18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Status på transfervinduet: Hvem er købt og solgt? Søren Sorgenfri leverer overblikket

Selvom EM ruller på fulde gardiner, så skal vi ikke glemme at der sker meget i klubfodbolden disse dage. Transfervinduet har været åbent et godt stykke tid nu, og der er allerede sket en masse i ind- og udland. Søren Sorgenfri, der er kendt for sine transfernyheder leverer i denne artikel et overblik over de mest spændende handler, og om der er noget, der rør sig på rygtebørsen. Som vi kommer tættere på at transfervinduet lukker vil Sorgenfri udkomme med flere artikler.

Handler i udlandet

Foto: Bildbyrån

Jadon Sancho: Fra Dortmund til Manchester United

Fodboldverdenens dårligst bevarede hemmelighed denne sommer er nu en realitet. Jadon Sancho skifter fra Dortmund til Manchester United. Sancho mangler dog at gennemgå lægetjek – det sker efter EM. Kontraktlængden menes at gå til 2026.

Formodet pris: £72.6 millioner

Vamos (Sergio) Ramos: Fra Real Madrid til Paris Saint Germain

Den er så godt som bekræftet. Sergio Ramos forlader Real Madrid og skifter til Paris SG. Han har angiveligt haft engelske bejlere, men takker ja til en mere afslappet udfordring og et vognlæs petrodollars.

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Andreas Cornelius: Fra Atalanta til Parma

Andreas Cornelius er nu købt af Parma. Jeps, den danske landsholdsstopper har været udlejet fra Atalanta og en håndfuld komplicerede lejebetingelser betød, at Parma nu nedrykket kontraktligt var forpligtet til at købe ’Corner’. Han bliver dog næppe længe.

Formodet pris: £7.56 millioner

Leicester til lommen – Patson Daku: Fra Salzburg til Leicester

Leicester er i gang med en foryngelseskur af offensiven. Selv om Vardy er pænt hurtig kan han trods alt ikke løbe fra alderen, hvorfor Leicester har sendt 30 millioner pund til Salzburg for Patson Daka.

Formodet pris: £30 millioner

Forbudt skifte – Hakan Calhanoglu: Fra AC Milan til Inter

Hakan Calhanoglu skifter gratis fra Milan til Inter. Forklaring? Han ønsker at vinde noget. Der er nok visse cafeer i Milano, hvor han skal dobbelttjekke, hvad der egentlig kom i hans espresso.

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Barcelona snupper transferfrie “Kun” – Sergio Aguero: Fra Manchester City til FC Barcelona

Sergio Aguero er fortid i Manchester City, og det lå i lang tid i kortene at destinationen skulle blive FC Barcelona

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Memphis prøver lykken i topklub igen – Memphis Depay: Fra Lyon til FC Barcelona

Memphis Depay viste sig fint frem for det hollandske landshold til EM, og han fik endelig sin ønskede handel igennem om et skifte til Barcelona. Spørgsmålet bliver om han klarer det bedre end i Manchester United?

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Spansk midtstopper talent passer ind i Barcelona – Eric Garcia: Fra Manchester City til FC Barcelona

Eric Garcia er oplært af Pep Guardiola og har fået store roser. Et skifte til Barcelona var ideelt for den boldspillende midtstopper.

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Tiltrængt blod – Ibrahima Konaté: Fra RB Leipzig til Liverpool

Liverpools forsvar var som bekendt hårdt ramt af skader i den forgangne sæson, hvorfor Klopps kompagni bøffes op med Konate fra Salzburg til 40 millioner pund.

Formodet pris: £40 millioner

Dyr dreng – Emiliano Buendia: Fra Norwich til Aston Villa

Aston Villa bygger igen op til at tage skridt frem i tabellen. Buendia er hentet i Norwich, og den spansk-argentinske tekniker koster Aston Villa 38,4 millioner pund.

Formodet pris: £38.4 millioner

Erstatning fundet – Milot Rashica: Fra Werder Bremen til Norwich

Norwich har omgående brændt 11 af de millioner af på Milot Rashica, der er hentet i Werder Bremen.

Formodet pris: £11 millioner

Farvel Barca, goddag Nice – Jean-Claude Todibo: Fra Barcelona til Nice

Jean-Claude Todibo siger farvel til Barcelona og goddag til Nice, der sender 8,5 tiltrængte millioner euro til havnebyen for stopperen.

Formodet pris: £7.28 millioner

Ny begyndelse – Fikayo Tomori: Fra Chelsea til AC Milan

Tomori slog aldrig rigtig til i Chelsea eller fik chancen om man vil. Ny klub er Milan, der overfører knap 30 millioner pund til Chelsea for defensivspilleren. Mobilepay?

Formodet pris: £30 millioner

Så fandt Marseille pengene – Gerson: Fra Flamengo til Marseille

Marseille kunne ikke strikke 10 millioner euro sammen til at købe Joachim Mæhle i Genk, men nu har de – angiveligt – 25 millioner pund til at betale for den brasilianske midtbanespiller Gerson fra Flamengo.

Formodet pris: £25 millioner

Burnley køber dyr irer – Nathan Collins: Fra Stoke til Burnley

Du har sikkert ikke hørt om ham. Endnu. Nathan Collins har taget vejen fra Dublin-klubben Cherry Orchard via en anbefaling fra en scout til Stoke, hvor han på rekordtid bed sig fast som stopper. Nu skifter den 193 cm høje og 20 år gamle irer til Burnley for hele 14 millioner pund.

Formodet pris: £14 millioner

Trafik fra Portugal – Pedrinho: Fra Benfica til Shakhtar Donetsk & Danilo Pereira: Fra FC Porto til Paris Saint Germain

Vanen tro sælger de store portugisiske klubber ud af profilerne for at fylde lidt i kaffekasserne. Det er trods alt forretningsmodellen på de kanter. Brasilianske Pedrinho forlader Benfica og skifter til Shakhtar Donetsk for 18 millioner pund, og Paris SG har indfriet den købsklausul, der var i Pereiras udlån fra FC Porto. Portugiseren skifter permanent for 16 millioner pund.

Formodet pris: £18 millioner & £16 millioner

Tottenham sælger ud – Juan Foyth: Fra Tottenham til Villarreal

Ja, den overskrift kan man lave meget fis med på Levys vegne, men faktum er Juan Foyth skifter til Villarreal for 15 millioner pund.

Formodet pris: £15 millioner

Handler i Superligaen

Foto: Bildbyrån

Schwäbe bliver Gedebuk – Marvin Schwäbe: Fra Brøndby IF til FC Köln

Marvin Schwäbe blev i sin Brøndby-tid ofte kritiseret, men kan forlade de blå-gule som dansk mester. Målmanden havde dog et stort ønske om at returnere til Tyskland og skifter kvit og frit til FC Köln. Det ventes, at Brøndby benytter chancen til at køre unge Mads Hermansen i stilling som ny førstekeeper, hvilket flugter snorlige med klubbens transferstrategi.

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Vejle shopper stopper i FCM – Manjrekar James: Fra FC Midtjylland til Vejle

Den canadiske stopper Manjrekar James skifter fra FC Midtjylland til Vejle. Den 27-årige forsvarsspiller har senest optrådt på lejemål i græsk fodbold, og ser nu frem til fast spilletid i den røde trøje hos Vejle.

Formodet pris: Ukendt?

Ninja stopper – Alexander Scholz: Fra FC Midtjylland til Urawa Red Diamond

For et par uger eller tre siden blev det officielt, at Alexander Scholz skal prøve kræfter med den japanske liga hos Urawa, hvor også Kasper Junker hugger til.

Formodet pris: £450k

Dobbelt AGF til FCK – Kevin Diks & Kamil Grabara: Fra (AGF) til FC København

Gammel kærlighed ruster ikke, som man siger. FC Københavns nye sportschef ’PC’ har været på rov i sin kontaktbog og hentet målmand Grabara og Kevin Diks, begge med fortid i AGF.

Formodet pris: Kevin Diks – Fri transfer & Kamil Grabara £3.15 millioner

Oprustningen fortsætter i FC København – Davit Khocholava: Fra Shakhtar Donetsk til FC København

FC København har valgt at opruste på midtstopper positionen, og valget er faldet på den georgiske midtstopper Khocholava.

Formodet pris: Ukendt pris?

AGF henter altmuligmand – Oliver Lund: Fra OB til AGF

AGF har hentet den multifunktionelle defensivspiller Oliver Lund. Han kommer til efter kontraktudløb i OB.

Formodet pris: Skifter på fri transfer

Kamil Grabara erstattes med rutine – Jesper Hansen: Fra FC Midtjylland til AGF

Den erfarne Lund får selskab af en andet bundrutineret skikkelse nemlig målmand Jesper Hansen, der var havnet på bænken i FC Midtjylland.

Formodet pris: £315k

Farvel til midtbanemand i AGF – Bror Blume: Fra AGF til Tyrol

Bror Blume takker af i AGF og skifter til østrigske Tyrol

Formodet pris: Skifter på fri transfer

AaB napper Prip – Louka Prip: Fra AC Horsens til AaB

AC Horsens rykkede som bekendt ned og som følge heraf valgte Louka Prip at søge nye udfordringer. Dem fandt han i AaB og har allerede nettet i træningskampe.

Formodet pris: £630k

Vejle opruster – Mouhamadou Drammeh: Fra Reims til Vejle

Vanen tro er der gang i svingdøren i Vejle. Ind er kommet franske Mouhamadou Drammeh fra Reims

Formodet pris: Ukendt pris?

Vejle opruster – Kevin Custovic: Fra Västeräs til Vejle

Den svenske back Kevin Custovic er endnu en ny tilføjelse til den multinationale trup i Vejle

Formodet pris: Ukendt pris?

Silkeborg mister stjernespiller – Magnus Matsson: Fra Silkeborg til NEC Nijmegen

Opvisningen af Magnus Matsson i 1. Division er ikke gået ubemærket hen, og han har taget skiftet til hollandske Nijmegen.

Formodet pris: Ukendt pris?

Kent Nielsen opruster på keeperpladsen – Nicolai Larsen: Fra Guingamp til Silkeborg

Det var en kort tur til udlandet for danske Nicolai Larsen og han vender nu tilbage til Superligaen

Formodet pris: Ukendt pris?

Rygtebørsen

Hvad skal der ske med den argentinske magiker?

Lionel Messi er nu kontraktløs. Det føles underligt og skæbnesvangert at Barcelona nu kan være uden den argentinske talisman og super star. Messis fremtid bliver uden tvivl sommerens helt store transfer spørgsmål: forlænger han? Tager han til Paris eller City? Kun Messi ved det. Vi andre venter i spænding toppet med lidt angst for fremtiden 

Shopper United videre?

Manchester United er ifølge Sky Sports klar til at fortsætte sommer-shoppingen og er i dialog med Real Madrid om franskmanden Varane. Falder den på plads, så kan vi stryge Joachim Andersen over listen af mulige emner til Uniteds centerblok. PSG er dog også inde i kampen om Varane.

Får Locatelli sit money move?

Ingen slutrunde uden en storklub der bider på en formstærk spiller, der har præsteret sig til rampelys. Arsenal er efter ude med snøren efter Italiens profil Locatelli, der pt. er på kontrakt i Sassuolo. Her er midtbanespillerens rolle dog noget mere defensiv, men mon ikke Arsenal har styr på det. Edu?

En billet videre for Zinckernagel?

Philip Zinckernagel skiftede i januar fra Bodø/Glimt til Watford på en kontrakt af fem og et halvt års varighed, men efter The Hornets sikrede oprykning til Premier League ligner det, at den danske offensivspiller skal videre. Han sættes i forbindelse med Nottingham Forest, der unægtelig kan bruge noget fire power efter de blot scorede 37 mål i 46 kampe sidste sæson.

Skriv et svar