18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 9. runde i Serie A d. 8. – 10. oktober 2022

Italiens ældste derby mellem AC Milan og Juventus er rundens storkamp. Vores ekspert Michael Rundager siger duellen i Milano ender uden vinder. Og så peger han på en stribe 2-taller i de øvrige kampe – og på nederlag til Lazio, der snart løber tør for held. I bunden er der meget vigtige opgør i Monza, Salerno og Bologna.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Rundens kamp: AC Milan – Juventus X (1:1)

Den ældste og mest spillede af de nuværende italienske derbies venter i niende runde af Serie A. Det er en kamp, Juve har siddet tungt på i godt 10 år, men de er så småt er ved at miste grebet. Sidste år spillede de to mandskaber uafgjort (0:0 og 1:1) i nogle taktisk affærer, hvor begge hold havde svært ved at komme ud af hinandens jerngreb.

AC Milan har fire point ned til Juventus, selvom begge hold kun har tabt en enkelt kamp i Serie A. De fire point symboliserer dog markant mere end en lille afstand, da Milan har spillet en noget mere overbevisende omgang bold indtil videre. De fik godt nok klø af Chelsea i Champions League-gruppespillet (3:0), men det er to forskellige verdener, som sjældent kan give indikationer.

AC Milan har et stærkt koncept under Stefano Pioli, men lige netop denne cheftræner har en forfærdelig track record mod Juventus: 2-7-16 (V-U-T) og endnu værre mod Massimiliano Allegri, som han endnu ikke har slået på trods af 19 forsøg.

Kigger vi på skadeslisten, ser det heller ikke alt for lovende ud, hvis AC Milan-fans tror, de skal ud at dominere i egen hule. Mike Maignan, Simon Kjær, Davide Calabria, Alessandro Florenzi, Alexis Saelemaekers, Junior Messias og selvfølgelig Zlatan Ibrahimovic forventes ude. Start-11 vil stå ganske flot, og de kan glæde sig over, at Divock Origi er tilbage efter en måneds pause.

Lige som AC Milan begynder den faste tradition med mange skader, så snart den europæiske bold ruller, så får Juve deres tilbage. Federico Chiesa vendte forleden tilbage på træningsbanen, hvilket må give resten af truppen et kæmpe moralsk boost, samtidig med Angel Di Maria ikke længere er i karantæne.

Mattia De Sciglio, Paul Pogba og Kaio Jorge er til gengæld ude. Dermed er undskyldningerne ved at løbe ud for Allegri, som kan lukke munden på mange kritikere med en sejr i Milano. Jeg tror nu næppe, det er noget, han tydeligt vil gå efter. En god omstilling eller et hjørnespark er nok nærmere opskriften på et mål, samtidig med de vil stå lavt og presse bolden ud mod siderne. Deres vigtigste opgave bliver at lukke ned for Rafael Leao, hvilket selvfølgelig er lettere sagt end gjort.

AC Milan har blot tabt en enkelt af deres seneste 24 Serie A-kampe, og jeg tror ikke, de har i sinde at smide alle point i weekenden. Omvendt har Allegri krammet på AC Milan og Pioli, så jeg forventer en uafgjort præcis som i begge opgør sidste sæson.

Rundager tror på: X til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Rafael Leao er i storform, og han kan blive afgørende, når AC Milan møder Juventus lørdag aften. (Foto: Bildbyrån)


Sassuolo – Inter 2 (2:3)

Sassuolo var flyvende mod Salernitana i sidste runde, da de slagtede dem med hele 5:0. Individuelt var de stærkere end deres modstander, og det scenarie kan vi nok ikke helt forvente til det kommende opgør, hvor Inter venter. Den eneste, som ville kunne prale af det, ville være skadesplagede Domenico Berardi.

Derfor ser jeg ikke et lignende billede, men målene, de scorede ved at fange Salernitana i ubalance, er i den grad også en mulighed mod et defensivt ustabilt Inter-mandskab.

Inter har dog i de to seneste kampe fået begrænset deres modstandere (Roma og Barcelona) til ganske få chancer. Det gav senest en 1:0-sejr over Barca, men de tabte 2:1 til Roma i sidste weekend, og den må gøre ondt. Det var deres første nederlag på eget græs i denne sæson, og nu skal de på udebane igen, hvor det er blevet til tre nederlag i streg (Udinese, Milan og Lazio).

Jeg tror, vi har et lige opgør i vente, som snildt kan blive lige så målrigt som for et par år siden. Godt nok var det senest en forbilledlig sejr til hjemmeholdet, men de har derudover ikke været særligt prangende. Derfor tror jeg på en sejr til gæsterne, da de ser ud til at have bedre styr på det defensive.

Rundager tror på: 2 til odds 1,72 – SPIL HER >>*


Bologna – Sampdoria X (1:1)

Ligaens dårligste hold tager til Bologna for at duellere mod den største skuffelse. Bologna har endnu ikke knækket koden til, hvad der skal løse deres udfordringer, og den nye cheftræner Thiago Motta skal nok bare fokusere på at holde dem i Serie A.

Det kræver en sejr over Sampdoria – uafgjort vil være et ubrugeligt resultat – og derfor forventer jeg et offensivt indstillet mandskab, som vil gå højt og spille direkte. Marko Arnautovic er gået uden mål i to kampe og leverede urimeligt dårligt mod Juve og Empoli, så jeg forestiller mig en angriber, som vil revanchere sig selv.

Sampdoria fik endelig nok og fyrede Marco Giampaolo for et par dage siden. Yderst handlekraftigt har de fundet deres erstatning i serberen Dejan Stankovic, som kender til Serie A som topspiller og en del af trænerstaben i Inter. Som cheftræner ved han også, hvordan man vinder fodboldkampe, da han holder et pointsnit på 2.51/kamp (130 kampe) for Røde Stjerne.

Det er en ekstremt vigtig kamp, han starter med, og han vil med stor sandsynlighed fokusere på ikke at tabe. Et point vil være en god start, og derfor forventer jeg en defensiv indstilling fra gæsterne, som samtidig kan opleve det klassiske “den-nye-træner-løft”. Det lugter langt væk af et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*


Torino – Empoli X (1:1)

Efter tre nederlag i streg til Napoli, Sassuolo og Inter skal skuden nu vendes for Torino, som fortsat er i kontakt med subtoppen på en 10. plads blot tre point fra Juventus på 7. pladsen. Ivan Juric har ikke ændret på noget, men heldet har ikke været på deres side i de seneste par runder.

Det burde de være i stand til at vende i det kommende opgør, da truppen må siges at være markant stærkere. Derudover har Il Toro haft godt styr på gæsterne med fire point ud af de indbyrdes kampe i sidste sæson.

Empoli led et forventet 3:1-nederlag til AC Milan i sidste runde, men de kan glæde sig over at have leveret en stabilt (god) præstation offensivt i de seneste 4-5 runder. Det har bare ikke ført til mere end fem point, da deres forsvarsspil ikke er stærkt nok.

De tillader alt for mange chancer mod sig, og det kan blive åbningen til Torino, som har haft svært ved at skabe det store. Sidste år spillede de to hold 2:2 på Stadio Olimpico Grande Torino, og jeg har en ide om, Empoli vil være i stand til at hive en uafgjort i hus.

Rundager tror på: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*


Udinese – Atalanta 2 (1:2)

Lidt usædvanligt må vi kalde dette for et topopgør. Begge hold har knækket koden til succes i denne sæson og det endda mere eller mindre på samme vis. En stærk defensiv, voldsom kontrafase eller yderst struktureret opbyggende fase, toppet med imponerende standardssituationer. Det er, hvad begge hold skal forsøge at være bedst til søndag eftermiddag.

Udinese har en klar fordel i hjemmebanen Dacia Arena samt deres markant kortere skadesliste, som blot består af Adam Masina. Her lider Atalanta i langt højere grad med Duvan Zapata, Berat Djimsiti og Juan Musso samt Davide Zappacosta og Rafael Toloi ude med sikkerhed.

Godt nok ridder begge hold på en vinderbølge for tiden, men Atalanta har på trods af skader en langt mere erfaren træner og markant bedre spillere. Derfor forventer jeg en smal sejr til La Dea, som også har siddet tungt på de 10 seneste indbyrdes opgør med syv sejre, to uafgjorte og blot et enkelt nederlag tilbage i 2017.

Rundager tror på: 2 til odds 2,72 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Monza – Spezia 1 (2:0)

Monza ligner et helt nyt hold under Raffaele Palladino, der indtil nu har slået Juventus 1:0 og senest Sampdoria 3:0. Sejren over Samp gav stor grund til optimisme, da målskytterne hed Stefano Sensi, Gianluca Caprari og Matteo Pessina. Tre navne som forventes at skulle bære holdet til succes.

Her får de endnu en gylden mulighed for at kravle yderligere op i tabellen mod et noget mere presset Spezia-mandskab, der til sammenligning måtte skrabe sig til en 2:1-sejr over Sampdoria.

Spezia har det enormt svært mod individualister, hvilket kom tydeligt til udtryk i deres seneste 4:0-nederlag til Lazio. Defensivt var det også en rodebutik, og noget som ikke kan stå i den kommende kamp, hvis de skal have point.

Spezia må undvære Jacopo Sala, Arkaidiusz Reca og Viktor Kovalenko, og Petko Hristov forventes også fortsat ude. Det er nogle seriøse tab for deres start-11, og derfor tror jeg, Monza fortsætter deres sejrsstime.

Rundager tror på: 1 til odds 1,85 – SPIL HER >>*


Salernitana – Verona 1 (2:1)

To sårede dyr skal duellere om at få vendt en skidt periode. Salernitana tabte seneste med hele 5:0 til Sassuolo, som slagtede dem i deres i denne kamp håbløse mandsopdækning. Det er næsten også en uskik at tro på et sådant defensivt system, når du er din modstander totalt underlegen på dagen.

Det er blevet hverdag for en af favoritterne til at rykke ned, da de ikke har vundet en kamp i de seneste fem runder. De får dog en gylden chance for at få kickstartet projekt overlevelse igen, når Verona kommer på besøg. Her kan de med deres fysik forsøge at mose gæsterne og samtidig håbe på effektivitet oppe foran.

Verona har lidt tre nederlag i streg, og de lignede ikke et hold tilbage på rette kurs i deres seneste 2:1-nederlag til Udinese. De kan dog glæde sig over en tom skadesliste, men de mangler fortsat kvalitet og i høj grad klarhed omkring den defensive organisation.

De har en fornuftig midtbane, som kan være nøglen til at destruere en modstander, som kører mandsopdækning, men det er kun Ivan Ilic, som præsterer for tiden, hvilket langt fra er nok. Vi har ikke nogen stor kamp i vente, men jeg tror, Salernos bedste tager en sejr.

Rundager tror på: 1 til odds 2,45 – SPIL HER >>*


Cremonese – Napoli 2 (0:2)

Der venter Serie As næstsidsteplads en kæmpe opgave, når Napoli kommer på besøg. Godt nok har der været lidt lyspunkter med sæsonens første point for fire runder siden, som blev efterfulgt af yderligere to point.

Senest var de tæt på at tage hele tre point mod Lecce, men kampen endte 1:1, og specielt det med at score mål er deres store udfordring. Indtil nu har de blot scoret seks gange, hvilket giver god mening, da Davide Okereke er deres farligste spiller.

Napoli buldrer afsted i Serie A og Champions League på et niveau lignende sidste sæson. I midtugen slagtede de Ajax 6:1, og forrige weekend gik det ud over Torino med 3:1.

Skaderne er få, da det kun er Victor Osimhen, som forventes ude, så der er gode muligheder for at rotere oven på kampen i Amsterdam, som alligevel ikke var synderligt anstrengende. Jeg har svært ved at se Cremonese håndtere de mange potentielle målscorere, og derfor forventer jeg en sikker sejr til gæsterne.

Rundager tror på: 2 til odds 1,45 – SPIL HER >>*

Napoli bankede Ajax på udebane med hele 6:1 i midtugens CL-kamp. De er favoritter mod Cremonese. (Foto: Bildbyrån)


Roma – Lecce 1 (2:0)

Roma kunne ikke stå distancen mod Real Betis, da de torsdag aften hjemme tabte 2:1 til det spanske tophold. De er max presset i Europa League, men de kan sunde sig oven på sidste weekends 2:1-sejr over Inter. Til det kommende opgør står de dog med problemer, da Jose Mourinho ikke rigtigt har formået at skabe et hold, som kan spille disse kampe.

Roma er klart bedst når de ikke skal være alt for kreative, og det bliver påkrævet mod en 5-4-1-defensiv stopklods. De har dog altid deres standardsituationer at falde tilbage på. Af skader står de fortsat uden Rick Karsdorp, som måske heller ikke har sine spidskompetencer i de små rum og så Georginio Wijnaldum. Dermed kan de stille i tæt på stærkeste og har gode muligheder for at rotere.

Lecce skal forsøge at holde stand så længe som muligt og så køre hårdt på med de få omstillingsmuligheder, Roma vil afgive. De har hurtige Lameck Banda tilbage på 100 procent, og han kan godt blive afgørende, hvis de skal finde et mål. Jeg har svært ved at se andre scenarier end en ensidig affære, som Roma snupper i sidste ende.

Rundager tror på: 1 til odds 1,35 – SPIL HER >>*


Fiorentina – Lazio 1 (2:1)

Fiorentina mod Lazio kunne snildt blive den mest underholdende kamp i niende runde. Godt nok tabte La Viola 1:0 til Atalanta, men det var på ingen måde en overraskelse. Fiorentina har på det seneste vist tegn på, at de er tilbage i den kampform, der kan placere dem i top-7. Senest udslettede de Hearts 3:0 i en kamp, der skulle være endt 5:0 på en dårlig dag.

Endvidere leverede de en fremragende kamp mod Verona i syvende runde, og de har generelt været solide. De kan bare ikke score mål. Ni point og en målscore på 7:7 efter otte kampe taler sit klare sprog, men kigger man så på Expected points ligger de på en flot femteplads med 13.5 point (ifølge Wyscout).

Omvendt ligger Lazio blot på en 11. plads med 11.1 point i Table of Justice, og alligevel befinder de sig på en fjerdeplads med 17 point og en imponerende målscore på 17:5. De har folk, der kan score mål og har samtidig været ekstremt heldige i den anden ende, hvor mål imod hedder 0.63/kamp, alt imens xg imod byder på 1.46/kamp (ifølge Wyscout).

Senest var de en anelse heldige ikke at tabe i midtugekampen mod Sturm Graz, der skabte et væld af chancer mod dem i første halvleg. Jeg tror, det lugter af en sejr til hjemmeholdet, som i Skotland fik sat gang i målmaskinen.

Rundager tror på: 1 til odds 2,45 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar