18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Serie A vender tilbage efter en landsholdspause med et par store kampe, men Michael Rundager finder også spændende opgør i bunden af tabellen.

Serie A - Rundager optakt - Roma

Foto: Aflo Co. Ltd. / Alamy Stock Photo

Rundens kamp: Juventus – Lazio 1 (1-0)

Lørdag d. 19. oktober kl. 20:45

Rundens hold består af to hold med 13 point efter syv kampe, og en placering i top fire. De to holds veje dertil har dog været vidt forskellige og denne kan signalere, om de fortsat vil følges. 

Juventus døjer med mange skader (Bremer, Weston McKennie, Teun Koopmeiners, Nicolo Fagioli, Nicolas Gonzalez, Arkadiusz Milik) og en karantæneramt Chico Conceicao. Derfor er det uden tvivl et mindre slagkraftigt mandskab, som formentlig kun bliver svækket af udskiftninger undervejs i kampen. 

Lazio kommer derimod med stærkeste, hvis de får styr på Matteo Guendouzis fingerskade. Det må bekymre Thiago Motta, når man tænker på hvordan Marco Baroni har fået holdet til at præstere. Senest slog de en bøvlet modstander, Empoli, 2:1 og det har generelt været deres evner foran modstanderens mål, der har bragt dem på 4. pladsen. 

Det må siges at være det modsatte, der gør sig gældende for Juve, der blot har lukket et mål ind i Serie A. Det billede tror jeg vil blive ændret i lørdagens topkamp, hvor værterne vil være i kontrol, men hele tiden kan forvente et hurtigt slangebid fra gæsternes stærke omstillingsmaskine. 

Jeg tror vi kan forvente en lige kamp, hvor Juventus skal udnytte de rum, der opstår bag hovedstadsklubbens hidsige pres. Baronis mandskab kan være meget mandsorienteret, og det giver huller og rum at angribe. Jeg tror også det vil give dem nok til en smal sejr.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,04 – SPIL HER >>*

Como – Parma X (1-1)

Lørdag d. 19. oktober kl. 15:00

Der er meget på spil, når de to oprykkere mødes lørdag eftermiddag. Noget tyder på at Como har fundet rytmen med 7 point i de seneste fire runder, kun afbrudt af et 3:1 nederlag til Napoli i sidste runde. De står umiddelbart uden skader og har derfor gode muligheder både i deres forberedelser og en stærk start-11. 

Det samme gør sig ikke gældende for gæsterne, som potentielt må undvære seks spillere og rammes værst i bagkæden. Modsat den kommende modstander, er de også gået en smule i stå og kun hentet to point i fire kampe – selvom modstanderne har heddet, Udinese, Lecce, Cagliari og Bologna. 

Jeg tror Como må forvente at skulle være en masse på bolden, og det forpligter i forhold til at styre restforsvaret mod et godt kontrahold. Parma har bare været fornuftige til at stå dybt og vente på en omstilling. Udinese straffede dem, fordi de har noget power og formåede at udnytte deres indlæg – det samme forventer jeg ikke fra værterne, og derfor tror jeg på et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Genoa – Bologna X (1-1)

Lørdag d. 19. oktober kl. 15:00

Hvis der var et hold, som virkelig har lidt af en landsholdspause, så må det være Genoa. Efter en fuldkommen nedsmeltning i Bergamo, hvor de tabte 5:1, har de måtte gå i to uger uden chancen for at rette op på det. Ydermere er deres skadesliste ikke blevet meget bedre, hvilket betyder at de fortsat ikke har meget offensiv firepower. 

Det har til gengæld heller ikke været nogen dans på roser for Bologna, men de står trods alt ubesejret fem kampe i streg. Desuden har de skabt noget stabilitet defensivt, da de ikke lider under dumme boldtab i samme grad som først på sæsonen. Netop det sidste bliver altafgørende for deres chancer i den kommende kamp. 

Værterne har generelt siddet godt på den kommende modstander, og stod begge hold uden skader eller en spillemæssig krise, som Alberto Gilardinos mandskab lider under, ville det nok fortsætte. Jeg tror til gengæld ikke Rossoblu vil være dygtige nok til at udnytte deres chancer, og derfor forventer jeg et uafgjort resultat for anden gang i år.

Rundager tror på: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

AC Milan – Udinese 1 (2-1)

Lørdag d. 19. oktober kl. 18:00

Ottende runde byder på flere topkampe, i hvert fald hvis vi kigger tabelmæssigt, hvor Udinese fortsat blander sig i toppen. De har været hamrende effektive mod de andre hold i nedrykningssuppen og straffede samtidig Lazio ganske ufortjent. 

Det er et hold Milan bliver nødt til at møde med stor respekt, da de har vist sig ganske effektive foran modstanderens mål. Det samme kan Milan til gengæld glæde sig over, hvor Christian Pulisic har gang i en formidabel sæson. 

Værternes vigtigste opgave bliver at forhindre kvalificerede indlæg imod sig, og så ellers accelerere tempoet i gennembrudspillet, hvor Udines bedste har svært ved at følge med. Her vil Milan uden tvivl savne deres karantæneramte hurtigløber og anfører, Theo Hernandez, men de burde besidde nok kvalitet til at snuppe tre point i sidste ende. 

Gæsterne vil unægteligt gøre det svært ved deres store fysik og kompakthed, så Rafael Leao og Pulisic bliver afgørende. Jeg tror Milan har alle de rigtige kort på hånden, og så stoler jeg altid på, at Paulo Fonseca får sat sit hold op mod en markant svagere modstander. 

Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,18 – SPIL HER >>*

Empoli FC – SSC Napoli 2 (1-2)

Søndag d. 20. oktober kl. 12:30

Ligaens stærkeste defensive præstation tager imod den næststærkeste på Carlo Castellani. Empoli har rendyrket det dybe forsvar til perfektion i denne sæson, men kigger vi på statistikken, ligner det ikke en holdbar løsning. De har været ekstremt heldige, og det rækker næppe til meget mod de andre tophold. 

Jeg forestiller mig bestemt ikke, at Antonio Conte hopper på den, hvis værterne parkerer tre busser foran eget mål i egen hule. Den kyniske cheftræner vil unægteligt sætte holdet op til en sejr, koste hvad det vil, og med deres offensive brikker står de godt til at håndtere et lavtstående hjemmehold. 

Det eneste som bekymrer mig en smule omkring gæsterne chancer, er skaden til Stanislav Lobotka, hvis evner til at binde holdet sammen vil blive savnet. Men med en fuldt fokuseret Romelu Lukaku til at bulldoze Empolis bagkæde, kan det kun blive giftigt. 

Rundager tror på: 2-tallet + Romelu Lukaku scorer til odds 4,11 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Lecce – Fiorentina X (1-1)

Søndag d. 20. oktober kl. 15:00

Uden en sejr i fire kampe og nederlag i de to seneste kampe, har Lecce fundet sig til rette i bunden af tabellen. De har store udfordringer med skader, som nedsætter deres muligheder for at træne godt og konkurrencen omkring start-11 er sænket gevaldigt. 

Det kommende opgør ligger til gengæld nogenlunde fornuftigt for værterne, der skal møde en modstander, som har haft svært ved at få netmaskerne til at blafre. Derudover bøvler Fiorentina generelt med hold, som Lecce, der er helt afklaret med deres ultra defensive rolle. Det er da også blevet til to uafgjorte og en sejr til begge i de seneste par sæsoner, og Patrick Dorgu og co vandt 3:2 i sidste års duel på Ettore Giardiniero. 

La Viola har spillet uafgjort mod Monza, Empoli og Venezia, som alle spillede direkte og defensivt. De skulle bruge 4,02 i xg (ifølge Wyscout) til at score to mål mod The New Saints i Conference League. Ydermere var de svineheldige i deres seneste 2:1 sejr over AC Milan, så min fornemmelse siger mig, at de henter endnu et kryds, da Lecce ikke er gode nok til selv at tage den.

Rundager tror på: X til odds 3,30 – SPIL HER >>*

FC Venezia – BC Atalanta 2 (1-2)

Søndag d. 20. oktober kl. 15:00

Det har været en svær start på tilværelsen i Serie A, men Venezia er kommet bedre i gang efter deres topscorer, Joel Pohjanpalo er kommet i gang. Hans evner i feltet gør, at de kan trylle et mål frem foran snuden på enhver bagkæde. 

Der vil til gengæld også opstå muligheder for at score på en solid omstilling, da gæsterne har en tendens til at sløse og mangler fart i bagerste geled. Omvendt er La Dea gode til at lægge et tryk og få produkt på deres angreb. Senest afsluttede de 22 gange mod mål og slagtede Genoa 5:1.

Atalanta har altid mange, som byder ind med mål og assist, men specielt Mateo Reteguis evner til at komme først på bolden i feltet, forventer jeg vil gøre ondt på oprykkerne. Men med de problemer gæsterne har i bagkæden grundet skader, tror jeg også de får brug for et par mål – jeg forventer dog at de løber med sejren. 

Rundager tror på: 2-tallet + begge hold scorer til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Cagliari Calcio – Torino 1 (2-1)

Søndag d. 20. oktober kl. 18:00

Der har ikke været meget at fejre på Sardinien, som endnu ikke har fanget en hjemmesejr i deres fiskenet. Øboerne skal heller ikke forvente at komme let til tre point i det kommende opgør, hvor et hold meget lig deres kommer på besøg. 

Torino må klare sig uden Duvan Zapata, der forventes ude resten af sæsonen. En klam våd klud lige i ansigtet på gæsterne, der kommer til at savne hans styrke og målnæse. Paolo Vanoli skal forsøge at holde struktur i kampen, men det bliver svært på Unipol Domus. 

Davide Nicola har muligvis ikke hentet meget på hjemmebanen, men noget tyder på at, han er ved at opbygge et momentum. Han har det med at ramme lange stimer af point, og tæller vi Coppa Italia med, står de ubesejret i de seneste tre kampe. Senest formåede de sågar at spille 1:1 med Juventus og være det første hold til at score på “Den Gamle Dame” i ligaen. 

Jeg forventer en kamp med tempofyldte perioder, hvor power og evnen til at håndtere kaos bliver afgørende. De to hold spiller meget lige kampe, men jeg tror Cagliari står bedst rustet til at tage deres første ligasejr i denne sæson.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,75 – SPIL HER >>*

AS Roma – Inter Milan 2 (1-2)

Søndag d. 20. oktober kl. 20:45

Efter fem kampe i streg ubesejret, begynder det igen at ligne noget for Roma, der til gengæld var uheldige lige før landsholdspausen. Selvom de begrænsede Monza til tre afslutninger og selv forsøgte sig 15 gange, måtte de nøjes med 1:1. Det var præcis det samme billede vi så i deres pinlige 1:0 nederlag til Elfsborg nogle dage forinden. 

Nu skal de forsøge at rejse mod et Inter mandskab, som ikke just har mødt sæsonen som en dans på roser. Udover at det kun er blevet til syv point i de seneste fire runder, så har de også måtte kæmpe hårdt for hvert et point. Specielt de to seneste kampe, har vist at de kan være i kontrol, men hurtigt kan miste den. 

Roma kommer til at give Inter kamp til stregen på midtbanen, så det vil med stor sandsynlighed blive afgørende, hvem af de to hold der rammer dagen i siderummet. Derudover kan gæsterne vinde meget ved at vende spillet, da værterne sideforskyder voldsomt. 

Jeg tror Inter står stærkest, da de har en markant stærkere bænk og wingbacks, som kan gøre en kæmpe forskel. Derfor forventer jeg en smal sejr til Inter Milan. 

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,81 – SPIL HER >>*

Hellas Verona – Monza 1 (1-0)

Mandag d. 21. oktober kl. 20:45

En af rundens vigtigste kampe spilles i Verona, hvor det er oplagt, at kampen bliver afgørende for de to holds overlevelse i denne sæson. Begge døjer med en del skader, som begrænser kvaliteten i spillet – specielt hos gæsterne. 

Man må tage hatten af for det arbejde Verona som klub ligger for dagen. De sælger og sælger, men bliver ved med at klare sig. I denne sæson har de været kliniske i de afgørende kampe mod andre nedrykningskandidater, og nu skal de gøre det igen. 

Gæsterne har ikke været afklaret i meget denne sæson, og den eneste grund til at Alessandro Nesta fortsat sidder ved roret, skyldes relationer til ledelsen og den gode undskyldning med skader. De har produceret 5,3 afslutninger/kamp og tillader omvendt 13, samtidig med at de har en xg imod sig på 1,6 i snit (ifølge Wyscout). 

Det er altså tydeligt, at Nesta ikke magter den samme opgave som cheftræner Paolo Zanetti løfter for tiden, og derfor tror jeg også at værterne løber med tre point. De er gode til at score mål, og det samme kan ikke siges om Monza, der heller ikke lukker af i den anden ende.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Serie A

9. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
12:30
Venezia vs Roma Serie A

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar