Stefan Lind: Spread betting til midtugen d.15.-16. Maj 2024
Et kalkulerende og roligt opgør i bunden af Superligaen, målscorerspil i Frankrig og tre kampe fra La Liga, hvor der er midtuge-runde.
(Foto: ZUMA Press, Inc. / Alamy Live News)
Vejle – Lyngby d. 15/5 kl. 18:00
Antal mål i tredje potens, spread 34-40
Sælger 34 (dvs gevinst, hvis der max scores tre mål)
3. sidste runde i Superligaen, hvor det ser ganske fornuftigt ud for de to hold i bestræbelserne på at undgå nedrykning. Lyngby er seks point bedre end OB, mens Vejle er fire point bedre end fynboerne. Vejle med en markant bedre målscore. Både Vejle og Lyngby møder allerede nedrykkede Hvidovre i en af de sidste to kampe de mangler efter denne. Denne kamp er en dag før OBs udekampe i Hvidovre. Tæt og målfattigt virker oplagt. De seneste tre indbyrdes opgør i denne sæson har max haft to mål i hver.
Læs også:
Sevilla – Cadiz d. 15/5 kl. 19:30
Sevilla for at vinde kampen, spread 47,4-52,6
Sælger 47,4 (dvs gevinst, hvis Sevilla ikke vinder kampen)
Sevilla er sikkert placeret på 13. pladsen og har ikke meget at spille for i de resterende tre kampe. Cadiz kæmper for livet og selvom fem point er meget, som de har op, så har de et overkommeligt slutprogram, hvor den her er klart den sværeste. I næste runde har de Las Palmas, som er gået helt i stå, men som næppe kommer i nedrykningsfare og så slutter Cadiz af ude mod Almeria, der er sidst og for længst er rykket ned. Cadiz er ikke pisket til sejr her og derfor vælger jeg den bløde variant med at de ikke taber. De kommer lige fra en vigtig 1-0-sejr hjemme over Getafe.
Nice – PSG d. 15/5 kl. 21:00
Terem Moffi målminutter, spread 25-28
Køber 28 (gevinst, hvis Moffis samlede målminutter bliver over 28)
Nice skal vinde den her kamp, hvis de skal gøre sig nogenlunde seriøse forhåbninger om en plads der giver CL i næste sæson. PSG er mestre og har lukket seks mål ind i de sidste to kampe mod upåagtede hold som Le Havre og senest Toulouse. Nices topscorer Moffi scorede to mål mod PSG i det omvendte opgør. Han sparker normalt straffespark. Det skal med, at han ikke har præsteret så godt i de seneste to kampe, hvor han heller ikke har spillet så meget, men han har for vane at levere i de store kampe, hvor den 24-årige nigerianer for alvor kan vise sig frem.
Getafe – Atl. Madrid d. 15/5 kl. 22:00
Andet Getafe mål, spread 83-84,5
Sælger 83 (dvs gevinst, hvis Getafe scorer deres andet mål senest i det 82 min)
Lokalopgør, men uden det store på spil i tabellen, hvor Getafe ender i midten og Atl. Madrid fra deres 4. plads har otte point ned til 5. pladsen og fem point op til 3. pladsen inden denne 36. runde. Kampen her betyder noget mere for lillebror Getafe end for Atl. Madrid. Det omvendte opgør hos Atl. Madrid endte 3-3, hvor Getafe havde 29(!) afslutninger, godt nok med en mand i overtal det meste af kampen. Getafe har ikke scoret i deres to seneste kampe, men i forrige kamp, hvor det blev 0-2 hjemme mod Athletic Bilbao havde de over 4 i xG. På meget forunderlig vis fik de ikke scoret i den kamp. I seneste kamp, 3 dage før Atl. Madrid-kampen mødte de et presset Cadiz-hold, som vandt 1-0. Helt sikkert en kamp Getafe har haft nedprioriteret i forhold til dette lokalopgør.
Almeria – FC Barcelona d. 16/5 kl. 21:30
Trøjenumre, spread 46-49
Køber 49 (dvs gevinst, hvis sammenlagte trøjenumre-scoringer overstiger 49)
Først og fremmest forventer jeg en meget chancerig, tempofyldt og således også målrig kamp. Almeria er rykket ned og dette bliver deres sidste store (hjemme)kamp i et godt stykke tid. Det bør give dem lyst til at bidrage til en underholdende kamp. Generelt plejer de at spille meget målrige kampe mod de store hold, herunder også det omvendte opgør mod Barcelona, der endte 3-2 til Barcelona.
Almerias mest målfarlige spillere har nummer 19 og 12 på ryggen. Deres næstfarligste midtbanespiller har nummer 38. Hos Barcelona er det selvfølgelig mest oplagt, at Lewandowski scorer. Han har nummer 9. Vi skal håbe på vindunderdrengen Yamal gør ligesom i seneste kamp og scorer, da han har nummer 27.
→ Spil på Almeria – FC Barcelona*
Artiklen er sponsoreret af SpreadEx.