Rundager: Tips til 7. runde i Serie A d. 4/10 – 6/10
Der venter en spændende runde i Italien, og Michael Rundager tager dig igennem samtlige dueller, som blandt andet byder på vigtige kampe i nedrykningsspillet.

(Foto: LaPresse via AP / Alamy Live News))
Rundens kamp: Fiorentina – AC Milan X (1-1)
Søndag d. 6. oktober kl. 20:45
Det har ikke været den perfekte start for La Viola og Rossoneri, men begge hold fremviser en opadgående formkurve, og derfor tror jeg på en underholdende kamp.
Fiorentina spiller en sen midtugekamp, men modstanderne, The New Saints, spiller til dagligt i den bedste walisiske række. Det er sågar på hjemmebane, så jeg forventer dermed ikke nogen stor belastning, hvorimod Milan har været i Tyskland og tabt 1:0 til Leverkusen.
Skadeslisten ser fornuftig ud for de to mandskaber, men Milan savner selvfølgelig fortsat Ismael Bennacer. Det bliver derfor en lige match, hvor to possession glade hold, skal duellere om boldkontrol, og her ser jeg Milan med mest power.
Spørgsmålet er så om cheftræner Paulo Fonseca vil risikere noget, eller fokusere på at stå stærkt og vise effektivitet på omstillinger. Fiorentina har under alle omstændigheder vist, at de har det svært mod den slags fodbold, hvilket 0:0 resultater mod Venezia og Empoli understreger.
Værterne skal turde spille ind i Milans organisation (mellemrummet), som har det med at være for langsomme i deres reaktioner, når tempoet skrues op. Derudover skal de have dybe løb fra midtbanen, som kan skabe en masse problemer, men alt sammen er risikobetonet.
Jeg forventer en lige kamp som slutter Milans vinderstime, da værterne sikrer sig det femte X i ligaen.
Rundager tror på: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Læs også
SSC Napoli – Como 1907 1 (2-1)
Fredag d. 4. oktober kl. 18:30
Napoli er ubesejret seks kampe i streg (Coppa Italia inkl.) og har sågar holdt nullet fire i rap. Como er ikke helt der, men har trods alt vundet to i streg og hentet syv point i de seneste tre kampe, hvor de samtidig har scoret imponerende otte mål.
Begge hold har altså gang i en flot sæsonstart på hver deres måde, og Antonio Conte har allerede sat pres på Inter, Juve og Milan i denne Campionato. Deres start-11 er stærk, og den nuværende skadesrapport melder om netop dette med undtagelse af en skadet Alex Meret.
Como bør også møde med alt, hvad den kan trække, så begge hold har haft en perfekt uge til at forberede sig, og det forpligter i forhold til kampens kvalitet. Cesc Fabregas formåede at skabe en overraskelse i Bergamo (2:3 sejr) og Bologna (2:2), og derfor er de ikke helt uden chancer fredag aften.
Efter en sløv start for oprykkerne, har de fundet opskriften på mål, jeg tror dog ikke det bliver nok mod stærke Napoli. Det bliver en taktisk affære, hvor Conte respekterer Comos evner på kontra, men har nok offensive brikker til at sikre en sejr.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 2,95 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Venezia FC X (1-1)
Fredag d. 4. oktober kl. 20:45
Med tre nederlag i streg og otte mål indkasseret i denne periode, er der så småt begyndt at trække kulsorte skyer hen over Marcantonio Bentegodi. I sidste runde smed de vigtige point til Como, som på nuværende tidspunkt må anses for at være en 6-points kamp.
Det samme er tilfældet, når oprykkerne fra Venedig kommer på besøg, men værterne er presset grundet skader og karantæner. Både Pawel Dawidowicz og Tomas Suslov må sidde over lige såvel som Abdou Harroui og muligvis Suat Serdar samt deres angriber Juan Manuel Cruz.
Her står Venezia noget bedre stillet, og har samtidig fået godt gang i deres angriber, Joel Pohjanpalo. Med de mange skader på Veronas midtbane, arbejder tiden med gæsterne, som skal forsøge at holde nullet så længe som muligt.
Når trætheden melder sig, eller værterne skifter ud, vil de blive svækket gevaldigt, og herfra kan Eusebio De Francescos mandskab slå til. De var tæt på at komme hjem med point fra Rom i sidste runde, og denne gang tror jeg det vil lykkes med et X.
Rundager tror på: X til odds 3,35 – SPIL HER >>*
Udinese – Lecce 1 (1-0)
Lørdag d. 5. oktober kl. 15:0
Selvom Udinese tabte 2:3 til Inter i sidste runde, viste de en masse viljestyrke ovenpå en 3:0 nedsabling til Roma. De formåede at skabe spænding til det sidste, og har vist at de i denne sæson kan kæmpe med om alle point.
Det samme kan ikke sige om Lecce, der senest blev slagtet af Milan 3:0. De har til gengæld hentet point i de afgørende kampe mod Parma (2:2) og Cagliari (1:0 sejr). Nu står de i en lignende kamp, hvor en uafgjort vil gøre underværker for deres kamp om overlevelse.
Selvom Luca Gotti sikker har en personlig vendetta mod Udinese, forventer jeg at de vil stå dybt og presse værterne ud på siden. Det er dog langt fra en sikker vej til point, da de fysisk vil være presset i feltet på indlæg. Omvendt giver det mulighed for at køre kontra, som er et godt bud på deres strategi.
Værterne ligger med dobbelt så mange point som gæsterne, og det tror jeg ikke er helt tilfældigt. Jeg tror Kosta Runjaic har skabt en stærk vindermentalitet, som vil være nok til at tage en vigtig sejr og et kæmpe skridt væk fra nedrykningsstregen.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,19 – SPIL HER >>*
Atalanta BC – Genoa 1 (2-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 18:0
Atalanta tog en flot 3:0 sejr med hjem fra Tyskland, hvor kampen mod Shakhtar Donetsk blev spillet i midtugen. Men i ligaen har de ikke rigtig fundet melodien endnu, og derfor venter der også et svært opgør mod Genoa, som selv bøvler en del med at hente point.
Begge hold døjer med skader, men specielt for La Dea er det et problem, da de allerede har spillet en del kampe, og har svært ved at dosere optimalt – specielt grundet langtidsskader til Gianluca Scamacca og Giorgio Scalvini.
Det er tydeligt at Genoa mangler offensiv kvalitet, hvilket to scoringer i de seneste fire kampe understreger (Coppa Italia inkl.). Samtidig med dette har de ikke fremvist en stærk defensiv, og har lukket otte mål ind i de senste fire ligakampe.
I sidste sæson blev de sat til vægs at Atalanta i begge opgør, og meget lidt tyder på, at de kan ændre på det i denne. Jeg forventer godt nok at hjemmeholdet vil bøvle med at finde rytmen, men i sidste ende løber de med en sejr.
Rundager tror på: 1-tallet + over 2,5 mål til odds 2,17 – SPIL HER >>*
Inter Milan – Torino 1 (2-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 20:45
Alt imens Inter har svært ved at holde buret rent i Serie A, sikrede de deres andet clean sheet i Champions League, da de udraderede Crvena Zvezda 4:0. Tre angribere kom på måltavlen og Lautaro Martinez kom for anden kamp i streg på måltavlen.
Det er vigtigt at de fremviser stor træfsikkerhed, da den kommende modstander har vist sig svær at spille mod. Godt nok tabte Torino for første gang i ligaen, men de har allerede snuppet point mod Milan (2:2) og Atalanta (2:1), og har selv et par dygtige afsluttere i Duvan Zapata og Che Adams.
De forsvarende mestre har vaklet en del i opstarten, men befinder sig solidt i toppen, og jeg tror umiddelbart kun de bliver bedre i takt med at de nye spillere falder til. Torino vil gøre det besværligt for værterne, men noget siger mig at de uanset tilgang til kampen vil løbe ind i problemer.
Nerazzurri har vundet ni af de seneste ti opgør mod Torino, og det vidner om kvalitetsforskel, men også stor respekt fra Inters side. Det lugter af en sejr til Inzaghis mandskab, men jeg forventer ikke at de kan forhindre gæsterne i at score.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Juventus – Cagliari 1 (2-0)
Søndag d. 6. oktober kl. 12:30
Jeg tror Juventus vandt mange hjerter i midtugens højdramatiske sejr over RB Leipzig (2:3). Med en mand i undertal formåede de på høj energi og en insisterende attitude at hente alle tre point i Champions League. De sender nogle helt andre signaler til verden, end vi har set fra “Den Gamle Dame” i mange sæsoner, og det er glædeligt.
Det blev også til tre scoringer og point mod Genoa, da de for sjette gang i streg forhindrede modstanderen i at score. Det er en historisk præstation for Juve, og de gør det på en underholdende måde. Sejren mod Leipzig var dog ikke helt uden ulykker, da Nico Gonzalez og Bremer begge kom på skadeslisten.
Godt nok formåede Cagliari at tage sæsonens første sejr, da de slog Parma 2:3, men de har lukket otte mål ind i tre seneste runder, og det kan godt virke en anelse bekymrende for deres chancer i det kommende opgør.
Gæsterne har det bedst i kaos, og det er alt andet end det Thiago Motta står for, så jeg forventer ingen gaver der. Omvendt viste Juve i midtugen, at de også kan stortrives i den slags kampe, så jeg har svært ved tro andet end, at værterne tager tre point.
Rundager tror på: 1-tallet + under 2,5 mål til odds 3,05 – SPIL HER >>*
Lazio – Empoli 1 (2-1)
Søndag d. 6. oktober kl. 15:00
Det er op og ned med Lazio i denne sæson, men der er tydelige forbedringer, sammenlignet med den foregående. De er blevet markant farligere, og det fik Nice med et 4:1 nederlag i Europa League. Dermed har de scoret ti gange i de seneste tre kampe, og ligner et hold på vej op under Marco Baroni.
Det samme kan siges om Empoli, der sammen med Juventus er det eneste ubesejrede mandskab i Serie A. En vild bedrift som har kastet fire clean sheets af sig samt en 1:2 sejr og Torino i Coppa Italia. De bliver med andre ord ved med at overraske i 2024.
Jeg har dog svært ved at se det fortsætte, da Empoli har været noget heldige med en del af resultaterne. Xpoints placerer dem også noget længere nede i tabellen (ifølge Wyscout), og med Lazios evne til at genpresse og forsvare højt på banen, ser jeg gode muligheder for værterne.
Selvom det er en pligtsejr der venter, ser jeg det ikke som en let opgave for Lazio. De står dog overfor en træner, som blot har slået dem en gang i ti forsøg, og Marco Baroni har aldrig tabt til Roberto D’Aversa. Der er bare nogen, man ikke kan danse med og Empoli har tabt de seneste tre møder med hovedstadsklubben 2:0, og det tror jeg nogenlunde vil gentage sig.
Rundager tror på: 1-tallet + over 1,5 mål til odds 1,88 – SPIL HER >>*
Bologna FC – Parma 1 (2-1)
Søndag d. 6. oktober kl. 15:00
Med fire kampe ubesejret, kravler Bologna langsomt op ad tabellen. De var noget heldige mod Atalanta (1:1), men har ellers fremvist spil og chancer, der snildt kan retfærdiggøre mere end de syv point sæsonen har budt på indtil videre. De har heller ikke haft meget held i Champions League, hvor det senest blev til et 2:0 nederlag til Liverpool.
Den kommende modstander kommer ikke til at give dem mange gaver, da de formentlig ser en smule frem til at kunne dyrke deres kontrafase for fuld udblæsning. De har vist sig ganske habile i denne del af spillet, og med tanke på hvor meget Vincenzo Italiano dyrker possession delen, kan det give en interessant cocktail.
Jeg tror det bliver en kamp, hvor begge hold vil byde ind på hver deres måde, og det kommer til at skabe en livlig affære, men jeg tror også der er en grund til at oprykkerne kun har hentet et point i de seneste fire forsøg. Det lugter lidt af en smal og kontrolleret sejr til værterne, der er på et andet niveau.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,79 – SPIL HER >>*
AC Monza – AS Roma 2 (1-2)
Søndag d. 6. oktober kl. 18:00
Monza er i store problemer, og jeg frygter lidt for Alessandro Nesta og hans chancer for at blive i sædet. De har vigtige spillere ude med skader, og står fortsat uden en sejr i ligaen, og deres 3:1 sejr over Brescia i Coppa Italia satte ikke rigtig gang i noget, da de stensikkert tabte 2:0 til Napoli i sidste runde.
44 afslutninger i retning af målet (12 inden for rammen), det er alt hvad de har kunne mønstre i de første seks kampe. Når spillere som Andrea Petagna, Dany Mota, Samuele Vignato og Patrick Ciurria så forventes ude, ser det sort ud for deres chancer foran Romas mål.
Giallorossi dummede sig til gengæld noget så eftertrykkeligt i midtugens 1:0 nederlag til Elfsborg, som efterlader italienerne uden en sejr i Europa League. Her sparede de til gengæld på alt for mange af deres profiler, og det kostede dyrt, men så er de parate til at jagte tre point søndag aften.
Værterne mangler power og en seriøs plan på bolden, og når kreative spillere som Stefano Sensi og opryddere som Roberto Gagliardini også forventes ude, bliver det ikke lettere. Omvendt var Roma ikke overbevisende mod Venezia, og jeg har på fornemmelsen af Ivan Juric er et fejlcast. Heldigvis for ham står Monza i noget lignende krydret med en masse skader, og derfor regner jeg med en sejr til gæsterne.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,92 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også