18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

AaB – Lyngby: Odds og optakt den 30. april 2021

Det er formentlig velkomment besøg, når AaB fredag ved spisetid tager mod Lyngby. Nordjyderne har vundet ni af de seneste 10 indbyrdes møder i Aalborg. Men Lyngby stirrer ind i en nedrykning og har meget hårdt brug for point. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til AaB – Lyngby. Der er kampstart fredag d. 30. april 2021 kl. 18:05. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Sport.

Foto: Bildbyrån

GÅ TIL


AaB – Lyngby: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jørgen Burchardt
Stadion: Aalborg Portland Park, Aalborg
Vejret: 13°, svag vind og en hel del sol


Optakt til AaB – Lyngby: Skader, karantæner og startopstillinger

AaB har banket både OB og SønderjyskE i første omgang af nedrykningsspillet, men i tre udekampe er det blot blevet til to point mod AC Horsens, Lyngby og Vejle Boldklub. Derfor er der stadig enormt pres på nordjyderne, hvis de vil snuppe den øverste plads i nedrykningsspillet og sikre en enkelt playoffkamp om europæisk bold. Det er endnu ikke lykkedes for et hold fra nedrykningsspillet at vinde dén kamp, men én gang skal det jo ske.

De vejrer afgjort morgenluft i Aalborg, og de to sejre i nedrykningsspillet er begge kommet på hjemmebane. Derfor forventer de spændte nordjyske tilskuere formentlig også tre point her, og med talisman Lucas Andersen i positiv udvikling med gradvist mere og mere spilletid, bør det også smitte positivt af på spillet på banen. Historien er med AaB, som hjemme har et godt tag på Lyngby, men de blå er altså pressede i kampen for at undgå nedrykning. 

Der er lidt for meget rutsjebane over det for Lyngby. De gør det forrygende i perioder, og hvad der hele vinteren har lignet stensikker nedrykning er nu forvandlet til optimisme, håb og en masse god fodbold. Men alligevel er det, som om de ikke helt kan få taget det sidste nøk og klemme sig over stregen. Hver gang muligheden er der, går der kludder i tingene, og de løber ind i uafgjorte kampe og endda nederlag som i de seneste to, hvor de har mødt SønderjyskE og OB. 

Lyngby har gjort et sympatisk forsøg på at hænge fast i tilværelsen som Superligahold, men de er ved at løbe tør for muligheder. Der er stadig syv point op til redning, og de har nu bare fem kampe mere at gøre godt med. Og onsdag i denne uge kom det så ovenikøbet frem, at der er bøvl på ledelsesgangen, som er raget uklar med Lyngby Kommune, og derfor har der været overskrifter fremme om, at klubben simpelthen må trække sig fra Superligaen. Det er jo så spørgsmålet, om det er ekstra motivation – i givet fald et genialt træk fra ledelsen – eller om det tager den sidste luft ud af spillerne. Det finder vi ud af fredag aften. 

AaB:

  • Oscar Hiljemark (Midtbane, Fast) – Skadet

Lyngby:

  • Brian Hamalainen (Back, Fast) – Skadet
  • Adam Sørensen (Back, Reserve) – Skadet
  • Marcel Rømer (Midtbane, Fast) – Karantæne
  • Frederik Gytkjær (Angreb, Fast) – Skadet

AaB forventet startopstilling: Rinne; Thelander, Granli, Ross; Pallesen, Fossum, Ferreira, Ahlmann; Kusk, Prica, Andersen.

Lyngby forventet startopstilling: Mikkelsen; Crone, Tshiembe, Enghardt, Jørgensen; Kornvig, Hebo, Jakobsen; Gammelby, Torp, Warming.

Odds på AaB – Lyngby

Bookmakernes odds viser, de tror på sejr til AaB. 


Odds-forslag: Hvor længe kan man spurte i nordjysk modvind?

AaB har set forrygende ud på hjemmebane i nedrykningsspillet. To sejre på 3-2 mod henholdsvis OB og SønderjyskE har glimtvist antydet, hvad holdet kan, når tingene flasker sig. Og det har også været temmeligt tydeligt, at Lucas Andersen er en vital del af, at tingene flasker sig for AaB. Han er med til denne kamp. De er på hjemmebane. Der er lovet lune temperaturer og sol over Aalborg fredag aften. Det ligger i luften, at det lige er noget for nordjyderne.

Lyngby har ikke tilladt sig den luksus at beklage sig over vejr, vind eller baner, og der har ellers været nok at klage over. Blandt andet vandt de 1-0 i Odense i første kamp efter vinterpausen i en snevejrskamp. Men de har løftet brystet og besnæret os alle med imponerende offensiv og optimistisk bold. Spørgsmålet er, om de ikke snart er ved at være udmattede af at jage, jage, jage. Holdet har vist sig frem fra en positiv side i foråret, men de har stadig bare én sejr i nedrykningsspillets foreløbig fem kampe, hvor de har mødt alle de øvrige fem hold én gang. 

Det fører til en nagende mistanke om, at trods den gode vilje og det imponerende topniveau er Lyngby måske ikke helt gode nok i denne sæson. De har mødt AaB tre gange i sæsonen og har stadig første sejr til gode. Den kommer ikke her. Tværtimod vil nordjyderne rulle sig ud og vise deres hjemmebane-lykke i solen foran tilskuerne på Aalborg Portland Park. Anbefalingen er hjemmesejr.  

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
1,94
AaB
Besøg Unibet *


AaB – Lyngby: Statistik, topscorer og H2H

  • AaB topper nedrykningsspillet efter 27 runder med 36 point. 

  • Den nordjyske statistik er 9-9-9 og målscoren 33:38. 

  • Lyngby er på 5. pladsen i nedrykningskampen. De har 25 point for 27 kampe. 

  • Tallene for Lyngby er 6-7-14 og scoren 30:49.

  • Norske Iver Fossum er AaBs topscorer med foreløbig 8 sæsonmål. 

  • Hos Lyngby deler Mathias Hebo og Emil Nielsen pladsen som topscorer med hver 5 træffere. 

  • 13. december 2020 mødtes de i grundspillet i Aalborg, og AaB vandt 3-2. 

  • De seneste 10 gange, Lyngby har gæstet AaB, er det endt med hjemmesejr 9 af gangene. Seneste Superliga-sejr i Aalborg til Lyngby finder vi 26. september 2011. Dengang scorede Emil Larsen og Kim Aabech og gav gæsterne en 2-1-sejr. 


Expected Goals: AaB – Lyngby – de seneste tre kampe

AaBResultatxGLyngbyResultatxG
AC Horsens – AaB(1-0)1,07 – 1,09OB – Lyngby(2-0)1,04 – 0,63
AaB – OB(3-2)3,07 – 1,98Lyngby – SønderjyskE(0-1)1,08 – 0,40
Vejle Boldklub – AaB(1-1)0,25 – 1,45AC Horsens – Lyngby(1-3)1,79 – 1,79
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar