18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Rundager: Tips til udsatte kampe i Serie A d. 7. april 2021

Midtugen byder på et par hængepartier i Serie A, hvor vi langt om længe skal have Juventus – Napoli afviklet. Titelfavoritterne fra Inter skal også i onsdagskamp mod Sassuolo, og Michael Rundager har analyseret begge kampe i disse spalter.

Juventus – Napoli 1 (3-2)

Juventus står pludselig i en ganske giftig situation, hvor mesterskabet er væk og de risikerer at ende udenfor top-4. I sidste runde stod de overfor Torino, som pressede de forsvarende mestre til det sidste. Med 10 minutter tilbage af opgøret var Torino sågar foran 2-1 og begrænsede Juventus gevaldigt i deres chanceproduktion. Godt nok formåede Juventus at få sendt et hav af afslutninger af sted, men størstedelen af dem kom fra indlæg, hvor Juve blev presset maksimalt til dårlige afslutninger. Der skulle et mindre kludemål efter et godt indlæg til for, at Juventus kunne udligne til 2-2. Essensen af Derby della mole udtrykker meget pænt deres udfordringer på og uden bolden. Presset mangler intensitet, vilje og vildskab, og det skinnede igennem i flere sekvenser af kampen, hvor Torino er tæt på at få netmaskerne til at blafre. På bolden har de svært ved at skabe noget udover via kanterne eller individuelle toppræstationer, da der igen mangler dynamik og gnist. Juventus spiller for stift og har samtidig en træner, som formentlig er færdig efter denne kamp, hvis ikke det bliver til en sejr imod Napoli. Det har været op og ned for ”Den gamle dame” i denne sæson, så skal de finde magien frem, er dette absolut kampen at gøre det i. Juventus har stort set alle klar, men må undvære Leonardo Bonucci og Merih Demiral pga. en COVID-19 infektion.

Napoli har været outstanding siden deres exit i Europa League. Det skal selvfølgelig også tilskrives en markant mindre skadesliste, end vi har set stort set hele sæsonen. Fem sejre og en uafgjort plus et hav af mål og tre clean sheet. De har besejret AC Milan og Roma, siden Granada sendte dem ud af europæisk fodbold, og kravler stille og roligt op af tabellen. Sidste rundes 4-3 sejr over Crotone var dog en anelse besynderlig, da de havde kampen under fuld kontrol med undtagelse af tre situationer, hvor forsvaret sejlede rundt i individuelle fejl. Disse fejl forventes minimeret, når generalen Kalidou Koulibaly vender tilbage i bagkæden. Udover denne gedigne forstærkning må det også understreges, at de offensive kræfter, Lorenzo Insigne, Victor Osimhen og Dries Mertens, lader til at være i topform. Jeg forventer en ganske underholdende affære, når de to underpræsterende (set over hele sæsonen) giganter toppes i dette Coronaudsatte opgør. Napoli kan sende Juventus helt ned i kulkælderen med en sejr og tage den tredje udebanesejr i streg, men meget afhænger af, hvilket humør de dygtige individualister hos Juventus møder ind med. Jeg tror på en hjemmebanesejr, udelukkende fordi Cristiano Ronaldo står på holdkortet for værterne.

Rundager tror på: Cristiano Ronaldo scorer til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Inter – Sassuolo 1 (2-1)

Sassuolo hænger på i top-10 og ligner ikke et hold i fuldkommen frit fald, men deres mål virker til gengæld frit åbent. De har lukket 11 mål ind i de seneste fem kampe og har ikke holdt nullet siden d. 11. december 2020. De har store problemer under defensive omstillinger, og når de skal forsvare imod indlæg. Organisationen på indlæg virker umoden og mangler overblik, og deres returløb på kontra mangler samme vilje, som når det handler om at score mål. Dette er en giftig cocktail imod ligaens (måske verdens) stærkeste kontrahold, som samtidig har et bæst i form af Romelu Lukaku inde foran målet ved indlæg. Det overrasker heller ikke nogen, at Inter har scoret hele 10 gange på Sassuolo i de tre seneste opgør. Sidste sæson bød på fuldstændig vanvittige kampe med 3-3 og 3-4 (til Inter). I det omvendte opgør i denne sæson vandt Inter 0-3 på ganske sikker vis – alle scoringer faldt på enten et indlæg eller en omstilling. Sassuolo kan ikke stille sig tilbage og håbe på det bedste, da de ikke kan forsvare imod indlæg. De skal møde Inter med et håb om at ”score flere mål” end værterne. Opgaven bliver dog en anelse udfordret, da de fortsat mangler Domenico Berardi.

Inter er oppe på ni Serie A sejre i streg og spiller derudaf med høj kvalitet. Som forventet blev de presset af Bologna i sidste runde, som gav dem kamp til det sidste, men ligesom så mange gange før scorede Romelu Lukaku det afgørende mål (på et indlæg). Sidste gang Inter for alvor blev presset var imod Atalanta, hvor de med nød og næppe klarede frisag med en 1-0 sejr efter et tilfældigt mål på hjørnespark. Den kommende modstander, er af mange blevet beskrevet som Atalanta light, og rammer gæsterne dagen, viste de i sidste sæsons 3-3 kamp, at alt kan lade sig gøre. Inter skal ikke ændre på noget, men blot absorbere og afvise alt, rulle deres voldsomme omstillinger afsted eller ramme Lukaku på et indlæg, og så tager de endnu et stort skridt imod Schudettoen. Skadeslisten er en anelse slem, men intet den brede trup ikke kan håndtere – Alessandro Bastoni, Marcelo Brozovic og Ivan Perisic er ude med skade eller karantæne. Inter tager en sikker sejr og gør det til imponerende ti sejre i streg.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,36 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar