18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Er 4. gang lykkens gang for FCM mod Brøndby?

| Sidst opdateret:


FC Midtjylland er sikre på at slutte på Superligaens 2. plads, når de tager mod Brøndby på sæsonens sidste spilledag. Gæsterne rækker ud efter 4. pladsen, og det skal de bruge alle tre point for at kunne gøre. Ulvene kommer med en frisk pokaltitel i kroppen, men mon ikke de har fået den værste promille skyllet ud efter festlighederne? FC Midtjylland – Brøndby IF går i gang kl. 18:00 søndag d. 17. maj 2026, og du kan se kampen på TV3+ eller på Viaplay. 

Odds og optakt til FC Midtjylland - Brøndby IF søndag den 17. maj 2026 klokken 18:00.

Det blev ikke til Ulve-guld i Superligaen, men de var godt tilfredse med pokaltitlen i torsdagens finale mod FCK. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)

FC Midtjylland – Brøndby IF: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Michael Tykgaard
Stadion: MCH Arena, Herning, Danmark
Vejret: 14° og let vind

Optakt til FC Midtjylland – Brøndby IF

Når sæsonen kommer på afstand, vil FC Midtjylland formentlig kunne erklære sig tilfredse med sølvmedaljer, pokaltitel og en ottendedelsfinale i Europa League

De ambitiøse mennesker på Heden vil altid sigte efter guld, men de kan formentlig godt lette på John Deere-kasketten i respekt over en flot sæson fra AGF. 

På Vestegnen letter de næppe på en imaginær kasket, med mindre det lykkes at gøre et sensationelt comeback i Superligaens sidste runde. 

Det kan de gøre ved at kravle to pladser frem i tabellen, så de ender foran Viborg og Sønderjyske og hapser 4. pladsen og den medfølgende europæiske playoffkamp. 

En playoffkamp, der i givet fald bliver spillet på Brøndby Stadion mod vinderen af nedrykningsspillet, FC København. Av for en potentiel sæsonfinale.

FC Midtjylland

FC Midtjylland mandede sig op i Parken og spillede en fin pokalfinale mod et skuffende tamt FCK-hold. 

Selv om holdene skulle helt hen til syv minutter før tid, før kampens eneste mål faldt, var det fuldt fortjent, for FCM lignede helt enkelt et bedre fodboldhold. 

Franculino måtte igen sidde ude med skade, og mon ikke han også får lov at sidde over i denne sæsonafslutning, der er helt og aldeles uden betydning for tabellen for FCM?

Brøndby IF

Brøndby har brugt en stor del af sæsonens afgørende øjeblikke på at skele misundeligt til rivalerne fra AGF, FCK og FCM. 

De blågule har ikke haft nævneværdig indflydelse på placeringen af hverken guld, sølv eller bronze. De har heller ikke budt ind i pokalturneringen, men her er måske deres chance for en form for mærke. 

Hvis Brøndby vinder i Herning, og hverken Viborg eller Sønderjyske vinder, kan de blågule stadig nå at kravle på 4. pladsen i tabellen og dermed sikre en europæisk playoffkamp på Vestegnen mod ærkerivalerne fra FCK. 

Dét må og skal være motiverende for Brøndby, men endnu engang kan det være nødvendigt at påpege, at det formentlig ikke (kun) er motivationen, det har knebet med i sæsonen.

Det kan også sagtens have noget med kvalitet og niveau at gøre. 

Forventede startopstillinger FC Midtjylland – Brøndby IF

FC Midtjylland – Brøndby IF: Skader og karantæner

Franculino, Mikael Uhre og Alamara Djabi er ude hos FCM. 

Hos gæsterne fra Brøndby mangler tre defensive profiler i form af Alves, Godfrey og Köhlert.

FC Midtjylland – Brøndby IF: Indbyrdes kampe

FC Midtjylland har vundet to af sæsonens tre møder med Brøndby, mens den tredje endte uafgjort.

Men begge sejre kom på Brøndby Stadion, og hjemme på MCH Arena har FCM ikke slået de blågule i de seneste tre forsøg.

Odds på FC Midtjylland – Brøndby IF

Bookmakerne tror mest på hjemmesejr i dette matchup.

Odds-forslag: FCM hiver sejr hjem i sæsonfinalen

FC Midtjylland er ubesejrede med tre sejre og en remis i de seneste fire indbyrdes kampe. 

Brøndby kan formentlig omvendt finde opmuntring i, at de ikke har tabt de seneste tre gange, de har gæstet MCH Arena. 

Sidste runde kan altid være svær at forudse rent motivationsmæssigt. Brøndby fortalte før seneste runde, at de ville gøre alt for, at AGF ikke sikrede sig guldet på Vestegnen. 

Før seneste runde. For da først kampen gik i gang, så det snarere ud til, at Brøndby ville gøre ingenting for at forhindre aarhusiansk guld. 

Så selv om de blågule bør være motiverede til at række ud efter en potentiel europæisk playoff mod FCK, er det tvivlsomt, om gæsterne har niveauet til at slå Ulvene.

FCM skal spille for at tage pæn afsked med hjemmepublikummet for denne sæson, og det kan de gøre med god samvittighed efter torsdagens pokaltitel. Dén trængte de til i Herning. 

De kunne helt sikkert også godt bruge en sejr mod Brøndby, men der er da en overhængende risiko for, at det bliver en ørkenvandring af en fodboldkamp, og fire af de seneste seks indbyrdes kampe på Heden har kun budt på højst to scoringer.

Det kan sagtens blive målfattigt igen, men jeg tror på, at Ulvene napper sæsonens sidste luns og hapser alle tre point.

*Reklamelink

Betano
2,07
FC Midtjylland vinder
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Se FC Midtjylland – Brøndby IF i TV

Du kan se kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på TV3+.

Ligatabel

Hvornår spilles FC MidtjyllandBrøndby IF?

FC Midtjylland – Brøndby IF spilles kl. 18:00 søndag den 17. maj 2026.

Hvor spilles FC MidtjyllandBrøndby IF?

FC Midtjylland – Brøndby IF spilles på MCH Arena i Herning i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar