18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sønderjyske – OB: Odds og optakt den 27. april 2022

Hverken Sønderjyske eller OB plejer at lukke af, når de brager sammen

Jeppe Tverskov sad ude med karantæne, da OB slog AGF i seneste Superligarunde. Måske må han også kigge på i DBU Pokalens semifinale i Haderslev? (Foto: Bildbyrån)


Vi er nået til semifinalerne i DBU Pokalen. De afvikles ude og hjemme, og Sønderjyske tager onsdag aften mod OB i det første møde for de to klubber. De har allerede mødt hinanden to gange i ligaen i foråret. Begge gange i Haderslev. Begge gange endte det 2:2. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Sønderjyske – OB. Der er kampstart onsdag d. 27. april 2022 kl. 18:00. Se kampen på DR2 eller på Viaplay.

GÅ TIL

Skader og karantænerForventede startopstillingerOdds, 1-X-2, O/U, HCP
Odds-forslag fra SpilXpertenDetaljeret statistikExpected Goals – WyScout


Sønderjyske – OB: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jørgen Burchardt
Stadion: Sydbank Park, Haderslev
Vejret: 15° og let vind

Optakt til Sønderjyske – OB: Skader, karantæner og startopstillinger

Det ser kulsort ud for sønderjyderne i bunden af Superligaen. Der er fem runder tilbage, og de har 11 point op til redning. Tre af deres sidste fem kampe er på udebane. Og de har kun én gang i sæsonen fået point tre kampe i træk. Det var godt nok tre uafgjorte, men de skal altså have point mindst fire kampe i træk for at redde sig og formentlig skal de vinde alle fem for at have en chance. 

Så det må være fristende for træner Henrik Hansen at satse hele butikken på pokalsemifinalerne. Sønderjyske har været i pokalfinalen de seneste to sæsoner, og det vil være en stor præstation, hvis de kommer i finalen for tredje gang i træk. Det har tidligere kun AGF (1959-1961), FC København (2015-2017) og Brøndby IF (2017-2019) præsteret. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det bedre kan svare sig at smide de her to kampe mod OB og fokusere på at forfølge muligheden i ligaen i stedet. Det vil vise sig onsdag aften, når træner Hansen frigiver sin startopstilling.

Der er til gengæld næppe tvivl om, at OB vil satse fuldt og helt på at spille sig i pokalfinalen for første gang siden 2007, hvor de slog FC København 2:1 på mål af Martin Borre og Bechara, og med sønderjydernes nuværende sportsdirektør Esben Hansen på holdet. Fynboerne har gjort det stærkt i nedrykningsspillet, og de har 10 point ned til Vejle Boldklub under stregen. Striberne kommer ikke i nedrykningsfare i denne sæson. 

Og derfor er der da også al mulig god grund til at give den maksimalt gas for træner Alm og hans fynske svende, som har en stærk pokalfinalestatistik med fem titler i seks finaler. De får Jeppe Tverskov tilbage fra karantæne, men måske holder træner Alm fast i Thomasen og Thrandarsson centralt på midten, for de gjorde det glimrende senest mod AGF. Det samme gjorde Kasper Larsen og Ivancevic i midterforsvaret, hvor de to var solide i 2:1-sejren. Topscorer Jebali tillod sig endda at brænde et straffespark, før han i kampens overtid sendte OBs andet tildelte straffespark i kampen i nettet.

(Update 27/04 13:30: Det gør træner Alm så ikke; ‘holder fast i Thrandarsson’, for islændingen er ude med en bette skade. Så mon ikke Tverskov glider ind på midten sammen med Thomasen?)


Sønderjyske:

  • Patrick Banggaard (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Daniel Prosser (Angreb, Reserve) – Tvivlsom


OB:

  • Ryan Johnson Laursen (Back, Reserve) – Skadet
  • Mikkel Hyllegaard (Angreb, Reserve) – Skadet

Sønderjyske forventet startopstilling: Fløe; Holm, Sanneh, Gartenmann, Dal Hende; Kornvig, Albæk, Gallegos; Jensen, Berggreen, Frederiksen.

OB forventet startopstilling: Bernat; Mickelson, Larsen, Ivancevic, Skjelvik; Tverskov, Thomasen; Breum, Jebali, Svendsen; Fenger.


Odds på Sønderjyske – OB

Skæver vi til kampens odds, ser det meget, meget jævnbyrdigt ud.


Odds-forslag: Begge ender er åbne som en 7-Eleven, når de mødes

De to klubber har allerede mødt hinanden to gange i foråret. Begge møder var på Sydbank Park i Haderslev, og de endte begge 2:2. Emil Berggreen scorede alle fire sønderjyske mål. Først var de bagud 2:0 men fik udlignet, og i det næste møde godt en måned senere førte sønderjyderne både 1:0 og 2:1, men fynboernes back Skjelvik fik udlignet til 2:2. 

Syv af de seneste otte indbyrdes møder har haft begge hold på tavlen. Seks af de otte kampe er endt uafgjort. Som nævnt to gange 2:2 i foråret men fire af de resterende seks er såmænd endt 1:1. De spiller mere lige opgør end den aktuelle placering i tabellen umiddelbart antyder. 

Men nu er det jo en pokalkamp, og det er lidt uklart, hvor meget værterne investerer i denne kamp, men de vil vel i det mindste på hjemmebane slippe af sted med skindet på næsen. Fynboerne viser stigende form hos en stribe af holdets profiler, og anbefalingen tror på, at det endnu engang bliver en duel med begge hold på tavlen. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Nordicbet
1,93
Begge hold scorer
Gå til Nordicbet *


Sønderjyske – OB: Statistik, topscorer og H2H

  • Sønderjyske er sidst i Superligaens nedrykningsspil med 17 point efter 27 runder.

  • Tallene for Sønderjyske siger 3-8-16 med scoren 22:49.

  • Vejen til denne semifinale i DBU Pokalen er gået via Hillerød, B1913, AGF og Hvidovre IF.

  • OB ligger lunere i nedrykningsspillet som nummer 2 med 32 point efter 27 kampe. 

  • OBs statistik er 7-11-9, mens deres målforskel er 40:41.

  • For at nå frem til semifinalen har OB slået FC Roskilde, Helsingør, FC Nordsjælland og Randers FC.

  • Hos Sønderjyske er Emil Berggreen med 4 mål flittigste målskytte. Alle 4 mål i øvrigt sat ind mod OB.

  • OBs ligatopscorer er Issam Jebali, som er noteret for 8 kasser.


Expected Goals: Sønderjyske – OB de seneste tre kampe:

SønderjyskeResultatxGOBResultatxG
Sønderjyske – Vejle Boldklub (0-1)0,29 – 1,45AGF – OB(1-2) 0,53 – 2,39 
Sønderjyske – AGF(2-1) 0,82 – 0,76Viborg FF – OB(1-1)1,55 – 2,39 
FC Nordsjælland – Sønderjyske (2-0) 1,57 – 1,01 OB – Vejle Boldklub (2-1) 0,46 – 1,03 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles Sønderjyske – OB?

Sønderjyske – OB spilles onsdag den 27. april 2022 klokken 18:00.

Hvor spilles Sønderjyske – OB?

Sønderjyske – OB spilles på Sydbank Park i Haderslev i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar