18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

AGF – FC Midtjylland Odds og optakt den 11. april 2021

Der er topbrag i Aarhus søndag aften når AGF tager imod FC Midtjylland, og formpilen hos de to mandskaber peger i modsat retning. AGF kæmper gevaldigt med spillet, mens FCM virker til for alvor at være tilbage på sporet. Fortsætter nedturen for AGF søndag? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til AGF – FC Midtjylland med kampstart søndag d. 11. april 2021 kl. 18:00. Kampen vises på Canal 9 og kan streames på Discovery+.

Odds på AGF – FC Midtjylland

Oddsene på kampen indikerer, at bookmakerne holder AGF som favoritter.

AGF – FC Midtjylland: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Peter Kjærsgaard
Stadion: Ceres Park, Aarhus
Vejret: 6° og frisk vind

Optakt til AGF – FC Midtjylland: Skader, karantæner og startopstillinger

Nøj, hvor det halter i AGF lige nu! De så ellers forbavsende skarpe ud efter vinterpausen, men det er gået stødt ned ad bakke på det sidste. De har kun vundet en ud af deres seneste kampe på tværs af Superliga og Sydbank Pokalen. De lagde ud med et utroligt skuffende nederlag til FC Nordsjælland i den første kamp i mesterskabsspillet, og ondt blev værre torsdag aften da de spillede semifinale imod Randers i pokalturneringen, her blev det til det andet 2-0 nederlag på en uge, og den kamp var tættere på 3-0 end 1-2. Især det offensive udtryk vil bekymre David Nielsen, for det er syv kampe siden, at de har scoret mere end et mål, og de to seneste kampe er de end ikke kommet på måltavlen. AGF-træneren har udtalt, at han godt ved hvilke knapper der skal skrues på, så det bliver spændende om aarhusianerne kommer med et andet udtryk til denne kamp, det skal der i hvert fald til hvis de skal holde bare lidt snor i Brøndby og FCM.

Det har egentlig været ret skuffende hvad de forsvarende mestre har leveret i foråret. Pointhøsten har været fin, men spillet har været af usædvanlig lav standard. De har set tandløse ud offensivt, og det stærke forsvar har været lettere at løbe om hjørner med end vi er vant til. MEN, det virker til at være bag dem nu. Det ligner et FCM hold som vi kender det, med en standhaftig defensiv og den nødvendige klasse til at afgøre de tætte kampe. På tværs af turneringer, er det nu blevet til fem kampe i streg uden at indkassere mål og indsatsen imod Brøndby i sidste weekend lignede noget vi har set før fra de midtjyske ulve. De har været i kamp torsdag i Sydbank Pokalen imod Sønderjyske, selvom det holdt hårdt så sikrede de sig et fint udgangspunkt med en 1-0 sejr, og med den bredde de har i FCM truppen bør der ikke være fare for alt for trætte stænger.

AGF:
Frederik Tingager (Forsvar, Fast) – Skadet
Kevin Diks (Back, Fast) – Karantæne
Niklas Backman (Forsvar, Fast/Reserve) – Tvivlsom
Mathias Jørgensen (Angreb, Reserve) – Tvivlsom
Nicolai Poulsen (Midtbane, Fast) – Tvivlsom

FC Midtjylland:
Daniel Høegh (Forsvar, Reserve) – Skadet
Dion Cools (Back, Fast/Reserve) – Skadet

AGF forventet startopstilling: Grabara; Munksgaard, Hausner, Sanneh, Højer; Olsen, Poulsen, Blume; Links, Mortensen, Thorsteinsson.

FC Midtjylland forventet startopstilling: Lössl; Andersson, Sviatchenko, Scholz, Paulinho; Onyeka, Evander; Dreyer, Isaksen, Mabil; Kaba.

Odds-forslag: De er gået helt i stå i Aarhus

Det bliver en sindssygt spændende sidste del af sæsonen i toppen af Superligaen, AGF indtager 3.pladsen á point med FCK, og med 8 point op til FCM på 1.pladsen. Begge hold vil gå benhårdt efter 3 point her, men med den form AGF viser for tiden kan det blive besværligt at slå den gode organisation fra midtjyderne.

Som nævnt i optakten, så peger formpilen vidt forskellige veje for det to hold. AGF virker til fuldkommen at have tabt pusten, til torsdagens kamp havde de et væld af gode spillere på tribunen grundet skader, og flere af dem bliver ikke klar til dette møde. Det var en utrolig skuffende præstation de leverede imod Randers i går, offensiven virkede fuldkommen ideløs, og forsvaret gav lette arbejdsbetingelser til Randers offensive folk. Det er ikke et ønskescenarie at tage imod et så godt defensivt hold som FCM lige nu hvor offensiven ikke sprudler, og hvor de nærmest ikke har kreeret nogle åbne chancer i de seneste to kampe. De forsvarende mestre virker til at have fundet tilbage til de gamle dyder, og det stærkeste midterforsvar i Superligaen kan vise sig uigennemtrængeligt søndag aften. De har holdt rent bur i de seneste 5 kampe, og med tanke på AGF’s kvaler i disse tider, så tror vi at midtjyderne lykkes med at holde aarhusianerne helt fra fadet i dette opgør.

SpilXperten.com anbefaler: AGF under 0,5 mål til odds 2,60 – SPIL HER >>*

AGF – FC Midtjylland: Statistik, topscorer og H2H

  • AGF indtager 3.pladsen i Superligaen med en statistik på 10-8-5 og en målscore på 35:24.

  • FC Midtjylland er tilbage i spidsen af Superligaen efter sidste weekends sejr over Brøndby. Midtjyderne har en statistik for sæsonen på 14-4-5 og en målscore på 36:20.

  • P. Mortensen har været virkelig målfarlig i denne sæson, han står noteret for 13 mål og deler topscorertitlen med Brøndby Michael Uhre.

  • Sory Kaba er endelig begyndt at vise bedre takter, han har scoret i de seneste 3 kampe og står nu noteret for 9 ligamål.

  • AGF har haft et godt tag på de forsvarende mestre på det sidste. Aarhusianerne har vundet 4 ud af de seneste 5 indbyrdes opgør.

Skriv første kommentar

Skriv et svar