Roma – Cagliari: Odds og optakt den 5. februar 2024
Den nye Roma-træner De Rossi er startet ud med to sejre i de to første kampe. Bliver det til tre på stribe hjemme mod bundholdet Cagliari? Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Roma – Cagliari. Der er kampstart mandag d. 5. februar 2023 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Dybala og Pellegrini stod for målene, da Roma i mandags besejrede Salernitana med 2-1. Foto: IMAGO/Cesare Purini
Roma – Cagliari: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Matteo Marcenaro
Stadion: Stadio Olimpico, Roma
Vejret: 10°, svag vind
Roma – Cagliari
Træerne vokser ikke lige ind i himlen for De Rossis Roma. Pointhøsten er der godt nok ikke en finger at sætte på med to sejre ud af to mulige, det spillemæssige lader til gengæld fortsat en del tilbage at ønske.
Romerne spillede en rigtig god 1.halvleg mod Verona i De Rossis debut, men 2.halvleg var rigtig skidt. Og det samme var seneste kamp mod Salernitana, hvor der igen måtte kæmpes hårdere end forventet for at få de 3 point i land. Men… Sejre giver selvtillid og selvtillid giver sejre, og det er godt nyt for hjemmeholdet, som fortsat holder håbet om en top-4 placering i live.
Mandag gælder det for tredje kamp i streg et opgør mod et hold fra bunden af rækken, når Cagliari med den romerske trænerlegende Claudio Ranieri i spidsen gæster Stadio Olimpico. Sardinerne frister en tilværelse lige under nedrykningsstregen, men er á point med både Udinese og Verona over dem. Håbet om overlevelse lever, men udebanestatistikken er bekymrende, og derfor dufter det heller ikke ligefrem af point mandag aften.
Roma: Skader og karantæner
Edoardo Bove Hjerteproblemer Ukendt |
Ebrima Darboe Fodskade Vides ikke |
Cagliari: Skader og karantæner
Leonardo Pavoletti Knæskade Slut juli 2025 |
Forventede startopstillinger Roma – Cagliari
3Dean Donny Huijsen |
19Zeki Celik |
20Renato Sanches |
22Houssem Aouar |
35Tommaso Baldanzi |
43Rasmus Kristensen |
52Edoardo Bove |
59Nicola Zalewski |
60Riccardo Pagano |
61Niccolo Pisilli |
63Pietro Boer |
67Joao Costa |
99Mile Svilar |
Odds på Roma – Cagliari
Bookmakerne har Roma som favoritter.
Odds-forslag: Endelig en komfortabel sejr til De Rossi og co.
Der har været gang i svingdøren hos Roma i det seneste døgns tid, hvor Belotti og Kumbulla er skiftet væk, og hvor Angelino og stortalentet Baldanzi er kommet til i et forsøg på at give De Rossi de rigtige værktøjer til mere offensiv og boldbesiddende fodbold end tilfældet var under Mourinho. Spændende!
Der har tydeligvis været spillemæssige ændringer med De Rossi på trænerbænken, men trods høj boldbesiddelse senest mod Salernitana, skete der simpelthen for lidt offensivt. Det kommer unægteligt til at tage lidt tid før romerne for alvor for den nye spillestil inden under huden. To sejre ud af to mulige er det dog blevet til, og jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke også skulle blive til tre på stribe mandag aften.
Cagliari er nemlig et udpræget hjemmehold. Hjemme på Sardinien er det blevet til 15 point i 11 kampe, mens det på fremmed græs kun er blevet til 3 point ud af 33 mulige. Kun Frosinone har hentet lige så få point på udebane i denne sæson.
Roma er som regel stærke hjemme på Olimpico, og selvom de stadig har visse udfordringer, regner jeg med, at de for første gang under De Rossi henter en klar sejr. Ligesom tilfældet var det i det omvendte opgør på Sardinien, hvor Roma vandt 4-1.
Roma – Cagliari: Statistik, topscorer og H2H
- Roma er nummer 5 i Serie A med 35 point.
- Romas statistik er på 10-5-7 og målscoren 36:26.
- Romelu Lukaku er topscorer for Roma med 9 mål.
- Cagliari er nummer 18 i Serie A med 18 point.
- Cagliaris statistik er på 4-6-12 og målscoren 21:38.
- Rutinerede Leonardo Pavoletti er topscorer for Cagliari med 4 mål.
- Roma hentede en sikker 4-1 sejr i sæsonens første indbyrdes opgør på Sardinien.
Expected Goals: Roma vs. Cagliari – de seneste tre kampe:
Roma | Resultat | xG | Cagliari | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Salernitana – Roma | (1-2) | 1,67 – 1,39 | Cagliari – Torino | (1-2) | 3,22 – 2,01 |
Roma – Verona | (2-1) | 1,19 – 1,18 | Frosinone – Cagliari | (3-1) | 1,82 – 0,72 |
Milan – Roma | (3-1) | 2,11 – 1,68 | Cagliari – Bologna | (2-1) | 0,13 – 0,84 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Roma – Cagliari spilles mandag den 5. februar 2024 klokken 20:45.
Roma – Cagliari spilles på Stadio Olimpico, Roma