Rundager: Tips til 3. runde i Serie A d. 13/9 – 15/9
Serie A byder på vigtige kampe i alt lige fra Torino til Verona i 3. runde, og Rundager tager dig som altid igennem det hele.



(Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Rundens kamp: Juventus – Inter Milan X (1-1)
Lørdag d. 13. september kl. 18.00
Juventus topper tabellen, men skal nu testes for alvor, når Inter kommer på besøg. Rundens kamp kan risikere, at blive noget forsigtig, men jeg forventer intensitet og kvalitet, da begge mandskaber kan stille en imponerende start-11.
Alt imens gæsterne ikke rigtig døjer med skader, må Juve med stor sandsynlighed undvære Francisco Conceicao grundet en muskelskade. Derudover er Andrea Cambiaso fortsat i karantæne, og derfor kommer de ikke i stærkeste i modsætning til Inter.
Jeg tror begge hold vil ramme deres periode, hvor de dominerer på bolden, men defensivt vil de stå stærkt overfor hinanden. Der vil være stor respekt for kontrafasen i begge lejre, og det kan sætte en dæmper for deres offensive udtryk, som måske holder en ekstra mand i restforsvar, frem for at jagte et mål.
Inter er i en position, hvor de dårligt nok kan tåle et nederlag, da de allerede dummede sig gevaldigt i sidste rundes nederlag til Udinese (1:2). Derfor tror jeg de trækker håndbremsen en smule, med mindre kampens udvikling tillader et mere offensivt udtryk. Derfor tror jeg som i tre af de seneste seks møder, at kampen ender i et X.
Rundager tror på: X til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Cagliari – Parma X (1-1)
Lørdag d. 13. september kl. 15.00
Serie A’s to mindst rutinerede cheftrænere står overfor hinanden, og det kan sagtens gå hen og blive en afgørende duel, da de begge må forvente at skulle kæmpe om overlevelse. Det kan føre til en noget stationær kamp, som vil leve i momenter, hvor Cagliari som nogle ægte gladiatorer, får presset bolden omkring feltet til et indlæg.
Parma bør kunne modstå det meste fra Cagliari, og vil kunne satse på omstillinger. Det vil være en kamp, hvor bolden bliver flyttet meget rundt på egen banehalvdel, og gennembrud ses primært i siderum, da begge hold kommer til at stå talstærkt centralt – det er simpelthen for risikabelt, at søge gennembrud central. Det lugter langt væk af en pointdeler.
Rundager tror på: X til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Napoli 2 (1-2)
Lørdag d. 13. september kl. 20.45
Der er topkamp i Firenze, hvor begge hold er ubesejret, men værterne jagter fortsat sæsonens første ligasejr. Det er også Fiorentinas første hjemmekamp, udover deres 3:2 sejr i Conference League. Her viste de høj moral, og fik vendt et truende 0:2 nederlag til noget positivt. Det er fem forsøg siden deres seneste sejr over den kommende modstander, så de får brug for høj moral og positive vinde.
Spørgsmålet er så, om det er nok, da Stefano Pioli generelt har det svært mod gæsternes cheftræner. Det kan muligvis skyldes Piolis noget, lad os sige omhyggelig boldomgang, som får svært ved at trænge igennem en iskold parkeret bus med Antonio Conte i førersædet. Der vil unægteligt være kamp om boldbesiddelse, da Napoli er bedst i besiddelse, men jeg tror bestemt også offensive omstilinger bliver et giftigt våben.
Jeg forventer et tæt opgør, hvor det hold, som er farligst omkring feltet, løber med sejren. Specielt Napolis evner til at score fra distancen, vil blive en stor fordel, og derfor tror jeg de løber med sejren.
Rundager tror på: 2 til odds 2,24 – SPIL HER >>*
AS Roma – Torino 1 (2-0)
Søndag d. 14. september kl. 12.30
Der bliver smæk på i hovedstaden, når Gian Piero Gasperinis mandskab forsøger at snuppe den tredje sejr i streg. Marco Baroni har endnu ikke vundet med Torino, men fik et hæderligt 0:0 resultat i deres seneste opgør mod Fiorentina.
Roma har været langt fra prangende indtil nu, men de har været skræmmende gode defensivt, og har samtidig været effektive i den anden ende. Tæller vi træningskampe med, har de holdt nullet i fem af sæsonens seks kampe, og jeg har svært ved at se gæsterne ændre på det.
Jeg tror nu heller ikke Torino kommer for at jagte en sejr hovedløst, men nærmere for at forsvare det resultat de har, så snart dommeren fløjter kampen i gang. Roma skal forvente en svær kamp, hvor udeholdet kommer til at stå lavt og søge samtlige gennembrud i siderum. En standard eller individuel kvalitet, kommer til at afgøre kampen, og her står Roma stærkest – derfor tror jeg på en hjemmesejr.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,01 – SPIL HER >>*
Pisa SC – Udinese X (1-1)
Søndag d. 14. september kl. 15.00
Pisa har fået en fornuftig start på sæsonen, men ligesom sidste år, er Udinese også flyvende fra start. Det er som om gæsterne sikrer sig overlevelse i efteråret og slapper af i foråret. Den luksus ser det ikke ud til, at oprykkerne kan nyde godt af, men de har til gengæld fornuftige muligheder for at hente flere point i tredje runde.
Selvom Pisa har hjemmebanefordel, har jeg ingen forventninger om at de vil forsøge at styre kampen med risikofyldt spil. Tværtimod tror jeg de vil spille forsigtigt, og fokusere på en solid defensiv organisation, hvilket vil efterlade gæsterne med få kontramuligheder. Det ligner lidt et opgør, hvor de to hold begrænser chancerne ved primært at forhindre omstillinger i at blive farlige. Derfor tror jeg på et X.
Rundager tror på: X til odds 3,05 – SPIL HER >>*
Læs også
Atalanta BC – Lecce 1 (1-0)
Søndag d. 14. september kl. 15.00
Der venter endnu en besværlig opgave for Bergamos bedste, når de møder Lecce, der for knap fem måneder siden, spillede til 1:1 på Gewiss Stadium. Hvor gæsterne egentlig er kommet acceptabelt fra start, står La Dea med to skuffende 1:1 resultater hjemme mod Pisa og ude i Parma. Det er ikke overraskende resultater (grundet cheftræneren), men ikke desto mindre havde de nok selv forventet mere.
Jeg har svært ved at se Ivan Juric få en ellers velsmurt offensiv maskine til at klikke, specielt når de så skal stå over for en besværlig modstander. Jeg tror Lecce vil gå langt for at ødelægge alt flow i kampen, og håbe på deres direkte spil, kan straffe værterne momentvis. Jeg tror vi får en oplevelse af en hakkende motor, der ikke rigtig kan finde koblingspunktet, men at der i små øjeblikke er en af Atalantas profiler, der tager sig sammen og afgøre kampen til en smal hjemmebanesejr.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,03 – SPIL HER >>*
Sassuolo – Lazio 2 (1-2)
Søndag d. 14. september kl. 18.00
Mine relativt høje forventninger til oprykkerne, er på ingen måde blevet indfriet indtil nu. Defensivt forsvarer de på niveau med et gennemsnitligt hold på Kløvermarken, og det betød blandt andet, at de tillod tre scoringer mod Cremonese (3:2 nederlag). Jeg har svært ved at se dem modstå det tryk Lazio vil komme med i 1v1 duellerne i side- og halvrum, samtidig med at de ikke kan holde stand mod indlæg og standarder.
Gæsterne skal presse tempoet op, og bør være i stand til at dominere i samtlige områder af banen, da de står stærkere centralt og nemt kan tvinge sig igennem på fløjene. Det eneste de skal være opmærksomme på, er værternes angreb, som kan klare det meste på egen hånd. Jeg forventer et oplagt Maurizio Sarri mandskab, der vil bygge videre på deres 4:0 sejr over Verona ved at snuppe tre point på Mapei Stadium.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,04 – SPIL HER >>*
AC Milan – Bologna X (1-1)
Søndag d. 14. september kl. 20.45
Det kører ikke helt på skinner for Milan endnu, men deres meget sikre 0:2 sejr over Lecce i sidste runde, giver udtryk for at de ikke er helt lost under Allegri. Meget tyder til gengæld på, at de fortsat må klare sig uden Rafael Leao, men måske kan Christian Pulisic fylde ud i hans fravær. Amerikaneren kom hjem fra USA med en assist mod Japan og scorede mod Lecce, så det virker lovende.
Bologna ligner bestemt også et hold, der vil kæmpe med om pladserne i Europa efter en fornuftig start. Et smalt nederlag i Rom (1:0) og en hård fight om 1:0 sejr mod Como vidner om hvor svære de bliver, at spille imod. Jeg tror Milan kommer til at være mest på bolden, men uden at løbe for mange chancer, det er jo Allegri der bestemmer, og det kommer til gæsternes fordel, da de fra start af har et ønske resultat. Derfor tror jeg på et X.
Rundager tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Cremonese 1 (1-0)
Mandag d. 15. september kl. 18.30
Et af rundens mest interessante opgør, venter i Verona, hvor vi for alvor skal se om Cremonese bare har været heldige inden landsholdspausen, eller de måske er kommet for at blive. Når de potentielle bundhold stjæler point fra tophold, kan det være afgørende til sidst, men det er de her seks points kampe, der virkelig flytter noget.
Verona har rutine, og har stået i det her i mange sæsoner efterhånden. De henter de point, der skal til, mod de rigtige hold (Udinese ude 1:1 i første runde), men det samme gjorde gæsterne mod Sassuolo (3:2). Værterne har hentet forstærkninger henover sommeren, hvor en ung angriber som Gift Orban kan blive spændende.
Jeg tror det bliver en rodet kamp, hvor specielt Verona skal undgå at afgive for mange standardsituationer, da Cremonese er farlige her. Jeg tror Cremonese føler sig klar til at ride videre på en bølge, og det kommer til at straffe dem på Marcantonio Bentegodi, hvor byens fans kan fejre sæsonens første sejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,36 – SPIL HER >>*
Como – Genoa 1 (2-0)
Mandag d. 15. september kl. 20.45
Der må efterhånden være kæmpe respekt for Como, der tager til Bologna og trykker på i stort set hele opgøret. Resultatet gik ikke deres vej, men der har de fortsat første rundes imponerende 2:0 sejr over Lazio at lune sig på. Nu venter en opgave lignende den i Bologna, hvor de skal være forberedt på selv at skabe kampen.
Genoa vil ikke få meget ro på bolden, og derfor forventer jeg en masse lange bolde fra dem, for så at stå lavt og afvise. Det lykkedes for Bologna, og de har selv mandskabet til at gøre det samme. Como får svært ved at blive farlige foran gæsternes mål, med mindre Alvaro Morata stepper op i feltet, eller spillere som Jesus Rodriguez og Nico Paz kan vinde deres 1v1 dueller.
Jeg tror Como bliver et sub-tophold i denne sæson, og det kræver sejre i kampe som denne, hvor det bliver en smule svært. De har et imponerende genpres og er benhårde til at stoppe omstillinger, så Genoa ikke kan komme til meget. Kombinerer vi det med noget individuel kvalitet, så har vi opskriften på tre point til I Lariani.
Rundager tror på: 2-tallet + under 3,5 mål til odds 2,11 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med ComeOn.
Læs også












