Rundager: Tips til 23. runde i Serie A d. 31/1 – 3/2
Vi bliver forkælet med intet mindre end to klassiske Serie A derbys i denne runde, og Rundager er selvfølgelig på pletten med hans analyse.



Foto: ZUMA Press, Inc. / Alamy Stock Photo
Rundens kamp: AC Milan – Inter Milan 2 (1-2)
Søndag d. 2. februar kl. 18:00
Derby della Madonnina falder på et spændende tidspunkt, og kan have stor betydning for sæsonens udfald. Specielt hjemmeholdet har brug for en sejr, hvis de skal hænge på i toppen, men Inter kan heller ikke tillade sig at snuble.
Defensivt er det ikke blevet meget bedre under den nye cheftræner, tværtimod fristes man til at sige. De har indkasseret 11 mål i Sergio Conceicaos første otte kampe, samtidig med at den gennemsnitlige xg imod sig er steget. Modstanderne har også været svære generelt set, da det fx allerede er anden gang Milan står over for lillebror.
Omvendt skaber de også mere fremadrettet, men det er ikke godt at være nødsaget til at hive tre mål op ad hatten for at slå Parma på hjemmebane. I midtugen blev det også til et 2:1 nederlag til Dinamo Zagreb, som ikke ligefrem har brændt banen af i denne sæson. Milan måtte også klare sig en mand i undertal allerede fra 39’ minut, så der må forventes en smule ømme stænger på træningsbanen.
Straks værre ser det også ud, når de også må undvære oprydderen på midtbanen, Youssouf Fofana, Emmerson Royal, Ruben Loftus-Cheek og muligvis Malick Thiaw. Det må og skal selvfølgelig sætte troen på succes op et hak hos “udebaneholdet”, der fik en let dag på kontoret i deres midtugekamp mod Monaco (3:0 og udvisning efter 12 minutter). Inter kunne dosere godt og nyde en sikker sejr, så fuldt fokus rettet mod derby.
Godt nok har Milan taget de to seneste opgør, men Inters offensiv må en usikker bagkæde, som kan mangle start-11 materiale, gør det svært for mig ikke at kalde en sejr til gæsterne i et hus.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,93 – SPIL HER >>*
Læs også
Parma – Lecce 1 (2-1)
Fredag d. 31. januar kl. 20:45
Runden åbner med en hård duel i bunden af tabellen, hvor Parma må ærgre sig over ikke at være kommet hjem fra Milano med point. Det lader til, at de skal redde sig selv på en solid hjemmebane, som har hevet syv point ind i de seneste fire kampe på Ennio Tardini.
Godt nok dummede de sig med et 2:3 nederlag til Verona tre hjemmekampe tilbage, men spil og chancer viste et andet billede, og det tror jeg også kan komme på tale fredag aften. Værterne forventer at få Botond Balogh tilbage i bagkæden og Adrian Bernabe på midten, hvilket vil være kæmpe forstærkninger.
Det omvendte opgør endte 2:2, hvor Lecce var noget heldige at overleve en mand i undertal i næsten hele anden halvleg. Godt nok har gæsterne hentet sæsonens to eneste udebanesejre (1:3 og 0:1 over henholdsvis Empoli og Venezia) i de seneste par måneder, men Lecce har også tabt til både Como (2:0) og Cagliari (4:1) i samme periode.
Udebaneholdet lever højt på modstanderens fejl og omstillinger, hvilket er noget Patrick Dorgu har leveret et stort bidrag til. Uden ham bliver de noget mindre farlige, og jeg tror næppe Parma vil give meget væk. Derfor forventer jeg en sejr til hjemmeholdet.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,14 – SPIL HER >>*
Monza – Hellas Verona X (1-1)
Lørdag d. 1. februar kl. 15:00
To af ligaens sløjeste hold skal kæmpe om vigtige point. Begge må undvære profiler, men Monza må stadig dømmes hårdest ramt af de to mandskaber. Fiorentina, som er det eneste hold, der har serveret point til Monza ni kampe i streg, må godt nok klø sig i skægget. 20 mål har de lukket ind i denne periode og den nye cheftræner har set 10 af dem gå ind i de fem kampe, han har kontrolleret.
Gæsterne har fra startfløjt et resultat de kan leve med, men det er klart, at de kommer til at jagte en sejr alt efter kampens udvikling. Jeg forventer at de vil spille med relativt lav risiko, også selvom der skulle være plads til at spille, samtidig med at Monza ikke er i stand til at afgøre kampen. Derfor tror jeg på et X.
Rundager tror på: X til odds 3,05 – SPIL HER >>*
Udinese – Venezia FC 1 (1-0)
Lørdag d. 1. februar kl. 15:00
Udinese står uden en sejr i deres fem seneste ligakampe – Senest kunne de sågar stå som det første hold i sæsonen, der led et nederlag til Roma i egen hule. Her var de endda heldige ikke at tabe med noget, der minder om deres 4:1 nederlag til Como runden forinden.
De møder altså ikke op med den bedste formkurve, og præstationerne har været for dårlige. Det samme kan til gengæld ikke siges om Venezia, der har hentet vigtige point mod de andre bundhold. Det er dog ikke blevet til mere end en ekstremt heldig 2:1 sejr over Cagliari tilbage i juleferien.
Jeg tror begge holds manglende evner fremadrettet vil føre til en frygtelig fodboldkamp, som skal afgøres via et indlæg eller lignende, og her står værterne stærkest med Lucca Lorenzo. Venezia står med en bagkæde der vil manglende en del højde grundet skader, og det kommer Udinese til gode. Derfor forventer jeg en hjemmesejr.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,44 – SPIL HER >>*
Atalanta BC – Torino 1 (2-1)
Lørdag d. 1. februar kl. 18:00
Jeg husker ikke en sæson, hvor Gian Piero Gasperinis mandskab ikke falder ned i et af hans famøse huler, hvor resultaterne på ingen måde går holdets vej. Men noget tyder på, at de langsomt men sikkert har navigeret sig væk fra den sorte intethed efter et flot resultat i Barcelona (2:2). En stærk defensiv præstation og voldsom effektivitet i den anden ende.
Der hersker heller ingen tvivl om, at Torino har fundet sig selv efter en svær periode ovenpå Duvan Zapatas langtidsskade. Fem kampe i streg ubesejret, men kun med en enkelt sejr og seks mål scoret i løbet af deres stime.
Det betyder altså, at vi kan forvente en hård kamp, da begge hold byder ind med power, kompakthed og en evne til ikke at tabe (for tiden). I det omvendte opgør vandt Paolo Vanolis mandskab 2:1, men jeg har svært ved at se Torino komme til fadet i denne kamp, hvor deres farligste mand, Che Adams får det svært. Derfor tror jeg på en hjemmesejr, da La Dea har nok offensiv kvalitet til at afgøre kampen.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 1,96 – SPIL HER >>*
Bologna – Como X (1-1)
Lørdag d. 1. februar kl. 20:45
Bologna er en svær størrelse at spille imod i denne sæson – man kan næsten med garanti forvente et pointtab som modstander, men de bøvler selv med at tage alle pointene. De spillede da også 2:2 i deres seneste møde med Como, men udtrykket er unægteligt blevet anderledes efter Lewis Ferguson er kommet tilbage på banen. Med ham på banen har de endnu ikke tabt, så det bliver afgørende at få ham klar til lørdag.
Como har fået godt gang i maskinrummet igen, men bøvler med topholdene, hvilket de tre seneste nederlag understreger (Inter, Milan og Atalanta). De mangler topkvalitet i bagkæden og mellem stængerne, og det koster mod de bedste. Offensivt viser de sig til gengæld godt frem, så jeg forventer en spændende kamp, hvor begge hold kommer til at presse på for boldbesiddelse. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Juventus – FC Empoli 1 (1-0)
Søndag d. 2. februar kl. 12:30
Juventus led sæsonens første liganederlag, da Napoli vandt 2:1, men selvom Thiago Mottas mandskab ikke kom frem til meget, havde de chancerne til at hente et point. Men det er som om den forløsning, en 2:0 sejr over Milan for to uger siden, ikke helt har kastet det af sig Juve havde håbet. Resultaterne er på ingen måde gået deres vej siden, og seneste tabte de 0:2 til Benfica.
Når det så er sagt, kan man ikke forvente meget andet end en sejr til hjemmeholdet, der møder Empoli. Gæsterne har endnu ikke taget point mod et tophold, med undtagelse af to uafgjort mod Fiorentina. De har det bedst mod bunden, hvor de kan leve af boldtab og fejl, noget som ikke finder sted særligt ofte i Mottas system – og sjældent uden der er styr på restforsvaret.
Det bliver ikke nødvendigvis en sikker sejr til værterne, og langt fra en målrig en af slagsen, men jeg forventer at Den Gamle Dame holder fast i top-4 med tre point på kontoen.
Rundager tror på: 1-tallet + Empoli scorer ikke til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Genoa X (1-1)
Søndag d. 2. februar kl. 15:00
Det var ikke kønt, da Fiorentina sikrede deres første sejr siden d. 12. december, hvor de slagtede LASK 7:0. Sidenhen har de smidt point til både Udinese (1:2), Monza (2:1) og Torino (1:1 hjemme). Måske har for meget hvilet på enkeltmands præstationer.
Der skal slides for pointene, og det bliver også tilfældet, når Genoa kommer på besøg. Deres kompakte struktur, hårdhed centralt på banen gør at de blot har lukket et mål ind i de seneste fire kampe, hvis vi ser bort fra deres 3:1 nederlag til Roma. La Viola bliver tvunget på siderne, og det tror jeg gæsterne kan kontrollere.
Moise Kean skal være flyvende i feltet, men må forventes at blive pakket godt ind. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat som i deres seneste møde på Artemio Franchi (1:1 tilbage i april).
Rundager tror på: X til odds 3,85 – SPIL HER >>*
AS Roma – SSC Napoli X (1-1)
Søndag d. 2. februar kl. 20:45
Den står på Derby del Sole søndag aften, og jeg har høje forventninger til dette opgør. Roma har været frygtløse og umulige at spille imod på Olimpico de Roma, hvor deres fans har kunne juble over syv hjemmesejre i streg og en målscore på 23:1. Det er voldsomt, men måske også noget Napoli har det fint med.
Antonio Conte har under alle omstændigheder fint med at være en smule undertippet, så han kan sætte sit hold op i en stram defensiv struktur uden at skulle forklare sig. Desuden vandt de kun knebent 1:0 i det omvendte opgør, og må derfor møde op med kæmpe respekt. Respekt er også noget værterne skal have for Napolis målmager, Romelu Lukaku, der har bidraget med fire mål og to assist i hans syv seneste optræden.
Den store angriber suger så meget opmærksomhed til sig, at der bliver skabt et stort rum til midtbanen, hvilket fem kasser fra både Franck Anguissa og Scott McTominay understreger. Roma har bare nogle tilsvarende modsvar (specielt på hjemmebane), og det får mig til at tro vil være i stand til at stoppe gæsternes noget nær perfekte udebane statistik ved at sikre et point.
Rundager tror på: X til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Cagliari – Lazio 2 (1-3)
Mandag d. 3. februar kl. 20:45
Cagliari kunne i weekenden ikke holde fast i deres flotte stime på syv point i tre kampe, da de måtte vende hjem fra Torino med et 2:0 nederlag i bagagen. De var totalt udspillet, så man kunne godt forvente at de nu er faldet tilbage til deres relativt lave niveau med voldsomt svingende præstationer.
Skidt timing for gæsterne, men perfekt for Lazio, der har brug for lidt medvind i forsøget på at holde deres top-4 placering. Efter et uheldigt 1:2 nederlag til Fiorentina måtte de også se sig slået af Braga torsdag aften – Men videre deltagelse i Europa League var allerede i hus, så fokus har kunne være på denne kamp.
Jeg tror Lazio vil nyde at spille på Unipol Domus, hvor det ofte bliver en noget hektisk affære. Gæsternes evner i presset og specielt genpresset vil blive en gave mod Cagliari, som spiller en tosset omgang fodbold på hjemmebane. Derfor forventer jeg en sejr til Marco Baronis mandskab, der ikke har tabt til øboerne siden marts 2013.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,96 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også