18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 4. runde i Serie A d. 30. august – 1. september 2022

Der er midtuge-runde i Serie A, og vores italienske ekspert Michael Rundager er klar med analyse og gennemgang af alle kampene. Det har været en forrygende åbning på sæsonen, og mon ikke det fortsætter i denne runde?

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Rundens kamp: Atalanta – Torino X (1:1)

En blandet pose bolcher uden et oplagt valg af Rundens kamp, venter os, når midtugen byder på 4. runde. Atalanta tager mod Torino, og begge hold er fortsat ubesejret på baggrund af solide præstationer. Skulle man være interesseret i at studere omstillinger, defensiv struktur og omhyggelig boldomgang, er dette kampen. 

Atalanta vandt 1:0 ude over Verona i weekendens runde, og den stod igen på afventende forsvarsspil og en frygtindgydende kontra. Det vil dog være begrænset, hvad de kan få ud af kontrafasen, da Torino sjældent fanges ude af balance. Her må de leve på deres til tider imponerende kombinationsspil foran feltet og på deres høje individuelle niveau. Nyindkøbte Ederson fik debut i Verona og kan blive vigtig allerede i den kommende runde, da de får brug for defensiv kvalitet centralt. 

Torino ligner en seriøs udfordrer til de etablerede top-7/8 klubber i denne sæson. Indtil videre har de sørget for pligtsejrene, og de lukkede i anden runde ned for Inter og fik 0:0. Senest slog de ganske fortjent Cremonese 2:1, men det var dog uden at virke skræmmende. Det er simpelt og effektivt, ligesom det også bliver nødt til at være mod La Dea, der ikke giver meget væk.

Jeg tror, vi får en god omgang indianerbold krydret med defensiv snilde. Selvom de to hold har holdt målfest i de seneste seks indbyrdes opgør (35 mål i alt), tror jeg, vi får et tæt opgør uden vinder som i to af de seneste tre indbyrdes kampe. 

Rundager tror på: X til odds 3,90 – SPIL HER >>*

Joakim Mæhle har fået dansk selskab i Bergamo i skikkelse af unge Rasmus Højlund. (Foto: Miguel Medina / AFP / Ritzau Scanpix)


Sassuolo – AC Milan 2 (1:2)

Sassuolo er kommet skidt fra start og befinder sig på 13. pladsen med fire point. Senest spillede de 2-2 mod Spezia i en kamp, de absolut skulle have vundet. Heldet smilede dog ikke til dem, da en dårlig afslutning fra Simone Bastoni alligevel endte i mål. Skal de have noget med fra det kommende opgør, skal der stoppes firkløver ned i hver en støvle, og så skal de have strammet op i defensive omstillinger. 

Sassuolos defensiv har ikke været skarp nok, og det kan blive dyrt mod Milan. Topholdet vandt senest over Bologna 2-0, og truppen virker velbalanceret: Rammer den ene profil ikke dagen, tager en anden over. Senest ramte Rafael Leao endelig plet (dog med en noget forkølet afslutning), og kan de få gang i ham, bliver det giftigt.

Charles De Ketelaere så ekstremt spændende ud, og hans evner til at strikke en god kontra sammen bliver afgørende. Jeg tror, vi vil se et kontrolleret Milan-mandskab veksle mellem at stå lavt i peroder og at presse højt og mase på i perioder. Gæsterne tager en sejr på defensiv kvalitet og dygtige offensive spillere.

Rundager tror på: 2-tal til odds 1,60 – SPIL HER >>*


Roma – Monza 1 (2:0)

Efter at have været et sæt kegler i de første 30 minutter af en Juve-træning fik Roma vendt rundt på situationen via bidske tacklinger og power. Der var klasseforskel på alle parametre på nær duellerne, og nok en gang blev hovedstads-klubben reddet af en standardsituation.

De har været bundsolide defensivt og har samtidig et kæmpe våben i blandt andet hjørnespark, så skulle alt andet gå galt, står det nærmest skrevet ind i regelsættet, at de finder et mål via standarder. Mod Cremonese og Salernitana skabte de dog rigeligt med chancer via åbent spil, lige som jeg også forventer det mod Monza. 

Monza har ikke fået den ønskede start på tilværelsen i Serie A, da det er blevet til tre nederlag og en samlet målscore på 2:8. Senest tabte de 1:2 til Udinese, hvor det stod klart, de har et stykke vej rent fysisk, før de kan konkurrere. Den kommende kamp tror jeg bestemt også, de vil blive most hvis ikke tidligt i opgøret så efter 60-70 minutter. Roma tager en must-win-sejr over et Monza-mandskab, som fortsat lider under profiler på skadeslisten.

Rundager tror på: Roma -1,5 til odds 1,67 – SPIL HER >>*


Inter – Cremonese 1 (3:1)

Inter måtte se sig slået i weekenden, hvor Lazio tog en 3-1 sejr i et tæt opgør. Dermed sluttede den perfekte start brat, og nu skal de forsøge at få startet pointhøsten igen mod oprykkerne fra Cremonese. Det er en opgave, der bør være til at håndtere, da modstandernes backs ikke just har imponeret. Det vil give gode muligheder for gennembrud på siderne, hvor enten indlæg til Romelu Lukaku eller cutback til fx Lautaro Martinez kan blive aktuelt. 

Cremonese søger fortsat deres første sejr, men der er ikke meget, som peger i retningen af, det bliver i midtugen. Tre nederlag og senest 1:2 mod Torino, som fik lov at skabe 4-5 store chancer, tyder ikke på et hold i fremgang. De vil fokusere på at holde nullet så længe som muligt i håb om, at Inter er til at ryste, men jeg forventer intet andet end en sejr til hjemmeholdet. 

Rundager tror på: Inter -1,5 til odds 1,40 – SPIL HER >>*


Empoli – Verona X (1:1)

Empoli har ikke hevet mange point i land (2) på trods af kampe mod Spezia og Lecce. De klarede sig med 1:1 senest mod Lecce, og det så længe ud, som om oprykkerne kunne tage deres første sejr. Men nu får Empoli chancen for at tage sæsonens første sejr, når Verona kommer på besøg. Gæsterne er et hold, som har været notorisk kendt for ikke at kunne vinde på udebane, og de har samtidig fået en skidt start på sæsonen. 

Verona har sendt mange profiler videre, og det kan mærkes på pointkontoen. I en tæt duel tabte de søndag 0:1 til Atalanta i et opgør, hvor de ellers viste en god figur. Noget tyder dog på, deres nuværende 17. plads sagtens kunne være i det lag, de vil befinde sig, med mindre nye kræfter bliver hentet ind. Derfor er dette opgør ekstremt vigtigt for deres overlevelse.

Et point er et minimumskrav, og derfor forventer jeg gæsterne afventende og klar til at slå til på omstillinger. Det lugter langt væk af uafgjort. 

Rundager tror på: X til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Sampdoria – Lazio 2 (1:2)

En klub i krise. Det må være den bedste beskrivelse af Sampdoria, der led et frygteligt 4:0-nederlag til Salernitana i weekenden. Dermed blev deres 0:0 mod Juve hurtigt glemt, og pludselig blev snakken om nedrykning alt for aktuel igen. De står over for en svær modstander, og det ser ikke lovende ud for værterne, der kun har slået Lazio en enkelt gang i de seneste fem år. 

Lazio tog en kæmpe skalp, da de med cifrene 3:1 bankede Inter på plads. Et par flotte scoringer og pludselig er de i top-3. En plads, som jeg også forventer, de kan holde efter denne runde, da de er store favoritter til en sejr på Luigi Ferraris.

Lazio har ingen skader og kan derfor rotere og smide friske ben på banen fra start og i løbet af kampen, hvilket er en kæmpe fordel i en midtugekamp. Jeg forventer, at Maurizio Sarri tager sin tiende sejr ud af 14 mulige mod Sampdoria, som dermed også forlænger hans periode uden et nederlag til cheftræner Marco Giampaolo. 

Rundager tror på: 2-tal til odds 1,89 – SPIL HER >>*

Lazio bankede Inter 3:1 i fredags i en forrygende fodboldkamp. (Foto: Alberto Pizzoli / AFP / Ritzau Scanpix)


Udinese – Fiorentina X (1:1)

Udinese tog en vigtig sejr på 2:1 mod Monza i sidste runde og placerer sig dermed lunt i midten af tabellen. Den kommende modstander bliver dog noget sværere at tale med, og de vil ikke få de samme muligheder på omstillinger, da Fiorentina er i besiddelse af høj fart. Dermed bliver der også brug for nogle af de gode kombinationer, de viste mod netop Monza men også Milan i første runde. 

Fiorentina spillede et tæt opgør mod Napoli (0:0) søndag aften, og der vil unægteligt være tale om trætte stænger. Derfor kan vi forvente ændringer i start-11 eller trætte ben, når Fiorentina skal bryde med gladiatorerne fra Udine. Jeg tror, vi kan forvente en svær kamp for La Viola, som får brug for eksplosivitet og overskud, hvis de skal trænge igennem hjemmeholdets defensiv. Uafgjort vil absolut ikke overraske.

Rundager tror på: X til odds 3,45 – SPIL HER >>*


Juventus – Spezia 1 (1:0)

Det startede godt for Juventus, som på et flot frispark eksekveret af Dusan Vlahovic bragte sig foran 1:0 efter knap to minutter af kampen mod Roma. Men de blev presset hårdt i duellerne og på fysikken, hvilket kostede dem sejren. Det er muligvis noget af det samme, de kan forvente fra den kommende modstander, men det bliver en fattigmands-version af det. Juventus skal fastholde det høje tempo i spillet, og så bør de hente en sikker sejr på trods af et hav af skader. 

Spezia var heldige at få et point mod Sassuolo (2:2), da kampen sagtens kunne være endt med et nederlag på et par mål. Nu står de over for en modstander, som slagtede Sassuolo 3:0, og som ikke giver mange omstillingsmuligheder.

Det, der kan blive Spezias redning, er Juves “smalle” trup grundet mange skader. Kan de holde nullet længe, vil det måske blive svært for hjemmeholdet at presse på. Derfor forventer jeg ingen storsejr, men Den Gamle Dame tager en pligtsejr.

Rundager tror på: Juventus (0:1) X til odds 3,90 – SPIL HER >>*


Napoli – Lecce 1 (2:0)

Efter en hård kamp mod Fiorentina endte sejrsstimen for Napoli. 0:0 i en kamp hvor begge hold var lige ved og næsten et par gange, og så lignede pointdeling en fair løsning. Napoli manglede fart og overskud til sidst, og det er tydeligt, deres bredde ikke er stærk nok til at afgøre fodboldkampe på nuværende tidspunkt.

Det bliver med stor sandsynlighed heller ikke nødvendigt, når de står over for Lecce. Her må vi forvente, hjemmeholdet dominerer på bolden og får udfordret på fart, kombinationer og individuel kvalitet. 

Lecce kæmpede sig til deres første point med 1:1 mod Empoli i en kamp, hvor de ikke var langt fra at tage alle tre point. Dermed må der være optimisme at spore i truppen, men der skal mere end optimisme til, når de besøger Stadio Diego Armando Maradona. I sæson 19/20 formåede de at vinde 3:2 i Napoli, så det er ikke umuligt, men sådan som sæsonen er begyndt, forventer jeg intet andet end en sikker sejr til hjemmeholdet.  

Rundager tror på: Napoli -1,5 til odds 1,66 – SPIL HER >>*


Bologna – Salernitana X (1:1)

Bologna var chanceløse mod Milan, der sendte dem til tælling 2:0. De har ikke set gode ud i de tre første runder, og kommer de ikke i gang mod Salernitana, kan jeg ikke se andre løsninger end et trænerskifte. Så skidt har det været. Den kommende modstander har til gengæld været flyvende, så det bliver et giftigt opgør, hvor de får brug for præstationer fra profilerne. Riccardo Orsolini er tilbage fra karantæne, og ud over ham er Marko Arnautovic samt Ricardo Soriano vigtige brikker. 

Salernitana blæste ikke Sampdoria ud af banen, men de var hamrende effektive og formåede at vinde med svimlende 4:0. Blot et mål er gået ind på Salernos yndlingshold, og det var et noget tilfældigt mål fra Roma. De har været heldige, og spørgsmålet er, om det kan fortsætte.

Lige nu skal de smede, mens jernet er varmt, og det tror jeg også, de gør i den kommende runde, hvor et uafgjort resultat vil være fremragende. Derfor forventer jeg at se gæsterne stå dybt og krige sig til det ene point.

Rundager tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar