Heung-min Son
Den 30-årige sydkoreaner, Heung-min Son, er svær ikke at knuselske med hans vindende væsen og altid store smil. Men ikke nok med at han fremstår som en virkelig god fyr, så er han den nok bedste asiatiske fodboldspiller nogensinde. Son har hele pakken – Han har fart, teknik, overblik, er en fremragende afslutter og så kæmper han altid benhårdt for holdet, hvad enten det er for Tottenham eller Sydkorea.
Heung-min Son kan dække alle tre pladser i angrebet, men har for det meste udgangspunkt i venstre side, hvor han med sin høje fart og skarpe driblinger kan gøre de fleste backs helt rundtossede. Han scorer et hav af mål, men har også et eminent blik for sine medspillere. For Sydkorea er Son en sand leder på og udenfor banen, og derfor er han selvfølgelig også det naturlige valg som både anfører og straffesparksskytte. Han er altafgørende for det sydkoreanske landshold.
Tottenham-angriberen blev i januar kåret til Asiens bedste fodboldspiller for femte gang i træk, og for syvende gang i alt, og det illustrerer meget godt, hvor stor en stjerne Son egentlig er. I sidste sæson endte den sydkoreanske stjerne som delt topscorer i Premier League, så mon ikke, at han også er klar til at lave lidt ballade til VM?
Spil på Heung-min Son ved VM
Vil du spille på Sydkorea ved VM, har du nok brug for, at Heung-min Son leverer varen. Han er holdets mest oplagte bud på en topscorer ved slutrunden.
Læs om andre profiler ved slutrunden: