Rundager: Sådan ender Serie A 2026/2027
Inter er favoritter til at tage mesterskabet igen, men Napoli, Juventus, Milan og Roma er ikke langt efter – eller er de? Michael Rundager er klar med sæsonoptakten til Serie A 2026/2027.
Inter favoritter til ny Scudetto
Hvad der har føltes som verdens længste sommer er endelig forbi, og nu kan vi igen nyde en omgang lækker Calcio.
Selv om transfermarkedet ikke er lukket i endnu, har vi allerede fået nogle spændende indikationer fra flere af klubberne. Der er nogle store overraskelser, og dem som måske føler sig ganske trygge ved deres setup fra sidste sæson.
Foruden spillerhandler har flere klubber også forsøgt at optimere på trænerposten, og det kan være den helt afgørende faktor i jagten på succes. Specielt Napoli og Atalanta tror på gode gamle travere, hvor nogle af de største Scudetto-kandidater måske findes i stabiliteten.
Intet står hugget i granit, men en ting er sikkert – det bliver en klasse-sæson!
Spil på Serie A
Nr. 1: Inter Milan
De forsvarende mestre sluttede sidste sæson af med et forspring på 11 point ned til Napoli, og truppen har endnu ikke lidt katastrofale tab. Denzel Dumfries er solgt til Real Madrid og Davide Frattesi sendes videre til Lazio, alt imens de mister en del rutine i Francesco Acerbi, Yann Sommer, Stefan de Vrij og Matteo Darmian.
Omvendt har de hentet fornuftige erstatninger i Djed Spencer (Tottenham), John Stones (Manchester City), Manuel Akanji (Manchester City), Ivan Provedel (Lazio) og Alexander Stankovic (Club Brugge).
Derudover sidder Cristian Chivu fortsat og svinger taktstokken, hvilket giver dem stabilitet og genkendelighed. Ingen anden trup i Serie A kan måle sig med deres hverken på topniveau og bredde, men det kan selvfølgelig ændre sig undervejs. Ikke desto mindre er de holdet, resten af ligaen skal forsøge at overhale.
Nr. 2: Juventus
Ligesom Inter har Juve holdt fast i Luciano Spalleti, som har haft et ganske fornuftigt transfervindue indtil videre. Specielt indkøbet af Randal Kolo Muani (PSG) er spændende, men Jhon Lucumi (Bologna), Zeki Celik (AS Roma), Jeff Ekhator (Genoa) og Kerim Alajbegovic (Bayern Leverkusen) kan også bringe noget til mandskabet.
De har vinket farvel til Dusan Vlahovic, Timothy Weah og Filip Kostic, men foruden førstnævnte kommer de let uden om disse tab. Champions League var også en turnering, de måtte vinke farvel til efter sidste sæsons sjetteplads, og det kan blive deres fordel i denne sæson, da de får lettere ved at dosere og rotere i Europa League.
Spalleti har fået mere tid til at implementere sit system, og kan han holde Bremer skadesfri, bliver de frygtelige at spille imod. Derfor forventer jeg, at de vil presse Inter i toppen af tabellen og snuppe en andenplads.
Nr. 3: Como
Det er lykkes sidste sæsons overraskende fjerdeplads at holde på både Cesc Fabregas og deres profiler, samtidig med de har haft et solidt transfervindue. Trevor Chalobah (Chelsea), Yan Couto (Dortmund), Luis Milla (Getafe) og Mattia Liberali (Catanzaro), er nogle af de mest interessante signings.
De har godt nok sagt farvel til Yannik Engelhardt og Sergi Roberto som de mest fremtrædende afgange, men holdet står knivskarpt og ligner et hold, der er parat til at etablere sig i toppen af Serie A.
Det, som kan give udfordringer i denne sæson, er deres deltagelse i Champions League, som er et nyt kapitel i klubbens historie. Bredden er der til at rotere, men deres unge dygtige offensive spillere, Assane Diao, Jesus Rodriguez, Jaydan Addai og Martin Baturina, bør alle være navne, der blot er blevet bedre.
Nr. 4: AC Milan
Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal mene om Ruben Amorim som cheftræner i Milan, men hans tid i Sporting taler for, at han kan levere varen.
De har sendt en del spillere videre, men de har flottet sig med den dyre signing af Goncalo Ramos (PSG) og bringer samtidig en potentiel supersigning i Mario Gila, der var et af de få lyspunkter hos Lazio i sidste sæson.
Milan står med et stærkt mandskab, der blot mangler en træner med mod på mere, end hvad Allegri stod for i sidste sæson. Derfor tror jeg, de forbedrer sidste sæsons femteplads.
Nr. 5: AS Roma
Selvom Gian Piero Gasperini sikkert ikke er ovenud lykkelig over transfervinduet indtil nu, så er de trods alt kommet ud af det forstærket. Nahuel Molina (Atletico Madrid), Santiago Castro (Bologna), Daniele Ghilardi (Verona) og Konstantinos Koulierakis (Wolfsburg) skal udfylde tabet af Marash Kumbulla, Artem Dovbyk, Zeki Celik, Angelino og Stephen El Shaarawy.
Derudover har de selvfølgelig bundet sig fast til målræven Donyell Malen (Aston Villa), som næppe er færdig med at score mål. Gasperini ved, hvordan man sætter et vindende hold sammen, men det er aldrig stabilt nok, og med Champions League på programmet tror jeg ikke, de kan følge med i top 4.
Nr. 6: SSC Napoli
Jeg ved ikke, om jeg skal skrive meget mere, end at et halvfesent transfervindue og en fejlcasting til cheftrænerposten kommer til at koste dem en plads i top 4. Rasmus Højlund fortsætter, nu permanent, og så har de fisket en brasilianer ind i form af Alisson Santos (Sporting), men ellers er der ikke meget at danse på bordene over.
De har ikke overraskende sagt farvel til Romelu Lukaku, samtidig med at Miguel Guiterrez, Alessandro Zanoli, Giovanni Simeone, Juan Jesus og Alessio Zerbi er sendt videre – alle fyld til bredden.
Det bliver afgørende at følge dem til dørs i dette transfervindue, da de kan risikere at måtte slippe Frank Anguissa, der rygtes til Sunderland, men de bliver også nødt til at handle ind. Lige nu ligner det en skuffende sæson for Napoli.
Nr. 7: Atalanta BC
Det er aldrig sundhedstegn, når en klub fyrer to trænere i forbindelse med den samme sæson, og det er netop, hvad Atalanta gjorde i 25/26. Raffaele Palladino var den seneste til at få kniven, og nu henter de så, hvad jeg ikke er overbevist om bliver et godt match i Maurizio Sarri.
Der har til gengæld været noget mere stille i omklædningsrummet, hvor transfervinduet ikke har ramt dem synderligt. De siger goddag til Thomas Kristensen (Udinese) og Gianluca Gaetano (Cagliari), alt imens de ikke siger farvel til noget markant i forhold til truppen fra sidste sæson.
Det lugter ikke ligefrem af fremgang, og derfor tror jeg, de vil gentage sidste sæsons syvendeplads, og måske skal vi forberede os på endnu et trænerskifte undervejs.
Nr. 8: Fiorentina
En katastrofal sæson 25/26 skal udvaskes, og det har Fiorentina tænkt sig at gøre via et heftigt transfervindue. De har hentet stort og bredt, men af interessante navne er Marco Brescianini (Atalanta) på en permanent aftale, Arthur Atta (Udinese), Radu Dragusin (Tottenham), Viery (Gremio), Christ Inao Ouali (Trabzonspor), Joao Mario (Juventus), Mateo Pellegrino (Parma) og Franco Mastantuono.
De har mere eller mindre hentet et helt nyt hold, og det savnede jeg fra sidste sæson. De har sagt farvel til Lucas Beltran og Robin Gossens, som ikke blev nogen stor succes, og derfor giver det god mening. Der går dog rygter om, at de potentielt skal sige farvel til Moise Kean, og den kan gøre ondt.
De kommer helt sikkert til at tage et kæmpe spring væk fra sidste sæsons 42 point, og den nye mand, Fabio Grosso, er slet ikke et dumt bud på den rette til opgaven.
Nr. 9: Bologna
Bologna endte i ingenmandsland i sidste sæson, og jeg har ikke de store forventninger til, at de kan komme i nærheden af toppen igen. De vinker farvel til Santiago Castro og Jhon Lucumi, men de forstærker sig også med Artem Dovbyk (AS Roma), Tommaso Pobega (AC Milan), Roberto Piccoli (Fiorentina) og Mikel Amondarain (Club Estudiantes).
Ingen af dem vælter mig bagover på stolen, men de har potentialet til at skabe stabilitet og levere en masse mål. Det mest interessante er uden tvivl deres nye cheftræner, Domenico Tedesco, der har det med at skabe succes på relativt kort tid. Jeg tror bare ikke, de kan følge med resten af toppen.
Nr. 10: Udinese
Klassens tunge dreng leverede en flot 10. plads i sidste sæson, og jeg har på fornemmelsen, at de har opskriften på en gentagelse. Kosta Runjaic har skabt et stærkt fundament omkring fysiske spillere, der elsker at løbe stærkt på en bolderobring, og det gør ondt på alle hold.
De har sagt farvel til et par profiler i Arthur Atta, som dirigerede omstillingerne, og Thomas Kristensen, som var med til at starte dem. Derfor forventer jeg ikke, at de har lagt på, og det er altid svært at spå om den norditalienske klubs fremfærd, da de lever af at opfinde nye spillere, men en sikker plads i midten ligger i kortene.
Nr. 11: Lazio
Der er ikke meget at juble over i hovedstaden, i hvert fald ikke hvis man holder med Lazio. Udsalget fortsætter med exit af Ivan Provedel, Mario Gila, Pedro, Elseid Hysaj og Tomas Basic. Ingen verdensstjerner, men dem har de heller ikke mange af.
Til at styrke en i forvejen smal trup, der virker tyndslidt og uinspireret, har de hentet Davide Frattesi (hvis de da får lov), Bruno Galassi (Real Madrid), Danilho Doekhi (Union Berlin) og Alfonso Pedraza (Villarreal). Det er kun Frattesi, de har lagt en lille mønt for i en låneaftale, og dermed fortsætter de drøje tider i transfervinduet.
Ydermere er de gået med et håbløst valg til cheftrænerjobbet, hvor lunefulde Gennaro Gattuso skal forsøge at bevise sit værd som træner. Jeg har ikke de store forventninger til andet end mere kaos og ligegyldighed for Lazio, og derfor ender de længere nede i tabellen end sidste sæsons niendeplads.
Nr. 12: Parma
Hvis Carlos Cuesta er så dygtig en træner, som jeg tror, han er, vil Parma tjekke ind til den nye sæson endnu skarpere på konceptet. Derudover er de kommet ud af transfervinduet med mere bredde og potentielt stærkere, specielt hvis El Bilal Toure (hentet fra Atalanta BC) rent faktisk rammer sit topniveau.
De er modbydeligt svære at møde på udebane, da deres defensive struktur og evner til at straffe på kontra ligger på et højt niveau. Så Cuesta skal bygge på i de kampe, hvor boldbesiddelsen ligger til deres favør, og det, forventer jeg, kommer til at ske.
Nr. 13: Sassuolo
Sidste års positive overraskelse, Sassuolo, får svært ved at gentage succesen, da de siger farvel til Fabio Grosso og satser med Alberto Aquilani, der skal have en stejl læringskurve.
De har forsøgt at hæve niveauet en smule med Benja Dominguez (Bologna), Arjianet Muric (Ipswich Town), Rafa Obrador (Benfica) og Sebastian Walukiewicz (Torino). Men de har sagt farvel til Tarik Muharremovic, Ruan og Filippo Romagna, som ikke bare erstattes.
Domenico Berardis fysik har også skrantet en del de sidste par sæsoner, og han bliver afgørende for deres succes. Derfor tror jeg ikke, de vil kravle op men nok nærmere en smule ned af stigen og lande blødt i midten.
Nr. 14: Genoa
Genoa har været meget aktive i transfervinduet, samtidig med de kan bygge videre på Daniele De Rossis solide fundament fra sidste sæson. De har dog sendt Jeff Ekhator videre til Juventus, og både Ruslan Malinovskyi og Caleb Ekuban er fortid i klubben.
I stedet har de hente interessante spillere, som Hamed Traore (Marseille), Lorenzo Colombo (AC Milan), Djibril Sow (Sevilla) og David Puzcka (Juventus). Det er tydeligt, at de forsøger at bygge noget langsigtet op, og derfor tror jeg heller ikke, de vil flyve opad i tabellen men ligge nogenlunde komfortabelt.
Nr. 15: Torino
Hvis en klub kunne være indbegrebet af at kigge på maling tørre, så tror jeg, Torino er det. Det er ikke, fordi de ikke forsøger sig på transfermarkedet, men der er evigt langt til tiderne, hvor de gerne ville blande sig i toppen.
Alligevel må det føles som et stort job for den unge Ignacio Abate, der skal navigere i seniorfodbold på et noget højere niveau, end hvad han har været vant til. Jeg kan egentlig godt lide valget, da det tyder på et ønske om at starte noget nyt op, men jeg har svært ved at se dem skabe noget interessant i denne sæson.
Nr. 16: Cagliari
Det virker, som om Fabio Pisacane har formået at skabe optimisme og fodboldglæde på Sardinien. Derfor har jeg dem heller ikke for alvor involveret i nedrykningsspillet, men jeg har også svært ved at se dem længere oppe i tabellen.
De har haft et relativt aktivt transfervindue, men der er ikke kommet noget kæbe-droppende indenbords. Mest opsigtsvækkende er nærmere salget af Gianluca Gaetano, der på ny skal forsøge sig på en højere hylde. Derudover har de sagt farvel til en hulens masse rutine i Andrea Belotti og Leonardo Pavoletti.
Nr. 17: Venezia FC
Italiens svar på Lyngby Boldklub skal findes i Venedig, hvor Venezia igen skal forsøge at overleve i Serie A. De har ikke haft meget held med det, men de kommer op efter en suveræn sæson i Serie B, hvilket som regel medfører en god start på tilværelsen efter en oprykning.
Ydermere har de lært af forrige sæsoner og har allerede investeret relativt tungt i sommerens transfervindue. Her har de hentet Simon Sohm (Fiorentina), Redouane Halhal (Mechelen), Akor Adams (Sevilla), Albion Rhamani (Sparta Prague), Armel Bella-Kotchap (Verona) og Toma Basic (Lazio) samt yderligere tre potentielt spændende spillere.
Til at finansiere alle de køb har de så sendt Issa Doumbia, Hans Nicolussi og Michael Svoboda videre, så de er ikke uden tab, men jeg tror, de står stærkt nok til overlevelse.
Nr. 18: Lecce
Jeg har svært ved at se den gå for Lecce, der i mere eller mindre hele sæson 25/26 balancerede mellem overlevelse og dødsstødet. De har ikke for alvor gjort noget ved det faktum, at deres mandskab er skræddersyet til Serie B, men de har dog hentet en enkelt offensiv i form af Willem Geubbels (Paris).
De kommer dog til at skulle sige farvel til Lameck Banda, som til tider har været deres eneste trussel offensivt, så det hele går op, og dermed går det ned for Lecce. Der skal mirakler til, og det er ikke noget, Eusebio Di Francesco er i stand til at levere.
Nr. 19: Frosinone
Frosinone var lige ved at lave en overraskelse i forrige sæson, men efter en stærk start gik det galt. Stammen i truppen blev skiftet ud med lejesvende i vintertransfervinduet, og den fejl vil de ikke begå igen, så ledelsen har haft travlt i dette transfervindue.
Alessio Zerbin (Napoli), Romano Schmid (Werder Bremen) og Aleksa Terzic (Salzburg) er nogle af de navne, som er værd at nævne. De har samtidig ikke sagt farvel til nogen, som ikke kan undværes.
Oprykkerne var kun et point fra at vinde Serie B, så de kommer også med en vindermentalitet, men nedrykningskampen er hård, og der er mange bejlere til en midterposition i tabellen, som efterlader kampen om overlevelse til få.
Nr. 20: Monza
Jeg ser uden tvivl Monza som værende den svageste trup i Serie A, og de vil få det ekstremt svært. Specielt hvis de sætter deres lid til, at Patrick Cutrone (Como) skal score det antal mål, der skal til.
En ung spiller som Jay Robinson (Southampton), Ebenezer Akinsanmiro (Inter) eller Gustavo Varela (Benfica B), kan selvfølgelig skabe en overraskelse, men jeg har svært ved at se dem klare mosten.
En ting er dog sikkert, og det er, at Ivan Juric ikke har overtaget holdet for at vinde fodboldkampe – det er for at holde nullet og håbe på det bedste, og det kan også noget som oprykker. De bliver ikke lette at slå, men de kommer heller ikke til at vinde mange kampe.
Rundager: Slutstillingen for Serie A 2026/2027
- Inter Milan
- Juventus
- Como
- AC Milan
- AS Roma
- SSC Napoli
- Atalanta BC
- Fiorentina
- Bologna
- Udinese
- Lazio
- Parma
- Sassuolo
- Genoa
- Torino
- Cagliari
- Venezia FC
- Lecce
- Frosinone
- AC Monza
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
