Milan – Roma: Odds og optakt den 8. januar 2023
Rundens brag fra Serie A ruller over skærmen søndag aften, når Milan tager imod Roma hjemme på San Siro. 6 point adskiller de to klubber, som indtager henholdsvis 2. og 6.pladsen. Der er lagt i kakkelovnen til en intens forestilling! Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Milan – Roma. Der er kampstart søndag d. 8. januar 2023 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Play.
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.
AC Milan – Roma: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Davide Massa
Stadion: San Siro, Milano
Vejret: 7°, svag vind og heldagsregn
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Bildbyrån
AC Milan – Roma: Skader, karantæner og startopstillinger
Så ruller kuglen igen i Serie A! Søndag aften løber rundens brag af stablen i Milano, når AC Milan hjemme på San Siro tager imod Roma. Begge klubber kom godt ud af starthullerne i onsdags, hvor den stod på pligtsejre over henholdsvis Salernitana og Bologna. Toppen af den bedste italienske række er tæt efter 16 spillerunder, og både Milan og Roma er fortsat med, hvor det er sjovt. 6 point adskiller Milan på 2.pladsen fra Roma på 6.pladsen, så der skal nok blive smæk på i denne duel.
De forsvarende mestre fra Milano er for tredje sæson i streg med hvor det er rigtig sjovt. Efter en del magre år er den italienske storklub i de to seneste sæsoner endt som henholdsvis 2’er og 1’er i Serie A, hvor de i skrivende stund også er nærmeste forfølger til Napoli på 1.pladsen. Piolis mandskab spillede en stærk kamp mod upåagtede Salernitana senest, men manglede i den grad skarphed foran kassen, hvorfor der til sidst endte med at blive en smule spænding om udfaldet, da Salernitana fik reduceret til 2-1. Sejren blev dog hevet i land helt fortjent, og da Napoli samtidig tabte topbraget mod Inter, fik Milan altså en perfekt start på det nye år. Milan døjer med en del skader til dette opgør, men på nær målmand Maignan, så er det ikke mange af dem, som er faste startere. Derfor er hjemmeholdet også klare favoritter her mod Roma, som de har besejret i de tre seneste indbyrdes opgør.
Roma fortsatte i onsdags i samme bekymrende spor som inden VM. Romerne vandt ganske vidst hjemmekampen mod Bologna, men helt uden at imponere. En tidlig straffesparksscoring fra Pellegrini var alt hvad romerne havde at byde på, og i de resterende 85 minutter stod den på intetsigende fodbold med defensiv organisation for øje. Mourinhos Roma forsvarer sig faktisk meget godt, men offensivt er der meget lidt, som fungerer, hvorfor de fleste af de kun 19 scoringer i ligaen da også er kommet fra standardsituationer. Gæsterne mangler fart, ideer og en klar offensiv plan, men bliver i ny og næ reddet af genialiteter fra Dybala, som fremstår som et lille lys i mørket. Romerne vinder dog de fleste af de kampe som de skal vinde, og derfor hænger de stadig på i kampen om Champions League-billetter. Roma råder i modsætning til Milan over en stort set skadesfri trup, dog er Mourinho i karantæne(surprise). Men måske fraværet af portugiseren ikke er så tosset, da afløseren Salvatore Foti har vundet fire ud af fire kampe som indpisker på sidelinjen.
AC Milan: Skader og karantæner
Messias (Kant, Reserve) – Skadet
Divock Origi (Angreb, Reserve) – Skadet
Zlatan Ibrahimovic (Angreb, Reserve) – Skadet
Ante Rebic (Angreb, Reserve) – Skadet
Alessandro Florenzi (Back, Reserve) – Skadet
Mike Maignan (Målmand, Fast) – Skadet
Rade Krunić (Midtbane, Reserve) – Skadet
Fodé Ballo-Touré (Back, Reserve) – Skadet
Roma: Skader og karantæner
Andrea Belotti (Angreb, Reserve) – Skadet
Forventede startopstillinger AC Milan – Roma
Odds på AC Milan – Roma
Milan sidder på favoritværdigheden i opgøret.
Odds-forslag: Endnu en hjemmesejr til Milan
Rundens brag fra Serie A har en klar favorit i Milan, som bliver ved at holde et utroligt stabilt niveau i den hjemlige liga. Den italienske storklub har vundet 7 af sæsonens hidtidige 8 hjemmekampe, mens de i har gjort rent bord i de seneste tre indbyrdes møder med Roma. Hjemmeholdet er godt nok ramt af en del fravær til opgøret, men det går mest af alt udover bredden.
Med mine gulrøde Roma-briller på, havde jeg håbet på en ny og frisk start for Mourinhos mandskab i 2023, men kampen mod Bologna viste ingen tegn på forbedring. Defensiven står solidt, men der bliver bragt alt for lidt offensivt, og uden nogle reelle hurtigløbere til at køre omstillinger, er jeg bange for, at Roma får langt op til Milans mål.
Roma har det med at overraske mig, når troen på point er lavest, som med sejren ude over Inter, men det dufter altså kraftigt af en hjemmesejr søndag aften. Milan er bedre end Roma på de fleste parametre, og især venstresiden med Hernandez og Leao kunne godt komme til at drive gæk med romernes bagkæde. Anbefalingen lyder på Milan-sejr.
AC Milan – Roma: Statistik, topscorer og H2H
- Milan er nummer 2 i Serie A med 36 point. Statistikken er på 11-3-2 og målscoren 31:16
- Roma er nummer 6 med 30 point. Statistikken for gæsterne er på 9-3-4 og målscoren 19:14
- Rafael Leao er topscorer for Milan med 7 scoringer i Serie A.
- Hos Roma er det Paulo Dybala, som topper listen med 5 kasser.
- Milan har vundet de tre seneste opgør mod Roma.
Expected Goals: AC Milan vs. Roma – de seneste tre kampe:
Milan | Resultat | xG | Roma | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Salernitana – Milan | (1-2) | 0,82 – 2,38 | Roma – Bologna | (1-0) | 2,05 – 0,92 |
PSV – Milan | (3-0) | 0,75 – 1,38 | Roma – RKC Waalwijk | (3-0) | 1,88 – 1,24 |
Liverpool – Milan | (4-1) | 2,63 – 0,94 | Roma – Casa Pia | (1-0) | 1,48 – 0,18 |
Milan – Roma spilles søndag den 8. januar 2023 klokken 20:45.
Milan – Roma spilles på San Siro i Milano