Rundager: Tips til 16. runde i Serie A d. 13/12 – 16/12
Der venter topkampe i Rom og Bologna, men som altid finder Rundager også stor glæde i, at analysere kampen om overlevelse i 16. runde.
Foto: ZUMA Press, Inc. / Alamy Stock Photo
Rundens kamp: Lazio – Inter Milan 2 (1-2)
Mandag d. 16. december kl. 20:45
Runden lukker og slukker med en seriøs topkamp. Mandag aften skal de to formstærke mandskaber duellere om potentiel førsteplads, og det forpligter på Olimpico di Roma.
Lazios nye cheftræner, Marco Baroni, har aldrig slået Inter, selv efter seks forsøg er det blot blevet til et point. Derfor må det være ekstra frustrerende at skulle undvære topscorer Taty Castellanos og stærke Alessio Romagnoli. Dermed står hjemmeholdet svækket i begge ender af banen, men deres 1:3 sejr over Ajax torsdag aften indikerer, at de fortsat er flyvende.
Inter møder ikke ind med samme succes, da de tabte 1:0 til Bayer Leverkusen uden at ramme målet en eneste gang. Så var der mere held i sprøjten, da de kørte Parma over 3:1 i sidste runde. Lazio er dog en noget anden kaliber modstander, og resultaterne mod de andre tophold har også været noget svingende for Inzaghis mandskab (1/2/1).
Det samme gør sig også gældende for Lazio, der udover deres flotte 0:1 sejr over Napoli i sidste uge, har tabt til Juventus og Fiorentina samt spillet uafgjort med Milan. Og netop X’et mod Milan er også deres eneste pointtab på hjemmebane. Værterne har været suveræne på hjemmebane, men Inter er også ubesejret på udebane.
De to hold står utroligt stærkt for tiden, men har samtidig også nogle smuttere mod de andre tophold. Inter har langt bedre muligheder for at rotere, og når der skal skiftes ud i løbet af kampen, står de markant skarpere, hvilket jeg forventer bliver den afgørende faktor. Derfor tror jeg gæsterne tager en vigtig sejr.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,14 – SPIL HER >>*
Læs også
FC Empoli – Torino X (1-1)
Fredag d. 13. december kl. 20:45
Empoli sendte et stærkt signal til de andre hold i nedrykningsspillet, da de smadrede Verona 1:4. Deres kontrafase var effektiv, samtidig med at der også lå en stor bunke held til grunde for de fire mål. Dermed sænker de en direkte modstander i ligaen og sender Fiorentina ud af Coppa Italia i samme uge – hvad skal det ikke blive til.
De står i hvert fald ganske fornuftigt op til det kommende opgør, som mildest talt bliver besværligt. Torino har hentet point i to af de seneste tre kampe, og har i snit lukket et mål ind i de seks seneste kamp, som ellers er endt i fire nederlag. Det er to af de mest defensive og knastørre mandskaber som tørner ud, og begge kan se sig tilfredse med et point.
Ligesom gæsterne er Empoli også hårdt ramt på skadesfronten – Torino med tre fra start-11 og værterne med blandt andet fire korsbåndsskader. Der kommer altså til at mangle en del kvalitet og hjemmeholdet spiller deres tredje kamp på blot ti dage, og det tror jeg vil give nok fordel til at Paolo Vanolis mandskab kan komme hjem med et point.
Rundager tror på: X til odds 2,95 – SPIL HER >>*
Cagliari – Atalanta BC 2 (1-2)
Lørdag d. 14. december kl. 15:00
Det var en uskøn affære, der kostede Cagliari deres første nederlag siden d. 2. november. De formåede ikke at udnytte de små chancer de skabte mod Fiorentina, og så taber du bare i Firenze for tiden. Men det ene point havde pyntet noget så gevaldigt i den tætte kamp om overlevelse.
Den kommende modstander kommer ikke til at give værternes hårde spillestil mange fordele. Når La Dea gæster Unipol Domus, vil de selv kunne bringe en masse power og vinde de mange 1v1 dueller der vil opstå.
Gæsternes syv seneste udebaneture har ført til en sejr, hvilket blandt andet skyldes den dynamik, der opstår uden for egen hule. De kan sagtens tage en mere defensiv indstilling i længere perioder, og deraf buldre afsted – og det har de holdet til.
Det er fristende at kalde en sikker sejr til Atalanta, men det er altid svært at spille på Sardinien. Du ved aldrig hvilket kaos der venter, og rammer værterne dagen, så presser de alle hold. Derfor tror jeg, det bliver en tæt kamp, som Gian Piero Gasperinis hold vinder uden at være pletfri.
Rundager tror på: 2-tallet + begge hold scorer til odds 2,95 – SPIL HER >>*
Udinese – Napoli X (1-1)
Lørdag d. 14. december kl. 18:00
Med en vigtig 1:2 sejr over Monza, skabte Udinese igen afstand til bunden og fik sat en prop i deres frygtelige stime på fem kampe uden en sejr. Det er god timing, da de nu står over for et tophold, som til gengæld ser en smule rystet ud efter et 0:1 nederlag til Lazio, som også sendte dem ud af Coppa Italia få dage inden (3:1).
Napoli har ikke set specielt frygtindgydende ud offensivt, men det overrasker vel egentlig heller ikke, så længe Antonio Conte styrer retningen. Det er blot blevet til tre scoringer i de seneste fem ligakampe, og straks værre bliver det kun af det faktum at Khvicha Kvaratskhelia, er ude med en knæskade.
Normalt vil man tro, at Romelu Lukaku nok skulle klare den, men han står noteret for to scoringer i de 10 foregående kampe, han har deltaget i. Dermed virker gæsterne mildest talt harmløse fremadrettet, og det tror jeg vil præge kampbilledet. Derfor tror jeg ikke, vi kan forvente en sprudlende kamp, men pointdeling ligesom i de to seneste dueller på Blueenergy Stadium.
Rundager tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Juventus – Venezia FC 1 (2-0)
Lørdag d. 14. december kl. 20:45
Selvom alle slår Manchester City for tiden, tror jeg stadig Juventus er ganske tilfredse med at sende dem hjem til England med et 2:0 nederlag. Med fire uafgjorte i streg (Champions League inkl.), må det også være forløsende, specielt når Dusan Vlahovic kom på måltavlen.
De har også været ramt af skader, og det ser ud til at de nærmer sig stærkeste start-11 igen, hvilket er altafgørende, hvis de skal følge med top-4 og konkurrere i Europa. Derfor ligner lørdagens kamp mod oprykkerne fra Venedig også som en formsag.
Venezia skabte en lille smule liv, da de med stort slid og slæb hentede det første point siden oktober måned (2:2 mod Como). Jeg har dog svært ved at se dem gøre noget som helst mod Juve, der vil være i stand til at skrue tempoet op og lukke af bagud. Derfor forventer jeg en sikker sejr til Thiago Mottas mandskab.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 1,91 – SPIL HER >>*
Lecce – Monza X (1-1)
Søndag d. 15. december kl. 12:30
Lecce kan præsentere den skrækkelige statistik, at de har scoret halvdelen af sæsonens mål indenfor de seneste fire runder – et mål i hver kamp har været tilstrækkelig. De er pinligt ringe til at skabe chancer, og når man så i samme ombæring ikke er specielt god til at udnytte dem, ser det svært ud.
Monza kan dog ikke slappe af, da den kommende modstander har været fremragende til at hive point ind i de rigtige kampe, og dette er en af slagsen. Det samme kan dog siges om gæsterne, der godt nok ikke har vundet meget, men heller ikke taber.
Jeg tror vi kigger ind i en kamp, hvor begge hold holder kortene tæt ind til kroppen og langt hellere vil slippe afsted med et point end tabe. Specielt Monza kan acceptere en uafgjort på en relativt svær hjemmebane. Jeg har også svært ved at kalde andet end et X.
Rundager tror på: X til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Bologna – Fiorentina 2 (0-1)
Søndag d. 15. december kl. 15:00
En af rundens højdepunkter finder uden tvivl sted på Stadio Renato Dall’Ara, hvor Vincenzo Italiano tager imod sin gamle arbejdsgiver. Desværre for værterne, må de undvære deres topscorer, Riccardo Orsolini, og det sætter uden tvivl nogle begrænsninger for det lavt scorende mandskab.
Fiorentina står ikke helt med de samme udfordringer, da de så sent som torsdag aften slagtede LASK med hele 7:0. Når det så er sagt, så har de ikke banket dem ind på det seneste, men de formår alligevel at score mere end deres modstander. Derfor tangerer de lige nu deres rekord for flest ligasejre i streg (otte).
Begge hold er bedst i boldbesiddelse, men La Viola har vist sig ganske effektive i de kampe, hvor de ikke har domineret i possession. Det så vi blandt andet mod Milan, Lazio, Como og Torino, som alle gav tre point. De besidder en god mængde fart offensivt, og har samtidig fået markant bedre styr på det defensive under Palladino, end Italiano formåede. Derfor tror jeg på en udebanesejr.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,70 – SPIL HER >>*
Parma – Hellas Verona 1 (2-1)
Søndag d. 15. december kl. 15:00
Man sidder med en fornemmelse af, at det er nu eller aldrig for Verona, da oprykkerne står med potentielt syv skader, hvoraf fire findes i bagkæden. Specielt tabet af Botond Balogh og Adrian Bernabe syntes store. Men med Parmas evne til at straffe modstanderens fejl, ser det til gengæld ganske pænt ud for værterne.
Gæsterne spiller frygteligt naivt under Paolo Zanetti, som for ofte forsøger at spille sig igennem modstanderen. Det er jeg som sådan fortaler for, men når dit hold er så elendigt på bolden, som Veronas bagkæde, så koster det – specielt fordi de er så ekstremt langsomme.
Jeg forventer at en spiller som Dennis Man kan gøre en kæmpe forskel i kontrafasen, og ellers har de deres store stærke angriber, Ange-Yoan Bonny, til at være afgørende i feltet. Jeg forventer en dårlig kamp, som giver Parma tre point på kontoen.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,82 – SPIL HER >>*
Como – AS Roma 2 (1-2)
Søndag d. 15. december kl. 18:00
Como har med forsigtige skridt, hevet sig selv over nedrykningsstregen, men de skal levere en markant bedre præstation på søndag, end det de har mønstret i de to seneste opgør. De gør egentlig imponerende mange ting godt, men det er primært udenfor de to felter, og med Roma i vente kan det blive et problem.
Gæsterne fik ikke bare gang i maskinen i sidste runde, de slagtede Lecce 4:1 og fortsatte i midtugen med en 3:0 sejr over Braga. Claudio Ranieri skaber måske ikke store taktiske løsninger på diverse udfordringer, men han ligner en mand, der på ny har skabt noget solidt i hovedstaden.
Jeg tror den power og nyvundne tro på tingene hos Roma, kommer til at gøre ondt på oprykkerne. Como har lidt mod de topholdene i denne sæson, med undtagelse af deres 2:3 i den afbrudte kamp mod Atalanta, og jeg tror de kommer til at lide igen. Derfor forventer jeg en sejr til gæsterne, der ved hvad der skal til i begge ender.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*
AC Milan – Genoa 1 (2-1)
Søndag d. 15. december kl. 20:45
Skadeslisten hos Milan ser ikke alt for god ud, da de må undvære Christian Pulisic, Alvaro Morata, Ruben Loftus-Cheek, Ismael Bennacer og Luka Jovic. Men gæsterne er også hårdt ramt og kommer til at mangle spillere fra start-11, som gør det svært at holde fast i den flotte stime på fem kampe ubesejret.
Det skal dog med i historien, at de har mødt fem hold omkring midten og ned efter. Selvom Milan har haft det svært i ligaen, har de fortsat holdt liv i Champions League ved at slå Crvena Zvezda 2:1 og sendt Sassuolo ud af Coppa Italia 6:1. Derudover har jeg sagt det før, og påpeger gerne en gang mere, at Paulo Fonseca er god til at vinde mod hold fra den nedre del af tabellen.
Morten Frendrup får en vigtig rolle, da han skal lukke ned for Milans kombinationer gennem midten, og så skal de ellers bare forsøge at stå dybt og springe på kontravognen. Jeg forventer en kamp på Milans præmisser, men også hvor de må slide sig til en pligtsejr. Det vil formentlig kræve lidt ekstra fra nogle af deres topspillere, så det er vigtigt for Fonseca, at både Tammy Abraham og Rafael Leao kom på tavlen i midtugen.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,08 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også