18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

AGF – FCK: Odds og optakt den 15. august 2021

Foto: Bildbyrån

AGF er endnu ikke mødt op til den nye sæson, hvor det er blevet til exit i Europa mod upåagtede Larne fra Nordirland, mens de i Superligaen kun står noteret for 2 point efter fire kampe. Søndag tager de imod FCK hjemme på Ceres Park, og her kunne der vente endnu et nederlag, for københavnerne ser giftige ud for tiden. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til AGF – FCK. Der er kampstart søndag d. 15. august 2021 kl. 18:00. Se kampen på TV3+ eller Viaplay.

GÅ TIL


AGF – FCK: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jakob Sundberg
Stadion: Ceres Park, Aarhus
Vejret: 19°, regn og svag vind


Optakt til AGF – FCK: Skader, karantæner og startopstillinger

Nøj, hvor har det været sløjt fra AGF her i starten af den nye sæson. Et exit fra Conference League-kvalifikationen til et halvprofessionelt mandskab fra Nordirland, et nederlag som af mange, bliver betragtet som et af de ringeste danske resultater i Europa nogensinde. I Superligaen går det ikke meget bedre, her står aarhusianerne uden sejr efter fire spillerunder, og vi finder dem helt nede på 11.pladsen med sølle to point.

Den ekstremt skuffende start har fået David Nielsen til at ryste posen, og AGF stiller nu op i en 3-4-3. Den formation gav lidt pote mod Randers i form af lidt mere pondus i offensiven, den kamp endte dog alligevel med et 2-1 nederlag. Der var forbedring, men det var ikke nok. I sidste weekend måtte de så indkassere endnu et nederlag i Aalborg, endnu et eksempel på, at tingene virkelig ikke går AGF’s vej for tiden. Det er tydeligt, at de har manglet Patrick Mortensen i offensiven, men heldigvis var han tilbage på banen senest mod AaB, og i de tyve minutter han spillede der fik AGF lagt et langt større tryk end vi har set hidtil i sæsonen. Hvis han er klar til en startplads, så er der måske ikke så langt til sæsonens første Superliga-sejr.

FCK er i modsætning til AGF virkelig begyndt at stemple ind. Sæsonen startede ellers også lidt skuffende ud i København med to x’er på hjemmebane imod AaB og Silkeborg, men efterfølgende er det blevet til overbevisende sejre imod både OB og Brøndby, mens FCK også i Conference League har taget et par overbevisende sejre, dog mod et par halvsløje modstandere. Københavnernes offensiv er virkelig kommet op i gear, Falk, Daramy, Wind og Biel har virkelig fundet formen, og virker til at kunne lege kispus med de fleste defensiver for tiden. Til gengæld er det helt store problem fra sidste sæson, defensiven, stadig ikke helt fejlfri, og FCK har indkasseret fire mål i de seneste to kampe mod Brøndby og Plovdiv. Det ser spændende ud i hovedstaden, endnu mere hvis de kan minimere de defensive fejl.

AGF:

  • Niklas Backman (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Benjamin Hvidt (Midtbane, Reserve) – Skadet

FCK:

  • Bryan Oviedo (Back, Reserve) – Skadet

AGF forventet startopstilling: Hansen; Hausner, Bisseck, Tingager; Lund, Olsen, Poulsen, Kahl; Links, Mortensen, Thorsteinsson

FCK forventet startopstilling: Grabara; Diks, Khocholava, Boilesen, Kristiansen; Lerager, Zeca, Falk; Daramy, Wind, Biel.


Odds på AGF – FCK

Oddsene peger på, at bookmakerne har gæsterne fra djævleøen som favoritter i dette opgør.

Odds-forslag: Aarhusianerne må vente lidt endnu på 3 point

Det har ikke været særlig imponerende det David Nielsen og co. har leveret indtil videre i sæsonen, der har været positive ting at tage med her og der, fx første halvleg mod Brøndby i premieren, det fine udtryk de havde med den nye formation mod Randers, men der mangler virkelig noget gennemslagskraft og skarphed i offensiven, og når defensiven samtidig ikke virker helt afstemt, ja, så er det svært at få fuldt udbytte ud af kampene. De har hjemmebanefordelen her, og normalvis bliver der lagt et ordentlig tryk fra hjemmepublikummet, men jeg tror de kommer op mod overmagten her.

FCK ser virkelig spændende ud for tiden, og selvom de var i kamp torsdag, så er truppen så bred, at det ikke bør blive et problem for københavnerne. Blandt andre blev både Zeca og Wind sparet, og bør have fuldkommen friske ben her. FCK’s offensive profiler boltrer sig virkelig for tiden, og de kan virkelig komme til at gøre ondt på et lidt shaky AGF-mandskab, som stadig er i gang med at implementere den nye formation. Jeg tror snart, at AGF er klar til deres første 3 point i sæsonen, men det bliver ikke her. FCK’s formkurve virker til at være stødt opadgående, og selvtilliden hos spillerne større og større. AGF’s forfærdelig start på sæsonen bliver forværret søndag med et nederlag til københavnerne.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,14
2-tallet
Gå til Unibet *


AGF – FCK: Statistik, topscorer og H2H

  • AGF indtager 11.pladsen i Superligaen med 2 point efter fire kampe. Århusianernes statistik lyder på 0-2-2 og en målscore på 2:5.

  • FCK indtager 3.pladsen med 8 point for fire kampe. Københavnernes statistik lyder på 2-2-0 og en målscore på 8:4

  • AGF’s topscorer fra sidste sæson, Patrick Mortensen, er ved at være i gear igen, og fik et indhop senest mod AaB, og ham har de brug for i Aarhus. Uden ham er det kun blevet til to mål i fire kampe, målene sat ind af Thorsteinsson og Kurminowski.

  • Jonas Wind har lynhurtigt lagt sig i spidsen af Superligaens topscorerliste. Den unge københavner står noteret for 3 mål i de første fire kampe.

  • FCK havde et virkelig godt tag på AGF i seneste sæson, her vandt københavnerne tre af de fire kampe, mens den sidste endte med en pointdeler.


Expected Goals: AGF vs. FCK – de seneste tre kampe

AGFResultatxGFCKResultatxG
AaB – AGF(2-0)1,11 – 3FCK – Lokomotiv Plovdiv(4-2)1,7 – 0,46
AGF – Randers(1-2)1,7 – 0,46FCK – Brøndby(4-2)2,39 – 1,83
AGF – Larne(1-1)2,21 – 0,51Lokomotiv Plovdiv – FCK(1-1)1,51 – 2,36
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

<!– /wp:paragraph

31 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Benjamin Leander

    Dagens mest overraskende advarsel-på-modspiller-konstellation:

    Jonas Wind på Nicolai Poulsen. Ikke desto mindre fin advarsel fra konstituerede hoveddommer Redder, for Wind rammer hard-hitteren hårdt i forsøget på at cleare en bold.

  2. Benjamin Leander

    Vi får givetvis en 8-9 minutters overtid efter spilstoppet med Sundbergs skade. Spillet ruller igen

  3. Benjamin Leander

    DRAMA! Sundberg forlader banen skadet. Mikkel Redder skal ind i stedet for. Ærgerligt for kampen.

  4. Benjamin Leander

    Advarsel Hausner for at stoppe et lovende angreb. Sundberg ligner ikke en mand, der gir den første gang, men 4.dommer Redder kalder den givetvis over headsettet.

  5. Benjamin Leander

    På ingen måder strafbar offside fra Stage, der står klinet op af Tingager.

  6. Benjamin Leander

    3-1 FCK halvandet minut senere. Pep Biel. Der står en FCK’er i offside i skudlinjen, men næppe strafbart.

  7. Benjamin Leander

    Straffespark AGF ud af ingenting. Perfekt eksekveret af Sundberg for en høj arm på Boilesen. Obligatorisk advarsel, fordi der er tale om et skud på mål.

  8. Benjamin Leander

    Første gule i kampen til Khocholava, der er for voldsom i duellen med Eric Kahl. Georgieren går i karantæne ved næste advarsel.

  9. Benjamin Leander

    Soleklart skub i ryggen på en FCK-spiller efter et AGF-indlæg. Sundberg vinker afværgrende og har generelt ekstremt højt forsætlighedsniveau i de her luftdueller. Også for højt efter min mening.

  10. Benjamin Leander

    Genstart i Århus. FCK har ikke smidt en 2-0 føring ved pausen på udebane i Superligaen i over 17 år.

  11. Benjamin Leander

    2-0 FCK. Pep Biel. 12 sekunder før tillægstiden udløber. Ukontroversiel scoring med dommerøjne.

    Pausefløjt umiddelbart efter.

  12. Benjamin Leander

    Niks. Ingenting. Lignede umiddelbart at Mortensens sparkeben blev blokeret i situationen, men han afslutter bare ude af balance.

  13. Benjamin Leander

    Ligner straffe på Mortensen LIVE, Blir helt sikkert set i gennem af VAR

  14. Benjamin Leander

    Boilesen header en bold væk nærmest med munden. Spørgsmålet er, om hans kæberasler fra tidligere har noget at sige ift. en potentiel fraktur på kæbepartiet. I hvert fald ny behandling og tre tillægsminutter på klokken.

  15. Benjamin Leander

    Albue i halsregionen fra Pep Biel på en AGF’er. Ikke voldsomt hårdt, men havde i en mere intens kamp godt kunne ha’ båret en advarsel for at få sat en stopper for de mange unoder. Sådan en kamp har vi ikke haft de første 39 minutter.

  16. Benjamin Leander

    Ærgerlig mis-kommunikation mellem linjedommer Hummelgaard og Sundberg. Førstnævnte vinker for offside, Sundberg lader spillet køre kortvarigt videre, inden han stopper spillet, hvor AGF ellers har spillet sig frem til banens midte i fornuftig angrebsposition. Forståelig irritation fra århusianerne.

  17. Benjamin Leander

    Flere frispark de sidste 5 minutter end i de første 25. Dog ingen af en kaliber, så vi nærmer os kampens første advarsel.

  18. Benjamin Leander

    Stage og Poulsen brager sammen mens bolden stadig venter på at blive sat i spil efter hjørne. Kammeratlig samtale med Sundberg og spillet igangsættes.

  19. Benjamin Leander

    Som forventet en halv meters afstand til Bisseck, der har armene i en helt lovlig stilling. Videre.

  20. Benjamin Leander

    Kraftige hands-appeller fra FCK. Ligner dog, Winds chip kommer fra så kort afstand, at det ikke er kriminelt. Spændende at se de langsomme gengivelser.

  21. Benjamin Leander

    Kurminowski slår sig i en luftduel med Khocholava. Sundberg får kaldt hjælp ind i det øjeblik AGF’eren rejser sig igen. Altid irriterende for en dommer, når den slags sker, for det tyder på, at man havde kunne ladet spillet fortsætte. Dog en marginal skønhedsplet på de første 25 minutter. Vi er på to minutters tillægstid indtil videre.

  22. Benjamin Leander

    Påtale til Nicolai Poulsen efter frispark. Lidt tidligt for Sundberg at gå i den værktøjskasse. Noget decideret lovende angreb var der ikke tale om.

  23. Benjamin Leander

    1-0 FCK. Daramy. FCKs brandvarme 11’er skubber nemt (og reglementeret) Grønbæk væk og sparker bolden i det lange hjørne.

  24. Benjamin Leander

    Andet frispark i kampen. Frispark til Casper Højer. Efterfølgende underløbes Patrick Mortensen i lovende position, men Sundbergs fløjte forbliver tavs.

  25. Benjamin Leander

    Et enkelt frispark de første 10 minutter og minimal dramatik. Placeringen af Jon Dagur Thorsteinsson på bænken for værterne gør næppe noget skidt for den konstruktive dialog på banen.

  26. Benjamin Leander

    Sundberg og teamet misser et hjørnespark på en kæmpechance til FCK efter hjørnesparket. Bolden var givetvis gået i mål, hvis ikke en AGF’er havde snittet den med hovedet.

  27. Benjamin Leander

    Boilesen bliver holdt på pinebænken et par sekunder. Det er nemlig kun tilladt at genindtræde over mållinjen (baglinjen) hvis bolden er ude af spil. Hvis bolden er i spil, skal genindtræden ske over sidelinjen.

  28. Benjamin Leander

    Grim kæberasler til NIcolai Boilesen efter en aarhusiansk dødbold. Kontakten kommer dog fra holdkammerat Khocholava, og der er ingen forudgående, kriminel kontakt. Landsholdsspilleren er på benene igen, men ligner en mand,d er kan fortsætte. Vi får minimum ét minuts tillæg efter det spilstop.

  29. Benjamin Leander

    Der blev uddelt 33 kort i de sidste fire sæsoners indbyrdes opgør. Vi kommer næppe til at mangle dramatik i dagens affære!

  30. Benjamin Leander

    Kickoff i AGF – FC København om fem minutter. Vi prøver med endnu en omgang dommer-kommentarer herunder.

    Jakob Sundberg dømmer sin med afstand største kamp i Superligaen hidtil. Den 31-årige dommer er i gang med sin 3. sæson i Superligaen og har aldrig dømt hverken i Parken eller på Brøndby Stadion før; dagens kulisse bliver en voldsom test for den talentfulde, fremadstormende dommer.