Spanien – odds på spaniernes VM

Talentfulde La Roja skal sandsynligvis kæmpe med Tyskland om førstepladsen i Gruppe F, og i ottendedelsfinalen venter nok Belgien eller Kroatien – to hold der ikke helt er hvad de har været, men stadig er farlige. I kvartfinalen kan vente lokalrival Portugal eller stærke Brasilien. Har Enriques tropper mon den fornødne stabilitet? Find odds, trup og kampe til Spaniens VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på Spanien

Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:11. Odds kan ændre sig.

Spaniens trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-3-3

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (ottendedelsfinale mod Marokko): 4-3-3: Simon – M. Llorente, Rodri, Laporte, Alba – Gavi, Busquets, Pedri – F. Torres, Asensio, Olmo

Nøglespillere: Unai Simón, Aymeric Laporte, Álvaro Morata

Stjerneskud: Gavi, Eric Garcia, Ansu Fati, Hugo Guillamón, Nico Williams, Yeremi Pino

Straffeskytte: Pablo Sarabia, Alvaro Morata, Sergio Busquets

Frisparksskytte:
Pablo Sarabia

Skader/tvivl: Rodri, Hugo Guillamon

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Mikel Oyarzabal, José Gaya

Spaniens VM chancer: Teenage-talenter og tiki-taka med turbo

Luis Enrique har løftet det spanske landshold og går efter at forbedre det nydelige EM-resultat (semifinale). Talentet er der, men hvad med stabiliteten?

Enrique blev landstræner efter VM-2018 (skuffende ottendedelsfinale-tab mod Rusland), og siden har Spanien taget en gruppe-andenplads i Nations League i 2018 og en gruppe-førsteplads i samme turnering i 2020. Inkl 6-0 over Tyskland. (Det var dog før tysk trænerskifte fra udbrændte Löw til inspirerede Flick.)

I sommeren 2021 tabte spanierne (uheldigt) EM-semifinalen mod de senere guldvindere fra Italien. Et par måneder senere tog La Roja hævn ved at slå Italien 2-1 i NL-semifinalen, men tabte til Frankrig i finalen.

Dertil kommer kvalifikationen til EM (med Moreno ved trænerroret i et halvt år i 2019 med Enrique på orlov for at passe sin kræftsyge datter) og nu VM – begge gange med gruppeførsteplads foran Sverige.

Svenskerne vandt hjemme mod spanierne i VM-kvalen, men La Roja vandt det omvendte opgør i sidste runde. Desuden NL-gruppeførsteplads foran Portugal (fire spanske point i de to nabodyster).

Enrique har opdateret den spanske tiki-taka; den er stadig boldbesiddende og teknisk, men er mere løbevillig og direkte end førhen. Han har også markeret sig ved at være viljestærk, fx da han til EM udtog en trup blottet for Real Madrid-spillere. VM-truppen kommer dog nok til at indeholde et par Real-folk.

Holdanalyse af Spanien

Herunder følger en komplet gennemgang af det spanske herrelandshold.

Målmænd:
Unai Simón fra Athletic Bilbao har været Enriques foretrukne de seneste par år. De to andre målmandsbilletter gik til Premier League-keeperne Robert Sánchez (Brighton) og David Raya (Brentford).

David de Gea fra Manchester United er bedre på stregen, men formår ikke at dominere i luftspillet og er ikke ret god til spillet med fødderne. Især sidstnævnte mangel er et problem for Enrique der insisterer på at målmanden skal deltage kompetent i spillet.

Midterforsvar:
Ideal-parret er nok Aymeric Laporte fra Manchester City til venstre og Eric Garcia fra Barcelona til højre. Store og stærke, men også glimrende på bolden. 21-årige Garcia var i fire år klubkammerat med Laporte i City, men havde svært ved at tilspille sig en startplads. En sådan fik han da han i 2021 skiftede til Barca. (Det er dog knebet lidt mere i 22/23 hvor han kun spiller godt og vel hveranden kamp.) Venstrebenede Laporte har været fast landsholdsstarter siden han i 2020 skiftede flag fra fransk til spansk.

Dvs, Laporte var fast starter indtil han blev ramt af en alvorlig knæskade i maj. Han vendte først tilbage i oktober, og jeg havde ikke regnet med at han ville nå VM-formen, men han gjorde det godt i to PL-starter for City i slut-oktober. Havde flere problemer i Champions League mod Sevilla i startnovember, men god chance for at han når op i fulde omdrejninger før VM går i gang. Nok med ham som spansk starter.

Og med Garcia som makker? Måske, men han blev skadet 1. november og er tvivlsom op til VM.

Venstre-afløser er 25-årige Pau Torres fra Villarreal der startede inde i fire ud af seks NL-kampe.

22-årige og blot 1,78 meter høje Hugo Guillamón (der også kan spille defensiv-midtbane) fra Valencia er en mulighed som en boldfast og opspilsstærk mitderforsvarer. Til højre eller venstre.

Disse kom derimod ikke med i VM-truppen: Diego Llorente fra Leeds og erfarne Iñigo Martinez fra Athletic Bilbao.

Samt supererfarne Sergio Ramos. Den gamle landsholdskæmpe er fyldt 36 og har ikke været med landsholdet siden marts 2021 selv om han spiller fast for PSG. Hans tid er nok forbi. Samme med jævnaldrende Raul Albiol.

35-årige Piqué var fast starter i Barcelona i 21/22, men sagde stop på det spanske landshold i 2018 (og har nu også sagt stop i Barcelona hvor han var henvist til bænken i 22/23).

Højre back:
De hyppigst brugte på højreback-posten i VM-kvalifikationen var solide og erfarne Azpilicueta fra Chelsea og angrebsstærke Marcus Llorente fra Atlético, men sidstnævnte ser ud til at have taget et skridt bagud i landstrænerens bog (er dog med i truppen). Nu er Azpilicuetas skarpeste konkurrent nok en anden rutineret herre, Real Madrids Dani Carvajal.

Azpilicueta er skadestvivlsom før første grupperunde, men ventes at blive klar.

23-årige Pedro Porro fra portugisiske Sporting blev fravalg. Samme med den fleksible Barcelona-midtbanemand Sergi Roberto der spillede backpladsen i den berømte 6-0-sejr over Tyskland i 2020, men har døjet med skader siden. Ud over en indskiftning i efteråret 2021 har han ikke spillet for landsholdet siden tyskerkampen.

Venstre back:
Jordi Alba var den hyppigst brugte venstreback i kvalifikationen, og han ligner også en oplagt VM-starter. Den 33-årige Barcelona-back er ikke så lynhurtig som tidligere i karrieren, men er stadig kvik på fødderne og god fremad.

José Gaya fra Valencia fik tre kvalstarter og var den umiddelbare første-sufflør. Han blev imidlertid skadet efter trupudtagelsen og er erstattet med Barcelona-talentet Alex Baldé selv om han er helt A-landsholdsgrøn. Dermed er den 19-årige Albas afløser på det spanske hold såvel som på Barcas.

Kom ikke med i truppen: Oplægsstærke Sergio Reguilon (sommerskifte fra Tottenham til Atlético) havde en tung 21/22-sæson og pådrog sig en skade i april. Den holdt ham ude til oktober og ødelagde hans VM-chancer. Målfarlige Marco Alonso er kun reserve i Barcelona efter sommerskifte fra Chelsea. Derimod kunne hans arvtager i Chelsea, 24-årige Marc Cucurella, have været en mulighed. Den diminutive back har dog kun een A-landskamp under bæltet; en træningskamp i 2021 – og han missede Spaniens septemberkampe pga sygdom. VM-billet blev det ikke til.

Midtbane:
Han er 34 og endnu langsommere end før, men speed var aldrig hans force, det var og er derimod hans spilforståelse og teknik (samt vilje til at trække i nødbremsen): Barcelona-balancemand Sergio Busquets er der stadig som evig deltager i de spanske trekanter. Landstræner Enrique er stor fan af Barca-koryfæet og holder nok fast i ham som primær starter som bageste midtbanemand. Busquets har desuden anførerstatus.

Det selv om der i Manchester Citys 26-årige Rodri er et markant kvikkere alternativ. Rodri skal nok få nogle kampe ved VM hvor kampene ligger tæt, men som udgangspunkt ligner Busquets stadig nr 1.

Hvor absurd det end lyder, er to teenagere de mest oplagte boks til boks-folk på den spanske midtbane, nemlig Barcelonas Pedri og Gavi. 19-årige Pedri (20 i november) brød igennem ved EM i sommeren 2021 med en utrættelig indsats på midtbanens venstreside. Ikke helt som en Iniesta, men tæt på: lille, svær at tage bolden fra, kreativ, hårdtarbejdende. Han fik desværre det meste af 21/22-sæsonen ødelagt pga skader, men vendte tilbage i juli og er fast starter Barcelona i dette efterår.

Og Gavi? Han er kun 18, men var fast starter i Barca i 21/22 og er det også nu. Han kan spille på begge sider af midtbanen. Endnu en lille tekniker med stor løbevilje. Var blandt Spaniens bedste i NL-kampene mod Portugal og Tjekkiet i startjuni. Både han og Pedri havde problemer i 1-2-tabet mod Schweiz i september, men decideret dårlige var de ikke.

Alternativerne er primært erfarne Koke fra Atlético samt Carlos Soler fra PSG (sommerskifte fra Valencia, og det har betydet mindre klubspilletid, men han har gjort sig positivt bemærket i Paris). Der er desuden fleksible Marcos Llorente fra Atlético der ud over en midtbaneplads kan ligge på kanten (fløj eller back).

Spilfordeler Thiago fra Liverpool er ikke med i VM-truppen. Manden der vandt CL-guld i 2020 og -sølv i 2022 synes ikke at passe ind i Enriques spillestil hvor der også skal løbes meget og erobres bolde. At han missede både juni- og septemberkampene pga skader har nok heller ikke hjulpet.

Fabian Ruiz fra PSG har cirka samme problem som Thiago – er en god spilfordeler, men lægger ikke samme utrættelige løbearbejde for dagen som Pedri og Gavi og er samtidig ikke så defensivt pålidelig som Busquets og Rodri. Han har gjort det godt for PSG efter sommerskifte fra Napoli, men VM-billet blev det ikke til.

Heller ikke til Saul. Han var tidligere blandt dem der bankede på til en startplads, men han gjorde ikke sine muligheder bedre ved i 2021 at skifte fra Atlético til Chelseas reservebænk. Nu er han tilbage i Madrid, men landsholdet har han ikke været med siden 2019. Samme med Isco. Han har tidligere været markant for La Roja, men mistede sin landsholdsplads da han røg ud i kulden i Real Madrid. Nu er han i Valencia og spiller fast, men nåede ikke at overbevise Enrique før VM.

Fløje:
Hurtige Ferran Torres er svær at komme udenom. Er højrebenet, men kan ligge i begge sider (samt helt i front) og er nok mest målfarlig til venstre. Han mistede tre måneder af 21/22 pga sygdom og skader og scorede kun fire mål for Barcelona (var dog fast starter når klar), men nettede otte gange for landsholdet i 2021 og scorede også i marts i år. Det har knebet med at sikre sig en startplads i Barca i dette efterår, men han startede alligevel inde i begge Spaniens septemberkampe. Det er blevet bedre for ham i Barca på det seneste, og han har set skarp ud i startnovember.

Om den anden fløjplads kæmper nok Pablo Sarabia og Dani Olmo, dygtige teknikere og oplæggere der samtidig er målfarlige (og kan ligge i begge sider). Olmo havde en skidt 21/22-sæson i Leipzig, og Sarabia, der gjorde det flot i portugisiske Sporting, bragte sig et skridt foran. Startede således i begge Spaniens septemberkampe. Men nu er Sarabia tilbage i PSG og ikke får ret mange starter i Paris., mens Olmo har generobret sin startplads i sin tyske klub. Spændende duel.

Alternativerne er elegante og skudstærke Marco Asensio, indskifter i Real Madrid, det 20-årige stortalent Ansu Fati, ditto i Barcelona, samt jævnaldrende Nico Williams (lillebror til Iñaki Williams der har valgt at spille for Ghana) fra Athletic og Yeremy Pino fra Villarreal som fik landsholdschancen i september og nu også har fået en VM-billet.

Billet blev der ikke til hurtige og kropsstærke Adama Traoré fra Wolverhampton; han har døjet med få fast klubspilletid siden 2021. Målfarlige Mikel Oyarzabal fra Real Sociedadm hyppigt brugt på landsholdet i 2020 og 2021, blev alvorligt knæskadet i marts og blev ikke klar til VM.

Centreforwards:
Førsteangriber er nok Alvaro Morata fra Atlético (sommerskifte fra Juventus). Han har ikke just bombet løst med mål for sine klubber , men på landsholdet er han en stabil målscorer med 27 mål i 57 kampe. Han er ingen targetman (mangler fysisk styrke og kvikke vendinger), men er via timing og højde (1,9) god i hovedspillet i feltet, og får han bolden når han er retvendt, bedriver han gode løb mod mål.

Afløsere: Spanien råder over ganske gode målskytter som Gerard Moreno fra Villarreal og Rodrigo fra Leeds (der begge også kan ligge på kanten), men de røg af i 2021. De blev i foråret overhalet af Raúl de Thomas der gjorde det flot for Espanyol, men han har været lagt på is i efteråret efter transferuro i sommer, og lige som Moreno og Rodrigo kommer han ikke med til VM.

I september udtog Enrique 29-årige Borja Iglesias fra Betis (godt efterår) der fik landsholdsdebut mod Schweiz. Men heller ikke han nåede med i VM-truppen.

Hvilket efterlader Morata som eneste deciderede centreforward i den spanske trup. Ferran Torres kan dog også ligge i front, og fx Sarabia kan udfylde en rolle som falsk nier.

Historien om Spanien ved VM i fodbold

Spanien har deltaget i 15 VM-slutrunder, men resultathøsten er relativt mager: Een medalje og en fjerdeplads (i 1950). Derudover fire kvartfinaler.

Een af kvartfinalerne kom i 1986 i Mexico hvor Spanien vandt 5-1 over Danmark i ottendedelsfinalen, for så at tabe til Belgien. Spansk topscorer blev naturligvis Emilio Butragueño, Gribben fra Real Madrid, der nettede i alt fem gange. Fire mod danskerne hvor hans første mål var udligningen til 1-1 efter en herostratisk berømt fejlaflevering af Jesper Olsen.

En anden kvartfinale var i 2002 hvor en anden legendarisk spansk måltyv var på spil: Raúl scorede tre gange i turneringen, men Spanien røg ud mod værtsnation Sydkorea.

Men den enlige medalje var af guld og blev vundet i 2010 hvor La Roja havde en fremragende generation – der også vandt EM i 2008 og 2012 – med Xavi, Iniesta, Puyol, Ramos, Alonso, Villa og Fernando Torres. Samt en ung Sergio Busquets.

Spanien åbnede slutrunden i Sydafrika med at choktabe mod Schweiz, men vandt alligevel gruppen, og i knald eller fald-kampene boldbesiddelses-kvalte tiki-taka-trekanterne Portugal, Paraguay, Tyskland og Holland i fire 1-0-sejre, finalen mod hollænderne via forlænget spilletid. Her dukkede Iniesta op og slog sømmet i Oranjes ligkiste. Holland forsøgte ellers at kyse de små spanske teknikere med hårdt spil – som da Nigel de Jong stemplede Alonso i brystet.

Som diverse andre verdensmestre i dette årtusinde skuffede spanierne fælt som titelholdere. I 2014-slutrunden måtte de rejse hjem fra Brasilien med en gruppe-tredjeplads. De lagde ud med at få 5-1-tæv af Holland (der dermed fik en slags revanche for 2010) og tabte desuden til Chile.

Indsatsen var bedre i 2018, men ikke meget. Gruppe-førsteplads foran Portugal (men inkl uafgjort mod Marokko) og elimination i ottendedelsfinalen mod Rusland. Spansk topscorer med tre mål blev den spansk-naturaliserede brasilianer Diego Costa.

Du kan også læse om Spaniens plads på verdensranglisten her.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold