Michael Rundager: Tips til 36. runde i Serie A d. 10. – 13. maj 2024
Med seks hold dybt involveret i nedrykningsspillet og europæiske pladser at kæmpe for i den anden ende af tabellen, byder Serie A på en masse drama til det sidste.
(Foto: SPP Sport Press Photo / Alamy Live News)
Rundens kamp: Atalanta BC – AS Roma X (1-1)
Søndag d. 12. maj kl. 20:45
Der foregår en vild duel om den sidste Champions League plads, og derfor er weekendens direkte top-5 duel selvfølgelig rundens kamp.
Atalanta har muligvis hentet flere point end Roma på det seneste – 10 vs. 8 i de seneste fem runder. Men de har også mødt markant lettere modstand end hovedstadsklubben, der med undtagelse af 2:2 opgøret mod Udinese har mødt top-8 mandskaber. De har begge leveret svingende præstationer, men her må medregnes udfordringerne forbundet med deltagelse i Europa League, der skaber et tætpakket program.
Alt imens Roma har doseret en del spillere i returopgøret mod Leverkusen, hvor de var tæt på at lave et comeback, har La Dea stillet i stærkeste (bortset fra Scalvini) mod Marseille. Det gav også værterne det ønskede resultat og en plads i dette års Europa League finale, men de må anses for at være en smule mere medtaget til denne kamp.
Dette kan være med til at udligne hjemmebanefordelen, da Giallorossi måske kommer med et større fysisk overskud. Begge hold lever i høj grad på deres power og individuelle færdigheder hos deres topspillere – spillere som forventes at være klar fra begge hold. Derfor tror jeg de to hold vil udligne hinanden meget pænt, hvilket fører til et uafgjort resultat, som i det omvendte opgør.
Rundager tror på: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Læs også
Frosinone – Inter Milan 2 (1-2)
Fredag d. 10. maj kl. 20:45
Frosinone har hentet point seks kampe i streg, og vi skal tilbage til starten af 2024, for at finde frygtelige resultater, som fx 5:1 nederlaget til Fiorentina d. 11. februar. De har med andre ord arbejdet sig langsomt men sikkert ind i en god rytme, og den skal de holde fast i lidt endnu. De er 3-4 point fra overlevelse med tre kampe tilbage, så der er ikke mange skud i bøssen.
De har lykkes godt med et højt og insisterende mands orienteret pres, som gør opgaven simpel for oprykkerne. Jeg må dog tilstå at jeg har svært ved at se det flaske sig positivt for værterne mod Inter, der mentalt burde være tilbage i gamet efter en uges festligheder. Går de mand-mand mod det stærke kollektiv, som i samme ombæring har individualister, der nemt vinder deres 1v1 dueller. Derfor forventer jeg også at Inter snupper tre point.
Rundager tror på: 2-tallet + begge hold scorer til odds 2,95 – SPIL HER >>*
SSC Napoli – Bologna X (1-1)
Lørdag d. 11. maj kl. 18:00
Napoli døjer med at få lukket kampe, og derfor har de ikke vundet i de seneste fire runder, som blot har kastet tre point af sig. Det er et hold uden selvtillid og samtidig en frygtelig ustabil bagkæde. De giver for mange lette mål væk, og formår ikke at udnytte deres egne chancer, hvilket 1,5 mål/kamp vs. 1,88 xg/kamp i Serie A (ifølge Wyscout) understreger.
De vil fortsat give gæsterne kamp til stregen om at være det bedste hold i possession, og skal nok få presset på, men det omvendte opgør er et meget godt billede på værternes sæson. Kampen endte 0:0 selvom Napoli producerede en xg på 2,51, og det vil overraske mig, hvis vi ser mange flere mål i dette opgør.
Gæsterne vil i høj grad kunne leve med et uafgjort resultat, og deres evne til både at forsvare dybt på egen banehalvdel, men også i boldbesiddelse gør dem svære at slå. Det understreger deres nuværende stime på seks kampe ubesejret. Jeg tror de to hold matcher hinanden for godt, samtidig med at specielt gæsterne virker slukket, som et såret dyr der har givet op. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,45 – SPIL HER >>*
AC Milan – Cagliari X (1-1)
Lørdag d. 11. maj kl. 20:45
Alt imens Milans sæson er slut, har Cagliari fortsat 2-3 point at kæmpe for, før de kan føle sig sikre på overlevelse. Det burde dog ikke være en presbold for Rossoneri, der på papiret skal pløje gæsterne ned, men deres seneste resultater får en på andre tanker. De har godt nok været en anelse uheldige, men det er tydeligt at fornemme et dyk i koncentrationen.
Det skal Cagliari udnytte, så de kan ramme deres tiende kamp i de 12 seneste med point på kontoen. I sidste runde var de godt på vej til en sejr mod Lecce, men en udvisning med over 45 minutter igen kostede to point. Et lignende resultat lørdag aften, vil til gengæld være kærkomment. Jeg tror netop det kaos og intensitet, de har været i stand til at bringe på det seneste, vil være nok til at stresse en vaklende bagkæde. Derfor tror jeg på et uafgjort resultat, som også har været udfaldet i tre af klubbernes seneste fire kampe.
Rundager tror på: X til odds 5,00 – SPIL HER >>*
Lazio – FC Empoli 1 (1-0)
Søndag d. 12. maj kl. 12:30
Der venter Lazio en besværlig opgave, når Empoli kommer på besøg. Gæsterne vil uden tvivl parkerer bussen så grundigt på Olimpico de Roma, at man skulle tro det var en turistattraktion for pensionister. Derfor skal værterne være ekstremt omhyggelige med deres restforsvar, og sørge for at få afsluttet deres angreb. Derudover skal de forsøge at skabe overtal i de områder de går i gennembrud, så et eventuelt boldtab og efterfølgende omstilling kan stoppes med et effektivt genpres.
Begge hold kommer i stærkeste, og jeg forventer et opgør som vil trække ud i langdrag, og først vil løsne sig ved en Lazio scoring. Empoli har ikke haft meget held på udebane på det seneste, hvor det er blevet til fire nederlag og nul mål. Omvendt er værterne inde i en stime på tre hjemmesejre i streg, og jeg tror deres nuværende formkurve vil holde den kørende med endnu en sejr.
Rundager tror på: 1-tallet + Empoli scorer ikke til odds 2,44 – SPIL HER >>*
Genoa- Sassuolo 1 (2-1)
Søndag d. 12. maj kl. 15:00
Selvom Genoa for længst har sikret sig en sæson mere i Serie A, bliver de fortsat ved med at skabe flotte resultater. Senest gik det ud over Milan (3:3), hvor det dog skal nævnes, at de formåede at score tre gange med blot to skud indenfor rammen. Spørgsmålet er så, om de kan holde den kørende, når Sassuolo med kniven for struben kommer på besøg.
Der tjekkede tre livsvigtige point ind på kontoen hos Neroverdi, men det var på en noget sløv baggrund, at de slog Inter 1:0. De ligner en sten sikker nedrykker, som ikke besidder nok kvalitet, og jeg har svært ved at se, hvordan de skal score flere mål end værterne. De laver for mange fejl på bolden, og kommer næppe til at vinde på omstillinger mod Genoa, der vil stå solidt i deres restforsvar.
Jeg tror det bliver en medrivende kamp, hvor Sassuolo vil jagte, men stikker de snuden for langt frem, risikerer de at blive straffet på en kontra. Netop det problem forventer jeg bliver for stort til at de kan hive endnu et godt resultat hjem – i stedet tager Morten Fredrup og co den.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,19 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Torino X (1-1)
Søndag d. 12. maj kl. 15:00
Jeg har kun respekt til overs for Veronas præstationer i denne sæson. De har solgt den ene profil efter den anden, og står alligevel 1-2 point fra overlevelse med tre kampe igen. Senest tog de en hårdt kæmpet 2:1 sejr over Fiorentina – det er med primitive midler, men truppen er ikke til mere.
Nu venter en modstander, der næppe vil afgive mange omstillingsmuligheder og selv vil lukrere på Veronas mange boldtab grundet dårlige tekniske færdigheder. Torino har meget lidt at spille for, men Ivan Juric bryder sig på ingen måde om at tabe (eller vinde, skulle nogen mene), og mit bedste bud på et resultat, er også pointdeling.
Rundager tror på: X til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Juventus – Salernitana 2 (2-0)
Søndag d. 12. maj kl. 18:00
Det er sjældent jeg ser så høje odds på en sejr, men Salernitana er simpelthen så frygteligt ringe, at selv Juve burde kunne slå dem. De har allerede stået overfor hinanden to gange i 2024, og begge gange vandt Den Gamle Dame. Allianz Stadium fik sågar tenniscifre på måltavlen, da hjemmeholdet sendte gæsterne ud af Coppa Italia med en 6:1 sejr.
Jeg tror på ingen måde at vi får et lignende resultat, men Juventus spillede for første gang i lang tid en frisk kamp i sidste rundes tur til Rom. Her hentede de et vigtigt 1:1 resultat, som mere eller mindre sikrede dem en Champions League plads. Begge hold har dog en del på fraværslisten, men her står Juve bedre stillet end Salernitana, da de har markant mere kvalitet at sætte ind. Jeg forventer en hjemmesejr, men ikke noget sprudlende.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 1,94 – SPIL HER >>*
Lecce – Udinese 2 (1-2)
Mandag d. 13. maj kl. 18:00
Lecce har sikret sig otte point i de sidste fire runder, og må føle sig 100 procent sikker på overlevelse. De har taget vigtige point mod Cagliari (1:1), Sassuolo (0:3) og Empoli (1:0) i denne periode, og det understreger deres viljestyrke. Vi så til gengæld også deres svaghed i sidste runde, hvor de på Sardinien blev reddet af et rødt kort. Møder de fysisk power og kaos, har de det svært, og det er også hvad der venter dem mandag aften.
Udinese har tre vilde finaler i vente (Lecce, Empoli og Frosinone), og kan derfor godt tåle at tabe den første, men så kræver det sejre i de to sidste. De har hentet nogle pæne resultater mod Napoli og Bologna i de seneste par kampe (1:1 i begge). Skal de skabe noget igen, må de forvente at skulle tage mere ansvar på bolden, men gameplan må stadig være at pumpe en masse bolde i feltet og bringe intensitet i duelleren. Jeg tror der venter et stort resultat til Fabio Cannavaros mandskab.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,75 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Monza 1 (1-0)
Mandag d. 13 maj kl. 20:45
La Viola spillede sig i Conference League finalen for andet år i streg, da de sendte Club Brugge samlet 4:3. Nu venter en vigtig finale, da det kan blive deres eneste vej til Europa i næste sæson. En sejr over Monza, ligesom i det omvendte opgør (0:1), vil dog placere dem godt i kampen om ottendepladsen.
Den kommende modstander er dog en anelse besværlig at spille mod, men har på det seneste trukket håndbremsen. Monza lader til fortsat at lide under det kompleks, at de slapper af efter 40 point. Siden de passerede denne markør har de blot hentet tre point i seks kampe, men det har også primært været svære kampe.
Jeg tror vi får en velspillet kamp, hvor jeg forventer at se Fiorentina mest på bolden. De har som nævnt stadig en vigtig placeringskamp, men selvfølgelig en smule mental og fysisk træthed efter midtuge kampen i Belgien. Det tror jeg dog ikke vil forhindre dem i at tage en sejr, efter en hulens masse forsøg på gennembrud på siderne.
Rundager tror på: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,28 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også