18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Spanien – odds på spaniernes EM

Spanien cruisede igennem EM-kvalifikationen, hvor de henviste vores nordiske naboer fra Sverige og Norge til de sekundære placeringer i Gruppe F. Har Luis Enriques udvalgte, hvad der skal til for at kunne spille med om det ædleste metal ved EM 2020? Spanierne spiller samtlige deres gruppekampe på hjemmebane i Sevilla. Du finder odds, trup og kampe til Spaniens EM på denne side.

Tekst og odds herunder opdateres frem mod EM i fodbold.

Spanien vinder EM: 10,00 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Alvaro Morata: 20 – SPIL HER >>*
Gerard Moreno: 51,00 – SPIL HER >>*

Spanien vinder gruppe E: 1,40 – SPIL HER >>*

Her er odds på Spaniens tre gruppekampe:

14. juni 2021
21:00 Spanien – Sverige (Sevilla): 1,42 – 4,50 – 8,00*
19. juni 2021
21:00 Spanien – Polen (Sevilla): TBA – TBA – TBA*
23. juni 2021
18:00 Slovakiet – Spanien (Sevilla): TBA – TBA – TBA*

Spanien har fordel af hjemmebane og er klar favorit til at vinde gruppe E. Spanierne lægger, ifølge bookmakerne, nok ud med at slå Sverige. Både svenskerne og polakkerne har dog en farlig herre i front…

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 7. maj kl. 14:00 (kampodds), d. 7. maj kl. 14:00 (gruppevinder) og d. 7. maj kl. 14:00 (vinder + topscorer).

Spaniens trup og startopstilling

Bruttotrup udtages 11. maj, nettotrup 1. juni.

Forventet opstilling
: Simon – Roberto/M. Llorente, Ramos, P. Torres, Gaya – Rodri/Busquets – F. Torres, Koke, Canales, Olmo – Morata

Formation: 4-1-4-1

Træner: Luis Enrique (2018)

Nøglespillere: Ramos, F. Torres

Stjerneskud: Pedri, Garcia, Porro

Straffeskytte: Ramos

Frisparksskytte: Koke

Skader/tvivl: Ramos, Roberto, Carvajal, Fati

Spaniens EM chancer: Turbo-offensiv, men trup-problemer

Luis Enrique har sat målrettet turbo under den forældede tiki-taka og gjort det spanske landshold til en uhyggelig modstander når spillet kører. Men der er skadesproblemer samt nøglespillere uden ret meget klubspilletid. Der kan såmænd godt opstå vanskeligheder mod Zlatans Sverige og Lewandowskis Polen. Spanien har dog fordel af hjemmebane i alle tre gruppekampe (ikke i Madrid, men i Sevilla). Hvis det bliver til den ventede gruppeførsteplads, møder spanierne en gruppe-treer, dvs nok en blød modstander, i 1/8-finalen, men derefter ser det markant sværere ud: sandsynligvis England eller nr 2 fra Dynamitpuljen med Frankrig, Tyskland og Portugal.

Holdanalyse af Spanien

Efter Spaniens kaotiske deltagelse ved VM-2018 – landstræner Lupetegui blev fyret kort før slutrundestart, og afløser Hierro var ikke opgaven voksen (een sejr i fire kampe og eliminiation i 1/8-finalen) – overtog Luis Enrique landsholdets tøjler. Den tidligere Barcelona- og Real Madrid-storspiller samt Barca-træner måtte slippe dem igen i juni 2019 for at være hos sin kræftsyge datter, men vendte tilbage til landstrænerposten i november samme år.

Enrique åbnede sin landstræner-gerning på fremragende vis med 1-2-sejr over England på Wembley og 6-0 hjemme over VM-sølvvinder Kroatien. Begge fik dog hævn i returkampene, og spanierne måtte nøjes med andenpladsen i Nations League-gruppespillet i efteråret 2018.

Så kom EM-kvalifikationen i 2019, og her blev Spanien suveræn gruppeetter fem point foran Sverige: 8-2-0 og en målscore på 31-5. (Fem af kampene stod Enriques tidligere assistent Moreno for.) Det er dog værd at bemærke at Sverige siden er blevet markant forstærket af selveste Zlatan.

I efteråret 2020 vandt spanierne endnu et gruppespil, denne gang i Nations League. Gruppesejren kom i fare da Ukraine i fjerde runde slog Spanien 1-0 hjemme, men efter 1-1 i Schweiz (hvor Ramos brændte to straffespark) satte Enriques landshold tingene på plads i sidste runde med en ydmygende 6-0-nedslagtning af Tyskland.

Her demonstrerede spanierne for alvor hvor langt de har bevæget sig væk fra tidligere tiders tyrefægter-elegante og legesyge tiki-taka; Enriques La Furia Roja løb tyskerne over ende med evig bevægelse og direkte, målsøgende spil.

Der var dog slinger i valsen da kvalifikationen til VM-2022 gik i gang i marts i år. Spanien fik kun 1-1 hjemme mod Grækenland der med held gravede sig ned; spanierne havde kun to afslutninger inden for rammen (mens grækerne havde een). Derefter en snæver 1-2-sejr i Georgien via et sejrsmål i overtiden, samt 3-1 hjemme over Kosova.

Trup-gennemgang: Usikre målmænd

”Skyd ikke ikke skylden på de Gea,” sagde Enrique efter 1-0-nederlaget i Ukraine i oktober sidste år hvor den reaktionsstærke, men placerings- og luftspilstvivlsomme Manchester United-keeperen så meget skidt ud ved kampens enlige mål. Men landstræneren skød vist skylden på de Gea alligevel, for siden er det Unai Simon der har vogtet de spanske stænger. Det kan dog godt være det ændrer sig, for den blot 23-årige Athletic-målmand var Spaniens ringeste i to af de tre marts-opgør.

Skader og spilletidsproblemer i midterforsvaret

Ankermand i forsvaret er fortsat Real Madrids 35-årige jernmand Sergio Ramos der har vundet alt hvad der kan vindes, med klub- og landshold, men stadig viser ærgerrighed og stor kompetence. Han har dog døjet med skader i denne sæson og missede både hele februar og hele april (vendte tilbage i CL-semifinalereturkampen mod Chelsea i startmaj). Ikke lovende for hans EM-form.

Ramos’ makker i Nations League sidste efterår var Villarreals høje og venstrebenede Pau Torres. Han missede marts-opgørene pga en skade (var dog tilbage for sin klub i startapril). I hans fravær og Ramos’ delvise ditto var der tre starter til den 20-årige Manchester City-reserve Eric Garcia samt en start hver til venstrebenede Martinez fra Athletic og højrebenede Diego Llorente fra Leeds. Han missede det meste af efteråret pga skader og skulle lige op i omdrejninger i det nye år, men er fast starter i Yorkshire nu. Han overbeviste dog ikke da han fik chancen mod Georgien.

En mulighed er Nacho, den hurtige midterforsvarer (fast starter i Real når Ramos er skadet), men trods tre NL-kampe i efteråret blev han ikke udtaget til landsholdets martstrup.

Backs: Diverse skader til højre

Højreback i storsejren mod Tyskland var Barcelonas Sergi Roberto (oprindeligt midtbanemand, men glimrende på backen), men han blev skadet i slutnovember, og da han gjorde comeback i slutjanuar/startfebruar, brød skaden op påny. Han vendte tilbage i april, men spørgsmålet er om han denne gang kan undgå tilbagefald, og om han kan nå i form før EM…

I hans fravær gik højreback-tjansen i marts-opgørene til Atlético-offensivmand Llorente (i to kampe) og den 21-årige debutant Pedro Porro fra portugiske Sporting.

Begge gjorde det ok, men hvorfor i alverden måtte Spanien ty til en offensivmand samt en 21-årig fra den portugisiske liga? Fordi Roberto ikke er den eneste markante højreback med skadesproblemer. Real Madrids erfarne Carvajal har været ude siden midtfebruar (og før det siden startjanuar). Han vendte tilbage på banen i slutapril, men også her må man stille spørgsmålstegn ved om han kan nå en brugbar form. En mulighed er at bruge Jesus Navas, den omskolede og engang lynhurtige fløj der selv som 35-årig stadig er temmelig kvik på fødderne. Han fik fire NL-kampe for Spanien i efteråret. Navas missede marts-opgørene, men det var pga en mindre skade; han var tilbage for Sevilla i startapril.

Bellerins EM-chancer ser små ud. I en alder af 26 år er den hurtige Arsenal-højreback kun noteret for fire landskampe, og trods førnævnte fravær var han end ikke udtaget til marts-opgørene.

Til venstre er nr 1 fortsat den erfarne Barca-mand Jordi Alba; to gode landskampe i marts. Han har ikke helt tidligere tiders imponerende drev fremad, men er stadig dygtig. Afløser er umiddelbart Valencias José Gaya. Han gjorde det dog skidt da han fik startchancen mod Grækenland, og det kan være at han må se sufflørtjansen gå til Sergio Reguilon. Tottenham-venstrebacken med de gode indlæg missede marts-opgørene pga en mindre skade, men er tilbage på banen nu.

Det kunne også være interessant at se den hurtige og angrebsstærke Leipzig-venstreback Angelino i aktion for Spanien, men ham har Enrique endnu ikke villet udtage, end ikke i efteråret hvor Angelino imponerede stort i Østtyskland. I år var han skadet februar-april, og selv om han er tilbage hos Leipzig nu, ser en EM-plads usandsynlig ud.

Midtbane: Mange om budet

Kampen om at være balancemanden, bindeleddet mellem forsvar og midtbane, står mellem Manchester Citys 24-årige Rodri og Barcelonas 32-årige Busquets. Begge høje og fysisk stærke. Den yngre og noget hurtigere Rodri var knaldgod mod Tyskland i efteråret, men Enrique har også et godt øje til den erfarne ræv fra Catalonien. Rodri startede inde mod Grækenland, men Busquets fik de to andre marts-landskampe og gjorde det bedre.

De to mere offensive midtbanepladser var i storsejren over Tyskland besat af Koke fra Atlético og Canales fra Betis. To små teknikere der også kæmper hårdt for at erobre bolden. Der er desuden de fremragende spilfordelere Thiago fra Liverpool og Ruiz fra Napoli, så den spanske midtbane virker velekviperet. Ja, der er sågar Marcos Llorente fra Atlético (kan også bruges på en kant) samt Barcelona-stortalentet Pedri på blot 18 år.

Ceballos fra Arsenal har en trupchance, men den ser ikke stor ud – bl.a. fordi han ikke er fast starter i London-klubben. Et andet bud kunne være fleksible Saul fra Atlético, men han har ikke været med landsholdet siden 2019. Det har Real-indskifter Isco heller ikke.

Fløjene: Skader og spilletid

På højrekanten er idealstarteren Ferran Torres. Den 21-årige slår knivskarpe indlæg og er også selv vældigt målfarlig (tre scoringer i novembersejren over Tyskland). Han er ikke fast starter i Man City dette forår, men det afholdt ham ikke fra at score to gange i marts-landskampene. Det var dog mod Georgien og Kosova, og spørgsmålet er om han – hvis spilletidsproblemerne i Manchester fortsætter – kan slå til mod gode hold ved EM.

Et alternativ, hvis han ikke skal bruges på backen, er Marcos Llorente fra Atlético. Han er også både målfarlig og en god oplægger (er sit klubholds bedste assist-producent i La Liga).

Venstrekanten er udgangspunkt for Dani Olmo, den 22-årige Leipzig-tekniker med den fine sparketeknik og det ditto overblik. Han er ikke særligt hurtig og er højrebenet (hos Leipzig ligger han typisk som offensiv højre-midtbanemand), så baglinje-indlæg er ikke hvad han typisk sigter efter på landsholdet. Han går ofte ind i banen hvor han kreerer eller afslutter. Det var ham der i overtiden så at Georgiens målmand var for langt ude, og udnyttede det til et sent og vigtigt sejrsmål.

En solid afløser/indskifter med en finurlig venstrefod er Oyarzabal fra Real Sociedad. 20-årige Bryan Gil fra Eibar fik chancen fra start mod Georgien, men var holdets ringeste. Får han en EM-plads, er det på ydermandat.

Der er også to spændende spillere der kan bruges i begge sider: Det 18-årige Barcelona-stortalent Fati er den ene (nok mest til venstre). Han blev dog alvorligt skadet i november og er i skrivende stund ikke tilbage i kamp for Barca. Han når næppe med til EM. Den anden er Wolverhamptons 25-årige, lynhurtige muskelbundt Adama Traoré (nok mest til højre). Efter at have været med i truppen til alle seks NL-kampe i efteråret, var han dog udeladt af Enriques martstrup.

Endelig er der Real Madrid-fløj Asensio med det fremragende venstreben. Han fik kun een kamp (17 minutter) i efterårets NL og blev ikke udtaget til martstruppen, men hans flotte forårsform i Real kan gøre ham svær at komme udenom når EM-truppen skal findes. Enrique har tidligere udtalt sig særdeles positivt om Asensio der også kan indtage en mere central kreatørrolle.

Centreforward:

Alvaro Morata har nettet to gange i seneste fire landskampe og stod for fire mål i seks EM-kvalkampe. Juve-angriberen er ikke meget bevendt som targetman; er ikke god med ryggen mod mål, men han er teknisk dygtig med bolden i løb fremad, farlig med hovedet og ligner Enriques foretrukne frontløber.

Alternativet er Villarreal-angriber Gerard der er den suverænt mest scorende spanier i La Liga i 20/21. I en alder af 29 har han kun spillet seks landskampe, med med fem mål er scoringssnittet nysselig. Der er også Leeds-angriber Rodrigo, men han har haft en tung sæson (bl.a. pga skader) med få mål og var udeladt af martstruppen. Paco Alcacer og Iago Aspas er andre gode angrebsnavne, men de har ikke været med landsholdet siden 2019 (og Aspas er efterhånden 33 år).

Historien om Spanien ved EM i fodbold

Spanien har en glorværdig EM-historie med 10 slutrunde-deltagelser og TRE gange guld, i 1964, 2008 og 2012. Desuden sølv i 1984.

Triumfen i 1964 var på hjemmebane hvor Spanien slog Ungarn i semifinalen og Sovjet i finalen.

I 1984 tabte Spanien finalen mod værtsnationen og naboen Frankrig; Platini & Co var for stærke. Forinden var spanierne sprunget ud som Danmarks onde ånd (senere eksempler: VM-1986, EM-1988 og kvalifikationen til VM-1994) ved i semifinalen at vinde straffesparkskonkurrencen og sende Elkjær slukøret og buksehullet hjem.

Titlerne i 2008 (1-0-finalesejr over Tyskland) og 2012 (4-0 over Italien) var først og fremmest signeret af tiki-taka-mestrene Xavi og Iniesta, men målmand Casillas, forsvarsstyrmand Puyol (2008), angriberne David Villa (2008) og Fernando Torres var også markante. Samt forsvarsjernmand Sergio Ramos, naturligvis (2012). Han er den eneste der stadig kratter ved (efter kollega Pique har trukket sig fra landsholdet).

I 2016 var diverse af de gamle væk, blandt andre Xavi, og Casillas holdt ikke længere verdensklasse. Iniesta brillerede fortsat, men en æra var slut. Spanien gik videre fra indledende gruppespil, men tabte til Italien i 1/8-finalen.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold