18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 27. runde i Serie A d. 25.-28. februar 2022

Toppen i Serie A er uhyggelig spændende. Lazio og Napoli brager sammen i rundens kamp, og her kan Napoli meget vel tage et skridt ud af mesterskabsduellen, da både Inter og AC Milan har overkommelige opgaver. Michael Rundager kigger på rundens samtlige kampe.

Michael Rundager

Michael Rundager Serie A

Michael Rundager

Rundens kamp: Lazio – Napoli X (2-2)

Skal vi have en lækkerbisken i den 27. runde af Serie A, kunne dette meget vel blive højdepunktet. Lazio er ikke helt væk fra en plads i Champions League og Napoli skal bare finde vinderformen frem igen, så kan de tage en Scudetto. 

Det var ikke nogen pragtpræstation fra Lazio i sidste uge, da de spillede 1-1 mod Udinese, men omvendt leverede de nok til at kunne have vundet. De er defensivt et godt sted lige nu, og offensivt har de bare nogle outstanding spillere, som på de sværeste dage nok skal banke den ind. Deres helt store udfordring i denne sæson har uden tvivl været dramatikken uden for banen og så deres manglende evner til at slå de andre klassiske top-7 hold. En sejr over Inter og et par uafgjorte resultater mod Atalanta og Roma er hvad de kan prale af. Til det kommende opgør vil deres evne til at forsvare og være effektiv foran Napolis mål blive afgørende, da jeg tror de taber duellen om boldbesiddelse på midtbanen. Kaster de sig for langt frem på banen i et højt pres, risikerer de at blive spillet igennem og straffet af et par dygtige angribere. Derfor er mit bedste bud på deres tilgang at de ved givne situationer vil gå højt, men ellers vil fokusere på deres egen boldbesiddelse og ellers stå forholdsvis lavt. De er ikke forfærdeligt hårdt ramt på skader, da det blot er Pedro og Manuel Lazzari der forventes ude, men de har svær Europa League kamp mod Porto torsdag aften, som kan koste en del mentalt og fysisk. Heldigvis for dem er det i egen hule. 

Ligesom værterne skal Napoli også ud i en svær Europa League kamp, da Barcelona kommer på besøg. Skadeslisten minder meget om Lazios, da de står uden Hirving Lozano, Stanislav Lobotka, Andre Anguissa og Axel Tuanzebe. Dermed kan de stille i stærkeste, men det må vi også forvente at de gør mod Barca, og dermed har vi enten et tyndslidt hold, eller roteret på nogle positioner. Dette må også være tilfældet for Lazio, og her står Napoli bedre rustet. De kan dog ikke rotere lige så voldsomt, som de gjorde det mod Cagliari – her leverede de ikke nogen mesterskab værdig præstation, og måtte nøjes med 1-1 i en kamp de snildt kunne have tabt. Til deres forsvar var det et målmandsdrop, som kostede dem point, men de tillod yderligere 4-5 chancer, som kunne have ført til mål. Det samme kan ikke gå an mod hovedstadsklubben, hvis de skal drage hjem med point på kontoen. Taber de her risikerer de at hullet op til AC Milan og Inter bliver for stort. Napoli vandt 4-0 i det omvendte opgør, men var også et helt andet sted på det tidspunkt, og skal vi sammenligne formkurver, er begge absolut opadgående. Derfor kan vi forvente en lige kamp, som nok også vil bære præg af kampene i midtugen. Dette tror jeg fører til et uafgjort resultat.

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,68 – SPIL HER >>*

AC Milan – Udinese 1 (2-0)

AC Milan må stå tilbage med en underlig smag i munden efter deres håbløse 2-2 resultat mod Salernitana. Målene kom endnu engang på kæmpe fejl i bagkæden og fra manden mellem stængerne, og det har været Milans store udfordring igennem sæsonen – de laver for mange personlige fejl. Når man så tillægger det faktum at de mere eller mindre kunne vade sig til de to scoringer, er det ikke betryggende for deres mesterskabschancer at de ikke kunne finde et sejrsmål. De skal prise sig lykkelige for at Inter og Atalanta er gået i stå og at Napoli trods alt ikke er en maskine. Til det kommende opgør står de fortsat uden en lang skadesliste og har derfor kunne forberede sig optimalt, samtidig med at start-11 ikke er givet på forhånd. Det må give noget tænding, og de har brug for at komme stærkt igen oven på en skuffende 26. runde. 

Udinese nyder ikke den samme nedgang blandt nærmeste konkurrenter som Milan gør. De er lige pludselig havnet i en nedrykningsgyser, da Venezia, Spezia, Sampdoria og Cagliari fortsat høster point. Den kommende modstander kommer heller ikke (på papiret) til at give dem en livline, men omvendt vil Udinese ikke gøre det let for Milan. Netop et omstillingsmål satte gang i Salernitana, og det bliver på præcis samme måde Udinese skal hive et resultat med hjem. Deres afbudsliste er tom og truppen må gå ind til kampen med troen på et point. Siden 2019 er det blevet til uafgjort tre gange, to nederlag (1-2 og 3-2) og en sejr på 1-0. Det vidner om tætte kampe, fordi Udinese kan matche Milans fysisk, samtidig med at værterne egentlig har det bedst når de kan spille en mindre dominerende rolle, end den vi må forvente de påtager sig fredag aften. Et udhvilet Milan mandskab, som nok ikke kommer så tæt på en Scudetto igen de næste par år, kommer uden tvivl til at blæse igennem. Derfor forventer jeg en overbevisende sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: AC Milan vinder til odds 1,48 – SPIL HER >>*

Genoa – Inter 2 (0-2)

Genoa er ubesejret i de seneste fire runder, men det er til gengæld ikke blevet til en sejr i denne periode. To gange 1-1 og 0-0, hvoraf tre af modstanderne ligger i nedrykningskampen (Udinese, Salernitana og Venezia) – det er ikke et godt tegn for deres overlevelse, som reelt er forsvundet grundet de resultater. Nu starter en hverdag, hvor vægtskålen med stor sandsynlighed kan tippe meget stejlt til den ene eller anden siden, hvad angår deres præstationer på banen. Vi fik en anelse spræl fra Mattia Destro i slutningen af deres 1-1 kamp mod Venezia, men det er ikke et hold, som kæmper for overlevelse i Serie A, men mere et hold som bare vil finde sig selv. Ikke lovende når vi kigger på den kommende modstander, der ligesom dem har en lille afbudsliste. 

Inter er hårdt ramt af vigtige kampe både i Serie A, Coppa Italia og Champions League og det har kostet i kampen om mesterskabet. Heldigvis for os giver det en hulens masse spænding i toppen. At de ikke formåede at score et eneste mål i deres 0-2 nederlag til Sassuolo er forbavsende – alene i anden halvleg skabte de chancer nok til 4-5 mål, men den offensive gnist fra begyndelsen og langt inde i sæsonen er dæmpet. Det er tydeligt at deres strategi om at spille på tre heste koster for meget mentalt og fysisk. Derfor kan det ende med at blive en gave at de snart ryger ud af Champions League. Det er svært at vurdere, hvor Inter står grundet de svingende præstationer, men der er rig mulighed for at hente tre point når de drager en lille smule sydpå. Kan de få hul på bylden, tror jeg ikke Genoa vil have noget at stå imod med, hvilket deres 6-0 nederlag til Fiorentina for fem runder siden afslører. Jeg forventer ikke en 4-0 sejr ligesom i det omvendte opgør, men værterne har ikke scoret på Nerazzurri siden 2018 – til gengæld er det blevet til syv sejr og en målscore på 25-0 i perioden efter. Styrkeforholdene er ikke til at tage fejl af, og jeg tror også det vil komme til udtryk, derfor forventer jeg en sejr til gæsterne.

Rundager tror på: Inter vinder og begge hold scorer ikke til odds 2,23 – SPIL HER >>*

Salernitana – Bologna 2 (1-2)

Lidt er oprykkerne begyndt at røre på sig, da det nu har lykkes dem at spille sig til et point tre runder i streg. Voldsomt ufortjent, men de har vist sig at være hamrende effektive foran modstanderens mål – 5 mål på 13 forsøg inden for rammen, er i min bog godkendt. Holdet er til gengæld lige så lidt imponerende at se, som da vi startede, da det fortsat er primitivt og uorganiseret. De kan dog spille med frie tøjler, da der intet pres hviler på deres skuldre, og det kan være forklaringen på, hvorfor de lige pludselig er blevet så effektive til at score mål. Derfor er de også utilregnelige, hvilket kan være en kvalitet i sig selv. Til det kommende opgør har de en del spillere, som må anses for at være helt udelukket eller tvivlsomme. Af dem er Franck Ribery, Simone Verdi, Andrea Schiavone og Mamadou Coulibaly. Dermed står de en anelse svækket i weekenden. 

Bologna fik endelig vundet en fodboldkamp, og det var sågar en meget vigtig en af slagsen, da det sendte dem meget tæt på total sikkerhed fra nedrykning. De slog fuldt fortjent Spezia 2-1 på to flotte scoringer fra Marko Arnautovic. Deres spil var markant mere flydende og tempofyldt end jeg har set dem i et stykke tid og det kastede også 20 afslutninger af sig. Om det er et tegn på at de har indset alvoren, eller blot fordi de mødte en dårligere modstander, er underordnet i dette opgør. Bologna kan ikke leve med andet end en sejr, som vil bringe dem 2-4 point fra overlevelse i Serie A. Det vil dog ikke overraske mig, hvis de tager en afventende position, for så at slagte Salernitana på omstillinger – det vil være oplagt, da deres defensiv er stærk nok til at afvise et skadesplaget bundhold. Derfor forventer jeg et mål på omstillinger og rodet forsvarsspil, som i sidste ende vil give gæsterne deres anden sejr i streg.

Rundager tror på: Bologna vinder til odds 2,21 – SPIL HER >>*

Empoli – Juventus X (1-1)

Så skal vi tilbage til den, i det omvendte opgør fik vi sæsonens første indikation på at Juventus ikke helt var, hvor de skulle være. Empoli vandt yderst overraskende 0-1 i anden runde og stemplede flot ind i den nye sæson. 

Sidenhen har det været knap så prangende for oprykkerne, som dog må se sig ganske sikre på en sæson mere i Serie A. I sidste runde tabte de 0-2 til Sampdoria på baggrund af to utilgivelige scoringer – halve målmandsdrop og dårligt forsvarsspil. Dermed har de ikke formået at vinde en fodboldkamp siden d. 15. december, hvor de sendte Verona ud af Coppa Italia. De henter dog point ind på kontoen med uafgjorte resultater, som lige nu holder dem ovenvande. Det er fristende at drage paralleller til Benevento i sidste sæson, men Empoli har dog nogle gutter, som kan afgøre fodboldkampe. Dem får de brug for til det kommende opgør når ‘Den Gamle Dame’ kommer på besøg. Skal de have noget med her, bliver de nødt til at forsvare med bolden, da deres bagkæde simpelthen er for dårlig til at afvise Juves offensive kræfter. De står også med gode muligheder da gæsterne er forfærdeligt hårdt ramt på skader. 

Juventus må undvære Federico Chiesa, Paulo Dybala, Weston McKennie, Alex Sandro, Kaio Jorge og Federico Bernardeschi. Dermed er de ramt på start-11 og bredden, samtidig med at de har spillet en hård midtuge kamp i Champions League. De spillede 1-1 mod Villarreal i en kamp, hvor de ikke så bolden synderligt meget – der blev i stedet løbet en del efter bolden. Dermed spillede de den fjerde kamp af seks mulige uafgjort, men denne tilgang til spillet har ført dem helt op på en fjerdeplads i Serie A, og giver dem gode muligheder for at gå videre i Europa. Cheftræner Massimiliano Allegri blæser på det der med at vinde hjerter, så længe har skaber resultater. Kan Allegri forsvare en sejr hjem mod en oprykker gør han det, og derfor grundet skader og midtugekampe, tror jeg vi vil se et tøvende Juve mandskab, som forventer at løse opgaven i sidste ende. Derfor forventer jeg ikke mange mål og et uafgjort resultat er ikke helt hen i vejret.

Rundager tror på: Under 2,5 mål til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Sassuolo – Fiorentina X (2-2)

Sassuolo må være ekstatiske over at skulle møde endnu et tophold – dermed står de endnu engang med en chance for en sejr. Det har været en skør sæson for dem, men det resulterede blandt andet i en fuldkommen ufortjent 0-2 sejr over Inter i sidste runde. Til det kommende opgør skal de have justeret forsvarstilen, så de ikke tillader det samme væld af chancer, ellers tror jeg ikke på et gunstigt resultat. Deres presspil førte godt nok til en scoring, men de er ikke specielt imponerende at følge, da det er mere stillestående end min seneste seriekamp. Derudover skal de bevare den samme dynamik i deres angreb og satse på flere befriere fra Domenico Berardi, Gianluca Scamacca eller Giacomo Raspadori. Men selv offensivt har de ikke været på samme niveau, som fx sidste sæson og den forinden.

Kampen om pladserne i toppen er fortsat voldsomt åbne, da Fiorentina blot har fem point op til Juventus på fjerdepladsen – det er vel og mærke med en kamp på hånden. Derfor er det kommende opgør enormt vigtigt for deres positionering, og med en beskeden skadesliste kun indeholdende Lucas Torreira bør de komme blæsende ligesom de har gjort det i så mange kampe denne sæson. Tiden uden Dusan Vlahovic går også over alt forventning, da Piatek allerede har scoret fem mål i seks kampe (blandt andet afgørende scoringer i Coppa Italia). Den dygtige angriber er et kæmpe hit, som også må forventes at skulle være afgørende i den kommende runde, ligesom i deres seneste 1-0 sejr over Atalanta. Jeg forventer to hold, som gerne vil være på bolden, og derfor begge vil have momentum på skift. Det hold som viser sig bedst til at udnytte deres gode perioder eller omstillingsmuligheder vinder. Fiorentina giver ikke mange omstillinger mod sig, da de er enormt velorganiseret på bolden, men Sassuolo har flere målscorere. Derfor forventer jeg en lige og underholdende kamp, som ender uafgjort.

Rundager tror på: Over 3,5 mål til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Odds på Serie A

*Reklamelink

Torino – Cagliari 1 (1-0)

Efter tre kampe i streg uden en sejr, må det have givet stor opløftning at Torino kunne drille rivalerne Juventus en anelse. De formåede under alle omstændigheder at spille 1-1 mod Juve i en kamp, hvor struktur og orden herskede. Det var ikke mange gange pulsen kom over hvilestadiet, men Torino kan være godt tilfredse med deres indsats. Det kan være lige præcis sådan en kamp, som kan kickstarte dem igen, og når modstanderen hedder Cagliari er det også oplagt at tror de kan tage deres første sejr i fem runder. Andrea Belotti har fået et par kampe i streg og scorede i sidste runde, hvilket kan være startskuddet på en flot afslutning på hans tid i Torino. Hans tilstedeværelse i feltet og energi i presset giver Torino et voldsomt løft, og det kan meget vel komme til at gøre ondt på gæsterne. Torino skal ikke forvente meget plads og må derfor sætte deres lid til netop typer, som ham for at gøre chancerne så store som muligt inde i feltet. 

Det er blevet til seks point i de seneste fire runder, og kan Cagliari holde bare et pointsnit på 1/kamp til slut bør de sikre sig overlevelse. Derfor vil det ikke overraske mig, hvis de fremadrettet går til hver kamp med et ønske om at forsvare det ene point. Det skal dog siges at de med deres beskedne antal pasninger i den grad har fået skabt gode chancer på det seneste. I sidste rundes 1-1 mod Napoli kan de faktisk ud fra chancer ikke se sig tilfreds med andet end en sejr, men ikke desto mindre et stærkt resultat. De har på det seneste formået at angribe med mange i feltet og får ofte produkt på deres angreb i form af en afslutning eller et indlæg. Dermed afgiver de ikke mange omstillinger og får skabt mere foran mål. Kampbilledet i weekend kommer med stor sandsynglighed til at være med Torino på bolden og Cagliari der spiller enormt direkte. Jeg forventer en lige kamp, hvor Torino i sidste ende løber med en sejr over på deres opløftende resultat i sidste runde.

Rundager tror på: Torino vinder til odds 1,69 – SPIL HER >>*

Verona – Venezia 1 (2-1)

Havde Verona ikke tabt tåbeligt til Salernitana d. 9. januar ville jeg udråbe deres 2022 til at være perfekt indtil videre. Et nederlag til Juventus på 2-0 og senest en uafgjort mod Roma (2-2) krydret med fire sejre sikret af to brandvarme gutter ved navn Antonin Barak (5 mål og 1 assist) og Gianluca Caprari (5 mål og 2 assist efter årsskiftet). Holdet arbejder stenhårdt defensivt og så har de nogle offensive es, som kan løse opgaven om at få netmaskerne til at blafre. De har dog lidt under kæmpe individuelle brølere på det seneste, og derfor har der været exceptionelt mange mål i deres kampe. Til det kommende opgør bliver deres individuelle kompetencer afgørende, deres evne til at stå det rigtige sted i feltet og eksekvere i et tætpakket felt vil blive nødvendigt. Verona skal ikke ændre meget i deres spil på bolden, da et tålmodigt spil er uundgåeligt i weekenden. Standardsituationer og stærke dueller på indlæg må forventes at skulle afgøre fodboldkampen, hvis ikke det skal være det de unge ville kalde en “banger”. 

Venezia giver de andre bundhold kamp til stregen om en plads i Serie A til næste sæson. I sidste runde tog de endnu et point, da kampen mod Genoa endte 1-1. Udover kampens sidste 20-25 minutter så det ud som om Venezia kontrollerede slagets gang, men de skal med udgangspunkt i slutningen på kampen, være glade for det ene point. Og med det point ligger de fortsat til overlevelse, men det kommende opgør bliver svær at håndtere. Et stærkt Verona mandskabhold, som sjældent oversatser og dermed undgår kontra den anden vej. Jeg tror vi kan forvente en fysisk betonet kamp, som snildt kan blive afgjort en af nødvendig standardsituation fordi værterne dummer sig defensivt. Derfor tror jeg på en smal sejr til Verona.

Rundager tror på: Verona vinder med præcist ét mål til odds 3,64 – SPIL HER >>*

Spezia – Roma 2 (1-2)

Spezia led deres andet nederlag i streg, da de måtte se sig slået 2-1 til Bologna, der dermed efterlod dem i nedrykningskampen. De spillede en forfærdelig fodboldkamp, som bar præg af deres tidligere scoring, men det hårde slid og slæb kastede næsten et point af sig, da Bologna først scorede sejrsmålet i 83. minut. Ikke desto mindre er Bologna ikke just det mest skræmmende hold i Serie A for tiden, og dermed kunne man godt have forvente mere fra Spezia på bolden. Til det kommende opgør bliver de pløjet ned på fysikken og de individuelle kvaliteter, hvis de tror et enkelt mål er nok og derefter stiller sig ned. Her skal de forvente at der skal flere mål og dermed et mere offensivt indstillet hold på banen. 

Roma dummede sig gevaldigt mod Verona i sidste weekends 2-2 resultat. Det virker som om der skulle en gedigen skidebalde i pausen fra cheftræner Jose Mourinho til, før de kom i gang. I 2. halvleg var resultatet retfærdigt nok, men niveauet hos mange af Romas spillere er for lavt – de virker hæmmet og begår for mange fejl. Men når de så vågner op og begynder at køre på fysikken, får piben en anden lyd, da holdet blot moser igennem og får pumpet nok bolde op til Tammy Abraham og Lorenzo Pellegrini. Det er ikke holdbart, og mit take på hvad Mourinho har gang i, er at vi endnu engang er vidne til en destruktion af et hold. Når det så er sagt har de fået meget ud af deres fysik og de to førnævnte herre, og det samme forventer jeg vi får at se i den kommende runde. Derfor forventer jeg en sejr til gæsterne ligesom i det omvendte opgør (2-0).

Rundager tror på: Roma vinder til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Atalanta – Sampdoria 2 (1-2)

Inden dette opgør har Atalanta en enormt vigtig kamp i Europa League. Da de ikke var i stand til mere end en 2-1 sejr over Olympiakos Piraeus, skal de nu ud og formentlig arbejde hårdt for videre deltagelse. Dette slid trækker tydeligvis sine spor på deres præstationer i Serie A, hvor de pludselig er dumpet ned på en femteplads. Deres skadesliste har konsekvent været med profiler igennem sæson, og det er også tilfældet i weekenden, hvor vi kan forvente afbud fra Luis Muriel, Jose Palomino, Josip Ilicic, Duvan Zapata og Alexey Miranchuk. Dermed er der ikke de store muligheder for at rotere, og dermed må La Dea prioritere, hvad der er vigtigst – Serie A eller Europa League. Her tror jeg de tænker næste kamp og tager det som det kommer i stedet, hvilket stiller dem skidt i forhold til dette opgør. Sidste uges 1-0 nederlag til Fiorentina og et generelt meget lidt skræmmende Atalanta mandskab kan snildt komme til kort mod Sampdoria, som vil kunne straffe dem hårdt på omstillinger. 

Sampdoria tog en vigtig 2-0 sejr over Empoli i sidste runde, og kunne dermed kravle en anelse væk fra nedrykningsstregen. Sejren blev godt nok grundlagt på et par heldige mål og derudover meget lidt konstruktivt, hvilket understreger at de fortsat ikke er et helt godt sted, men blot har nogle effektive/heldige afslutter for tiden. Til det kommende opgør står de til gengæld godt, da værterne er hårdt ramt på skader og minutter i benene. Desuden vil Sampdoria kunne udnytte Atalantas langsomme bagkæde i hurtige omstillinger, og skulle de først komme foran, bliver det svært på hjemmeholdet. Sidst de to hold mødtes på Gewiss Stadium vandt Sampdoria 1-3 (oktober 2020), og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser noget lignende mandag aften i Bergamo. Jeg tror derfor på en overraskende sejr til gæsterne.

Rundager tror på: Sampdoria vinder til odds 7,75 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink


Der er også spilforslag med fra Serie A i denne uges udgave af SpilXpoden

Skriv et svar