Skotland – Spanien: Odds og optakt den 28. marts 2023
Både Skotland og Spanien lagde fra land med en 3-0 sejr i første gruppekamp. Hvem af dem trækker det længste strå tirsdag aften? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Skotland – Spanien. Der er kampstart tirsdag d. 28. marts 2023 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Skotland – Spanien: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Sandro Schärer
Stadion: Hampden Park, Glasgow
Vejret: 8°, svag vind
Skotland – Spanien: Skader, karantæner og startopstillinger
Spanien kom solidt fra start i EM-kvalen, hvor det blev til en 3-0 sejr hjemme mod Norge i lørdags. Spanierne er havnet i en ganske overkommelig gruppe med Skotland og Norge, som de på papiret sværeste modstandere, så det er svært at forestille sig, at EM i Tyskland skulle blive uden spansk deltagelse.
Sejren mod Norge var ikke vanvittigt prangende, ja, nordmændene skød faktisk det meste af skylden på kampens ‘arrogante’ franske dommer. Kampen bød dog på flere spanske succeshistorier, først og fremmest en debutsejr til den nye landstræner Luis de la Fuente, men nok i højere grad Joselus fantastiske landsholdsdebut i en alder af 32 år… Espanyol-angriberen blev skiftet ind i det 81. minut til sin første kamp for det spanske landshold, og omtrent 4 minutter senere havde han punkteret opgøret fuldkommen med hele to scoringer. Bravooo!
Skotland kom, ligesom Spanien, godt i gang med kvalifikationen. Forventningen er, at 2.pladsen i Gruppe A kommer til at gå til enten Skotland eller Norge, så for skotterne var det vigtigt med en sejr over Cypern, og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at det endte med hele 3-0, da målforskel potentielt set kan vise sig afgørende ved pointlighed. Men alting til sin tid…
Generelt peger pilen opad for Skotland, som var med til seneste EM-slutrunde, for første gang siden 1996, og som også gjorde det fint i VM-kvalen, hvor det blev til en 2.plads i Danmarks gruppe. Robertson, Tierney, McTominay, Che Adams, McGinn mfl. er spillere med en del Premier League-kampe under bæltet, så der er ikke noget at sige til, at landsholdets resultater er i fremgang.
Skotland: Skader og karantæner
Che Adams (Angreb, Fast) – Skadet
Spanien: Skader og karantæner
Gerard Moreno (Angreb, Reserve) – Skadet
Forventede startopstillinger Skotland – Spanien
Odds på Skotland – Spanien
Bookmakerne har Spanien som favoritter i opgøret.
Odds-forslag: Skotland går efter overraskelsen
Tidligt topbrag i Gruppe A! Skotland og Spanien deler 1.pladsen efter 3-0 sejre over henholdsvis Cypern og Norge. For begges vedkommende faldt 2-0 og 3-0 scoringerne først sent i kampen, og især Spaniens sejr var nok en kende for stor målt på spil og chancer. I hvert fald tilspillede Norge sig en del chancer, som nok var blevet sparket i kassen, hvis Haaland havde været med.
Spanien er, ligesom i første kamp, klare favoritter. Ganske fortjent i øvrigt, for Skotland og Norge er liiige et niveau eller to under La Roja. Omvendt synes jeg dog, at de spanske teknikere er et stykke fra fordums styrke, så hvis Skotland får lagt noget energi for dagen, og hjemmefansene er klar til at lægge et pres, så kunne der måske godt være en lille overraskelse i vente.
Det er i kampene mod Spanien, at Skotland har chancen for at differentiere sig fra Norge, så hvorfor ikke gå efter overraskelsen? Norge viste i lørdags, at De La Fuentes mandskab er til at tale med, så skotterne er ikke uden chancer hjemme på Hampden Park. Anbefalingen lyder på et åbent opgør med gang i begge ender.
Skotland – Spanien: Statistik, topscorer og H2H
- Skotland startede kvalifikationen ud med 3-0 sejr hjemme mod Cypern.
- Spanien lagde ud på samme vis med en 3-0 sejr over Norge.
- Scott McTominay aka McSauce, scorede 2 gange i første kamp mod Cypern. Manchester United-spilleren startede ellers kampen på bænken.
- Også Spaniens Joselu fik en afgørende rolle fra bænken. Den 32-årige spanier scorede 2 gange mod Norge efter sit indhop i det 81. minut.
- Vi skal tilbage til EM-kvalen i 10/11 for at finde seneste indbyrdes opgør mellem de to nationer. Spanien vandt begge opgør med cifrene 3-1 og 3-2.
Expected Goals: Skotland vs. Spanien – de seneste tre kampe:
Skotland | Resultat | xG | Spanien | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Skotland – Cypern | (3-0) | 2,23 – 0,23 | Spanien – Norge | (3-0) | 1,42 – 0,91 |
Tyrkiet – Skotland | (2-1) | 1,95 – 0,99 | Marokko – Spanien | (0-0) | 0,57 – 0,83 |
Ukraine – Skotland | (0-0) | 1,76 – 0,63 | Japan – Spanien | (2-1) | 1,24 – 1 |
Skotland – Spanien spilles tirsdag den 28. marts 2023 klokken 20:45.
Skotland – Spanien spilles på Hampden Park, Glasgow