18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 14. runde i Serie A d. 26. – 28. november 2021

14. runde af Serie A står for døren, og efter sidste weekend Inter-sejr over Napoli er der bragt fornyet spænding ind i kampen om Scudettoen. Hvordan klarer topholdene sig i denne runde? Og hvordan ender bundgyseren mellem Cagliari og Salernitana? Det giver Michael Rundager sit bud på her.

Rundens kamp: Napoli – Lazio 1 (3-2)

Napoli tabte for første gang i Serie A, og skal finde tilbage på rette kurs i den kommende runde, når Lazio kommer på besøg. Ligesom værterne kunne Lazio heller ikke holde flotte hjemmebanestatistik, da de for første gang i 21/22-sæsonen tabte. Derfor kan vi forvente to topmotiverede mandskaber, som skal finde tilbage på det rette slædespor. Desuden gemmer denne kamp på meget større overskrifter, da det er et år siden Diego Armando Maradona døde. Derfor kan vi forvente en helt speciel atmosfære på Stadio Diego Armando Maradona på søndag når de to hold lukker og slukker 14. runde. 

Det endte med at være en for stor mundfuld for Napoli, som ikke kunne hamle op med Inters offensive kvaliteter. Napoli blev fuldstændig overrumplet i første halvleg, hvor deres vanlige boldomgang var begrænset af et tungt Inter tryk. Derfor blev det heller ikke til mere end tre afslutninger, hvoraf den ene skulle have givet et mål, da Victor Osimhen tæt på mål header den over. De få gange de kunne skabe et gennembrud, var de til gengæld farlige og det har kendetegnet Napoli i denne sæson. Deres offensiv er modbydelig, hvilket 26 mål (13 kampe) i Serie A og 12 mål i Europa League (5 kampe) understreger. Med seks spillere, som stabilt bidrager med mål og en håndfuld andre, som fylder hullerne ud, er de noget nær umulige at kontrollere over to gange 45 minutter. Det Inter lykkedes med, var at begrænse Napolis muligheder for at spille den igennem centralt, for derefter at vælge en side de kunne gå i gennembrud fra. Det samme gjorde sig på ingen måde gældende i deres Europa League kamp imod Spartak Moskva, som derimod levede højt på at banens uduelighed. Den stod omtrent lige så skarpt som Parken efter en Minds of 99 koncert, hvilket førte til forfærdelige afslutninger fra blandt andet Piotr Zielinski. Her tabte de ganske ufortjent 2-1 på en noget overraskende fejl begået af Kalidou Koulibaly. Kan Napoli holde den samme effektivitet, som imod Inter og samme kvalitet i boldomgangen fra kampen i Moskva, får Lazio det svært. 

Lazio kan til gengæld glæde sig over at Victor Osimhen, Lorenzo Insinge, Matteo Politano og Andre Zambo Anguissa alle forventes ude med skader. Gæsterne kan derimod stille i stærkeste og kommer samtidig hjem fra Moskva med en 0-3 sejr i bagagen. Ikke nogen sprudlende præstation offensivt, men bagkæden havde fuldstændig styr på begivenhederne. Kan de finde samme niveau imod Napoli får vi uden tvivl nogle fantastiske dueller. Men Lazio har formentlig ikke lagt deres 0-2 nederlag over Juventus bag sig, da de ikke fik et ben til jorden. Deres boldbesiddelse førte ikke til mere end 8 afslutninger og en xG på 0,31 (ifølge Wyscout), da Juventus lukkede fuldkommen ned for Lazios uinteressante trio i front. Med Ciro Immobile tilbage og varm efter to mål på straffespark i Europa League, er han opsat på at bringe Lazio tilbage i kampen om Champions League pladser. Sidste sæson blev Maradona hyldet af Napoli med en imponerende 4-0 sejr over Roma i egen hule, og derfor må vi ikke underkende effekten af dette. Sidste sæson vandt værterne 5-2 og vi skal tilbage til maj måned 2015 for at finde den seneste Lazio sejr i Napoli. Jeg tror vi får en fortryllende kamp, hvor Napoli løber med sejren i sidste ende. 

Rundager tror på: Napoli vinder med præcis ét mål til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Cagliari – Salernitana 1 (2-0)

Det blev til lidt opløftning for Cagliari i sidste uge, da de hev en et point ud af Sassuolo i et 2-2 drama. En akrobatisk scoring fra Keita Balde og et straffesparks pletskud fra Joao Pedro skabte lidt julelys i en hård tid. I den kommende runde kan det blive til endnu mere, men det er svært at spå om, da Cagliari spiller på tilfældigheder og meget afhænger af, om holdet lige rammer dagen. Cheftræner Walter Mazzari er en presset herre, som kun tænker på næste point i weekenden og ikke et langsigtet projekt. Det positive for ham og turistøen er at Pedro og Balde er varme. Specielt Pedro ligner en mand, som godt kunne snuble ind i en af hans famøse stimer af mål de næste par kampe. 

Salernitana hører ikke til i Serie A og som jeg har skrevet tidligere, er de en tyk understregelse af, at ligaen sagtens kan skæres ned i antal hold. Målet til 0-2 af Antonio Candreva er en anelse komisk, da man sjældent ser angrebssituationer i 42. minut, hvor en forsvarsspiller står alene imod fire modstandere. Skal Salernitana vinde fodboldkampe kræver det at de bringer sig foran, og stiller sig ned foran eget mål med gummistøvlerne på, eller scorer 2-3 mål. Det har de smalle muligheder for, men med Diego Godin ude for Cagliari, er der måske et lille håb. De må til gengæld selv klare sig uden Franck Ribery og Grigoris Kastanos, som trods alt byder på lidt med kuglen. Sidst de to hold mødtes var i sæson 15/16. Her vandt øboerne begge kampe, og det er også mit bedste bud på et udfald fredag aften.   

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,89 – SPIL HER >>*

Empoli – Fiorentina 2 (0-1)

For Empoli er det ikke lykkes at holde det flotte niveau fra de første 11 runder, da det er blevet til 2-2 hjemme imod Genoa og 2-1 nederlag til Verona i de seneste to runder. Derfor er de også faldet ned i tabellen, og de er formentlig ikke helt færdig med at blive overhalet endnu. Men et solidt midterhold kan vi nok forvente os af dem. Til den kommende runde har de et fuldkommen intakt mandskab, hvilket må styrke træningsmiljøet og konkurrencen gevaldigt. De får også brug for en toppræstation fra truppen, når Fiorentina kommer på besøg. Holdet er velorganiseret defensivt såvel som offensivt, hvilket gør dem i stand til at skabe chancer lige meget, hvor overmatchet de er. Det så vi blandt andet i sidste runde imod Verona, hvor de snildt kunne havde scoret to mål yderligere på gode opspil. De minder på mange måder om Napoli, bare i en ultralight version, med fokus på opspil igennem midten og gennembrud på siderne. 

Fiorentina bør ikke være alt for nervøse for denne tilgang, da deres midtbane er markant stærkere. De lilla’e viste fornuftige takter i deres 4-3 sejr over AC Milan. De kan dog ikke forvente lige så mange gaver, som dem de fik af Milan, og skal fokusere på at en stærk defensiv skal give dem sejren, da de offensivt stadig har et stykke vej. Heldigvis for dem formår Dusan Vlahovic at få netmaskerne til at blafre via simple midler. Kan de lukke ned for Empolis spil centralt og stå stærkt på standarder, bør de selv kunne finde et enkelt mål på lige netop en standard eller lidt magi fra Nicolas Gonzalez, som med en assist imod Milan og en scoring i sejren over Cagliari ligner en spiller i topform efter landsholdpausen i oktober. Jeg tror, at Fiorentina fortsætter med at imponerende i denne sæson.   

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,15 – SPIL HER >>*

Sampdoria – Verona 2 (1-2)

Det blev til en tiltrængt 0-2 sejr over Salernitana i sidste runde. Med den tog Sampdoria et seriøst skridt væk fra den mentalt nedslidende nedtrykningsstreg. Efter tre nederlag i streg kunne de ånde lettet op, selvom deres præstation ikke var prangende. Den kommende modstander ser godt nok skræmmende ud, både tabelmæssigt og formmæssigt. Men de har endnu ikke vundet på hjemmebane og har brug for alle tre point for at skabe momentum. Det er en modstander, de elsker at spille imod, hvilket syv sejre, to uafgjorte og et nederlag i de seneste 10 interne opgør understreger. Det er dog lidt en gåde, da Sampdoria lever højt på omstillinger, hvilket Verona ikke giver mange af, da de gør det samme. Sampdoria har muligvis bare været markant bedre til netop den del af spillet. Til det kommende opgør står de også uden deres general i bagkæden, Maya Yosihda, hvilket ikke gør en skyttegravskrig lettere. Den høje forsvarsspiller var selvfølgelig tiltænkt en rolle som skrældemand på blandt andet indlæg og standardsituationer. Men her har de en endnu større gut i form af Julian Chabot, som kan tage over. Hans evner på bolden er til gengæld markant lavere, hvilket er problematisk, da Sampdoria må forvente at skulle være mere på bolden end normalt. 

Verona er flyvende under cheftræner Igor Tudor, og skal nogen få vendt deres dårlige statistik imod Sampdoria, er det ham. De mangler kun Gianlua Frabotta, og må derfor forventes at stille i stærkeste, hvilket har vist sig at være nok til en sikker plads i top-10. Profilerne som har splittet modstandere ad hedder Gianluca Caprari, Giovanni Simone og Antonin Barak. Den giftige trio er enormt dygtige til at skabe overtalssituationer på siderne, som ender med at finde frem til Simone foran mål. Men udover dem, byder spillere som Marco Faraoni og talentet Ivan Ilic også på effektivitet. Verona har begrænset sine modstandere til en enkelt scoring i de seneste fem runder, og jeg tror også de vil være i stand til det i den kommende. Derudover tror jeg deres mange offensive kort på hånden vil gøre dem i stand til at vinde knebent, og dermed tage sæsonens første udebanesejr.  

Rundager tror på: Verona vinder med præcis ét mål til odds 4,30 – SPIL HER >>*

Juventus – Atalanta X (1-1)

Rundens anden topkamp byder ikke blot på topfodbold, men også komplikationer i forhold til sæsonens mål om en plads i Champions League. Juve kan ikke leve med andet end en sejr, som også vil begrænse afstanden til La Dea til et enkelt point. Med deres to seneste sejre på 0-2 over Lazio og 1-0 over Fiorentina ligner de også et hold, som igen har fundet opskriften på succes. Specielt den sikre sejr i Rom i sidste weekend var imponerende. Deres 4-0 nederlag til Chelsea i midtugens Champions League kamp var til gengæld alt andet end opløftende. Selv i noget nær stærkeste formation blev de kørt midtover, og måtte efter 60 minutter og nede 3-0, i ren desperation, lave store justeringer. Dette satte dog ikke en hul i proppen. Juventus er utilregnelige, da de under cheftræner Massimilliano Allegri gør, hvad der skal til for at vinde, men det vil ikke overraske mig, hvis de vil gøre alt for at suge et hver flig af tempo ud af kampen. Kan de spille gammelmands fodbold gør de gerne det.

Atalanta fik ikke det resultat de havde håbet på imod Young Boys, men efter at være kommet bagud 3-2 i 84. minut må det give lidt til moralen at spille 3-3. Det er generelt et hold med selvtilliden i orden, hvilket 17 mål i de seneste seks kampe også understreger. De vinder ikke nok for tiden, da bagkæden er for passiv, men de høvler dem ind og det er det der gør dem specielle. De har genfundet deres power offensivt, det paradoksale er så at deres største svaghed er den manglende power og fart i bagkæden. Dette kan godt blive et problem imod Juventus, som har power i Weston McKennie og Alvaro Morata samt en masse fart i Juan Cuadrado og Federico Chiesa. Chiesa var blandt andet flyvende imod Lazio, og det vil uden tvivl være en spiller La Dea skal have fokus på, men McKennies tons inde i feltet bliver også en udfordring for dem. Jeg tror vi kan vente os en interessant kamp, som vil bølge i momenter, hvor de to holds vidt forskellige udtryk vil dominere. Jeg tror, vi får et uafgjort resultat på Allianz Stadium.  

Rundager tror på: X’et til odds 3,56 – SPIL HER >>*

Odds på Serie A

*Reklamelink

Venezia – Inter 2 (1-3)

Oprykkerne fra Venedig er ubesejret i tre kampe og har sensationelt bevæget sig op på en 14. plads. Senest slog de Bologna 0-1 efter oplæg af Gianluca Busio, som har været altafgørende for deres succes. Derudover kan det ikke understreges nok gange, hvor vigtig Sergio Romero har været for deres succes. Den rutinerede målmand disker op med den ene feberredning op efter den anden, og det giver arbejdsro. Jeg spår dog ingen arbejdsro til Romero i det kommende opgør, hvor han sammen med resten af truppen skal stå overfor ligaens farligste angreb. Deres bedste muligheder er at spille primitivt med lange bolde og en masse power i feltet, men truppen er forholdsvis ung og der kræver modenhed at køre sådan en stil igennem. 

Med Inters 3-2 sejr over Napoli og Milans nederlag til Fiorentina skabte mestrene pludselig nærkontakt til toppen. De kan ikke komme helt til tops efter 14. runde, men både Milan og Napoli står overfor svære modstandere, mens Inter formentlig står med en pligtsejr. Moralen må være høj i lejren, ovenpå de seneste par kampes præstationer, som blandt andet sikrede dem videredeltagelse i Champions League efter en sikker 2-0 sejr over Shaktar Donetsk. Edin Dzeko er muligvis ikke den hurtigste længere, men det viste sig at være til hans fordel ved den første scoring, og hans andet mål var lige præcis det de får brug for i den kommende kamp. Indlæg til bagerste stolpe og en stor bosnier, som tyrer den ind med panden. Jeg kan ikke se andre udfald end en sejr til Inter. 

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,42 – SPIL HER >>*


Udinese – Genoa 1 (2-1)

Efter en hæderlig præstation imod Torino, måtte Udinese alligevel tage til takke med et 2-1 nederlag. Der skulle et par usandsynligt umulige scoringer til for at nedlægge Udinese, som ellers har været inde i en god periode. Stimen kan udstrækkes en smule, hvis de formår at udnytte deres chancer. Defensivt har de været solide, men har enormt svært ved at holde nullet pga. tilfældigheder, og manglende aflastning fra midtbane og de offensive kræfter. Derfor vil den kommende modstander måske være ekstra skræmmende, da de har holdt sig i Serie A udelukkende på baggrund af held og tilfældigheder i de seneste to sæsoner. Ikke desto mindre skal Udinese blot satse på at deres store angriber Beto kan udnytte de chancer, som vil komme via indlæg. 

Hvad angår skader er Genoa fortsat det hårdest ramte mandskab i Serie A sammen med AC Milan. Dermed er mission overlevelse fortsat en noget nær umulig opgave for den nye cheftræner Andriy Shevchenko, som også lagde ud med et 0-2 nederlag til formsvage Roma. Selvom dette er en kamp, som de helst skal have point i for at kunne blive i toppen af italiensk fodbold, så er udgangspunktet svagt med de mange skader. Genoa skal derfor fremad fra første startfløjt, da de skal bruge tre point og komme tættere på de nærmeste konkurrenter. Dette vil åbne op for Udineses bedste våben, deres offensive omstillinger. Derfor forventer jeg en hjemmesejr.   

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*

AC Milan – Sassuolo X (2-2)

Cirkusset var forbi Firenze i sidste weekend, da AC Milan tabte 4-3 til Fiorentina. Det var hovedrystende at være vidne til så mange fejl og tilfældigheder, som førte til scoringer. AC Milan virkede åndsfraværende og kunne ikke nå at hive noget ud af en kamp, hvor de ellers kunne havde indtaget førstepladsen med bare et point. Sådan skulle det ikke være og heldigvis for dem virkede det som om de sparede op til midtugens kamp imod Atletico Madrid. Den gav fuldt udbytte med en 0-1 sejr og fortsat overlevelse i Champions League. Jeg ville dog være yderst bekymret, hvis jeg var Stefano Pioli, som observerede mit hold bundniveau imod Fiorentina. Det fører ikke til mesterskaber. Til deres forsvar, så lider de stadig under mange skader og dermed bliver der endnu en sæson slidt på kræfterne fysisk og mentalt. Det kan en sejr i Madrid måske hjælpe lidt på mentalt, men fysisk er de unægtelig ramt op til weekenden, hvor et ekstremt dynamisk Sassuolo venter. Det handler om at bevare fokus og håbe på effektivitet fra Zlatan Ibrahimovic, men Milan har mange andre bud på en målscorer, de har bare ikke præsteret stabilt. 

Sassuolo står ikke med de samme udfordringer når det kommer til skader, men de mangler stabilitet og kvalitet. Det betød at de for anden runde i streg smed dyrebare point imod Calgliari og Udinese. Den kommende modstander har meget af det Sassuolo ikke bryder sig om, nemlig power! Det kan også aflæses på de seneste tre sæsoners indbyrdes resultater, med fire sejre, en uafgjort og et nederlag i Milans favør. Senest vandt Sassuolo godt nok 1-2 på San Siro. Sassuolo skal udnytte Milans pressede situation fuldt ud med højt pres og mange omkring feltet. De har vist sig ikke at være i stand til at lukke kampe, så det er bedre for dem bare at angribe nonstop og udnytte Milans forventede udmattelse og manglende bredde. Jeg tror vi får en rodet kamp, hvor Sassuolo vil dominere, men ikke være i stand til at tage fuldt udbytte.   

Rundager tror på: X’et til odds 4,65 – SPIL HER >>*

Spezia – Bologna 2 (2-3)

Det var et sprudlende La Dea, som kørte Spezia midtover i sidste weekend med en 5-2 sejr. Med et sådan nederlag er de pludselig også det hold i Serie A, som har lukket flest mål ind (31), og det understreger deres manglende evner defensivt. Kombinerer man det med et for tiden tandløst angreb, ender man nede omkring nedrykningsstregen. De kan dog forvente mere effektivitet foran mål, da M’Bala Nzola lader til at være tilbage i målform efter han bankede den ind to gange imod Atalanta. Et andet vigtigt kort fremadrettet, Emmanuel Gyasi er til gengæld ude med karantæne og dermed er beskrivelsen tandløs fortsæt fint dækkende.

Bologna må håbe på at gengive sidste sæsons 4-1 sejr over værterne eller udbedre deres 2-2 resultat på Stadio Alberto Picco. Generelt skal de bare forbedre sig efter deres 0-1 nederlag til Venezia. Kan de tage tre point med hjem, må det også siges at have været en godkendt høst med ni point i de seneste fire runder, som har budt på hold fra bunden af tabellen. Men omvendt vil det være uacceptabelt, hvis de ikke gør andet når man ser på truppens kvaliteter. Der vil offensivt være godt med plads på siderne imod Spezias 4-3-3 formation, og det skal Riccardo Orsolini og Aaron Hickey udnytte i hver deres side til at sætte Marko Arnautovic op. Derudover må det også forventes at Musa Barrow kommer til at spille en fremtræden rolle imod Spezias tvivlsomme defensiv. Jeg forestiller mig en medrivende kamp, hvor kvaliteten vil være svingende men målene mange. Derudover tror jeg Bologna løber med sejren.  

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Roma – Torino 1 (2-1)

Det blev til tre vigtige point i midtugens 4-0 sejr over Zorya i Conference League. Endnu vigtigere var det at Nicolo Zaniolo og Tammy Abraham kom på tavlen, da de to skal bidrage med mere foran mål. Specielt når Jordan Veretout, som flittigt producerer mål, ikke deltager pga. en karantæne. Runden forinden blev det til en ganske sikker 0-2 sejr over Genoa og dermed ser det ud til at cheftræner Jose Mourinho har stoppet en hovedstadsklub i frit fald. Den kommende kamp bliver til gengæld en svær test, da Torino er ekstremt kompakte og dominere centralt. Lige netop der, hvor Roma gerne vil komme til gennembrud. Det kan hurtigt blive en taktisk affære, hvor det handler mere om at begå færre fejl som kan føre til kontra den anden vej, end at dyrke det man er bedst til. Her er Mourinho muligvis den helt rette træner til gengæld, da han er en mester i at destruere fodboldkampe og gå efter et resultat. 

Torino tog en vigtig 2-1 sejr over Udinese i sidste runde efter at have dummet sig gevaldigt med et 1-0 nederlag til Spezia. Defensivt er de muligvis markant forbedret fra sidste sæson, men offensivt er det stadig for svingende. Derfor er det svært at vurdere helt præcist, hvad vi får fra cheftræner Ivan Juric tropper når de er på bolden. En ting er dog sikkert, de vil stå solidt centralt, sideforskyde voldsomt og blæse igennem på kontra. Om de så vil lykkes med deres gennembrud på siderne via overtalssituationer, er til gengæld uvist. Hvor Roma mangler Veretout, men også Bryan Cristante, er Torino forskånet for alvorlige profiler ude og kan derfor stå stærkt i, hvad jeg forventer bliver et tæt opgør. Roma er godt rullende og Juric vinder typisk sine kampe på hjemmebane, derfor forventer jeg en hjemmebanesejr. 

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink


Skriv første kommentar

Skriv et svar