18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 28. runde i Serie A d. 4.-6. marts 2022

Der er lagt op til en direkte duel om førstepladsen mellem Napoli og AC Milan, som mødes søndag aften. Begge mandskaber står noteret for 57 point, mens Inter har to point færre. Virkelig spænding om det italienske mesterskab! Michael Rundager kigger ind i spåkuglen til både topkampen og de øvrige ni kampe fra støvlelandets bedste række.

Rundens kamp: Napoli – AC Milan 1 (2-1)

Topstriden er noget af en rodebutik, men meget tyder på at mesterskabet ender hos enten Inter, Napoli eller AC Milan, da Atalanta sejler og Juventus har et for stort efterslæb fra begyndelsen af sæsonen. Derfor er rundens kamp uden tvivl opgøret mellem Napoli og AC Milan, hvor vi får en direkte duel om scudettoen.

Napoli er måske ikke det samme sted, som deres imponerende start på sæsonen med 10 sejre og to uafgjorte, men siden årsskiftet er det blevet til fem sejre og tre uafgjorte. Dermed har de påbegyndt en stærkt comeback, som har bragt dem tilbage øverst i tabellen. Det krævede blandt andet en sejr på 1-2 over Lazio i sidste runde, hvor sejren blev grundlagt på et par fantastiske fuldtræffere på kanten af feltet af Fabian Ruiz og Lorenzo Insigne. Deres enormt solide bagkæde og midtbanens evne til at kontrollere kampene på bolden, gør det svært for modstanderne at komme til meget, hvilket 0,7 mål/kamp indkasseret og en xG imod sig på 0,86/kamp i Serie A (ifølge Wyscout) vidner om. Derudover har de et væld af mulige målscorere til at afgøre kampene. Kampbilledet kommer med stor sandsynlighed også til at afspejle dette, da det må forventes at hjemmeholdet vil sidde tungt på boldbesiddelsen, med mindre de har et resultat, som blot skal forsvares. Derudover virker specielt Insinge varm, samtidig med at de har en håndfuld offensive spillere, som ikke er blege for at bidrage med mål. Det skal ikke tolkes, som at de får en walkover mod Milan – langt fra! Men vi må forvente at Napoli tager styringen. 

AC Milan fik det resultat de kom efter i Coppa Italia, da de spillede 0-0 mod Inter i en kamp, som de sagtens kunne have vundet. Men det er også den tredje kamp i streg med et uafgjort resultat, på trods af at de to foregående kampes modstander hed Udinese (1-1) og Salernitana (2-2). En freakscoring fra Udiense efter et indkast reducerede scoringen til 1-1, men Milan var mere eller mindre offensivt ligegyldige for opgøret efter deres scoring i det 29. minut. Derfor er det ris til egen bagdel, når de ikke kører sejren i hus mod et nedrykningstruet mandskab. De har ikke været specielt grundige mod bundhold, men de har haft god held, når topholdene har været en del af kampreferatet. Men også her taler meget imod en succesfuld søndag for gæsterne, som netop kun har tabt et topbrag i denne sæson, og det var netop Napoli som bød op til dans (0-1). Derudover har de tabt til Fiorentina og Sassuolo, som begge er hold med fokus på boldbesiddelse og specielt Sassuolo har ligesom Napoli dygtige målscorere. Derfor tror jeg ikke Stefano Pioli kan skabe mirakler i 28. runde, men må sande et nederlag.  

Rundager tror på: Napoli vinder til odds 2,23 – SPIL HER >>*

Inter – Salernitana 1 (2-0)

Inter er gået fra at score efter behag, til nu at være på jagt efter offensive forstærkninger, da deres målkonto er gået i stå. Derfor er mesterskabet også ved at smutte fra dem og Coppa Italia endte tirsdag aften, da de ikke overraskende spillede 0-0 mod rivalerne, Milan. Men runden forinden spillede de minsandten også 0-0, da de spillede i Genoa og skabte nok chancer til 4-5 mål – de var bare ikke i stand til at banke den ind. Dermed har de spillet fire kampe i streg (alle turneringer inkluderet) uden at få scoret. De må dog kunne fornemme en anelse lys for enden af tunnelen, da fredagens modstander hedder Salernitana. I løbet af 25 Serie A-kampe har de indkasseret 56 mål – 10 af dem indenfor de seneste fem runder, hvilket skræmmende nok har skubbet deres statisk i en positiv retning, hvad angår mål imod sig. Dermed bør dette være en oplagt mulighed for at få sat gang i Lautaro Martinez, der ikke har scoret for Inter siden Super Cuppen den 12. januar. De skal bare holde det simpelt mod Salernitana, hvor de presser tempoet op centralt og får pumpet en masse bolden ind omkring gæsternes bagkæde. Herfra kan alting ske, med en så usikker defensiv – derudover tror jeg blot vi snakker den famøse byld, som må briste på et tidspunkt. 

Salernitana har med en insisterende attitude holdt sig ubesejret fire runder i streg. Men det kræver mål fra dem, og gerne mere end et, før de kan forvente point, da deres defensiv mangler niveau kollektivt og individuelt. Rent organisatorisk er det blevet bedre, og deres bedre boldomgang har også givet bagkæden mere ro, men de har stadig kun formået at holde nullet en gang (1-0 mod Genoa). De formår at sætte flere pasninger sammen og forsøger at etablere et spil på modstanderens banehalvdel, frem for en aflevering over midten og en afslutning – om så det er fra pølsevognen på parkeringspladsen. I det kommende opgør må de nok ty til netop de midler, da jeg ikke ser dem specielt meget på bolden. Kan de finde et mål vil det uden tvivl presse Inter, men jeg har på fornemmelsen at de forsvarende mestre kommer i gang igen. Derfor forventer jeg en hjemmesejr.  

Rundager tror på: Inter vinder med mere end ét mål til odds 1,53 – SPIL HER >>*

Udinese – Sampdoria X (1-1)

Der skal kæmpes om luft ned til bunden, som dog ikke galoperer afsted. Udinese har et par kampe i hånden, hvilket giver dem gode muligheder for at sikre overlevelse tidligt, og en sejr i weekenden vil uden tvivl sende dem godt på vej. Tager man de seneste par kampes resultater for en tendens til bedre tider, bør der også være godt med optimisme at spore. 1-1 mod Lazio og senest Milan er absolut godkendt, men det er også kampe, hvor de rendyrket kan stå dybt og afvise. Dette er netop deres spidskompetence, men næppe noget de kan forvente kommer til udtryk i hoveddelen af det kommende opgør. Sampdoria har siddet tungt på det interne regnskab, men i denne sæson klarede Udinese 3-3, og deres nuværende form frister til et lignende resultat. Under cheftræner Gabriele Cioffi er det blevet til fire uafgjort, tre nederlag og to sejre. Ser vi bort fra nedsmeltningerne mod Verona (4-0) og Atalanta (2-6), så har han skabt stabile resultater. Det kommende opgør lugter lidt af det samme, da de kan stille i stærkeste modsat Sampdoria. 

Gæsterne må undvære Morten Thorsby og Manolo Gabbiadini (og selvfølgelig Mikkel Damsgaard), som på hver deres måde er gode til at afgøre fodboldkampe. Thorsby rydder op på midten og Gabbiadini scorer målene. Sampdoria blev fuldkommen udstillet i sidste rundes nederlag på 4-0 til et ellers formsvagt Atalanta mandskab. De var ekstremt passive i deres 1v1 dueller og samtidig blev deres voldsomme sideforskydning udnyttet til gennembrud tæt på mål. Udinese kan ikke spille i samme tempo, men vil uden tvivl kunne udnytte hullerne i deres midtbane modsat boldside. Derudover skal de passe på ikke at give for mange standardsituationer tæt på mål, da det virker som noget nær værternes eneste reelle våben for tiden. Sampdoria skal derimod forsøge at overlade så meget af initiativet til Udinese, da deres omstillinger ikke fejler noget. Dermed undgår de også for mange kontrastød mod sig og tvinger i stedet hjemmeholdet til at gå i en opbyggende fase, hvilket de er elendige til. Jeg tror, at vi får et tempoforladt opgør, som har momenter af fart og angreb, så snart en omstillingsmuligheder byder sig. Desuden kan begge hold være fint tilfredse med et uafgjort resultat, og det er hvad jeg forventer vi får.

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,60 – SPIL HER >>*



Roma – Atalanta X (2-2)

To af de mest svingende top-7 hold i denne sæson står overfor hinanden i 28. runde. Roma kan for alvor presse Atalanta med en sejr, og omvendt kan gæsterne får skabt afstand igen og holde sig relevante i striden om en Champions League plads. 

Roma er ubesejret i syv Serie A runder, men led godt nok et sikkert pokal-exit efter nederlag til Inter i denne periode. Det har udelukkende også været hold fra bunden og midten de har stået overfor, så dette bliver deres første topstrid siden 3-4 nederlaget til Juventus. Spillet har heller ikke været specielt imponerende på det seneste, men deres power fejler intet. Der bliver spillet mere på fart og individuelle bedrifter end organisation og possession, hvilket ikke har skabt et solidt fundament for sejre. Sidst de to hold mødtes var det dog netop ved brug af fart og power at de slagtede La Dea 1-4. Jeg kan dog ikke forestille mig et scenarie, hvor det kan finde sted igen, da kampen længe var ved at tippe, men et annulleret mål og flere kontrastød gav Giallorossi sejren. Det bliver næppe en anden opskrift, som cheftræner Jose Mourinho tager i brug, da han har destrueret et ellers velspillende og underholdende hold fuldkommen. Derfor kan vi nok godt forvente at se et hjemmehold blive reduceret til et direkte spillende mandskab. 

Dette kan blive gift for en bagkæde, som mangler fart og power nok til at modstå blandt andet Tammy Abraham. Det bliver straks værre af at Rafael Toloi er ude med en karantæne, og dermed svækkes deres bagkæde. Det skal dog siges at erstatningen Berat Djimsiti er i fornuftig kampform grundet de to kampe i Europa League mod Olympiakos, hvor han var flyvende. Udover Toloi forventes Josip Ilicic, Duvan Zapata og Ruslan Malinovsky fortsat ude. Alle fire er i stærkeste start-11 og skader har generelt været udfordringen for Atalanta i denne sæson. De kom dog godt efter det i sidste runde, da de slagtede Sampdoria 4-0 på fire flotte scoringer. Jeg tror næppe det bliver vendepunktet, så længe de lider under skader og fortsat er i Europa Leauge, som byder på Bayern Leverkusen torsdag i næste uge. De har dog haft en uges forberedelse op til dette opgør, og det tror jeg er nok til at holde dem friske og fokuseret. Ud fra de seneste ti indbyrdes opgør var denne sæsons 1-4 kamp en tilfældighed. La Dea har vundet fire og spillet fire uafgjort, hvor det blot er blevet til nederlag to gange. Derfor tror jeg ikke vi skal lægge for meget i det resultat, eller deres halvdårlige form. Jeg tror vi får en kamp domineret af Atalanta, som dog ikke vil være i stand til at gå hele vejen – mit bud er en pointdeler. 

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,72 – SPIL HER >>*

Cagliari – Lazio X (1-1)

Cagliari er inde i en fantastisk periode, hvor de har hentet 15 point på otte runder, og pludselig befinder sig over nedrykningsstregen – de har sågar skabt et lille hul på tre point ned til Venezia. Senest vandt de imponerende 1-2 over Torino i en kamp, som kunne have været lukket efter 35 minutter, da øboerne skabte fem gode chancer i denne periode. De er blevet en anelse bedre struktureret i bagkæden, hvilket dog ikke kunne ses ved Torinos ene scoring – men denne forbedring giver dem en håndfuld flere kontroangreb, og det er her de har vist den helt store forbedring. Deres evne til at udnytte deres chancer er blevet bedre, og så giver de færre chancer væk. Spørgsmålet er om det kan vedligeholdes eller ej, det kommende opgør ligger under alle omstændigheder godt til dem i forhold til at kunne angribe på omstillinger. 

Lazio kommer til at sidde på boldbesiddelsen, og det kan blive deres død, hvis de ikke er effektive og skarpe på deres genpres. Det har tidligere været deres specialitet, men under Maurizio Sarri har der været mere slinger i valsen. Det ser ud til at være løst nogenlunde, da det kun er de andre tophold, som har vundet over dem, ligesom i sidste weekends 1-2 nederlag til Napoli. Mod alt andet en Inter, Napoli og Atalanta har de formået at score 3 mål siden den 5. december 2021. Vi snakker hele syv kampe, og så har der været små bump under vejen, som deres 2-1 nederlag til Sassuolo og et 1-1 resultat mod Udinese i 26. runde. Udinese har også været slemme mod dem, og det er netop pga. deres evne til at køre kontra og score på standardsituationer – noget som den kommende modstander bestemt også kan finde ud af. Derfor bliver det en svær opgave, og stod det til mig, ville jeg bruge ekstra krudt på at søge gennembrud via siderummet, da det mindsker risiko for omstillinger den anden vej. Desuden har de gode individuelle kvaliteter i Mattia Zaccangi, Pedro og Felipe Anderson, som kan sætte Ciro Immobile op via føjene. Jeg tror til gengæld ikke de kommer til at afvige fra deres stil, da deres midtbane er ekstremt dygtig, og det kan koste dem point. Fiorentina og Napoli er rejst fra Sardinien med et enkelt point siden slutningen af januar, og det samme tror jeg Lazio ender med. 

Rundager tror på: Uafgjort til odds 3,50 – SPIL HER >>*



Genoa – Empoli 2 (1-2)

Genoa spillede deres femte kamp i streg uden sejr eller nederlag. De kommer ingen steder, men de lider trods alt ikke flere smertende nederlag ligesom deres seneste på 6-0 mod Fiorentina. Det er dog mere held end forstand at de ikke registrerer deres første nederlag siden den 17. januar, da Inter skabte mere end rigeligt til at tage sejren. I stedet overlevede Genoa og spillede 0-0 for tredje gang i deres ubesejrede stime. Det er voldsomt at se et hold stå så disciplineret uden bolden, og samtidig være så lidt interesseret i at have den, som under cheftræner Alexander Blessin. Han vinder uden tvivl ingen hjerter, og jeg finder det en anelse trist for de unge spillere de har hentet (blandt andet Morten Frendrup), da de ikke just spiller udviklende fodbold. Men hårdt arbejde kan en del, bare ikke nok til at redde overlevelse i Serie A. 

Empoli er ikke langt fra at kunne føle sig sikre på en sæson mere, men to point i de seneste fem runder vidner om et hold i problemer. De bød Juventus op til dans i sidste runde, da de tabte 2-3 i et jævnbyrdigt opgør, som blev afgjort på tre omstillinger. Kan de videreføre de positive takter fra den kamp og bevare effektiviteten på standardsituationer, er der uden tvivl point at hente. Et uafgjort resultat vil ikke være imponerende, men det vil være et brugbart resultat ovenpå en svær periode. Senest spillede de 2-2 på en sen Genoa udligning, og det vil ikke overraske mig, hvis vi får et lignende resultat. Modsat værterne, som må undvære Domenico Cirsito, Andrea Cambiaso, Zinho Vanheusden, Nikola Maksimovic og Mattia Bani, står Empoli med en kort skadesliste. Riccardo Marchizza, Nicolas Haas og så Ardian Ismajli med karantæne er ude. Det er uden tvivl hjemmeholdet som lider de største tab, og jeg tror specielt defensivt at det vil koste dem. Derfor tror jeg endelig Empoli får noget mere end, hvad de ti seneste Serie A kampe har budt på. Jeg tror på en mindre overraskelse, da oprykkerne endelig vinder.  

Rundager tror på: Empoli vinder til odds 2,87 – SPIL HER >>*

Odds på Serie A

*Reklamelink

Bologna – Torino 2 (1-2)

Rundens ypperste midtholdskamp består af to underpræsterende mandskaber, Bologna og Torino som ikke helt kan finde stabilitet. Bologna har dog hevet fire point i hus i de to seneste runder, men andet havde ikke været godkendt, da modstanden hed Spezia og Salernitana. De er begyndt at finde et godt tempo i spillet igen, og ligesom Marko Arnautovic var begyndt at score mål, bliver han selvfølgelig ramt af Corona. Derfor sidder han ude til den kommende duel om midterpladserne. Derudover er Nicolas Dominguez fortsat ude på ubestemt tid. Det er et par gedigne afbud for en trup, som ikke virker specielt stærk for tiden. Cheftræner Sinisa Mihajlovic får under alle omstændigheder ikke meget ud af sine spillere. Til det kommende opgør, kan de til gengæld få lov til at dyrke det, der til dels har givet dem mest succes, nemlig kontrabold. Torino vil med stor sandsynlighed sætte sig på boldbesiddelsen, og det efterlader muligheder for værterne, som uden Arnautovic må satse mere på fart. 

Torino er gået fra at snakke med pladser i Europa til at styrtdykke ned i tabellen. Fem kamp i streg uden en sejr, og blot to point efter uafgjort mod Sassuolo og Juventus. De har tabt til Udinese, Venezia og Cagliari som alle er hold de bør slå. Problemet for dem er at de blev slået på netop de samme midler, som det Bologna med stor sandsynlighed vil ty til. Et solidt defensivt fundament, med alle bag bolden på nær den ene gut, som skal køre en kontra. Dermed kan det nemt gå hen og blive vanskeligt at hive et resultat med hjem, men Andrea Belotti virker varm og klar til at bære holdet. Dette sammenholdt med savnet af Arnautovic, tror jeg kommer til at fylde en del. Derfor forventer jeg en sejr til gæsterne.

Rundager tror på: Torino vinder til odds 2,75 – SPIL HER >>*

Fiorentina – Verona 1 (2-1)

Et spændende opgør venter, når Fiorentina tager imod Verona. Begge hold har været stærke i denne sæson, og derfor tror jeg vi kan glæde os til en god kamp. Fiorentina må undvære dygtige Giacomo Bonaventura, som er ude med en dum karantæne og må derudover klare sig uden Alvaro Odriozola på højre back, men sammenlignet med Veronas tab af Antonin Barak som forventes ude, må det anses for at være småting. Fiorentina kommer til at skulle kæmpe mod et målfarligt mandskab, der blot har tabt en gang (2-0 til Juve) i de seneste seks runder. Værterne har nu også været stærke i den samme periode, men tabte dog seneste 2-1 til Sassuolo, der var mest effektive foran mål. Desuden åbnede de Coppa Italia semifinalen med et 0-1 nederlag til et skadesplaget Juventus. Det blev ellers til 18 afslutninger, men ingen af dem rigtigt farlig, og det er deres helt store udfordring – de har ikke nogen udover Krzysztof Piatek til at score mål. Mod Verona skal de dog ikke ændre på det store, da det fortsat er med et tålmodigt spil fokuseret omkring at kontrollere midten, der skal bære projektet i mål. De kan dog ikke forvente at skabe gennembrud centralt, men bolden skal derind for at få gæsterne ud af balance. Forsøger de udelukkende med gennembrud langs side- og halvrum vil det bliver for let at lukke ned for. 

Som nævnt mangler Barak, der har enormt stor betydning for deres offensive evner. Men Giovanni Simeone vågnede pludselig op i deres seneste 3-1 sejr over Venezia, da han scorede hattrick. Simeone har med at ramme målstimer, så det må uden tvivl være noget Fiorentina skal være ekstra opmærksomme på i forhold til at prioritere, hvilke rum og spillere som er vigtigst at lukke ned for. Men med 14 mål i de seneste fem kampe, er det ikke tilstrækkeligt at rette alt sin opmærksom over på Simeone, da Gianluca Caprari og Adrian Tamaze bestemt også vil blande sig. De har i denne sæson også vist sig markant mere alsidige i deres spil, da der både er kommet point via kontrafodbold og possession baseret fodbold. Det viste de blandt andet i deres seneste sejr. Jeg vil dog antage at de skal hive kontrabolden op af værktøjskassen på søndag, hvilket absolut har fungeret tidligere. Spørgsmålet er om tabet af Barak og en svær kamp på Artemio Franchi ikke bliver for meget. Jeg tror i hvert fald på en sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: Fiorentina vinder til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Venezia – Sassuolo 2 (1-2)

Det er med at holde tungen lige i munden nu, hvis ikke Venezia skal lide en nedrykning. Cagliari er formentlig stukket af, så det er med stor sandsynlighed Spezia eller Udinese de skal håbe på at overhale. Endnu en jagt på vitale point venter, når Sassuolo kommer på besøg, og her får de per automatik lov til at dyrke deres betondefensive spillestil med hang til lange bolde og omstillinger. Kan de mose Sassuolo på fysikken har de en chance, da gæsterne har været ekstremt svage mod på papiret dårlige modstandere. Så snart der kommer udover det sædvanlige niveau af fysik på spil, plejer det heller ikke være gå specielt godt for I Neroverdi. Dermed har Venezia en chance for succes, men de kan også løbe ind i en øretæve, hvis de dygtige gæster kan motivere sig. 

Kan de motiveres er det store spørgsmål. Sassuolo har ikke meget at spille for, da de 36 point meget vel kan være nok til at overleve, men langt fra nok til at de er i stand til at blande sig om en plads i Europa. Deres sæson er ovre, og nu spiller de blot for en placering et eller andet sted i tabellens 9-12 plads. De har været ekstremt giftige mod topholdene, men har smidt det meste på gulvet, når lavere rangerende hold gør modstand. Desuden rygtes mere eller mindre halvdelen af start-11 væk fra klubben i det kommende transfervindue, så det sæsonen kan gå i begge retninger. Spiller de totalt frit og rammer dagen, bliver de umulige at have med at gøre, men omvendt skal der formentlig ikke meget modstand til før de står af. Venezia har ryggen mod muren i forhold til overlevelse, men de har ikke været specielt gode mod spillende hold, som fx Sassuolo. Derfor tror jeg vi får en sejr til gæsterne, som har mange bud på en målscorer.

Rundager tror på: Sassuolo vinder til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Juventus – Spezia 1 (2-1)

Mr. Anti Fodbold, Massimiliamo Allegri drog hjem fra Empoli med en 2-3 sejr, grundlagt på tre kontrascoringer. 13 kampe i streg ubesejret i ligaen, og syv af dem med et clean sheet. Det blev også til et clean sheet i midtugens 0-1 sejr i Coppa Italia semifinalen over Fiorentina. Fem afslutninger og et selvmål – ren Allegri bold! Nu skal alt ikke komme an på fx boldbesiddelse, men det er otte kampe siden (inklusiv alle turneringer), de sidste vandt på den konto. I det kommende opgør kommer det med stor sandsynlighed heller ikke til at være et emne, der interesserer Italiens flagskib. Kan de være lige så kliniske i deres kontrafase eller score på en standardsituation, er alt som det plejer. Det har været deres vej til mål i de seneste fire kampe, og her får Spezia også svært ved at følge med. Juve skal dog undskyldes med deres vanvittige skadesliste, som indeholder intet mindre end 11 tvivlsomme spillere. Men kernen er fortsat intakt med den undtagelse at Leonardo Bonucci og Paulo Dybala  er ude. Derudover vil de savne Weston McKennie, Denis Zakaria, Alex Sandro, Federico Bernardeschi og selvfølgelig Federico Chiesa. Det er med andre ord et svækket hold vi har med at gøre. 

Dette kan Spezia forsøge at udnytte ved at sætte sig tilbage og absorbere det pres værterne kommer med. Kan de udnytte deres fart på siderne og i front i kontrafasen og ellers være effektive i deres egen boldomgang, er der måske gaver i vente. Hjemmeholdet er uden tvivl udfordret i bagkæden, da Daniele Rugani og Giorgio Chiellini også forventes ude. Det bliver ikke nogen let opgave selvom der er huller i modstanderen, da Allegri har det med at finde frem til sejren. Noget som Spezia ikke har præsteret i fire runder nu, de har tværtimod tabt tre kampe i streg – senest til Roma 0-1. Ser vi til gengæld på deres resultater er det smalle nederlag på et enkelt mål og inden da vandt de tre i streg og spillede en uafgjort. Værterne kan forvente kamp til stregen, men jeg tror ikke på en overraskelse i rundens næstsidste opgør. Juventus løber afsted med en smal sejr.

Rundager tror på: Juventus vinder med præcis ét mål til odds 3,85 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink


Hvis du er fodboldnørd og godt kan lide at spille på de kampe du ser, så er SpilXpertens podcast måske noget for dig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar