men der er dog en lille fordel til FC Fredericia, siger bookmakerne. 

Odds-forslag: Fredericia sender Vejle til tælling

Sæsonens to første dueller har haft begge hold på tavlen, og der er i alt scoret 3,5 mål i snit i de to opgør. 

Fredericia indledte foråret med fire ubesejrede kampe, men nu har de tabt to af deres seneste tre – den tredje var så en flot sejr på 2:1 i Parken mod FCK. 

Vejle har stadig ikke formået at vinde under træner Nørgaard, men de kæmper flot, og man skal aldrig afskrive dem, for de spiller, til kampen er slut. 

Her tror jeg dog, at de må give fortabt længe før slutfløjtet. FC Fredericia har set markant bedre ud i foråret end Vejle. 

Selv om det er en meget vigtig kamp, som Vejle er tvunget til at vinde, hvis de fortsat vil drømme om overlevelse, tror jeg, at Fredericia tager alle tre point.

*Reklamelink

Betano
2,50
FC Fredericia
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Se Fredericia – Vejle Boldklub i TV

Du kan se kampen mellem Fredericia og Vejle Boldklub på TV2 Sport X.

Ligatabel

Hvornår spilles FredericiaVejle Boldklub?

Fredericia – Vejle Boldklub spilles kl. 19:00 mandag den 13. april 2026.

Hvor spilles FredericiaVejle Boldklub?

Fredericia – Vejle Boldklub spilles på Monjasa Park i Fredericia i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar