Rundager: Tips til 36. runde i Serie A d. 8/5 – 11/5
Rundager byder på en lettere usædvanlig “Rundens kamp” i denne Serie A rundeoptakt. Læs mere her og find ud af, hvad det drejer sig om.



Runde 36 i Serie A
Milan er landet i en mindre krise, som har åbnet endnu mere op for pladserne i top 4.
Napoli overlevede en svær duel mod Como i sidste runde og ser derfor meget sikker ud på deres andenplads, men Roma, Juventus, Como og Milan får en voldsom kamp om de sidste to Champions League-pladser.
I den anden ende af tabellen har Lecce skabt et hul ned til Cremonese, som de skal forsøge at bevare mod Juventus, alt imens deres konkurrent får besøg af Pisa.
Derfor kan kampen om overlevelse blive åbnet helt op igen efter 36. runde.
Spil på Serie A hos ComeOn
Rundens kamp: Lecce – Juventus 2 (0-1)
Lørdag d. 9. maj kl. 20.45
Rundens kamp er måske ikke på papiret en oplagt lækkerbisken, og spillet bliver formentlig heller ikke noget at skrive hjem om. Valget lander her af den simple årsag, at der for begge hold er ekstremt meget på spil.
Med tre runder tilbage kan Lecce tage et kæmpe skridt mod overlevelse, hvis de løber med tre point lørdag aften. De er dog svært udfordret af den kommende modstanders tilgang til spillet, da de ikke står godt mod strukturerede mandskaber, der spiller med lav risiko. Derudover har de det svært mod individualister som Kenan Yildiz og Francisco Conceicao.
Ligesom værterne er der fortsat meget på spil for Juve, der skal forsvare deres top 4-placering.
Derfor forventer jeg et ekstremt fokuseret og disciplineret udehold, der kommer til at spille simpelt og med lav risiko. De har brug for tre point, men de kan ikke satse for meget, da det er alt, hvad Lecce håber på.
De to mandskaber vil med stor sandsynlighed trække håndbremsen i store dele af kampen, men specielt i de sidste 15 minutter tror jeg, begge hold jagter en sejr.
Juve har mest brug for de tre point, mens Lecce kan leve med et kryds, så jeg forventer, at Luciano Spalletti vil åbne kampen, og det skaber muligheder begge veje.
I seks af de seneste syv møder har kampene været meget lige resultatmæssigt, og i to af de seneste tre kampe har de delt i porten.
Derfor ser jeg ikke en total dominans fra gæsterne men nærmere en kontrolleret præstation, som i sidste ende bringer tre point til Den Gamle Dame.
Rundager tror på: 2-tallet + under 3,5 mål til odds 2,11 – SPIL HER >>*
Torino – Sassuolo X (1-1)
Fredag d. 8. maj kl. 20.45
Både Torino og Sassuolo er ganske formstærke for tiden med henholdsvis otte og elleve point i de seneste seks kampe.
Torino er stærke på Olimpico Grande Torino, hvor de har lavet 10 point i de seneste fire kampe, men Sassuolo gør det godt som gæster.
Begge hold lever på modstanderens fejl og suger tempoet ud af kampe, lige indtil de selv vil sende dødsstødet i udvalgte momenter.
Derfor tror jeg, at det bliver et tempoforladt opgør, hvor det hold, der er bedst til at skrue op i perioder, også kan løbe med sejren.
Et andet parameter for specielt Torino er deres offensive indsats i feltet, hvor de skal være gode til at fylde feltet mod en langsom Sassuolo-bagkæde.
Men jeg har svært ved at se en vinder og går derfor med et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,22 – SPIL HER >>*
Cagliari – Udinese X (1-1)
Lørdag d. 9. maj kl. 15.00
Efter en sløv indsats i Bologna, som alligevel gav et godt resultat (0:0), skal Sardiniens bedste forsøge at hæve niveauet en smule til det kommende opgør.
De har en god evne til at skabe chancer ud af meget lidt, da de får fyldt feltet tilstrækkeligt mange gange i løbet af en fodboldkamp, men det er ikke noget, jeg tror, Udinese lader sig skræmme af.
Gæsterne elsker at afvise indlæg og står selv stærkt i et lavt udgangspunkt. Det er også derfor, de har hentet over halvdelen af sæsonens point på udebane.
Jeg forventer heller ikke, at de har tænkt sig at levere en sprudlende offensiv indsats men derimod stå stærkt defensivt og satse på omstillinger.
Det omvendte opgør endte 1:1, og jeg har svært ved at se meget ændre sig. Gæsterne er gode på udebane, mens værterne har været klart bedst i egen hule. Det lugter langt væk af en pointdeler.
Rundager tror på: X til odds 3,12 – SPIL HER >>*
Lazio – Inter Milan 2 (1-2)
Lørdag d. 9. maj kl. 18.00
Vi står i den usædvanlige situation, at de to mandskaber møder hinanden lørdag og så igen onsdag i Coppa Italia-finalen.
Det sætter en markant dæmper over denne kamp, da jeg forventer en mindre sparerunde for begge mandskaber.
Inter kan uden problemer sætte B-kæden på banen mod de fleste hold i Serie A, men det samme er langt fra tilfældet hos værterne, der udover at have en smal trup også bøvler med skader.
Danilo Cataldi, Mario Gila og Ivan Provedel forventes ude, hvilket er store tab i start-11.
Det skal nok blive en kamp med høj intensitet, men jeg forventer langt fra topkvalitet hos de to mandskaber.
Inter har sikret sig mesterskabet, og Lazio kan ikke nå noget særligt i tabellen, så onsdag er omdrejningspunktet.
Jeg tror, Inter står bedst, da de stiller med sultne spillere, der forsøger at bide sig fast, og derfor går jeg med en udesejr.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Como 2 (0-2)
Søndag d. 10. maj kl. 12.30
Det er slut med Verona i Serie A om tre runder, og jeg har ikke høje forventninger til deres præstation i de resterende kampe.
De kæmper med en del skader, hvor Gift Orban er den helt store profil, de må undvære, af en liste på seks spillere.
De har godt nok hevet et par point i land på de to seneste kampe, men det var tyveri i sidste runde mod Juventus (1:1).
Como har ikke været så gode til at stjæle point på det seneste, og de har kun vundet en ud af de seneste fem mulige.
De to seneste kampe har dog vist, hvorfor de kæmper med om en plads i top 4. Senest udspillede de Napoli (dog 0:0) på hjemmebane og slog Genoa runden inden (0:2).
Derfor tror jeg, de vil være flyvende med et voldsomt genpres og hurtige kombinationer, når de snupper tre point på Marcantonio Bentegodi.
Rundager tror på: 2-tallet + Verona scorer ikke til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Cremonese – Pisa SC 1 (2-1)
Søndag d. 10. maj kl. 15.00
Cremonese får ikke en bedre mulighed for at æde sig ind på Lecce igen end et opgør mod ligaens absolut ringeste.
Problemet er bare, at de endnu en gang må klare sig uden Federico Baschirotto, og han vil være savnet i bagkæden. Omvendt kræver det ikke meget at forhindre Pisa i at score, så de burde klare den.
Gæsterne har endnu deres første udesejr til gode i denne sæson, og de har lukket intet mindre end 40 mål ind i 17 kampe på fremmed græs.
De har ikke scoret på udebane siden deres 6:2-nederlag til Inter for syv udebaneture siden, men de har været en smule mere angrebsivrige på det seneste. Altså efter nedrykning var mere eller mindre uundgåelig.
Derfor tror jeg også, de vil spille frit på søndag, hvilket skaber nogle gode muligheder for kontrastød til værterne.
En god omstilling eller standard er i min optik de eneste muligheder, Cremonese har for at score, og det tror jeg, de får foræret i den kommende runde, som giver dem tre point.
Rundager tror på: 1-tallet + over 1,5 mål til odds 2,11 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Genoa X (1-1)
Søndag d. 10. maj kl. 15.00
Fiorentina kunne fejre en sæson mere i Serie A ved at blive kørt over 4:0 af Roma.
Det er umiddelbart, hvad der sker, når du støder ind i en modstander, der fortsat har meget at spille for.
Heldigvis for La Viola står Genoa også helt sikkert, og de vil derfor selv skulle kæmpe med motivationen for at folde sig ud.
Gæsterne har set ganske harmløse ud siden deres 1:2-sejr over Pisa, og at de kom hjem fra Bergamo med 0:0 i bagagen var mere held end forstand.
Noget kunne tyde på, at begge mandskaber er gået på ferie og blot skal have tiden til at gå.
Jeg har dog svært ved at se Daniele De Rossi tillade dette, og derfor tror jeg da fortsat, gæsterne vil forsøge at bringe noget power.
Jeg tvivler dog på, at det bliver nok mod Paolo Vanolis tropper, der er blevet relativt gode til at hente point – det ligner et X.
Rundager tror på: X til odds 3,22 – SPIL HER >>*
Parma – AS Roma 2 (0-2)
Søndag d. 10. maj kl. 18.00
Efter fire kampe i træk ubesejret led Parma et sikkert 2:0-nederlag til Inter. De havde ellers holdt nullet i de to kampe op til og kun lukket to ind i fire kampe.
Nu står de på hjemmebane og skal kæmpe mod endnu et af topholdene, og det har ikke været deres foretrukne udgangspunkt at spille på Ennio Tardini i denne sæson.
Gæsterne har fundet et voldsomt højt niveau på det seneste, og det har kastet vigtige point af sig.
Skal de holde fast i top 4, kræver det endnu en stærk præstation, men de har været dårlige på udebane. Deres force ligger i fysisk power og indlæg, og kigger vi på Inters to scoringer, kræver det mere finesse end muskler at trænge igennem en kompakt bagkæde.
Jeg tror, duellerne på siden bliver afgørende, og det kan godt gå hen og blive en udfordring for Giallorossi.
Parma står kompakt og sideforskyder meget, samtidig med de forsvarer med mange i feltet, men Roma kæmper for Champions League-pladser, og det, tror jeg, giver dem en mental fordel, der kaster tre point af sig.
Rundager tror på: 2-tallet + under 3,5 mål til odds 2,04 – SPIL HER >>*
AC Milan – Atlanta BC 1 (2-1)
Søndag d. 10. maj kl. 20.45
Hvis Milan ikke finder tilbage til deres topniveau, risikerer de at ende uden for top 4.
De har blot hentet fire sejre i de seneste 10 ligakampe, og de har heller ikke gjort sig fortjent til meget mere.
Siden deres sejr over Inter er det hele blevet tabt på gulvet, men med forsigtig-Per aka Massimiliano Allegri som styrmand er det ingen overraskelse.
Værterne kan glæde sig over, at en ellers svær modstander er inde i deres værste periode under Raffaele Palladino. De skal til gengæld klare sig uden Luka Modric og Fikayo Tomori, hvor Atalanta kan stille i stærkeste.
Gæsterne har spillet mange kampe i denne sæson, men efter deres exit i Coppa Italia har de nu haft mere tid til at forberede sig fysisk og mentalt.
Omvendt kan de ikke nå noget, og det kommer til at spille en stor rolle for kampbilledet.
Rossoneri har fortsat alt at spille for, og det vil fremgå af slutresultatet.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,06 – SPIL HER >>*
SSC Napoli – Bologna 1 (2-0)
Mandag d. 11. maj kl. 20.45
Napoli overlevede en svær kamp mod et veloplagt Como-mandskab (0:0), men napolitanerne har ikke været prangende på det seneste.
Derfor forventer jeg ikke en dominerende præstation fra deres side, når Bologna kommer på besøg.
De har dog en top 4-placering og andenplads, der skal forsvares, hvilket er noget mere, end hvad Bologna har at spille for.
Jeg vil strække mig så langt som at give varmen noget af skylden for, hvorfor gæsterne spillede en så elendig fodboldkamp som deres seneste mod Cagliari (0:0).
Det var Vincenzo Italianos tredje kamp uden en sejr eller scoring for den sags skyld, og det skyldes primært en langsommelige boldomgang og slukkede angribere.
De har i de seneste seks kampe mødt tre tophold og tabt dem med præcis 2:0, og jeg tror ikke, dette opgør kommer til at ændre på den statistik.
Rundager tror på: 1-tallet + over 1,5 mål til odds 1,79 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med ComeOn.









