Stefan Lind: Spread betting til weekenden d. 23. – 25. februar 2024
Weekenden bliver tyvstartet fredag aften i Baskerlandet, hvor mit største anti-hold i liga-sammenhæng tager imod, når Den Gule Ubåd sejler forbi. Ellers kigges der blandt andet mod et kriseramt Bayern-hold og Napoli med ny træner.
(Foto: IMAGO / Picture Point LE)
Real Sociedad – Villarreal d. 23/2 kl. 21:00
Andet Real Sociedad-mål, spread 72,5-75,5
Køber 75,5 (dvs gevinst, hvis Sociedad ikke scorer sit andet mål eller tidligst i det 76. min)
Real Sociedad har kun i een af deres sidste 9 ligakampe scoret over 1,5 mål. Det var i seneste kamp ude mod Mallorca, hvor Sociedad var en mand i overtal i hele anden halvleg og de scorede først i det 93. min til 2-1. Sociedad har Copa del Rey-semifinale 4 dage senere, som for dem er vigtigere end denne ligakamp. Derfor forventer jeg også Sociedad roterer en smule til aftenens kamp.
Villarreal er godt kørende og er ubesejret i deres seneste 5 kampe, hvoraf de kun har lukket højst 1 ind i 4 af dem. De har først andet end ligaen d.7. Marts, hvor den står på Europa League for første gang i år.
Læs også:
Alavés – Mallorca d. 24/2 kl. 18:30
Kampen ender uafgjort, spread 28,2-33,5
Køber 33,5 (dvs gevinst, hvis kampen ender uafgjort)
Det vil overraske mig meget, hvis ikke Mallorca drager til det nordlige Spanien her for at få et point med hjem. De har Copa del Rey-semifinale 3 dage senere, men samtidig er de “kun” 6 point fra nedrykning, så de har ikke råd til bare at sælge den her kamp. Alaves er 5 point foran Mallorca og har altså 11 point til nedrykning. De er naturlige favoritter, men 1 point vil heller ikke være så tosset for dem. I forvejen har de spillet deres 2 seneste kampe uafgjort. Mallorca er det næstmest X-spillende hold i ligaen med 11 ud af 25. Det omvendte opgør endte 0-0 i en meget chancefattig kamp, noget lignende virker denne gang virker for mig plausibelt.
Bayern München – Leipzig d. 24/2 kl. 18:30
Første Leipzig mål, spread 52-55
Sælger 52 (dvs gevinst, hvis Leipzig scorer i senest det 51. min)
Bayern er i krise med 2 nederlag i træk og samlet 6 mål scoret imod sig i de kampe. Der hersker en utilfreds i truppen med træner Tuchel, som nu stopper til sommer. Mesterskabet ser svært ud, eftersom Leverkusen fører med 8 point. Bayern har en del skader og en enkelt karantæne.
Leipzig er i stærkeste opstilling, hvis vi ser bort fra Klostermann i forsvaret. De har scoret 2 mål i hver af deres seneste 3 Bundesliga-kampe og de scorede også 2 mod Bayern i det omvendte opgør. Ved den lejlighed blev det 2-2, hvor Leipzig ellers scorede til 1- og 2-0 i det 19. og 25. min.
Cagliari – Napoli d. 25/2 kl. 15:00
Napoli for at vinde kampen, spread 49,8-54,3
Sælger 49,8 (dvs gevinst, hvis Napoli IKKE vinder kampen)
Anden kamp for Calzona i spidsen for Napoli. Han nåede at stå i spidsen for en træning inden det gik løs i Champions League mod Barcelona. Her var de heldige med 1-1. Spørgsmålet er så om det går bedre denne gang. I Serie A har de ikke meget at komme efter med deres nuværende 9. plads.
De er svækket med flere faste spillere ude – Zielinski, Di Lorenzi og så Politano tvivlsom.
Cagliari kæmper for at undgå nedrykning, hvor de pt har 1 point op. De er klat bedst hjemme på Sardinien, hvor de er 4-3-5.
Real Madrid – Sevilla d. 25/2 kl. 21:00
R. Madrid -1 handicap, spread 14,5-16
Sælger 14,5 (dvs gevinst, hvis Sevilla får point eller taber med 1 mål)
Real uden flere faste spillere: Bellingham, Carvajal, Camavinga, Alaba og Courtois. De to sidste har været ude siden sidste år.
Det er ikke så tit, at Real vinder overbevisende.
Sevilla har fundet melodien igen med 8 point i deres seneste 4 kampe, men nedrykning spøger stadig i og med de har 7 point fra den.
Real og Sevilla spiller generelt tætte opgør: af de seneste 9 indbyrdes opgør har Real kun vundet een kamp med mere end 1 mål (3-1). Ellers er det blevet uafgjort eller smalle sejre til Real Madrid.