18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 32. runde i Serie A d. 9. – 11. april 2022

Med AC Milans pointtab i sidste weekend er guldkampen igen helt åben. Kan alle tre tophold sikre sig tre vigtige point i jagten på scudettoen? Og hvad med bunden? Her er der også tæt kamp om at undgå nedrykning. Michael Rundager guider dig igennem de 10 opgør fra Serie A i weekenden.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Rundens kamp: Napoli – Fiorentina 1 (2-1)

Selvom vi snakker 32. runde, er der fortsat ekstremt meget på spil både i toppen, midten og bunden. Weekendens helt store lækkerbisken formes af Napoli på Stadio Diego Armando Maradona, hvor de tager imod Fiorentina.

Det stod klart efter sidste rundes opgør at Atalanta på ingen måde vil blande sig i top-4 striden efter et nederlag på 1-3 til Napoli, der derimod tager et kæmpe skridt ud af historiens skygge. Så mange gange tidligere har Napoli været tæt på en Scudetto og dumpet, men denne sejr kan måske være et seriøst tegn på at de står klar lige så snart AC Milan eller Inter træder ved siden af. Kampen i Bergamo bød på en hurtig scoring til Napoli og efter 37 minutter var de foran 0-2. Herfra kunne de forsvare den hjem på komfortabel vis, og viste enorm styrke. Samme kliniske natur skal de vise i det kommende opgør, når et stærkt defensivt mandskab, som La Viola kommer på besøg. Det er svært at vurdere kampbilledet, men Napoli har vist sig en anelse mere pragmatiske (direkte) på det seneste – de skal ikke have bolden bare fordi. De har samtidig været ekstremt effektive, hvor det er blevet til markant flere mål end, hvad xg (ifølge Wyscout) mener de har spillet sig frem til. Derfor kunne jeg godt forestille mig et hjemmehold som forsøger at presse gæsternes organisation med hurtige stød inden de er i balance. Til det kommende opgør vender Victor Osimhen retur, hvorimod Diovanni Di Lorenzo fortsat må forventes ude med knæproblemer. 

Det er blevet til otte point i de seneste fire runder og Fiorentina, har blot lukket to mål ind i denne periode. Senest tromlede de igennem mod Empoli, men var dog kun i stand til at score på en af de 24 afslutninger de fik sendt afsted mod mål. Runden forinden spillede de op med Inter og klarede et 1-1 resultat i Milano, hvor resultatet var nogenlunde retfærdigt. I denne periode har de også fået gang i Nicolas Gonzalez, som har bidraget med to mål og en assist. Kan de holde gang i ham og Krzysztof Piatek bliver det en seriøs slutspurt for La Viola. Det bliver under alle omstændigheder en ordentlig mundfuld for Napoli, der skal forsøge at kontrollere en velsmurt og organiseret maskine, der tidligere i år vandt 2-5 (efter forlænget spilletid) over netop værterne, da de stod overfor hinanden i Coppa Italia. Ser vi bort fra det opgør har Napoli til gengæld siddet godt på det interne regnskab. Fire sejre og og et nederlag, som giver dem en målscorer på 14-6. Det noget ulige målscorer skyldes blandt andet det heftige 6-0 nederlag Fiorentina led i sidste sæson. Noget tyder på at Napoli har forstået alvoren i deres position og muligheden for et mesterskab. Derfor tror jeg vi får at se et topmotiveret mandskab, som efter et tæt opgør vil løbe med sejren ligesom Sassuolo gjorde det i slutningen af februar (2-1).

Rundager tror på: Napoli vinder med præcis ét mål til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Empoli – Spezia X (1-1)

Efter at have fungeret som kegler i en Fiorentina træning, overlevede Empoli trods alt med et beskedent 1-0 nederlag i sidste runde. Resultatet afslører på ingen måde den elendighed deres spil bød på, og nedturen fortsætter. I de seneste seks kampe har de skabt chancer svarende til i alt 3.6 xg (ifølge Wyscout). Deres spil eller mangel på samme, er gået fra at handle om fodbold til ren overlevelse. Der skal bare de resterende 2-3 point på kontoen inden sæsonen er ovre, og så kan de ånde lettet op – men det er godt nok ikke interessant. Derfor har jeg ingen andre forventninger til det kommende opgør, end et hjemmehold som holder mange spillere i restforsvar, bygger op fra bagkæden med flere end nødvendigt og tager få chancer på bolden. I det omvendte opgør endte kampen 1-1, og det tror jeg Empoli har det fint med, skulle det gentage sig. Skadeslisten er kort, men de må dog undvære Sebastiano Luperto grundet en karantæne. Dette er et tab for bagkæden, men de skal klare sig på kollektivet på lørdag.  

Vi må krydse fingre for at Spezia har intentioner om at tage alle tre point og dermed sende sig selv i fuldkommen sikkerhed for nedrykning, men historikken mellem de to er ikke god. Ligesom værterne kan Aquilotti blot notere sig en enkelt i form af Leo Sena, og det er ikke et voldsomt tab. Skal vi drage noget med fra deres seneste kamp og 1-0 sejr over Venezia, så er det at de har ekstremt svært ved at spille sig igennem en defensiv organisation – der skal en standardsituation til. Lægger vi det sammen med de fire 1-1 resultater og en 1-0 sejr til Spezia i de seneste fem indbyrdes opgør, så tror jeg vi har den perfekte opskrift til et uafgjort resultat med få mål. Jeg tror begge hold vil være mere end glade for et enkelt point, hvor det at gå efter en sejr kan koste et nederlag. Derfor forventer jeg en ørkenvandring mere end en fodboldkamp, og et uafgjort resultat.

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,45 – SPIL HER >>*

Inter – Verona 1 (2-1)

Med en ekstrem dosis af egen medicin, tog Inter et vigtigt skridt mod endnu en Scudetto og samtidig et kæmpe skridt væk fra Juventus på fjerdepladsen. Det blev til en ganske ufortjent 0-1 sejr, grundlagt efter en straffesparksscoring dybt inde i tillægsminutterne af første halvleg. Seks afslutninger hvoraf blot en udover målet, er værd at snakke om, og den kom efter et fremragende sparket hjørnespark. Omvendt blev de tæppebombet og kun snildt have tabt med 2-3 mål. Kan de tage noget med fra sådan en sejr, må det være troen på at de har et mesterskabshold, der er ekstremt svære at spille imod. I weekendens opgør mod ligaens nummer ni, må de undvære deres topscorer Lautaro Martinez, som sidder over grundet en karantæne. Men derudover kan de stille i stærkeste, og det er netop i hans fravær at indkøbet af Joaquin Correa giver en smule mening. Sidst de to hold mødtes vandt Inter 1-3 og vi skal tilbage til 1992 for at finde den seneste Verona sejr – kun otte gange i historien har Inter tabt dette opgør. Otte sejre og to uafgjorte resultater i de seneste 10 indbyrdes opgør, og Inter har alt at spille for, hvorimod Verona for længst har sikret sin position i midten af tabellen. 

Verona kan ikke nå en plads i Europa og får svært ved at kravle højere op i tabellen – dette bør lægge en dæmper på deres motivation skulle de komme bagud. Det vil ikke overraske mig, hvis vi ser et hold der er mere end villige til at tage kampen op, så længe de har et resultat ligesom vi så Bologna gjorde det mod Milan i sidste runde. Men kampbilledet vil med stor sandsynlighed vise Inter i kontrol og konstant forsøge at trænge igennem en solid defensiv, der venter på en omstilling. Vi må dog ikke forklejne deres evner på bolden, som har taget et gevaldigt løft i denne sæson, hvor de fortsat er i blandt de mest scorende. Senest formåede de at nedlægge Genoa 1-0 (ENDELIG), hvilket ikke lyder specielt imponerende, men Genoa var ubesejret otte kampe i streg. Verona skal muligvis undvære Antonin Barak, hvilket er et hårdt slag for deres offensive muligheder, men her kan rutinerede Daniel Bessa tage over. Inter får altså ikke nogen let kamp, men der er for mange faktorer når peger i retningen af en Inter sejr, og derfor forventer jeg at cheftræner Simone Inzaghi fører hjemmeholdet til en sejr.  

Rundager tror på: Inter vinder til odds 1,35 – SPIL HER >>*

Cagliari – Juventus 2 (0-2)

Efter sidste rundes nederlag på 5-1 til Udinese, stod det klart at Cagliari fortsat er i dyb krise oven på deres fjerde afklapser i steg – 1-10 på målkontoen. De skal fortsat håbe på håbløshed fra Venezia og Genoa, da det ikke ser ud til at cheftræner Walter Mazzarri har løsningerne. De blev flået fra hinanden i Udine, hvor nederlaget sagtens kunne være blevet større, da dumme boldtab blev deres bøddel. Kigger man på målene mod dem ser det absolut ikke lovende ud, da Juventus har været skræmmende i kontrafasen, og det var netop fire omstillinger Udinese udnyttede. Det var netop også et kontrastød, der cementerede Juves 2-0 sejr i det omvendte opgør. Skulle Cagliari beslutte sig for at parkere et par busser foran eget mål for at undgå omstillinger, vil de også løbe ind i problemer med Dusan Vlahovic. 

Ni sejre og et enkelte nederlag – sådan ser det ud for de seneste ti kampe mellem Den Gamle Dame og Gli Isolani. Otte af kampene er blevet vundet med en margin på to eller flere mål, og det står nærmest indskrevet i fodboldloven at Juve skal drage hjem fra Sardinien med tre point. Det der taler imod skulle være en karantæne til Alvaro Morata og skader til Manuel Locatelli, Kaio Jorge, Weston McKennie (ude resten af sæsonen) og selvfølgelig Federico Chiesa. Selvom de tabte 0-1 til Inter i sidste runde, viste de sundhedstegn, da de snildt kunne have scoret 3-4 gange i det opgør. Jeg tror vi må forvente os en rolig affære, hvor gæsterne vil sidde mest på spillet uden at sprudle – bare nok til at hive en sikker sejr i hus. Jeg tror vi vil se Juventus være ekstra skarpe på standardsituationer og presspillet, hvor de kan skabe gode omstillingsmuligheder. En af delene vil give dem de mål der skal til, og derfor forventer jeg en sejr til Juve.    

Rundager tror på: Juventus vinder til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Genoa – Lazio X (1-1)

Efter otte kampe i streg uden nederlag kunne Genoa ikke længere holde stand, da de tabte 1-0 til Verona. Selvom det på ingen måde er værd at kigge på, må der stadig kippes på hatten over det cheftræner Alexander Blessin har opnået siden han tog over d. 19. januar i år. Blessin må fortsat klare sig uden Nicolo Rovella, som er et af de få lyspunkter i deres sæson. De befinder sig fortsat under nedrykningsstregen med 22 point, men kan med en sejr snige sig op over nedrykningsstregen, hvis de andre resultater flasker sig. Det vil kræve en hulens masse defensivt arbejde med udgangspunkt tæt på eget mål. De har været enormt dygtige til konstant at have pres på boldholder fra egen banehalvdel, hvor det nærmest er som at se på et gammelt damplokomotiv der pumper frem og tilbage ved hjulene. Det er ikke let at trænge igennem deres defensiv, og deres boldomgang er nøje kalkuleret, så de giver ikke mange farlige kontramuligheder. 

Lazio står med tæt på samtlig spillere til rådighed, men må klare sig uden Luiz Filipe som fortsat er tvivlsom. Det kommer nok ikke til at gøre den store forskel, da det er de forreste og den kreative del af midtbanen, som skal afgøre kampen. Der var gode takter ovenpå et slemt 3-0 nederlag til Roma, da de besejrede Sassuolo 2-1 i sidste runde. Efter de bragte sig på 2-0 i starten af anden halvleg gik det dog voldsomt i stå, hvilket bragte lidt spænding tilbage i opgøret, da Sassuolo kom længere frem på banen. Den samme fejltagelse kan Lazio ikke begå i weekenden, da jeg næppe ser dem komme foran med mere end et enkelt mål. Genoa er født under en heldig stjerne og har det med at finde et tilfældigt mål, og det kan snildt koste. I det omvendte opgør vandt Lazio sikkert 3-1, men seneste de stod overfor et lignende hold vandt de knebent 1-0 over Venezia og spillede 1-1 ude mod Udinese. Derfor tror jeg vi står med et af rundens overraskelser i form af en pointdeler. 

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,45 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i odds bonus
18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Sassuolo – Atalanta 2 (1-2)

Ovenpå en godkendt periode med seks kampe i streg uden nederlag og hele 14 point i perioden, måtte de erkende at Lazio var en for stor mundfuld. Efter de kom bagud 2-0 formåede de dog at skrue tempoet op og skabe lidt spænding, men det var først i de døende sekunder at de fik reduceret til 2-1. I weekenden venter Atalanta, som der i det omvendte opgør også vandt 2-1. Vi snakker en modstander de ikke har vundet over mere end to gange i de 22 opgør det er blevet til. De kan dog trøste sig ved tanken om at Duvan Zapata med stor sandsynlighed ikke er i nærheden af kampform – han har nemlig scoret hele syv gange på netop Sassuolo. Den næstmest scorende mangler til gengæld, da Domenico Berardi forventes ude i en kortere periode. Derudover mangler de Davide Fratesi grundet karantæne, og pludselig må de klare sig uden to af deres vigtigste spillere. Det lover ikke godt for deres muligheder, der i forvejen er små grundet La Deas power og evne til at straffe modstandere på omstillinger. Sassuolo vil med stor sandsynlighed være mest på bolden og satse offensivt, med mindre de bringer sig foran. De kan dog drage nytte af det faktum at Atalanta har spillet en hård kamp mod RB Leipzig i Europa League. 

Netop i Europa League lever Atalantas sæson fortsat, da de torsdag aften spillede 1-1 i Leipzig, hvilket er et kæmpe resultat. I samme opgør vendte Duvan Zapata tilbage fra en længere skadespause og det samme gjorde Jeremie Boga. De må dog undvære Marten De Roon, som er i karantæne og både Rafael Toloi og Berat Djimsiti er tvivlsomme. Dermed skal de enten ændre formation, spille med 18-årige Giorgio Scalvini (helt uhørt i Serie A desværre), eller håbe Teun Keepmeiners fortsat ved, hvordan man spiller stopper. De får under alle omstændigheder brug for et solidt forsvar, da det er umuligt at lukke fuldstændig ned for Sassuolo, der er sprællevende offensivt. Atalanta vil formentlig fokusere mest på at lade værterne være på bolden, men vælge perioder, hvor de forsøger at presse på og ellers satse på hurtige omstillinger. Luis Muriel fik netmaskerne til at blafre mod Leipzig og hvis der er noget der kan sætte gang i ham, så er det konkurrence fra Zapata. Derfor tror jeg gæsterne har, hvad der skal til for at hive en sejr i hus og fortsætte deres jagt efter femtepladsen. 

Rundager tror på: Atalanta vinder til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Venezia – Udinese 2 (1-2)

Dette kan blive den gyldne mulighed for at studere to hold, som dybest set ikke har lyst til at have bolde, eller ikke er super komfortable i boldbesiddelse. Hvilket af de to hold vil tage styringen, og er de overhovedet i stand til det. Der hersker ingen tvivl om at Venezia er nødsaget til at gøre noget, hvis Udinese ikke kommer frem på banen. Oprykkerne skal bruge point, og det er i kampe som denne de skal gå efter dem. Intet mindre end tre point kan bruges, men hvis Udinese tager teten på bolden, kan Venezia med fordel gøre det de er bedst til – nemlig at forsvare dybt og blæse igennem på kontra. Det tror jeg nu ikke de får lov til at leve på, og må i stedet komme frem på banen. Det må dog siges at være et sjældent syn – selv mod Salernitana tabte de kampen om at være mest boldbesiddende. Jeg tror grundet Venezias situation, at de tvinges frem og det vil give Udinese gunstige forhold når det kommer til omstillingsmuligheder. 

Det er ikke ofte Udinese kan fejre en 5-1 sejr, men ligesom jeg når at kalde Beto forsvundet fra jordens overflade, dukker han op og scorer et hattrick. Deres 5-1 sejr over Cagliari var voldsom og cementerede med 95 procent sikkerhed deres deltagelse i Serie A til næste sæson. De har ni kampe til at skrabe to point sammen, og det kunne meget vel allerede ske på Stadio Pier Luigi Penzo. Udinese har på ingen måde travlt, og kan sagtens nøjes med et enkelt point. Derfor tror jeg ikke de har travlt med at skabe gennembrud på andre måde end via standardsituationer og kontrastød. Gæsterne har været skidt kørende på udebane, men jeg tror de tager deres tredje sejr på eksternt græs.    

Rundager tror på: Udinese vinder til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Roma – Salernitana 1 (3-0)

Roma var på arbejde torsdag aften, da de fik muligheden for at rette op på et voldsomt 6-1 nederlag til Bodø/Glimt. Den chance udnyttede de ikke, men tabte i stedet 2-1, hvilket er et udmærket udgangspunkt med ikke et særligt imponerende resultat. De får ikke lang tid til at sunde sig, da Salernitana allerede venter søndag aften, hvor de skal forsøge at gentage 0-4 sejren. De må klare sig uden Lorenzo Pellegrini (karantæne) og Jordan Veretout, mens Tammy Abraham er tvivlsom efter han gik fra banen mod Bodø/Glimt. Roma skal dominere fra start til slut og forsvare deres femteplads med en sikker sejr. Det bliver med stor sandsynlighed Henrikh Mkhitaryan der i Pellegrinis fravær, bliver tildelt taktstokken. Hans nuværende form indbyder også til en god præstation, da han var fremragende mod Sampdoria og Lazio – begge kampe vandt de henholdsvis 0-1 og 3-0.

Salernitana Tabte senest 0-1 til et af de dårligste hold på udebane, Torino. Selvom de var det bedste hold på banen, var de ikke i stand til at komme tilbage efter Andrea Belottis 0-1 scoring i det 18. minut. De er ikke specielt farlige og når de samtidig skal undvære deres farliste mand, Federico Bonazzoli grundet en karantæne, ser det ikke alt for lyst ud. Skal de have noget med fra Rom skyldes det i langt større grad Jose Mourinho og Romas potentielt trætte stænger ovenpå et nederlag i nord Norge. Salernitana har dog intet pres på deres skuldre og kan spille frit – udfordringen er så at de ikke har spillerne til meget andet end ren overlevelse i Serie A. Derfor tror jeg vi vil se en ensidig affære med mindre Roma hurtigt kommer foran med mere end et mål. Jeg forventer en sikker sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: Roma vinder med mere end ét mål til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Torino – AC Milan 2 (0-1)

Efter at have givet Genoa deres blot anden sejr i sæsonen, tog Torino i sidste weekende, en 0-1 sejr med hjem fra Salernitana. De har intet at spille for og det ses tydeligt i deres spil og resultater, hvor de i lang tid efterhånden ikke har leveret noget spændende – udover 1-1 mod Inter, hvor de spillede en stærk kamp. Spørgsmålet er om cheftræner Ivan Juric kan føre dem meget længere end deres nuværende placering som nummer 11. I det kommende opgør vil han dog være god, da han er ekspert i at drille de store hold grundet sin evne til at sætte et stærkt defensivt fundament. Sidst de stod overfor Milan, var de også enormt tæt på at komme hjem fra Milano med et godkendt resultat, men en scoring efter 13 minutter sikrede den nuværende førsteplads en 1-0 sejr. Kan Milan tage en smule inspiration med fra Bolognas præstation i sidste weekend, da de spillede 0-0 mod netop Rossoneri, så bliver det en lang kamp for gæsterne. Torino er et stærkere hold både defensivt og offensivt, og vi må forvente at de kan levere samme fight, som mod Inter og Juventus. De må dog undvære en del, da Samuele Ricci, Simone Zaza, Antonio Sanabria, Koffi Djidji, Dennis Praet og Mohamed Fares alle forventes ude. 

Her står AC Milan noget bedre, men må dog undvære Alessio Romagnoli og Alessandro Florenzi. Desuden sås der tvivl om, hvorvidt Zlatan Ibrahimovic bliver klar igen. De trænede også uden Theo Hernadez, der for nyligt blev nybagt far – han forventes dog at være med til at jagte tre point. Milan skal i tænkeboksen oven på et skuffende 0-0 resultat mod Bologna. Det var for nemt at lukke ned for store chancer, hvilket betød at Milan var reduceret til at sparke indlæg. Et noget nær identisk scenarie kan snildt finde sted søndag aften, hvis ikke cheftræner Stefano Pioli er villig til at løbe en større risiko. Sådan som tabellen tager sig ud, kan de godt leve med en uafgjort, men de risikere at smide førstepladsen til Napoli, og derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om at de vil gå efter tre point fra start til slut. Meget kan dog tyde på at sejren skal komme på baggrund af en standardsituation, eller modet til at skabe et gennembrud centralt på banen, frem for i siderum og så et indlæg. Jeg tror vi får en ekstremt tæt kamp, men ligesom de seneste seks indbyrdes opgør har kastet en Milan sejr af sig, tror jeg også det faktum at de har en Scudetto på spil vil skubbe dem frem til tre point. 

Rundager tror på: AC Milan vinder med præcis ét mål til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Bologna – Sampdoria 1 (2-3)

Det var en sand mandfolke præstation Bologna leverede, da de spillede 0-0 mod AC Milan i sidste runde. Offensivt var det til den sløje ende, men hatten af for deres evne til at absorbere presset og få det afvist. Milan skabte et par rigtig gode chancer, men ellers var det afslutninger, hvor Bologna skærmede godt af eller pressede afslutteren tilstrækkeligt. Til det kommende opgør må vi forvente at de kan og vil mere offensivt, men det bliver dog uden Mussa Barrow, Lorenzo De Silvestri og Nicolas Dominguez, hvilket er en svækkelse af start-11. I det omvendte opgør spillede de to hold lige op med hinanden, men Bologna løb dengang med en 1-2 sejr og dermed den sjette sejr i træk over Sampdoria. Vi skal desuden tilbage til 2006 for at finde den seneste sejr til gæsterne på Stadio Renato Dall’Ara. Ligesom sidste gang cheftræner Sinisa Mihajlovic blev indlagt, virker deres seneste kamp også som om at de er rykket sammen i bussen. Det tror jeg kan være med til at give dem en fornuftigt afslutning på sæsonen, og give Sampdoria kamp til stregen. 

Det er dog en noget anden situation vi finder gæsterne i, da de blot er syv point sikre fra nedrykningsstregen og har tabt fire af de seneste fem kampe. Der er ikke langt til overlevelse, men de får det svært mandag aften. På skadeslisten finder vi kun Manolo Gabbiadini og Sebastian Giovinco som begge er tvivlsom, men ellers kan de stille med stærkeste opstilling og måske sende Mikkel Damsgaard tilbage i aktion – han går dog stadig og træner for sig selv, så det er nok mest ønsketænkning for mit vedkommende. De har vist sig fornuftige imod midter- og bundhold i denne sæson, men der har ligesom med valg af udtryk i kampene ikke været nok kontinuitet. Sampdoria har simpelthen været for svingende i denne sæson og lukket for mange lette mål ind. Derfor tror jeg vi kan få en mindre målfest grundet Bolognas nyfundne motivation og Sampdorias behov for en sejr. Jeg tror dog at vi får en mindre overraskelse i form af en sejr til gæsterne. 

Rundager tror på: Sampdoria vinder til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Få flere spiltips til weekenden i SpilXpoden

Skriv første kommentar

Skriv et svar