18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 11. runde i Serie A d. 2/11 – 4/11

Vi kan selvfølgelig ikke få nok fodbold fra Serie A, så hop ind og læs om Atalanta kan stoppe Napoli, og hvordan bunden udvikler sig i Rundagers rundeoptakt.

Antonio Conte - Napoli - Serie A

Foto: Sportimage Ltd / Alamy Stock Photo

Rundens kamp: SSC Napoli – Atalanta BC X (1-1)

Søndag d. 3. november kl. 12:30

Vi får en brandvarm kamp mellem Napoli og Atalanta søndag formiddag. Serie A’s dukse og formstærke Napoli, tager imod La Dea, der har banket bolden i kassen 15 gange i de seneste fire runder. 

Efter en tidlig scoring mod Milan, lignede det et Antonio Conte hold i fuld kontrol. Defensivt stod de stærkere end vi har set dem i et stykke tid, og det kan jeg ikke tage fra dem. Napoli er ekstremt svære at spille mod grundet deres offensive kvaliteter og Contes iskolde fodboldhjerte, der kun banker for at vinde fodboldkampe på den mindst risikable måde.

Det bliver derfor ekstremt spændende at se, hvordan de løser et hold som Gian Piero Gasperini sætter op. Begge hold har tur i den, og Atalanta er bestemt også mestre i at stå i et mellemhøjt pres og kører kontra. Kun Real Madrid i UEFA Super Cuppen formåede at holde gæsterne nede på >0 xg, ellers snitter de 2,49/kamp i Serie A (ifølge Wyscout). 

Det er svært at sætte deres angreb på en formel, men de er ikke bange for at afslutte udefra, og fylder ofte feltet med 4-5 spillere. Derudover har de altid et par spillere i andenbølgen uden for feltet, som kan samle op og skabe et nyt tryk. Det giver omvendt mulighed for en hurtig omstilling den anden vej, hvilket er Contes specialitet. 

Derfor forventer jeg en mere tilbageholdende affære, hvor vi ikke får gæsterne at se i fuld udfoldelse, da et point vil være guld værd. Jeg forventer derfor et opgør, der i momenter eksploderer, men ellers vil være med to hold i balance og tålmodigt forsøge at nedbryde den anden, og derfor tror jeg på et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Bologna – Lecce 1 (2-1)

Lørdag d. 2. november kl. 15:00

Både Bologna og Lecce tog vigtige sejre i midtugen over henholdsvis Cagliari og Verona. Dermed fastholder værterne kontakt til de europæiske pladser og Lecce med dem over nedrykningsstregen. 

En uafgjort i dette opgør kan potentielt sende gæsterne på den rigtige side af stregen, og det må være deres mission. Det er nok ikke noget værterne mener er et ønske resultat, og med deres midtuge sejr, har de bevist at der er sejre i vente mod kontramaskiner. Lecce får altså problemer med at stille sig dybt og kører kontra, hvis Rossoblu er kommet i gang. 

Jeg tror det bliver spil mod et mål, afløst af enkelte kontrastød og lange bolde i retning mod Lukasz Skorupski, der ikke får meget at se til. Lecce har fortsat en del skader, og det må trække tænder ud i det kompakte kampprogram, og det pynter ikke på deres chancer. Jeg forventer endnu en sejr til Bologna, der ikke har råd til at skænke den kommende Champions League kamp i tanke. 

Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,07 – SPIL HER >>*

Udinese – Juventus 2 (1-2)

Lørdag d. 2. november kl. 18:30

Godt nok tabte Udinese 3:2 til Venezia, men det er for tidligt at male fanden på væggen, da de trods alt var kommet foran inden deres udvisning. Alt gik altså efter planen, og de indkasserede på to straffespark samt et direkte frispark. Det må dog have været et hårdt slag samt en hård optakt til det kommende opgør mod Juve. 

Værterne kom i undertal efter 54’ minut, og må forventes noget brugte fysisk og mentalt. Det samme kan sagtens siges og gæsterne som i weekenden spillede 4:4 mod Inter og efterfølgende dummede sig på det groveste i midtugens 2:2 mod Parma. Kenan Yildiz var tæt på at blive den store helt til allersidst, men i stedet har Juve tabt terræn til toppen.

Jeg tror derfor vi kan forvente to hold, som vil gå i kødet på hinanden. Værterne vil være hårde i deres dueller og lukke ned for alt centralt, alt imens gæsterne vil presse på for endnu flere mål via 1v1 dueller på siderne. Udinese må undvære deres fyrtårn i bagkæden, Isaak Toure, da han er i karantæne, og det giver måske lidt ekstra plads til Juve. Under alle omstændigheder tror jeg på en sejr til fødselsdagsbarnet.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*

Monza – AC Milan 1/X (1-1)

Lørdag d. 2. november kl. 20:45

Efter en periode med tre kampe ubesejret stødte Monza ind i Atalanta, og gjorde som de fleste gør for tiden – taber. Nu venter en på papiret lige så svær modstander, men Milan har ikke haft det let under Paulo Fonseca, og det kan blive deres chancer for at skabe en mindre overraskelse. 

Begge hold lider under en håndfuld skader, og med mange kampe i streg, må det trække tænder ud på Milan, der spiller mod Real Madrid i næste uge. Gæsterne har ikke råd til at misse point i Serie A, men skal overveje, hvordan de doserer bedst op til Champions League. Det kommer til at slide på truppen, som får brug for overskud til at presse sig igennem en lavtstående modstander.

Jeg tror Monza kan få meget ud af at gøre kampen fysisk og ellers satse på at enten Milan Djuric eller en effektiv kontra kan skabe et brugbart resultat. Derfor forventer jeg et godt resultat til værterne, som enten vinder eller får et point.

Rundager tror på: 1/X til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Torino – Fiorentina X (1-1)

Søndag d. 3. november kl. 15:00

Torino led deres fire nederlag i fem kampe, da de tabte 1:0 til kriseramte Roma. En halvsløj kamp, hvor Paolo Vanolis mandskab igen havde svært ved at skabe store chancer. Uden Duvan Zapata dur deres noget kedelige spillestil bare ikke, men der kan måske være noget i vente på søndag.

Værterne spiller typisk meget tætte kampe mod Fiorentina, da deres fysiske dominans og evner på omstillinger ofte presser gæsterne. Efter at have haft tur i den i en måneds tid, så vi også La Viola blive holdt fint i snor af Genoa – et mandskab som besidder lignende kvaliteter som Torino.

Værterne vil som altid holde sig kompakte, sideforskyde voldsomt og forsøge at mose La Viola fysisk. Raffaele Palladino har samtidig en vigtig kamp i næste uge, hvor han kan tage den tredje sejr i Conference League og sikre sig et fantastisk udgangspunkt. Et point søndag, er mit bedste bud på et resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Hellas Verona – AS Roma 2 (0-1)

Søndag d. 3. november kl. 18:00

Verona har smidt dyrebare point i de seneste fem runder, og har derfor brug for opløftning. Det samme gør sig gældende for gæsterne, hvor den pressede cheftræner Ivan Juric selv erkender, at de skal vinde tilliden tilbage hos deres loyale fans.

Der venter en grim affære, hvor Juric til gengæld har rig mulighed for at genvinde en masse kredit. Værternes afbudsliste er lang, og med en smal trup (kvalitetsmæssigt), ser de specielt svage ud på midtbanen, hvor Jackson Tchatchoua kommer til at mangle. 

Roma bør ikke tage nogen chancer i dette opgør, og i stedet spille en sikker omgang Juric bold, hvor de kommer til gennembrud via siderum og moser bolden i kassen derfra. De står over for en bagkæde, der har lukket 22 mål ind på 10 kampe, så målene burde komme, samtidig med at de begrænser risiko for omstillinger. Derfor forventer jeg en kedelig og smal sejr til gæsterne. 

Rundager tror på: 2-tallet + under 3,5 mål til odds 2,39 – SPIL HER >>*

Inter Milan – Venezia FC 1 (3-0)

Søndag d. 3. november kl. 20:45

Efter en helt igennem håbløs defensiv præstation i 4:4 kampe mod Juventus, vendte Inter tilbage til en fremragende præstation, hvor de slagtede Empoli 0:3. De trynede sågar modstanderen så langt ned i jorden, at de blot overlod 27 % af boldbesiddelsen til Empoli, som deraf blot kom frem til tre afslutninger – ganske imponerende. 

Udover den opløftende præstation, kan de også glæde sig over at se Hakan Calhanoglu tilbage på træningsbanen samtidig med at Francesco Acerbi viser hurtig fremgang. Det giver Simone Inzaghi mulighed for at dosere sine spillere bedre, hvilket er nødvendigt med Arsenal hjemme på den anden side af weekenden. 

Oprykkerne fra Venedig fik tre heldige point, da en udvisning til Udinese reddede dem fra endnu et nederlag. Uden at være overbevisende vandt de 3:2 og tog deres fjerde point i to kampe. Men med en bagkæde som har lukket præcis to mål i i de seneste fem kampe, forudser jeg en nedsmeltning, som fører til et stort nederlag.

Rundager tror på: 1-tallet + Venezia scorer ikke til odds 1,82 – SPIL HER >>*

FC Empoli – Como X (1-1)

Mandag d. 4. november kl. 18:30

Der var bagdele af klappe højde hos både Empoli og Como, da de i midtugen blev slagtet af henholdsvis Inter (0:3) og Lazio (1:5). Men der er ingen tid til at slikke deres sår før en af sæsonens vigtigste kampe skal spilles. Der venter nemlig endnu et at disse nedrykningsspil, som kan være altbetydende for sæsonens udfald. 

Empoli på hjemmebane, vil muligvis overlade så meget af initiativet til Como, og håbe på en solid betondefensiv, der kan føre til kontrastød. Omvendt bør gæsterne ikke hoppe på den, men i stedet satse på, at de er heldige på en standardsituation. Hvem ved, måske gider Patrick Cutrone dukke op igen, som i de vigtige kampe mod Verona og Cagliari. 

Under alle omstændigheder ligner det ikke en kamp med flydende fodbold, hvor begge hold forsøger at dominere kampen. Derfor tror jeg på et uafgjort resultat, som begge hold i sidste ende kan være nogenlunde tilfredse med.

Rundager tror på: X til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Parma – Genoa 1 (1-0)

Mandag d. 4. november kl. 18:30

Parma har nu spillet fire kampe i streg til uafgjort og blot lukket fire mål ind i samme periode. Senest spillede de 2:2 mod Juventus, hvilket var nok til et lille åndehul i nedrykningsspillet. Et spil som deres kommende modstander er dybt involveret i, og selv med en sejr mandag aften ikke kan frasige sig. 

Værterne kan se frem til en modstander, som fortsat lider under mange skader i blandt deres foretrukne start-11, men må leve med uvisheden om, hvorvidt Vitinha, Pierluigi Golini, Koni De Winter og Caleb Ekuban står klar igen. Under alle omstændigheder har værternes mulighed for at forberede sig optimalt været frygtelig grundet skader og et tæt kampprogram. 

Netop denne faktor kombineret med Parmas evner til at forsvare og smadre igennem, får mig til at forvente en hjemmebanesejr. 

Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,55 – SPIL HER >>*

Lazio – Cagliari 1 (2-1)

Mandag d. 4. november kl. 20:45

Der kan ikke sidde en sjæl i verden, som ikke kan respektere, hvad Marco Baroni har skabt i denne sæson. Senest sikrede Lazio en voldsom 1:5 sejr over Como og det sendte dem foran Juventus og tæt på top-4 igen. Selvom de primært har lykkes mod midterhold og nedefter, består deres trup ikke just af den ene topspiller efter den anden. 

Mandag aften skal de heller ikke tænke på topspillere eller tophold, da det er Sardiniens bedste, som kommer på besøg. Lazio har endnu deres første nederlag til gode, og normalt er Cagliari ikke synderligt skarpe på udebane, som der hersker en forventning om at hovedstadsklubben løber med tre point. 

De skal dog først igennem en hvepserede af rent kaos, men deres evner til at stoppe kontrastød ligger på et højt niveau grundet et solidt genpres. Værterne har godt nok en vigtig kamp mod Porto torsdag aften, så de vil med stor sandsynlighed rotere en smule og det gør at jeg ikke forventer en storsejr.

Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Serie A

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar