18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 31. runde i Serie A d. 17. – 18. april 2021

Mesterskabet i Serie A ser mere eller mindre afgjort ud, men der er fortsat stor spænding om top-4! Der venter også to kæmpe opgør i denne runde, hvor Atalanta – Juventus samt Napoli – Inter brager sammen. Vores faste Serie A-skribent, Michael Rundager, har taget et kig på alle rundens kampe inklusiv de store brag.

Rundens kamp: Atalanta – Juventus 1 (3-2)

Hvem skal ende i top-4 er blevet det helt store spørgsmål i toppen af Serie A, da mesterskabet mere eller mindre er afgjort. Lige nu befinder både Atalanta og Juventus sig på en Champions League plads, mens Napoli ligger på lur efter at havde fundet topformen frem. Med en sejr i weekenden kan ét af det to hold med stor sandsynlighed cementere deres plads i toppen.

Atalanta har for at sige det mildt været outstanding fremadrettet på det seneste og enormt uheldige defensivt. Men det har hele tiden været deres store udfordring at de ikke er specielt dygtige til at forsvare imod hurtige omstillinger. Derfor kan det blive en anelse interessant, hvordan bagkæden håndterer fraværet af dygtige Christian Romero i bagkæden. Desuden er Matteo Pessina fortsat meldt ude, hvilket er et tab da han kom tilbage fra landsholdssamlingen storspillende og nåede at producere en enkelt assist før den stod på isolation grundet COVID-19. Atalanta har haft en mindre omstrukturering af formation, hvilket har gjort dem svære at forberede sig på, og gør dem enormt mobile i deres taktiske justeringer undervejs i kampene. Stor ros til cheftræner, Gian Piero Gasperini for at tænke nye i nye baner, da det er nødvendigt, hvis de skal nå langt i fx Champions League.

En anden cheftræner som ikke modtager meget ros for tiden er, Andrea Pirlo som ud fra rygterne klarede frisag med nød og næppe i sidste uge. Han har også fået svaret fornuftigt igen på kritikerne med en 2-1 sejr over Napoli i sidste uge og en suveræn 3-1 sejr over Genoa i sidste weekend. Genoa blev skilt ad og går formentlig fortsat rundt og samler stumper op på Allianz Stadium i Torino. Sæsonen har være fornuftig imod de andre tophold, hvor det typisk er endt med en uafgjort eller en sejr. Det er nederlag til Benevento og Fiorentina samt uafgjorte resultater til Crotone, Verona, Torino og igen Benevento som har været rigtig dyre i en sæson, hvor Inter ikke har dummet sig. Hvordan sæsonen bliver afsluttet af Juve bliver afgørende for Pirlo, som jeg ikke forestiller mig får lov til at havde flere af den slags kampe uden at det koster når vi når d. 23. maj og den sidste runde spilles. Sidst de to hold duellerede hev Atalanta et 1-1 resultat med hjem og kampen var på et højt niveau. Jeg har svært ved at forestille mig en kamp med færre mål, da Atalanta er imponerende for tiden og Juventus har så mange dygtige offensive spillere. Derfor forventer jeg en vildt spændende og underholdende kamp, hvor det hele skal afgøres af, hvilken af de to holds topspillere rammer dagen. Jeg tror Atalanta har topspillerne og kollektivet til at tage en vigtig sejr.

Rundager tror på: Over 3,5 mål til odds 2,37 – SPIL HER >>*

Crotone – Udinese 2 (1-2)

Crotone led det fjerde nederlag i streg, da de tabte 3-2 til Spezia i sidste weekend. Efter at have bragt sig foran både 1-0 og 2-1 smed de det hele på gulvet i de sidste fem minutter af kampen. De må dog kunne finde lidt glæde i at deres topscorer Simy fandt målet for sjette kamp i streg og scorede sit niende mål på seks kampe. Den høje angriber har scoret 43 procent af holdets mål i denne sæson og må være interessant for mange klubber. I den kommende kamp kan han også blive afgørende, da det med stor sandsynlighed er via indlæg eller hurtige omstillinger at Crotone skal få netmaskerne til at blafre. Specielt på indlæg har Simy vist gode placeringsevner i feltet. Crotone skal ikke ud at udfordre Udinese på boldbesiddelse, da det vil gøre det for svært for en lettere forvirret bagkæde, men skal fortsætte med at stå kompakt og begrænse deres fejl. Chancerne og mål skal nok komme, det har de vist i de seneste seks kampe.

Udinese har ikke vundet siden deres 2-0 sejr over Sassuolo for fem runder siden, og skal igen til at grave sig op af et af de dybe huller de har det med at falde i. Sidst de faldt ned i afgrunden, blev det til ni kampe i streg uden en sejr. Dengang var det selveste Crotone som startede den store nedtur, da de spillede 0-0. I weekenden spillede de en fornuftig kamp mod Torino, men chancer til Fernando Llorente og Rodrigo De Paul blev misbrugt og i stedet kunne Torino på et straffespark og deres eneste skud inden for rammen, løbe med sejren. Der manglede tempo i spillet og mere effektivitet foran målet, men chancerne blev heller ikke rigtig store. Kan de diske op med den samme kontrol på bolden imod Crotone, skal chancerne nok komme men spørgsmålet er om de kan score mere end værterne. Crotone spiller fuldkommen frit og det kunne ses i afslutningen på kampen i sidste runde, hvor det var tydeligt at Spezia havde mere at spille for. Det samme tror jeg vil gøre sig gældende i weekenden, hvilket vil give Udinese de tre point som med stor sandsynlighed sikre dem overlevelse i Serie A.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,92 – SPIL HER >>*

Sampdoria – Verona 2 (1-2)

Toppen af midten mødes når de to defensivt prægede mandskaber, Sampdoria og Verona krydser klinger. Sampdoria har været igennem to svære kampe mod Napoli og AC Milan, hvor det kun blev til et enkelt point imod Milan, da de svineheldigt spillede 1-1. Der var til gengæld ikke meget at rafle om, da Napoli kom besøg og vandt sikkert 0-2.

Sampdoria har ifølge Wyscout kun skabt mere end 1 xG i fire af de seneste ti kampe, og har blot været tæt på 2 xG en enkelt gang imod Bologna, som defensivt står åben som en ladeport. Det er tydeligt at modstanderne har læst deres spil og på ingen måde lykkes cheftræner, Claudio Ranieri, at gøre noget ved det. Det kan til gengæld være underordnet når man ser, hvor i tabellen de ligger placeret. En flot 10. plads med nok til at kalde sig sikker på en sæson mere i Serie A. Albin Ekdal er med stor sandsynlighed fortsat ude og efterlader derfor stadig et stort hul på midtbanen. Et hul som Mikkel Damsgaard forsøgte at udfylde uden stor succes. Den unge dansker hører til ude på venstre kant, men det fortæller noget om Sampdorias manglende bredde.

Verona har været bedst i denne sæson, når de har kunne påtage sig rollen, som buschaufføren der parkerer bussen solidt på egen banehalvdel. Sporadisk har de så kunne sætte spillet på modstanderens banehalvdel, men det er absolut omstillingerne og det direkte spil så snart modstanderne efterlader noget bagrum der fungerer bedst for dem. I samme grad som Sampdoria, har de været igennem en svær periode med hold som Lazio, Atalanta, AC Milan og Sassuolo. Dog har der været et kort afbræk med en 0-2 sejr over Cagliari, men ellers har de seneste fem runder budt på fire nederlag. Verona har mere kvalitet i truppen og cheftræner Ivan Juric har organiseret sit mandskab fremragende, hvilket overbeviser mig om at vi får en spinkel sejr til gæsterne.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Sassuolo – Fiorentina 1 (3-2)

Sassuolo vandt knebent 0-1 over Benevento i sidste weekend og fik derfor hurtigt rystet deres midtuge nederlag til Inter ud af systemet. Nu venter rodebutikken Fiorentina, som langt fra er i sikkerhed fra nedrykningsstregen. Sassuolo skal forvente et topmotiveret mandskab kommer på besøg og de står formentlig uden deres to måltyve Francesco Caputo og Domenico Berardi. Heldigvis for dem virker Jeremie Boga og Hamed Traore til at være inde i en god periode med mål og generelt mange chancer, så måske kan netop de to fortsætte med at fylde hullerne ud. En ting er under alle omstændigheder sikkert – værterne vil være meget på bolden og skal derfor forsøge at lirke Fiorentinas bagkæde op, og her kommer Boga og Traore i spil.

Fiorentina har gang i en katastrofal sæson, hvor det mere eller mindre har været dårligt hele vejen igennem. De har indkasseret syv mål i de tre seneste runder og blot hevet et enkelt point i hus, men modstanden har blandt andet heddet AC Milan og Atalanta. For to uger siden formåede spillede de 1-1 mod Genoa, men nu skal de snart begynde at hive point ind. Der venter dem et par gaver i de tre sidste runder, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis de først får afgjort deres skæbne i den periode. Sassuolo har siddet på dette opgør siden 2018, hvor det er blevet til tre sejre, to uafgjorte og en nederlag. Den samme tendens ser vi hos cheftræner, Giuseppe Iachini som har tabt tre af de seneste fire kampe mod Sassuolo (blandt andet som Empoli og Palermo træner). Det lugter langt væk af at motivation måske kan give Fiorentina en lille fordel, da Sassuolo ikke har meget at spille for, men kvaliteten mangler. Jeg tror vi får en medrivende kamp med mange mål og i sidste ende en sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: 1-tallet + Over 2,5 mål til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Cagliari – Parma 1 (2-1)

Cagliari får formentlig ikke en bedre mulighed, for at påbegynde den stime af sejre der skal til, for at sikre sig en sæson mere i støvlelandets bedste række. De har snublet for mange gange i kampe, hvor de absolut har skabt mest. Det var til gengæld ikke tilfældet imod Inter, hvor stort set ikke fik et ben til jorden, men kunne glæde sig over kun at tabe 1-0. Inter skabte ikke mange store chancer imod Cagliari, som leverede en god defensiv præstation. De har otte kampe til at skrabe omkring 14-16 point sammen, og det virker meget uoverskueligt, hvis de ikke hiver tre ind imod Parma på hjemmebane. Dette er deres sidste chance. Kan de levere samme defensive indsats imod Parma, samtidig med at de lykkes med deres omstillinger på kanterne og opbygningsspil, vil de bestemt også stå godt.

Parma står chanceløse og må blot få det bedste ud af de sidste otte runder, hvor der uden tvivl er en del spillere, som skal gøre sig til over for potentielt nye arbejdsgivere. De kan mere eller mindre spille frit og håber på at det giver lidt succes med på vejen. Betingelserne er dog svære, da de fortsat har op imod nu spillere skadesplaget samt en karantæne til Riccardo Gagliolo. De mangler spillere fra start-11 i samtlige kæder og kvaliteten i truppen har i forvejen vist sig tvivlsom. Derfor forventer jeg en sejr til hjemmeholdet, som dermed får lidt vind i det hullede sejl.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,21 – SPIL HER >>*

AC Milan – Genoa 1 (3-1)

AC Milan har bevist overfor enhver tvivler, at de absolut høre til i toppen af Serie A. Resultaterne har været svingende i den sidste halvdel af sæsonen, hvor de f.eks. for to uger siden måtte nøjes med 1-1 mod Sampdoria. Men ovenpå et tætpakket kampprogram med Serie A og Europa League og et hav af skader befinder de sig stadig på andenpladsen grundet sejre som den i sidste weekend på 1-3 over Parma. På hjemmebane har de været svage på det seneste og har ikke vundet deres seneste fire kampe. Generelt har Milan været stærkest som et kontrahold, og det har de lettere kunne dyrke på udebane end i egen hule. Imod Genoa får de bestemt heller ikke lov til at stå på egen banehalvdel og vente, da vi i så fald ville ende med at bolden lå stille i midtercirklen. De må klare sig uden Zlatan Ibrahimovic efter en besynderlig udvisning i sidste kamp og Davide Calabria er fortsat skadet, men derudover er truppen intakt. De skal have gang i hjemmebanen igen, og det har de nok kvalitet til at gøre både via kanterne og centralt.

Genoa skal klare sig uden deres kriger Domenico Criscito i bagkæden, da han er ude med en karantæne. Han vil være et stort tab i tre-back kæden, hvor han har taget mange dueller og været en af de bedste spillere på holdet. Derudover forventes Davide Zappacosta også fraværende fra hans wingback position, hvilket i den grad også vil kunne mærkes. Det er altså et Genoa mandskab, som er ramt defensivt, hvilket har været det vigtigste for cheftræner, Davide Ballardini at få styr på. Skal de have point med fra dette opgør kræver det formentlig den samme mængde held, som da Sampdoria for nyligt spillede 1-1 med AC Milan. Det ville ikke overraske mig, hvis de skulle bringe lidt spænding ind i opgøret netop baseret på held. Jeg tror dog at hjemmeholdet kommer til at levere en fokuseret indsats resten af sæsonen og derfor forventer jeg en sejr til Milan.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,48 – SPIL HER >>*

Bologna – Spezia 1 (2-1)

Spezia spillede som forventet imod Crotone i sidste runde, men måtte alligevel ud i to scoringer i de døende minutter for at hive en 3-2 sejr i hus. De spiller tydeligvis med en stor vilje for at blive i Serie A og det var tydeligt i den sidste halve time. Bliver de oppe og finder økonomi til at hente et par offensive forstærkninger kan de blive det nye Sassuolo i Serie A. Konceptet sidder lige i skabet, men spillerne er måske ikke dygtige nok til at blande sig i midten på nuværende tidspunkt. Bologna bliver en interessant test i forhold til, hvor de nogenlunde ligger niveaumæssigt – specielt fordi begge hold mere eller mindre kan sikre sig overlevelse med en sejr.

Bologna spillede endnu en kamp imod et tophold og gjorde en god figur, men tabte også til Roma 1-0 ligesom imod Inter. Forinden de to nederlag slog de Crotone og Sampdoria med henholdsvis 2-3 og 3-1 og viste offensiv styrke. Vi kan med stor sandsynlighed ikke forvente samme power, da de må undvære blandt andet Andreas Skov Olsen, men specielt deres bagkæde er udfordret af skader til Lorenzo De Silvestri og Takahiro Tomiyasu. Bologna har dog fornuftig bredde og har erstatninger, som kunne gå ind i Spezias start-11 i morgen. Derfor forventer jeg de samme tendenser, som Bologna har vist i de seneste fire runder og tager derfor endnu en sejr og sæson i Serie A.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Lazio – Benevento 1 (2-0)

Så er vi på den igen – brødrene Inzaghi skal krydse klinger for anden gang i sæson 20/21. Simeone Inzaghi har aldrig tabt til storebror Filippo som cheftræner og meget skal da gå galt for at det ændrer sig. Lazio har med fire sejre i rap ædt sig ind på top-4 igen, og har kun otte point op til AC Milan på andenpladsen. Det er mildest talt imponerende, hvad den smalle trup har præsteret i løbet af sæsonen takket være deres kvartet bestående af Ciro Immobile, Luis Alberto, Francesco Acerbi og vigtigst af alle Sergej Milinkovic-Savic. Alle fire er kampdygtige og når de er det, kan Lazio slå alle i Serie A. Selv et ultra defensivt Benevento mandskab, som ellers gjorde det svært for Lazio i det omvendte opgør, må forvente et aggressivt hjemmehold, som kæmper for Champions League. Motivation bør ikke mangle.

Det kommer den heller ikke til at gøre hos Benevento, som fortsat er truet af nedrykning. Deres program ser fornuftigt ud, men de skal kæmpe for point i resten af kampene, da der ikke findes sikre point til det måske dårligste hold i Serie A. De var heldige at spille 2-2 imod Parma i forrige runde, men heldet var fraværende, da de i sidste runde tabte 0-1 til Sassuolo. Defensivt stod de fornuftigt og begrænsede Sassuolo til en enkelt stor chance, men offensivt kom der stort set intet med undtagelse af en standardsituation til sidst. Lige netop standardsituationer må være deres eneste håb i weekenden, men de skal samtidig forsøge at stoppe Immobile der sidst de to hold mødtes på noget der dårligt nok kunne beskrives som værende en chance. Jeg forventer en klar sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: Lazio -1,5 (AH) til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Torino – Roma 1 (1-0)

Torino har kæmpet sig til syv point i de seneste fire runder og ligner mere og mere en succesfuld patient. Senest vandt de 0-1 over Udinese i en halvtør affære. Begge hold manglende det ekstra der skulle til for at komme igennem, og derfor måtte et straffespark udnyttet af Andrea Belotti afgøre kampen. Sæsonen i sin helhed er langt fra godkendt, skulle de sikre sig overlevelse, men det kan ikke blive anderledes med kun ni kampe tilbage af sæsonen. Torino bør forsøge at tage kontrollen i kampen i samme grad, som da de for en måneds tid siden besejrede Sassuolo 3-2. De har et godt hold, som kan presse Roma der har været til at tale med i et par måneder efterhånden. Andrea Belotti kan måske også være ekstra tændt til kampen, da rygterne går på at han skal erstatte Edin Dzeko i Roma.

Roma har en kamp i benene fra Europa League samtidig med at de har Lorenzo Pellegrini ude med en karantæne, Leonardo Spinazzola, Chris Smalling, Marash Kumbulla og Stephan El Shaarawy ude med skader. Roma skabte et par gode chancer i deres 1-0 sejr over Bologna i sidste weekend og skal være glade for at Bologna ikke udnyttede deres 2-3 store muligheder for at tage point og sågar sejren. Det var ikke just en overbevisende indsats fra hovedstadsklubben, som har spillet sig selv helt ud af Champions League racet. De skal være tilfredse, hvis det kan blive til en plads i top-6. De skal håbe på at Henrikh Mkhitaryan kan genfinde skarpheden og mose igennem centralt på banen på ny. Vi skal helt tilbage til d. 31. januar for at finde hans seneste scoring, som dermed blev afslutningen på, hvad der kunne være blevet en formidabel sæson. Torino er i en opadgående formkurve, hvor Roma er presset, derfor forventer jeg en sejr til værterne.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Napoli – Inter 2 (1-2)

Kan Napoli stoppe Inter’s helt igennem vanvittig stime på 11 sejre i streg eller falder de igennem ligesom imod Juventus. Umiddelbart ser jeg to hold i Serie A være i stand til for alvor at udfordre førsteholdets solide defensive organisation. Det ene er Atalanta og det andet er lige netop Napoli, som har en stærk struktur og dygtige individuelle spillere.

Truppen har ikke været hårdt ramt af skader i en længere periode og har derfor kunne træne godt, dosere spillerne i kampene og har en bænk, hvor spillere som Dries Mertens og Andrea Petagna kan komme ind og afgøre kampen. Napoli står dog uden deres lynhurtige es, Hirving Lozano som er ude med en karantæne. Derudover blev det kun til en enkelt sejr over Inter ud af fem forsøg i 2020, hvilket til gengæld også var nok til at sende dem i Coppa Italia finalen i sidste sæson.

Cheftræner Antonio Conte har en vindende formular i træner noterne og den har virket endnu en gang. Defensiv struktur på højeste niveau et omstillingsbæst i Romelu Lukaku og så vinder du fodboldkampe og mesterskaber. I sidste runde fik vi dog en undtagelse, da Inter var en anelse mere på bolden end Cagliari. Ikke overraskende kom det afgørende mål i en periode, hvor Cagliari så småt var begyndt at tage styringen og dermed boldbesiddelsen. Inter manglende ideer når de skulle skabe chancer i det etablerede spil imod en modstander i balance, og det bliver Contes store udfordring at løse, da spillet giver sejre, men vinder ikke mange hjerter ude i verden. Jeg tror ikke Conte vil forsøge andet end deres defensive kontrafodbold i weekenden, og spørgsmålet er så om Napoli kan overleve de skræmmende omstillinger der venter. Jeg tror Inter kommer til at køre stime ud til det matematisk er lukket og det vil også gå ud over værterne. Derfor satser jeg på en tør sejr til førerholdet.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar