Serie A gør entre med sæsonåbningen fredag aften. Vi ser frem til en ny dyst om Scudettoen og igen i denne sæson, har vi sat skarpe Michael Rundager til at dække alle runder – Vi servere hermed første rundeoptakt til Serie A i 2021/2022.
Rundens kamp: Roma – Fiorentina 1 (3-1)
Hvorfor er lige netop denne rundens kamp? Et uforløst midter/bundhold, som Fiorentina imod et hold der i slutningen af sæson 20/21 styrtede hurtigere mod midten af tabellen, end Raheem Sterling ramte græsset inde i feltet i EM-semifinalen. Roma leverede langt hen ad vejen en stærk sæson i 20/21, men døde af de mange kampe i Europa League – en udfordring som de resterende Serie A hold ikke stod med i samme grad. De spillede offensiv og underholdende fodbold når skader ikke destruerede deres start-11, samtidig med at det unægteligt bliver interessant at følge den nyansatte cheftræner, José Mourinho. Derudover kommer jeg endnu engang til at hænge min hat på, at Fiorentina endelig får styr på stumperne og leverer en sæson værdig af deres omdømme og budget. Og det starter selvfølgelig allerede med et brag af en kamp i hovedstaden.
Roma løber en stor risiko ved at ansætte José Mourinho, som deres nye cheftræner, men det kan også gå hen og blive en succeshistorie i tabellen. Det bliver ekstremt spændende at følge, hvilken retning Roma går i, da de i sidste sæson under Paulo Fonseca spillede noget mere offensivt end, hvad Mourinho er kendt for. Klubben har investeret for næsten 100 mio euro i den seneste tid og med en foryngelse i angrebet i form af Tammy Abraham og Eldor Shomurodov kan meget tyde på at de vil forblive målfarlige i 21/22. Det skal dog nævnes at de har mistet Edin Dzeko, som var garant for mål, men spillede en mindre rolle i sidste sæson grundet problemer internt. Roma skal nok ende i toppen af tabellen og er en seriøs dark horse til at vinde denne sæsons Scudetto – med Mourinho ved roret skal de nok holde sig til i toppen og har samtidig potentialet til at gøre det samme, som Antonio Conte gjorde med Inter i 20/21, da de vandt.
Nævneværdig tilgang og afgang:
Tilgang: Tammy Abraham, Eldor Shomurodov, Matias Vina
Afgang: Edin Dzeko
Fiorentina har muligvis fundet lige præcis den træner, som skal skabe stabilitet og resultater på den lange bane, da de har ansat mirakelmageren Vincenzo Italiano. Italiano formåede at holde Spezia i Serie A i sidste sæson ved at spille modigt. Hans evne til at skabe resultater imod de store hold lover godt for Fiorentina, som har et markant større budget og dygtigere spillere. Det har til gengæld været en ørkenvandring i for mange sæsoner så der findes formegentlig ikke et quick fix. Kan Italiano implementere et højt pres og turde spille med større risiko end det vi har kendt Fiorentina for de sidste mange år, kan det blive ganske underholdende. Meget afhænger dog af om de kan holde på Dusan Vlahovic eller ej, da deres topscorer fra sidste sæson rygtes til vidt forskellige klubber, men primært engelske Tottenham. Kan de holde på ham tør jeg godt spå dem en markant bedre sæson end de seneste.
Nævneværdig tilgang og afgang:
Tilgang:
Afgang: Frank Ribery, Borja Valero
Roma har scoret 10 mål i deres seneste tre træningskampe og ligner et målfarligt hold, som sammenlignet med Fiorentina, har forberedt sig en anelse mere fra start grundet Conference League kvalkampen imod Trabzonspor. Jeg tror derfor på en sikker sejr til Roma.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Inter – Genoa 1 (2-0)
Inter kan fortsat ikke konkurrere med Juventus når det kommer til budgetter og skal udover at leve med salg af deres absolut største (måske ligaens) profil, Romelu Lukaku, og så købe noget mere sparsomligt ind. Romelu Lukaku var direkte involveret i 40 mål fordelt over alle turneringer, og var nøglen til Inters kedelige kontrafodbold under Antonio Conte. De kan altså ikke længere leve af hans evner og må forvente at skulle genopfinde sig selv under nyansatte Simone Inzaghi. For den neutrale seer kan det næsten kun blive for det bedre, men jeg tvivler på en lige så pletfri sæson, som den seneste. Udover Lukaku er Achraf Hakimi også færdig i klubben og her mister de stor kvalitet og en spiller, som var direkte involveret i 18 mål i 20/21. Derudover er Christian Eriksen desværre også færdig, en spiller som endte ud med at være ekstremt vigtig for Inters succes. De har til gengæld hentet forstærkninger i form af Hakan Calhanoglu, Denzel Dumfries Matteo Darmian og Edin Dzeko. De er uden tvivl det hold i Serie A, som ligger tættest på Juventus i kampen om mesterskabet, men spørgsmålet er om de med så markante afgange har en chance.
Genoa skal endnu engang forsøge at holde sig oven vande med et budget omkring midten og begrænset antal kvalitetsspillere. De har holdt fast i cheftræner Davide Ballardini, som dermed forlænger sin fjerde periode i den lille klub. De seneste par sæsoner har været historien om brumbassen, der egentlig ikke burde kunne flyve, men heldet har tilsmilet Genoa og høstet det nødvendige antal point for overlevelse. De er absolut kandidater til at rykke ned, men har hentet nogle interessante spillere i form af Zinho Vanheusden, Hernani og Salvatore Sirigu, der alle bør hæve niveauet. De har dog måtte vinke farvel til Eldor Shomurdov, som dog ikke gjorde det store væsen af sig i sidste sæson. Sæsonen er allerede gået i gang for Genoa, som med nød og næppe vandt 3-2 over Perugia i Coppa Italia, der spillede en mand i undertal efter 40 minutter. Udover den ene kamp har de blot spillet to træningskampe, hvilket må siges at være i den lave ende og grund til bekymring når det kommer til spillernes kampform. Inter er ubesejret i deres fem træningskampe op til denne sæson, og jeg kan ikke forestille mig et andet udfald end en sikker sejr til hjemmeholdet.
Rundager tror på: Inter -1,5 (AH) til odds 2,08 – SPIL HER >>*
Verona – Sassuolo X (2-2)
Verona har i de seneste to sæsoner været et af de mest stabile hold lige indtil de rammer 40 point og sikre sig en sæson mere i Serie A – herefter sker der noget med indstillingen på holdet, hvilket resultere i at de pludselig bliver gavmilde. Men med ansættelsen af Eusebio Di Francesco kan det måske ændre sig. Han overtager tøjlerne fra Ivan Juric, der har formået at skabe et solidt fundament på defensive dyder og simple offensive greb, og bliver med stor sandsynlighed nød til at forsætte ud ad samme tangent. Hans vigtigste opgave bliver derimod at holde spillerne motiveret igennem samtlige 38 kampe. De har måtte vinke farvel til Marco Silvestri, som heller ikke havde nogen prangende sæson og kan glæde sig over et flot salg af Matteo Lovato, som dog vil blive savnet i bagkæden – han erstattes af Giangiacomo Magnani fra den kommende modstander, Sassuolo. Spørgsmålet er om Verona er Juric’s hold, eller De Francesco kan videreføre de samme dyder og lægge på. Jeg tror umiddelbart de nok en gang ender i midten, men længere nede end 10. pladsen.
Sassuolo vil grundet deres smalle budget forblive en farmer klub, som skal leve på god scouting og sprudlende fodbold. Med salget af Manuel Locatelli til Juventus mister de en kæmpe profil på midtbanen, men kender jeg Sassuolo ret, har de en erstatning klar – muligvis Davide Frattesi eller Maxime Lopez. Truppen der næsten tog en plads i Europa i sidste sæson, er mere eller mindre intakt bortset fra afskeden med Locatelli, mange af deres spændende spillere er til gengæld blevet ældre og mere erfarne, hvilket betyder at det kun er et spørgsmål om tid før det næste stjerneskud stikker frem. Derudover er Francesco Caputo og Domenico Berardi fortsat på holdkortet, og så ved man at det bliver giftigt. Sassuolo vil nok engang drille de store og kæmpe en brag kamp for at komme i top-7, men med en ny cheftræner i form af Alessio Dionisi, som godt nok netop har spillet Empoli op i Serie A vil de savne Roberto De Zerbi. Verona er forfærdelige at spille imod i egen hule og jeg spår ingen gaver fra starten af sæsonen, men Sassuolo har et stærkt hold og burde kunne komme hjem fra Marcantonio Bentegodi med point. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Torino – Atalanta 2 (1-3)
Torino havde en forfærdelig 20/21 sæson, hvor de længe lignede et hold på vej ud af den bedste italienske række. Men med et budget til som minimum en plads i top-10, må der andre kødboller i mors pastaret. Det projekt skal chefkokken, Ivan Juric stå i spidsen for, hvilket jeg ikke er et sekund i tvivl om kan blive et godt match. Juric er enormt dygtig til at indkøre et velfungerende spillesystem, som uden problemer har sikret Verona en plads i top-10 to sæsoner i streg. Det skal dog nævnes at en klub som ellers har været flittige til at købe spillere har været meget stille i dette sommertransfervindue, hvor de mest interessante ansigter kommer i form af Marko Pjaca fra Juventus og målmand Etrit Berisha fra Spal, som skal erstatte Salvatore Sirigu. Det er også begrænset, hvad de har vinket farvel til, og truppen viste i den sidste halvdel af sæsonen at de godt kan være med i midten af tabellen, men sælger de Andrea Belotti er de i problemer, medmindre Simone Zaza pludselig finder ud af at han faktisk er angriber. Torino er kommet skidt for start, hvor de måtte ud i en straffesparkskonkurrence i Coppa Italia, før de sendte Cremonese ud. Det til trods for at modstanderne fik en udvisning efter 63 minutter. Det har generelt ikke været nogen god start på opstarten med nederlag til AZ Alkmaar og Rennes i de to sidste kampe.
Atalanta ligner en seriøs udfordre til Juventus og Inter i mesterskabskampen. De har styrket sig gevaldigt i bagkæden med indkøb af Merih Demiral, Matteo Lovato og Giuseppe Pezzella. Desuden har de fundet en potentiel opgradering mellem stængerne med købet af Juan Musso fra Udinese. Dermed har de styrket sig på de positioner der har været deres svageste punkt. Demiral er lidt af en satsning, da han til tider virker bindegal, men han har potentialet til at være lige, hvad Atalanta mangler – POWER. Store dele af truppens start-11 er i eller omkring deres bedste fodboldalder med undtagelse af Josip Ilicic, som alligevel rygtes videre i systemet. Det hele virker lovende for cheftræner Gian Piero Gasperini, som må på trods af et 3-1 nederlag til Juventus i den sidste testkamp bør være ved godt mod. Godt nok har de mistet Christian Romero og Pierluigi Gollini, men erstatningerne kan vise sig at være mere end rigeligt. Jeg spår dem en spændende sæson, som også selvom de måske sælger Duvan Zapata stadig vil kæmpe om mesterskabet til det sidste. Under alle omstændigheder vil de lægge ud med en sejr over Torino, der skal koncentrere sig om holdende udenfor top 7.
Rundager tror på: Atalanta -1,5 (AH) til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Empoli – Lazio 2 (1-2)
Oprykkerne Empoli får en svær start på deres tilværelse i Serie A, når Lazio kommer på besøg. Siden 2016 er det sågar blevet til fem nederlag til hovedstadsklubben. De fik til gengæld en fornuftig start på sæsonen med en 4-2 Coppa Italia sejr over LR Vicenza fra Serie B. Holdet vandt med lethed Serie B i sidste sæson under ledelse af Alessio Dinoisi, som nu har overtaget roret hos Sassuolo, så i stedet er det cheftræner Aurelio Andreazzoli, som skal forsøge at sikre overlevelse. Det er beskedent, hvad der er blevet hentet af forstærkninger, hvor det af nævneværdig karakter blot er blevet til et spændende navn, da Empoli har hentet Patrick Cutrone på en låneaftale. Udover Cutrone skal de håbe deres topangriber Leonardo Mancuso hurtigt kan vænne sig til et højere niveau. I sidste sæson blev det til 20 scoringer i ligaen samt et hattrick imod Benevento i Coppa Italia, og han kunne blive et spændende bekendtskab.
Lazio har sagt farvel til Simone Inzaghi og goddag til Maurizio Sarri, hvilket må siges at være en godkendt erstatning. Derudover har de formået at holde på Ciro Immobile, Sergej Milinkovic-Savic, Luis Alberto og Francesco Acerbi, som nok en gang skal styre slagets gang. Det er begrænset hvad de har hentet af forstærkninger, men Elseid Hysaj, Felipe Anderson og Pedro er unægtelig tre spillere, som vil styrke bredden af truppen. Derudover har de købt det unge offensive talent Luka Romero, som måske kan komme ind og skabe lidt ekstraordinært – i hvert fald på den lange bane. Lazio har ikke været sprudlende i deres opstart men har leveret fornuftige resultater og må forventes at blande sig i kampen om en plads i top-4 udelukkende pga Sarri og de fire nøglespillere. Det burde også blive en perfekt start for hovedstadsklubben, som jeg forventer tager en sejr i første runde.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Bologna – Salernitana 1 (3-2)
Bologna spillede en mere eller mindre ligegyldig sæson i 20/21, hvor det blot blev til overlevelse. De skal dog havde ros for at være garant for underholdning og med det transfervindue de indtil videre har haft, lover det godt for den kommende sæson. De har sikret sig Musa Barrow og Adama Soumaoro permanent, men har desuden forstærket sig både i angrebet med store stærke Marko Arnautovic, samt i bagkæden med køb af Kevin Bonafazi. Desuden har de satset ungt med 16-årige Kacper Urbanski, som kan vise sig at blive ganske interessant skulle han få chancen. Det er dog ingen hemmelighed at Roberto Soriano bliver alt afgørende for deres succes i denne sæson, da midtbanegeneralen skal sørge for stabilitet og gode arbejdsbetingelser for blandt andet Barrow, men måske også Andreas Skov Olsen. Bologna fik en forfærdelig start på sæsonen, da de for nyligt blev sendt ud af Coppa Italia med cifrene 4-5 til Ternana, som kunne havde været foran med tre mål efter tyve minutter, hvis ikke det var for et brændt straffespark – De kan dog trøste sig ved at Arnautovic, Soriano og Riccardo Orsolini kom på tavlen.
Salernitana ligner en stensikker nedrykker. Budgettet er forfærdelig lavt, men har dog hente en interessant spiller på en låneaftale i form af Simy, der i sidste sæson høvlede basser ind for Crotone. Skal de havde noget ud af sæsonen skal han være i hopla, men han var ikke tilstrækkelig for Crotone og Salernitana ligner et svagere hold. Modsat Bologna fik de dog en perfekt start på sæsonen med en sikker 2-0 sejr over Reggina i Coppa Italia og kan måske leve højt på deres sejrrige sæson i Serie B. Skal de havde point på udebane kan det meget vel blive imod en til tider tvivlsom defensiv præstation hos Bologna. Det vil dog overraske voldsomt, hvis de skulle hive noget som helst med hjem fra Stadio Renato Dall’Ara – Bologna tager en sejr med potentielt set mange mål involveret.
Rundager tror på: Bologna + Over 2,5 mål til odds 2,50 – SPIL HER >>*
Udinese – Juventus 2 (0-2)
Udinese har endnu en sæson solgt deres bedste spiller uden at reinvestere i truppen. I denne omgang er det Rodrigo de Paul og Juan Musso, som har forladt et hold, som ikke rigtig rykker nogen steder. Deres solide bagkæde er dog fortsat intakt samtidig med at Roberto Pereyra i samspil med Ignacio Pussotto og Stefano Okaka kan skabe lidt problemer. Går Udinese ikke ud og køber ind kan cheftræner Luca Gotti godt forvente endnu en sæson, hvor det må kæmpe med næb og klør for overlevelse i Serie A. Gotti har det også med at skabe mirakler og er kommet godt for land med en sikker 3-1 sejr over Acoli i Coppa Italia – her scorede Pereyra blandt andet to gange. Deres træningskampe har været af svingende karakter med et kæmpe 4-1 nederlag til Lens og en kneben 1-0 sejr over Empoli. Kan de slå holdene på niveau med Empoli skal det nok blive til overlevelse, men heller ikke mere og det er ved at være noget besynderligt at følge Udinese gå i opløsning.
Juventus skal tilbage på toppen og det kan kun gå for langsomt. De havde en langt fra godkendt sæson 20/21 og det resulterede i fyringen af Andrea Pirlo og genansættelsen af Massimiliano Allegri, som er et sikkert kort til en Scudetto. Truppen er mere eller mindre intakt i forhold til sidste sæson, hvor det til gengæld er blevet til en heftig tilgang af Manuel Locatelli fra Sassuolo. Men udover Locatelli har det været et stille transfervindue, som blot at budt på tilgang af 19-årige Kaio Jorge, som vi ikke kan forvente skal være en del af jagten mod et nyt mesterskab. Det må dog forventes at spillere som Weston McKennie, Dejan Kulusevski og Federico Chiesa kun er blevet bedre. Hvis deres seneste træningskamp er en indikation af styrkeforholdet, lover det også godt for storfavoritterne, da de besejrede Atalanta 3-1. Udinese får en svær sæson, hvorimod Juventus er stensikre favoritter til mesterskabet og vil gøre alt for at komme godt fra start, derfor forventer jeg en sikker sejr til gæsterne.
Rundager tror på: Juventus -1,5 (AH) til odds 2,39 – SPIL HER >>*
Napoli – Venezia 1 (2-1)
Napoli har holdet til at ende i top-4, men skal gøre det med en ny træner ved roret, Luciano Spalletti. Den rutinerede træner har ikke været i arbejde siden sæson 18/19, men hans store erfaring og evne til at vinde fodboldkampe har været nok til at Napoli ville satse på ham. De har ikke haft noget særligt at snakke om når det kommer til salg og indkøb, men truppen er også enormt stærk. Rygterne om salg af Lorenzo Insigne og/eller Kalidou Koulibaly kan dog svække dem gevaldigt og kan være afgørende for sæsonen. De har haft en pletfri forberedelse på sæsonen med lutter sejre i træningskampene og sågar et 0-3 resultat imod Bayern München. Ydermere har Victor Osimhen haft en målrig opstart med otte scoringer, og kan de holde ham i gang uden lange skadespauser bliver de svære at konkurrere imod – som i helt umulige.
Venezia har muligvis den flotteste kamptrøje i verden og en bevinget løve på deres klublogo, og dermed er jeg solgt. Derudover har de modsat Salernitana og Empoli investeret i truppen med køb af Gianluca Busio, Tanner Tessmann, Arnor Sigurdsson og Mattia Caldara, som alle må forventes at forstærke start-11 og bænken. Det er et forholdsvis ungt mandskab, som kom langsomt for land med en sejr efter straffesparkskonkurrence imod Frosinone i Coppa Italia. Derudover er det blevet til to sejre og en uafgjort imod Groningen, Twente og Utrecht, hvilket må siges at være fornuftige resultater taget modstanden i betragtningen. Er det på nogen måde retvisende for deres styrke har de en seriøse mulighed for at blive oppe. De skal dog ikke forvente de store chancer for point i den første runde og derfor vil det overraske mig gevaldigt, hvis ikke værterne tager en sejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,25 – SPIL HER >>*
Cagliari – Spezia 1 (2-1)
Cheftræner Leonardo Semplici skal forsøge at levere en noget mere overbevisende sæson end 20/21, hvor det noget nær kostede Cagliari en nedrykning. Det til trods for at budgettet er til markant mere, men intet klikkede for øboerne, som derfor har hentet forstærkninger i Kevin Strootman og Dalbert som skal skabe et mere stabilt grundlag. Rygterne og dygtige Nahitan Nandez fylder til gengæld en del og vil være en kæmpe svækkelse af et hold, som har meget at skulle bevise. De sørgede også for sikkert at gå videre i Coppa Italia med en 3-1 sejr over Pisa, hvorimod deres træningskampe har været noget mindre lovende. Her er det blandt andet blevet til nederlag imod Mallorca og Augsburg på henholdsvis 1-0 og 3-1. De bør gå efter en solid plads i midten, men det kræver mere stabilitet fra blandt andet Joao Pedro, Marko Rog og Diego Godin.
Spezia er unægtelig iblandt kandidaterne til at rykke ned, men skal dog have ros for deres aktivitet på transfermarkedet. Låneaftalerne med Viktor Kovalenko og Ebrima Colley kan gå hen og give dem den ekstra kvalitet de manglende i sidste sæson. Colley scorede blandt andet i Spezias Coppa Italia sejr på 1-3 over Pordenone. Derudover har de hentet et spændende ungt talent, Aimar Sher. En af årsagerne til deres overlevelse var dog fantomsejre over topholdene, hvilket jeg ikke kan forestille mig vil fortsætte i 21/22. Specielt ikke med en så uerfaren cheftræner som Thiago Motta. Det er en stor satsning at give ham nøglerne til Fiat Pandaen. Jeg kan ikke se andet for mig end en nedrykning til Spezia, som ellers gjorde et positivt indtryk i sidste sæson. Cagliari får en blid start på sæsonen og hiver en pligtsejr i hus.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Sampdoria – AC Milan 2 (0-1)
Roberto D’Aversa er blevet den nye cheftræner. Ikke umiddelbart noget solidt valg, da han i sidste sæson stod i spidsen for Parma og høstede et pointsnit på 0.35 i 23 kampe. Ikke meget er sket med truppen, som fortsat huser Mikkel Damsgaard, en spiller de fleste af os bør forvente en masse spændende fra i de kommende år – det kan næsten kun være et spørgsmål om tid før han er videre i programmet. Sampdoria levede højt på Ranieris 4-4-2 system, noget som D’Aversa formegentlig vil afvige fra og forsøge at implementere et markant mere offensivt udtryk, og her tvivler jeg på at de har truppen til en gentagelse af sidste års imponerende 9. plads. Det virker helt umuligt når vi snakker bærende kræfter i form af Fabio Quagliarella og Antonio Candreva. Jeg spår dem en placering tæt på nedrykningsstregen.
AC Milan overraskede de fleste i sidste sæson med deres flotte 2. plads. og havde det ikke været for et hav af skader kunne de måske havde været tættere på et mesterskab. De har også forsøgt at forstærke sig på bredden ved køb af blandt andet Olivier Giroud og Fode Ballo-Toure samtidig med at de har måtte erstatte Gianluigi Donnarumma med Mike Maignan. Derudover vil de mangle Hakan Calhanoglu, som smuttede ganske gratis til konkurrenterne fra Inter Milan. Her må det forventes at Brahim Diaz, der er blevet hentet mere eller mindre permanent fra Real Madrid skal tage over. AC Milan har haft en grundig forberedelse op til sæsonen med træningskampe imod Panthinaikos, Real Madrid, Valencia og Nice, som har ført til en sejr, to uafgjorte og et nederlag. Det skal dog nævnes at de startede forberedelserne med en 5-0 sejr over Modena, hvor blandt andet Diaz scorede det første mål. AC Milan har fortsat Zlatan Ibrahimovic i stalden og så længe han føler sig frisk, kan han domminere i en hver fodboldkamp, men meget afhænger af, hvilken sæson han får. Derfor er det svært at spå om, hvilken sæson det bliver for Milan, jeg vil dog blive overrasket, hvis de ikke kæmper om en plads i top-4. Det bliver en lige åbningskamp for de to mandskaber, men jeg tror gæsterne løber med sejren.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.




