18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Silkeborg IF – Esbjerg FB: Odds og optakt den 6. maj 2021

Foto: Bildbyrån

Syv point skiller Silkeborg IF og Esbjerg FB på henholdsvis andenpladsen og tredjepladsen i 1. division. Det er også forskellen på en oprykning til Superligaen og endnu en sæson på næstbedste hylde. Silkeborg IF er på hjemmebane, og hvis de vinder her, vil de have 10 points forspring med fire runder igen og næsten være sikre på oprykning. Men hvis de taber, er alt pivåbent igen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Silkeborg IF – Esbjerg FB. Der er kampstart torsdag d. 6. maj 2021 kl. 19:00. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Sport. 

GÅ TIL


Silkeborg IF – Esbjerg FB: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Chris Johansen
Stadion: JYSK Park, Silkeborg
Vejret: 6° og frisk vind


Optakt til Silkeborg IF – Esbjerg FB: Skader, karantæner og startopstillinger

Hele vinterpausen har Silkeborg IF ligget i baghjul i forhold til Esbjerg FB. Syv point havde Silkeborg IF op til vestjyderne, som tilsyneladende havde sat sig tungt på én af de to  eftertragtede oprykningspladser. Men i forårets indtil nu 11 kampe har Silkeborg IF vundet 10 og spillet én uafgjort. Dermed er det nu Silkeborg IF, som indtager andenpladsen og ligger lunt til at vende retur til dansk fodbolds fineste række efter sommerferien. 

Men hov, en enkelt uafgjort? Ja, for en lille måned siden – 10. april – var der duel på Blue Water Arena i Esbjerg mellem disse to hold, og det endte 1-1. Eneste pointtab for Silkeborg IF indtil videre siden vinterpausen. Vinder de torsdagens dyst, vil der være 10 points afstand og kun 12 point at spille om. Det er en mellemstor matchbold til træner Kent Nielsen og hans mandskab. 

Hos Esbjerg lever håbet endnu. Selv om de har formøblet forspringet til Silkeborg IF og tabt fire af de 11 kampe siden vinterpausen, er vejen til oprykning stadig til at få øje på. Men den går via sejre. Sejre over de to øvrige tophold. Esbjerg møder Silkeborg IF i denne runde. Silkeborg IF møder Viborg FF næste gang, og så har Esbjerg FB en hjemmekamp mod Viborg FF, som aktuelt er bare ét point foran Silkeborg IF. Men det kræver altså, at Esbjerg fB begynder at vinde, når de møder de to andre tophold. Siden vinterpausen har de tabt to gange til Viborg FF – 2-0 og 4-0 – og så har de i to kampe mod Silkeborg IF tabt 2-1 og spillet 1-1. Det rækker ikke, hvis udbyttet er lige så sølle i de næste to møder. 

Silkeborg IF:

  • Oscar Hedvall (Mål, Fast/Reserve) – Skadet
  • Anders Hagelskjær (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Milan Massop (Back, Reserve) – Skadet
  • Valance Nambishi (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Emil Holten (Angreb, Fast) – Skadet

Esbjerg FB:

  • Joni Kauko (Midtbane, Fast) – Skadet

Silkeborg IF forventet startopstilling: Gunnarsson; Carstensen, Gertsen, Felix, Dahl; Brink; Jørgensen, Kaalund, Mattson, Vallys; Helenius

Esbjerg FB forventet startopstilling: Kikkenborg; Anyembe, Pedersen, Conboy, Antwi;  Jakobsen, Bækgaard, Larsen; Kristensen, Finnbogason, Soiri.

Odds på Silkeborg IF – Esbjerg FB

Silkeborg IF er bookmakernes favorit i topkampen i 1. division.


Odds-forslag: Gæsterne skal frem. Værterne kan slet ikke lade være

I forårets 11 kampe har Silkeborg IF scoret i alle 11. Men kun to gange har de tilladt modstanderne at score. Begge gange var mod Esbjerg FB. Den samlede score i de 11 kampe for Silkeborg IF er 23:2. Altså laver de selv godt 2 mål pr. kamp, mens de lukker cirka et mål ind hver femte kamp. Det er ret imponerende. 

Hos Esbjerg FB ser tallene sådan set nogenlunde lige sådan ud. I deres 11 kampe siden vinterpausen er der scoret 21 mål i alt. Altså knap 2 i snit. De fordeler sig med 10 til Esbjerg FB og 11 til modstanderne. I 8 af de 11 kampe har kun ét af holdene fået scoret. Men i to af de tre, hvor begge hold har scoret, har de altså mødt Silkeborg IF. 

At de begge har scoret i deres to foregående indbyrdes møder gør, at spillet på at maksimalt ét af holdene får scoret virker en anelse usikkert. Derfor læner anbefalingen sig i stedet op af holdenes seneste 6 indbyrdes opgør, hvor begge hold er kommet på tavlen, og hvor det 5 af 6 gange er endt med mindst 3 scoringer. Hvis Silkeborg IF laver deres sædvanlige 2, skal Esbjerg FB nok få puttet mindst én i kassen. Det bliver en anbefaling af mindst 3 scoringer i opgøret. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
1,80
Over 2,5 mål
Besøg Bet365 *


Silkeborg IF – Esbjerg FB: Statistik, topscorer og H2H

  • Silkeborg IF er på 2. pladsen i oprykningsspillet til Superligaen. De har 62 point efter 27 kampe. 

  • Silkeborg IFs statistik er på 20-2-5 og målforskellen 62:20.

  • Esbjerg FB er på 3. pladsen og halter efter oprykningen med 7 point op til Silkeborg IF. 55 point for 27 kampe er det blevet til for vestjyderne. 

  • Statistikken for Esbjerg FB er 17-4-6 og scoren 38:27.

  • Magnus Elkjær Mattsson er topscorer for Silkeborg IF med foreløbig 12 sæsonmål.

  • Hos Esbjerg FB er det Joni Kauko, som er topscorer med 8 mål.


Expected Goals: Silkeborg IF – Esbjerg FB – de seneste tre kampe

Silkeborg IFResultatxGEsbjerg FBResultatxG
Fredericia – Silkeborg IF(0-1)0,66 – 0,68Esbjerg FB – HB Køge(1-0)0,98 – 1,37
Silkeborg IF – Viborg FF(2-0)2,28 – 1,52Helsingør – Esbjerg FB(1-0)1,76 – 0,62
HB Køge – Silkeborg IF(0-3)0,20 – 3,00Viborg FF – Esbjerg FB(4-0)1,65 – 0,16
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar