Michael Rundager: Tips til 9. runde i Serie A d. 21. – 23. oktober 2023
Efter to ugers pause vender Serie A endelig tilbage igen, og det er med et af de helt store opgør, når Milan tager imod Juventus. Michael Rundager tager dig igennem niende rundes kampe, som også byder på vigtige kampe i bunden af tabellen.
Foto: IMAGO / Buzzi
Rundens kamp: AC Milan – Juventus X (1-1)
Søndag d. 22. oktober kl. 20:45
Der venter os noget af et opgør, når landsholdspausen overtages af ligakampe igen. Serie A disker op med intet mindre en Il derby dei Campioni – en rivalisering skabt på baggrund af de to holds store succes historisk.
Milan har væltet Inter ned fra førstepladsen efter fire sejre i streg. Sejre baseret på en solid defensiv indsats og tålmodig boldomgang, som har kastet tre clean sheet af sig. Tæller vi Champions League med, har de formået at holde buret rent i fem af deres seks seneste kampe. Det hele baserer sig på en kompakt organisation, som er lynhurtig til at sideforskyde og etablere et pres på boldholder. Derudover har ramt plet offensivt, dog med få undtagelser som fx i deres 0:0 kamp mod Newcastle.
Jeg tror Juventus får svært ved at skabe meget imod Milan, som godt nok skal klare sig uden Mike Maignan og Theo Hernadez, som begge har karantæne. Derudover er de ramt på midtbanen, hvor Ruben Loftur-Cheek, Rade Krunic og fortsat Ismael Bennacer er skadet. Desuden må Milan stille med deres tredjevalg, 40-årige Antonio Mirante i start-11, da Marco Sportiello også er skadet.
Det lyder voldsomt, og er bestemt problematisk, men de hårde, bitre fakta om Juventus er, at de selvfølgelig overgår den slags. Endnu en skandale har ramt Juve, som har fået sendt Nicolo Fagioli i 29 dages karantæne, for en stor betting sag, som i øvrigt også involverer ex-Milan Sandro Tonali. De kan dog glæde sig over, at Federico Chiesa måske bliver klar igen til minutter, og deres nuværende præstationer på banen har ført til en tredjeplads. Jeg tror vi får en taktisk affære, hvor begge mandskaber aldrig for alvor vinder terræn. Milan har godt nok domineret med tre sejre, to uafgjort og et enkelt nederlag siden 2021, men kampen lugter af et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Napoli 2 (0-2)
Lørdag d. 21. oktober kl. 15:00
Verona åbner niende runde af sæson 23/24, og de har for alvor brug for en frisk start. To point i de seneste seks kampe viser at det her er et hold, som enten skal spille over evne, hver weekend eller rykke ned. Senest tabte de 2:1 til Frosinone, hvor deres svagheder bag deres wingbacks i den grad kom til syne. Det kommer til at blive et kæmpe problem mod Napoli, som er fremragende til at skabe chancer i side- og halvrum. Verona har været gode til at lukke af for det meste igennem sæsonen, men de mangler kvalitet og rutine til at afgøre kampene i begge ender.
Napoli befinder sig i en tumultarisk periode, med rygter om trænerskifte og en utilfreds Victor Osimhen, som måske ikke ønsker at forlænge sin kontrakt alligevel. Efter to sejre på 4:0 og 4:1 over henholdsvis Lecce og Udinese, er det blevet til et 2:3 nederlag til Real Madrid og en mindre lærestreg på 1:3 mod Fiorentina. Jeg tror til gengæld vi skal hæfte os med ved de to sejre, da kvaliteten på holdet er skyhøjt, og deres evner til gennembrud på siderne bliver afgørende. Derfor forventer jeg en pligtsejr til gæsterne.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Torino – Inter Milan 2 (0-1)
Lørdag d. 21. oktober kl. 18:00
For fjerde kamp af fem mulige, står Torino med et af holdene fra den klassiske top-7. I sidste runde var det Derby della Mole (2:0 nederlag), og nu kommer Scudetto-favoritterne Inter forbi Stadio Olimpico Grande Torino. I sidste sæson tabte de begge kampe 1:0 og Simone Inzaghi har generelt krammet på Torino og Ivan Juric, så det bliver en svær kamp for hjemmeholdet. De kan ikke matche gæsterne på fysikken, hvilket plejer at være deres styrke, og så spiller de et lignende system, bare med dårligere spillere.
Gæsterne har tabt en anelse momentum efter pointtab i to af de seneste tre Serie A runder. Man må altså ikke undervurdere belastningen fra Champions League, som også må ligge i baghovedet, da de har Salzburg hjemme på tirsdag. Jeg tror til gengæld de vil prioritere dette opgør, grundet tabellen og Salzburg hjemme er en kamp de skal vinde. Jeg forventer et tæt opgør, hvor Juric som udgangspunkt går efter at forsvare det ene point, men i sidste ende taber det hele.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*
Sassuolo – Lazio 2 (1-2)
Lørdag d. 21. oktober kl. 20:45
Sassuolo står uden en sejr to runder i streg, og skal nu forsøge at løfte sig mod en utilregnelig modstander. De har tabt til Lazio i de seneste tre dueller, men det er et andet hold der venter dem. Sassuolo kan snildt forvente perioder, hvor de dominerer i chance produktionen, det handler blot om at skrue tempoet op og turde spille kort forbi deres forreste pres. Når de først ender omkring Lazios mål har de Domenico Berardi, som har scoret hele ni gange mod gæsterne.
Ser vi på Lazios seneste fire kampe, ligner de igen et hold, som skal være en del af top-7. Kedelig men sikker 2:0 sejr over Torino, 3:2 sejr over Atalanta og 1:2 sejr over Celtic på udebane. At de taber 2:0 til Milan i denne periode, er standard for en normal sæson. Derfor forventer jeg mere stabilitet i præstationen, når Maurizio Sarri dirigerer. De har en stor opgave i at lukke ned for Berardi, men fokuserer de på at forsvare og køre kontra, forventer jeg en succesfuld operation, med eller uden Ciro Immobile.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*
AS Roma – AC Monza X/2 (1-1/2)
Søndag d. 22. oktober kl. 12:30
Hovedstadsklubben er så småt begyndt at klatre op i tabellen efter deres to sikre sejre over oprykkerne, Cagliari og Frosinone. Jose Mourinho står dog overfor nogle seriøse udfordringer, da skadeslisten er eksploderet, og de har en kamp i Europa torsdag i næste uge. Paulo Dybala (Surprise), Lorenzo Pellegrini, Chris Smalling og Tammy Abraham er alle ude, og når du kombinere det med skader til Marash Kumbulla og Diego Llorente, så ser det skidt ud i bagkæden og offensivt. Men Romelu Lukaku, som vender hjem fra landsholdkampe med en sejr og scoring i bagagen, kan vi godt forvente at han kan løfte opgaven.
Monza bør i hvert fald bruge krudt på Lukaku i det taktiske oplæg, da der ikke er så meget andet at tale om, når vi ser på værternes skader. Gæsterne er ubesejret i de seneste fem runder, og ligner nogen som kan gentage den vilde succes fra sidste sæson. De tog en imponerende 3:0 sejr over Salernitana inden landsholdspausen, og har haft mulighed for at dosere den fysiske belastning af deres spillere, da de næsten ikke har haft nogen afsted. Derfor kommer der friske ben, som har kunne forberede sig perfekt til den kommende udfordring. Derfor tror jeg på en overraskelse.
Rundager tror på: Dobbeltchance X el. 2-tallet til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Bologna – Frosinone 1 (2-1)
Søndag d. 22. oktober kl. 15:00
Der er alvorlige udfordringer i Bolognas bagkæde, hvor Viktor Kristiansen, Jhon Lucumi, Stefan Porsch og Adama Soumaoro alle er ude med skader. Dermed stiller de andetvalg på backs og mangler venstrebenet stopper. Når det så er sagt, kan de ikke være andet end tilfredse med sæsonens udvikling indtil nu. De står ubesejret i de seneste syv runder, som blandt andet har budt på Juventus, Napoli og Inter. Thiago Motta har skabt en stærk gruppe, som gør hvad der skal til. Desuden har han fået gang i Riccardo Orsolini, som meget vel kan få sin bedste sæson til dato.
Frosinone har ikke de samme udfordringer på skadeslisten, men vil unægteligt savne Abdou Harroi på midtbanen. Oprykkerne tog en kæmpe 2:1 sejr over Verona i sidste runde, og står med ca en 1/3 af den pointhøst der skal til for overlevelse efter otte kampe. Det er voldsomt imponerende, og jeg er sikker på, at de også kommer til at presse Bologna. Desværre for dem, har værterne set stærke ud på eget græs, og det tror jeg vil komme til udtryk med en sejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Salernitana – Cagliari Calcio 1 (1-0)
Søndag d. 22. oktober kl. 15:0
Kampen om overlevelse må og skal kun mærkes i Salerno, når byens drenge tager imod Sardiniens bedste. Det er en af de famøse seks-points kampe, som i sidste ende kan betyde alt for de to hold efter 38 kampe.
Salernitana har fået en over nallerne i de seneste to kampe, hvor de tabt 3:0 til Monza og 0:4 til Inter. Runden forinden var de det første hold til at tabe over Empoli, og med en målscore på 4:17 efter otte kampe lugter det langt væk af krisestemning. En uafgjort er ikke nok, da de ikke kan forvente at hente tre point mod mange modstandere, eller møde hold under dem i tabellen for den sags skyld. De har nogle store gutter, som kan smides i feltet, hvis Antonio Candreva, Boulaye Dia og Lassana Coulibaly ikke kan bryde igennem, hvad jeg forventer bliver tre fiskekuttere parkeret foran Cagliaris mål. Desuden tror jeg den nye cheftræner, Filippo Inzaghi kommer med et frisk pust.
Gæsterne har en mission på søndag, og det er ikke at tabe. Et point vil stoppe blødningen og holde afstanden til nedrykningsstregen intakt. Jeg tror ikke de tager til fastlandet for at spille fodbold, med mindre Salernitana sejler. Derfor forventer jeg en halvkedelig affære, som dog ender med en smal sejr til værterne, der har lidt strenge at spille med, hvis alt klikker.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*
Atalanta BC – Genoa 1 (2-1)
Søndag d. 22. oktober kl. 18:00
Der har været en smule ballade, efter at danske Joachim Mæhle forlod Atalanta og efterfølgende blev “misforstået” i et interview. Nu har endnu en dansker forladt Bergamo, da assistenttræner Jens Bangsbo takker af efter fem år. Jeg tænker dog ikke, at det er noget som rokker særlig meget på cheftræner Gian Piero Gasperini. La Dea skal ikke forvente mange gaver centralt, specielt ikke når Teun Koopmeiners er skadet. Der vil gengæld opstå muligheder på siderne, og så skal Gianluca Scamacca gentage scoringen fra Italiens 3:1 nederlag til England, hvor han står klar inde i feltet.
Genoa er faldet godt til i Serie A og presser deres modstandere til det yderste. De var ekstremt tæt på at tage et point mod Milan i sidste runde, og det skyldes deres defensive kvaliteter. Offensivt har de så en hurtig og bomstærk islænding til at køre kontra, og en dygtig afslutter i Mateo Retegui, som begge giver dem muligheder fremadrettet. Jeg forventer en spændende kamp, som måske ikke byder på mange chancer, men sætter man pris på forsvarsspillet, når det er bedst, skal man se med. Når det så er sagt, forventer jeg at Atalanta får prikket nok mål ind på Genoas andetvalg på mål, da Josep Martinez er i karantæne.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3.5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Udinese – Lecce X (1-1)
Mandag d. 23. oktober kl. 18:30
Godt nok ligger Lecce fantastisk med 12 point efter otte kampe, men vi må stadig tage dette opgør, som en kamp for overlevelse i Serie A. Derfor vil der være lidt ekstra nerve at føle på Dacia Arena.
Udinese har hentet to point i de seneste par runder, men de er ikke godt kørende. Umiddelbart må det være deres placering lige over nedrykningsstregen, som indtil videre holder Andrea Sottil i cheftrænerrollen. Men også det faktum at de i fem kampe mod andre bundhold ikke har tabt (fem X). Det kan til gengæld ikke blive ved på denne måde, og Bianconeri bliver nødt til at gå efter tre point.
På grund af gæsternes imponerende start, kan de fokusere på en ting i det kommende opgør, og det er at undgå et nederlag. Det må kalde på en 4-4-2 blok, hvor organisationen står kompakt og afviser en voldsomt svækket offensiv, da Brenner og Gerald Deulofeu begge forventes ude for værterne. Jeg tror det bliver en langsom kamp, med eksplosive kontrastød. Det lugter langt væk af en pointdeler.
Rundager tror på: X til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Fiorentina – FC Empoli 1 (2-0)
Mandag d. 23. oktober kl. 20:45
Formidable Fiorentina holder fast i toppen, efter 13 point i fire kampe og en hurtig positiv reaktion på deres 4:0 nederlag til Inter. Den kommende modstander bør ikke byde på de store udfordringer, men La Viola skal selvfølgelig være opmærksom på de offensive omstillinger imod sig. Derudover skal de balancere en hamrende vigtig kamp i Europa torsdag aften, som kræver dosering og rotation. Derfor er skaderne til Yerry Mina, Dodo og Gaetano Castrovilli ubelejlige.
Elendige Empoli roder rundt under nedrykningsstregen, men var så heldige, at sæsonens eneste scoring var nok til at hente tre point. Derfor er der fortsat kontakt til dem over, men jeg tror ikke de får mange gaver mandag aften, da værterne har været ekstremt skarpe foran mål. Det er en skidt kombi, når vi snakker ligaens næstdårligste defensiv. Jeg tror de vil stille sig med 11 mand i eget felt og ellers sparke langt, når de selv er på bolden. En strategi jeg ikke forventer giver pote, og derfor ser jeg en sikker sejr til hjemmeholdet.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,40 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.