18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Verona – Bologna: Odds og optakt den 21. januar 2022

Barak var helt varm i søndagens flotte sejr over Sassuolo, hvor han stod for hele tre kasser. Er der flere lækkerier i tjekken fredag aften? (Foto: Bildbyrån)
Barak var helt varm i søndagens flotte sejr over Sassuolo, hvor han stod for hele tre kasser. Er der flere lækkerier i tjekken fredag aften? (Foto: Bildbyrån)

Det er to ustabile mandskaber fra midten af rækken, som tager hul på denne Serie A-runde. Verona har leveret mange flotte præstationer i denne sæson, men har samtidig haft problemer, når de har siddet på favoritværdigheden, og det er netop tilfældet her mod Bologna, som er startet sløjt ud i det nye år. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Verona – Bologna. Der er kampstart fredag d. 21. januar 2022 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Play.

GÅ TIL


Verona – Bologna: Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Marc’Antonio Bentegodi, Verona
Vejret: -1°, svag vind

Optakt til Verona – Bologna: Skader, karantæner og startopstillinger

Det er to gode midterhold fra Serie A, som tørner sammen fredag aften i Verona. Begge mandskaber viser i glimt høj kvalitet, men fælles for begge er, at præstationerne er alt for svingende til at drømme om at stige yderligere i graderne. Verona indtager i skrivende stund den 10.plads, som de også endte på i sidste sæson, mens Bologna er på 13.pladsen, en placering ringere end hvor de endte i sidste sæson. Det illustrerer meget godt, at det er to hold med kvalitet, som på nuværende tidspunkt ikke formår, at presse holdene længere fremme i tabellen.

Et udmærket eksempel på Veronas ustabile præstationer er deres to seneste kampe, i forrige uge blev det til nederlag på hjemmebane til ligaens absolutte bundhold Salernitana, mens de senest lagde en forrygende indsats for dagen på udebane mod Sassuolo, en kamp som de vandt 4-2. Det er også blevet til sejre mod blandt andet Roma, Juventus og Lazio, men de flotte resultater bliver som oftest fulgt op af tandløse indsatser. Hjemmeholdet er klart bedst, når de ikke skal tage initiativet, men i stedet stå solidt og lukrere på omstillinger. Men det for de formentlig ikke lov til her på hjemmebane.

Bologna hører indunder samme kategori som Verona, et solidt midterhold, som til tider viser høj kvalitet, men som oftest har svært ved at sætte en længerevarende stime af brugbare resultater sammen. Gæsterne er dog inde i en sløj stime for tiden med fem nederlag i de seneste seks kampe. 2021 sluttede ellers flot af med en storsejr mod Sassuolo, men det nye år startede skidt ud med et nederlag til bundholdet fra Cagliari, og senest et mere forventeligt nederlag til Napoli. Det skal dog siges, at Bologna har været hårdt ramt af fravær på det seneste, hvor både skader, AFCON og corona har tyndet ud i Mihajlovic’ bredde. Til dette opgør mangler Orsolini, Barrow, Soumaro og Dijks, som normalvis er i og omkring startelleveren.


Verona:

  • Gianluca Frabotta (Back, Reserve) – Skadet
  • Paweł Dawidowicz (Forsvar, Fast) – Skadet


Bologna:

  • Jerdy Schouten (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
  • Riccardo Orsolini (Kant, Fast) – Skadet
  • Mitchell Dijks (Back, Fast/Reserve) – Skadet
  • Kingsley Michael (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Adama Soumaoro (Forsvar, Fast) – Karantæne
  • Ibrahima Mbaye (Back, Reserve) – Landshold
  • Musa Barrow (Kant, Fast) – Landshold

Verona forventet startopstilling: Montipò; Gunter, Ceccherini, Casale; Faraoni, Tameze, M. Veloso, Lazovic; Barak, Caprari; Simeone

Bologna forventet startopstilling: Skorupski; Binks, Medel, Theate; De Silvestri, Svanberg, Viola, Hickey; Soriano, Sansone; Arnautovic


Odds på Verona – Bologna

Bookmakerne har hjemmeholdet som favoritter.


Odds-forslag: Ustabile Verona viser for en gang skyld stabilitet

Der var masser af positive ting at tage med fra seneste kamp for Verona, som lagde en flot indsats for dagen på udebane mod Sassuolo. Bookmakerne har da også gjort hjemmeholdet til klare favoritter i dette opgør mod formsvage Bologna, problemet er bare, at man aldrig rigtig ved hvor man har Verona. Det ville være typisk, hvis de fulgte en flot indsats op med en skuffende en af slagsen.

Denne gang lader jeg godt tvivlen komme Verona til gode, mest af alt fordi Bologna står svagt i billedet for tiden. Gæsterne har et helt udmærket hold, defensiven har dog ikke stået voldsomt stærkt i de seneste par sæsoner, hvor de i højere grad har levet af deres giftige offensiv. Til dette opgør er Bologna dog uden to af deres bedste individualister i Barrow og Orsolini, og målansvaret er dermed overladt til Sansone, Soriano og Arnautovic, hvoraf de to første har været en skygge af dem selv i denne sæson. Helt generelt er der en smule mere kvalitet hos hjemmeholdet, så når de kan stille med en stort set skadesfri trup mod Bolognas halvamputerede mandskab, som tilmed har tabt fem af de seneste seks kampe, så skal der være fine muligheder for en sejr til Verona fredag aften. Barak og Caprari viser fin form for tiden, og de to kan meget vel blive tungen på vægtskålen.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
2,01
Verona vinder
Gå til marathonbet *


Verona – Bologna: Statistik, topscorer og H2H

  • Verona er nummer 10 i Serie A med 30 point i 22 kampe. Statistikken er på 8-6-8 og målscoren 41:37.

  • Bologna er nummer 13 med 27 point i 21 kampe. Statistikken er på 8-3-10 og målscoren 28:35.

  • Giovanni Simeone er topscorer hos Verona med tolv kasser. Han har dog været tørlagt seks kampe i streg nu…

  • Marko Arnautovic topper listen hos Bologna med seks træffere i Serie A.

  • Bologna vandt sæsonens første indbyrdes opgør med 1-0 på mål af svenske Mattias Svanberg.


Expected Goals: Verona vs. Bologna de seneste tre kampe:

VeronaResultatxGBolognaResultatxG
Sassuolo – Verona(2-4) 0,97 – 3,15  Bologna – Napoli(0-2) 0,95 – 2,08 
Verona – Salernitana(1-2) 2,35 – 1,2 Cagliari – Bologna(2-1) 1,84 – 0,58 
Spezia – Verona(1-2) 0,72 – 2,06 Sassuolo – Bologna(0-3) 0,74 – 1,19
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles Verona – Bologna?

Verona – Bologna spilles fredag den 21. januar 2022 klokken 20:45.

Hvor spilles Verona – Bologna?

Verona – Bologna spilles på Marc’Antonio Bentegodi i Verona

Skriv første kommentar

Skriv et svar