
Huhej, hvor det går. Det er tid for 2. runde af Superligaen 21/22, og der er stormøde i den øvre del af Jylland, når AaB får besøg af FC Midtjylland. Nordjyderne kom fint i gang med en uafgjort i Parken mod FC København, mens FC Midtjylland skal forsøge at fokusere på midtugens europæiske 1:1 ude mod Celtic frem for premierenederlaget hjemme på Heden mod OB. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til AaB – FC Midtjylland. Der er kampstart lørdag d. 24. juli 2021 kl. 18:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.
GÅ TIL
AaB – FC Midtjylland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jakob Kehlet
Stadion: Aalborg Portland Park, Aalborg
Vejret: 25°, sol og let vind
Optakt til AaB – FC Midtjylland: Skader, karantæner og startopstillinger
Louka Prip og Kasper Kusk stod for de to AaB-mål i Parken i første runde, og på samme tid må det være skønt for nordjyderne at få de to vævre teknikere på måltavlen, men det må også være bekymrende, at der er en udtalt mangel på deciderede målscorere i truppen. Sidste sæsons topscorer blev midtbane-nordmanden, Iver Fossum, mens manden med næstflest scoringer, Tom van Weert, er væk. Der er jo ikke noget galt med en midtbane, der scorer mange mål, men det er nu engang meget lettere, når der er en angriber, der også putter bolde i kassen jævnligt.
Rufo på 28 år er sammen med tre spillere under 20 år de eneste reelle angribere, så de er ikke ekstremt godt besat. På den baggrund er det jo ganske imponerende, at de åbnede med to mål i Parken, men det har vel i det seneste års tid været et af Superligaens mest gavmilde forsvar, så det var måske ikke så overraskende endda. Nu skal de bygge videre på det fine åbnings-point, og med de store ambitioner om top 6 og meget gerne mere – er det en plan eller en drøm? – er denne kamp et oplagt sted at ‘stjæle’ tre point mod FC Midtjylland, som formentlig har returkampen mod Celtic i tankerne.
Og det er da forståeligt, hvis det fylder mere hos vicemestrene end nederlaget mod OB i første runde af Superligaen. Men faktum er, at FC Midtjylland snildt kunne have tabt begge kampe, for bedre har de ikke spillet, og det er tydeligt, at træner Bo Henriksen ikke helt har fået sine tanker og ideer indpodet grundigt i alle spillerne.
Der må ligge en udvikling og forhåbentlig for FC Midtjylland et kvantespring eller to i niveau og vente, for ellers får de vist svært ved at spille med i toppen i denne sæson – og de når næppe heller Champions League-gruppespillet igen, hvis de ikke yder bedre end i de første to kampe i sæsonen. Måske de to nytilkomne brasilianere Charles og Juninho kan give holdet et løft, men der skal formentlig endnu mere til, og det må forventes, de ikke er færdige med at bringe nyt blod til klubben.
AaB:
- Lucas Andersen (Angriber, Fast) – Skadet
FC Midtjylland:
- Jens-Lys Cajuste (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
- Gustav Isaksen (Kant, Reserve) – Tvivlsom
- Sory Kaba (Angriber, Fast) – Tvivlsom
AaB forventet startopstilling: Rinne; Ross, Thelander, Granli; Pallesen, Christensen, Fossum, Ahlman; Prip, Kusk, Rufo.
FC Midtjylland forventet startopstilling: Lössl; Dalsgaard, Sviatchenko, Høegh, Paulinho; Onyedika, Madsen; Dreyer, Evander, Sisto; Brumado.
Odds på AaB – FC Midtjylland
Oddsene viser, at bookmakerne forventer en lige kamp med en lille fordel til FC Midtjylland.
Odds-forslag: AaB slår til mod midtjyder i ubalance
Ganske vist hjalp FC København selv til med et lidt overilet rødt kort, men det ændrer ikke på, at det var et imponerende helhedsindtryk, AaB efterlod på græstæppet i nationalarenaen sidste weekend. De fik puttet to bolde i kassen, og der var flere gange undervejs tegninger, som så lovende ud.
De er stærke over kanterne med makkerparrene Pallesen og Ahlman som wingbacks i samarbejde med Kusk og Prip som de flamboyante kanter. Det bliver et sylespidst våben for AaB. Og tænk på, hvis Lucas Andersen kunne være tredje mand i sådan en trio lige bag en angriber? Det ville være interessant, men ham må de altså undvære en rum tid endnu.
FC Midtjylland kom resultatmæssigt fra Glasgow med et mere end godkendt 1:1-resultat, og på onsdag skal de sådan set bare vinde med et enkelt lillebitte mål for at gå videre i Champions League-kvalifikationen. Dét kan næsten ikke undgå at fylde en lille smule i bevidstheden, og parrer vi det med, at de hverken mod OB eller Celtic for alvor har fået tingene til at glide. så kan de se frem mod en vanskelig kamp i Aalborg.
De seneste indbyrdes møder i Aalborg er alle endt med udesejr uden scoringer fra hjemmeholdet. Det tror anbefalingen ændrer sig denne gang på mindst to parametre: Værterne løber med sejren, og dermed får de også endelig scoret på hjemmebane mod FC Midtjylland igen.
AaB – FC Midtjylland: Statistik, topscorer og H2H
- AaB sluttede på Superligaens 7. plads med 46 point efter 32 runder. Som vinder af kvalifikationsspillet fik nordjyderne en Europa playoff-kamp mod AGF, som de tabte.
- AaBs statistik for sidste sæson var 12-10-10 og målforskel på 44:41.
- FC Midtjylland sluttede sidste sæson som nummer 2 i Superligaen efter at have hentet i alt 60 point i 32 kampe.
- FC Midtjylland sluttede sidste sæson som nummer 2 i Superligaen efter at have hentet i alt 60 point i 32 kampe.
- Tallene blev for FC Midtjylland 18-6-8, mens målscoren landede på 57:33.
- AaBs flittigste målskytte i den overståede sæson var Iver Fossum, der blev noteret for 9 scoringer.
- Sory Kaba stod for 11 af de midtjyske mål i sidste sæson, og det var nok til at gøre ham til holdets topscorer.
Expected Goals: AaB vs. FC Midtjylland– de seneste tre kampe
| AaB | Resultat | xG | FC Midtjylland | Resultat | xG |
|---|---|---|---|---|---|
| FC København – AaB | (2-2) | 1,58 – 0,86 | Celtic – FC Midtjylland | (1-1) | 1,58 – 0,86 |
| AaB – Vejle/Kolding | (1-1) | 0,29 – 0,99 | FC Midtjylland – OB | (1-2) | 1,92 – 1,34 |
| AGF – AaB | (2-2) | 2,06 – 3,62 | Sigma Olomouc – FC Midtjylland | (1-2) | 1,07 – 0,64 |




