Tre kampe, tre sejre og en målscore på 14-0. Det danske landshold kunne i sin vildeste fantasi ikke have ønsket sig en bedre start på VM-kvalifikationen, men hvem står tilbage som de største vindere efter de tre kampe, og hvilken spiller kan måske være på vej til at glide ud af startopstillingen?
Nicolai Lisberg kigger nærmere på Danmark i en nedtællingsserie til EM i fodbold
Det blev til en rekordstor kvalifikationssejr mod Moldova, og for første gang nogensinde indledte et dansk A-landshold med tre sejre i de første tre kampe i en VM-kval gruppe. Derfor er der heller ikke overraskende flere vindere end tabere, hvor særligt to gange Andreas skilte sig positivt ud.
Vinderne
Andreas Skov Olsen
Scorede en enkelt og lagde op til to i debuten mod Færøerne tilbage i oktober sidste år, men det var i denne uge, at Andreas Skov Olsen for alvor slog sit navn fast i rødt og hvidt. To flotte oplæg i 8-0 nedsablingen af Moldova, begge til Mikkel Damsgaard, der også står tilbage som en af denne uges vindere, og så det måske bedste indhop af en dansk landsholdsspiller nogensinde, da han kom på banen ved stillingen 0-0 i Wien for dernæst at score to gange i den danske nedsabling af Østrig. Vi har længe set Andres Skov Olsen levere for Capellas på U21-landsholdet, men denne uge blev han til en A-landsholdsspiller, og det i en sådan grad, at han presser sig på til en startplads. Han har fart, udfordringer, vision og et godt spark, og så har han ungdommens gå på mod. Uanset om det bliver som joker eller starter, når EM går løs om et par måneder, så bliver det med Andreas Skov Olsen i en fremtrædende rolle, fordi han har den fornødne kreativitet, som nogle af vores øvrige kanter godt kan mangle.
Andreas ’AC’ Christensen
Da jeg tidligere på året skulle forsøge at sætte Kasper Hjulmands landshold ud fra ideen om, at EM begyndte i morgen, så var AC røget en tur på bænken, for præstationerne hos Chelsea, når han endelig spillede, var ikke gode. Nu er han blevet fast mand under Thomas Tuchel, og de tre seneste landskampe har også tydeligt vist, at han er blevet fast mand til Simon Kjær i midterforsvaret. Både Jannik Vestergaard og Joakim Andersen gjorde det fortrinligt mod Moldova, da AC blev sparret, med der er ikke længere tvivl om, at det er Andreas Christensen, der begynder inde, når det går løs i Parken i juni. Han har fundet ind i et godt samarbejde med Simon Kjær, og efter et længere tilløbsstykke er han endelig blevet den midterstopper på landsholdsniveau, som potentialet i årevis har berettiget til.
Martin Braithwaite
Den danske Barcelona-angriber havde ikke scoret siden DET mål i Dublin i november 2019, så det var en kæmpe forløsning for ham endelig at komme på tavlen igen, da han scorede til 1-0 i udekampen mod Israel og så endda med en sand perle, hvor han viste sin fart, instinktet ved at trække ind foran sin modstander og koldblodigheden med et lækkert chip. Det var et mål, der var en Barcelona-spiller værdig, og det var vigtigt for Braithwaite, men også for den danske offensiv i al almindelig, at få ham i gang. Ikke mindst fordi han har vist, at på både klubhold og landshold, så har målene det med at komme i stimer. Forud for Irlandskampen havde Braithwaite nettet to landskampe i træk, og hos Barcelona så vi tilbage i november, hvor giftig han kan være, når han først rammer formen og får den sidste selvtillid. Scorede ikke mod Østrig, men han skal have stor kredit for oplægget til Højbjergs mål, hvor vi igen så hvor vigtig, hans dybdeløb er for det danske landshold.
Kasper Hjulmand
Så blev det endelig Kasper Hjulmands landhold. Det mandskab han overtog midt i Åge Hareides projekt, har nu fået det touch, som vi kunne havde håbet på, men som vi måske alligevel ikke have forventet. For kunne ”fodboldromantikeren” Hjulmand virkelig både levere flot spil og sejre? Ja, må være svaret, hvis vi kun vurderer ud fra de tre kampe, hvor 14-0 i målscore viser, at Danmark godt kan spille til nul og stadig levere offensivt fodbold med en masse unge spillere.
Hjulmand skiftede hele holdet på nær Kasper Schmeichel mod Moldova og sikrede Danmark den største kvalifikationssejr nogensinde, inden vi tog en mindeværdig skalp mod Østrig, der blev tildelt nationens største hjemmebanenederlag nogensinde.
Alt kan selvsagt være glemt igen til sommer, hvis Danmark flopper ved EM, men Hjulmand har i den seneste uges tid skabt en begejstring omring dansk landsholdsfodbold, som vi ikke har set i flere år, og det ganske kort tid før en historisk EM-slutrunde på hjemmebane.
Taberne
Yussuf Poulsen
Leipzig-angriberen har været lidt nede i en bølgedal på landsholdet, og han vil ikke kigge tilbage på denne landsholdssamling som særlig positiv. Først og fremmest ramte han aldrig selv niveau, og mod Østrig havde han svært nok ved at ramme en medspiller, men derudover greb konkurrenten Andreas Skov Olsen chancen, da han afløste netop Yussuf Poulsen i anden halvleg. Hos Leipzig bliver Yussuf Poulsen primært brugt helt på toppen, mens Kasper Hjulmand indtil nu har anvendt ham på højrekanten med undtagelse af kampen mod Island i november måned. Seneste mål i rødt og hvidt var tilbage i oktober 2019, og han er reelt set gået fra at være sikreste kort af de forreste tre, da Hjulmand kom til, til nu at være usikker på en startplads. Yussuf Poulsens presspil er stadig eminent, og han har nogle evner i luften, som kan blive vigtige, alt afhængigt af hvilken modstander vi står over for, men han skal vise sig frem i de kommende venskabskampe, hvis han vil forblive i den startopstilling, han meget vel kan være på vej til at glide ud af.
Landsholdet
Tre sejre, maksimum point og allerede et hul ned til konkurrenterne i puljen. Læg der til U21-landsholdets store succes med tre sejre i tre gruppekampe og en plads i kvartfinalen, og så er det svært at sætte en finger på de danske landsholds præstationer på banen – og så alligevel. For det danske landshold spiller forrygende fodbold, har et væld af spændende talenter krydret med spillere i store klubber, og alligevel kom de blot længere væk fra befolkningen i denne uge, da deres ”markering” i forhold til VM i Qatar i 2022 var tæt på ligegyldig, hvis den da ikke gjorde det hele meget værre. Norge gik forrest, senere fulgte Tyskland, og så meldte DBU også ud, at de op til kampen mod Moldova ville lave en markering for at fokusere på problematikken vedrørende Qatar som arrangør af den kommende VM-slutrunde. En trøje med ordene ’Football supports change’ som landsholdet kun havde på ved det officielle holdfoto, var hvad det kunne blive til, hvor budskabet var tæt på at være ligeså vagt som den endda meget lille skrift på trøjerne.
