Michael Rundager: Tips til 31. runde i Serie A d. 5. – 8. april 2024
Derby della Capitale fylder selvfølgelig en del i 31. runde af Serie A, men Michael Rundager er klar med en frisk analyse af samtlige kampe fra det italienske.
(Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Rundens kamp: AS Roma – Lazio 1 (1-0)
Lørdag d. 6. april kl. 18:00
Den står på Derby della Capitale lørdag aften, og med to hovedstadsklubber i fornuftig kampform, kan det godt gå hen og blive en intens omgang.
Roma har godt nok leveret nogle dårlige præstationer på det seneste, men står fortsat ubesejret i seks Serie A kampe. Senest overlevede de Lecces kontramaskine, og fik et beskedent 0:0 resultat med hjem fra det sydlige Italien – et ok udfald på en dårlig dag. Det er som om hvedebrødsdagene med Daniele De Rossi, er et afsluttet kapitel og nu skal de forsøge at finde et ståsted.
Det er der til gengæld ikke tid til lørdag aften, når Lazio skal forsøge at holde fast i drømmen om Europa til næste sæson. Men ligesom at Roma skal balancere den nye situation og en kommende Europa League kamp mod Milan, arbejder gæsterne på højtryk under den nye cheftræner, Igor Tudor. Tudor står med en debutsejr over Juventus på 1:0, men få dage senere taber de til Juve i Coppa Italia (2:0).
Det var i selvsamme pokalturnering, at de to mødtes seneste, og her vandt Lazio 1:0, hvilket har været udfaldet i tre af de seneste fire dueller om Rom. Hvis Lazio presser højt, tror jeg dog ikke de kan gentage succesen, da der var gevaldige huller i deres organisation, som Juve blandt andet udnyttede. Deres forreste pres hænger ikke sammen med resten af kæderne, og det kan Roma spille igennem relativt let.
Begge hold må undvære lidt, men Lazio er hårdest ramt med Ivan Provedel, Mattia Zaccagni og Manuel Lazzari ude. Derudover tror jeg mere på De Rossi i denne rivalisering end Tudor, som tydeligvis mangler at få styr på dele af spillet. Derfor tror jeg på en “hjemmebanesejr”.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,23 – SPIL HER >>*
Læs også
Salernitana – Sassuolo 2 (1-2)
Fredag d. 5. april kl. 20:45
Salernitana leverede en horrible præstation i sidste rundes 3:0 nederlag til Bologna, men der kan måske være plads til en smule opløftning i de kommende opgør. Det vil dog være tilfældighedernes spil, eller en pinlig præstation fra gæsterne, som kan kaste point i deres retning. De døjer med en del skader, og motivationen må være forsvindende lille sammenlignet med Sassuolos, som trods alt stadig kan sikre sig overlevelse.
Neroverdi hentede et et point mod Udinese, i et medrivende opgør som sikrede dem deres fjerde point i tre kampe. Et sådan tempo, skal nok presse dem over nedrykningsstregen, men det kræver en sejr fredag aften, og selvom de mangler deres topspiller, Domenico Berardi, er dette et opgør jeg forventer de vinder.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,21 – SPIL HER >>*
AC Milan – Lecce 1 (2-1)
Lørdag d. 6. april kl. 15:00
Der er godt nok lang vej op til Inter på førstepladsen, men Milans nuværende formkurve indikerer kunne let tolkes, som at de ikke har givet op endnu. Efter en vigtig 1:2 sejr over Fiorentina, har de nu vundet fire i streg, kun afbrudt af en uafgjort mod Atalanta. Alt sammen foregår alt imens de vinder deres Europa League kampe, men nu venter Lazio i næste uge, og det kan godt fylde lidt i deres forberedelser.
Jeg tror ikke de vil rotere, tværtimod går de sikkert efter at dræbe kampen så tidligt som muligt, så de kan dosere minutterne frem til midtugen. Godt nok kan Lecce stille i noget nær stærkeste, og viste gode takter mod Roma i sidste uge, men Milan har været enormt dygtige til at kontrollere kampene på det seneste. Og netop kontrol mod et kontrahold er afgørende for deres succes.
Jeg tror vi vil få et hjemmehold, som jagter fra start og samtidig er gode til at lukke kampene. Derfor forventer jeg en føring i første halvleg og en samlet sejr til Rossoneri.
Rundager tror på: 1-tallet + halftime/fulltime (Milan) til odds 1,95 – SPIL HER >>*
FC Empoli – Torino X (1-1)
Lørdag d. 6. april kl. 20:45
Krisen kradser på ny hos Empoli, der har tabt fire kampe i streg – modstanden har været god, men specielt deres 0:1 nederlag til Cagliari, som startede det hele, må gøre ondt lige nu. Der venter dem en svær modstander, som typisk vil være gift for et Davide Nicola hold, da de ikke efterlader mange muligheder på omstillinger.
Torino bør efterlade en stor del af initiativet til værterne, og selv gå efter et par kontrastød, da Nicola ikke er nogen troldmand offensivt (hvis det altså ikke handler om at angribe bagrum). Netop bagrum vil være minimalt, og gennembrud på siderne kan også blive en udfordring mod wingbacks og et hurtigt sideforskydende hold, som Ivan Juric’ mandskab præsterer.
Gæsterne vandt det omvendte opgør 1:0 i en forfærdeligt kedelig omgang boldflytteri, og jeg tror heller ikke vi skal forvente nogen målfest på Carlo Castellani. Empoli ved godt at point på kontoen er altafgørende, så de vil nok forsvare det ene med næb og klør uden at Torino har travlt med noget. Derfor tror jeg på et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,15 – SPIL HER >>*
Frosinone – Bologna 2 (0-1)
Søndag d. 7. april kl. 12:30
Lejesvenden fra Frosinone sikrede sig et point i sidste uge, da de lidt heldigt spillede 1:1 mod Genoa. Held skal der også til, hvis de skal skrabe et resultat sammen, når Bologna kommer på besøg. De er stadig en smule ramt på skader og møder et hold der har lukket to mål ind i de seneste fem runder.
Gæsterne skal gå efter tre point i det kommende opgør, men kan også leve med en uafgjort, da deres forspring til holdene uden for top-4, er ganske pænt. Frosinone kommer til at skulle jagte bolden en del, da Thaigo Mottas bedste forsvar er sikker boldbesiddelse. Men Bologna må være opmærksomme på, at de var en anelse heldige med en 2:1 sejr i det omvendte opgør, og skal derfor forvente modstand.
Når oprykkerne er på bolden, er de ikke bange for at forsøge at spille sig ud af problemerne, men de gør klogt i at spille mere direkte mod Bologna, da de kører en stærk kontra. Jeg forestiller mig en kamp, hvor begge hold gerne vil spille, hvilket giver flotte kombinationer i løbet af de 90 minutter, men i sidste ende handler det om kynisme, og her vinder Bologna.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*
Monza – SSC Napoli 2 (1-2)
Søndag d. 7. april kl. 15:00
Monza fik deres egen medicin, da de i sidste runde tabte 1:0, til et tålmodigt spillende Torino-mandskab. Det har generelt ikke været voldsomt sprudlende fra deres side på det seneste, men de formår stadig at hente deres, men det har primært været mod andre midterhold og bundhold.
Selvom Napoli roder rundt omkring midten, er deres hold stadig langt fra sådan et på papiret. I det omvendte opgør kørte gæsterne også Monza ud af brættet med 23 afslutninger og chancer nok til 2-3 mål. Kampen endte dog 0:0, og tilbage i maj 2023 vandt værterne 2:0 på U-Power Stadium, så det må forventes at blive en tæt kamp.
Napoli vinkede farvel til deres chancer for Champions League, da de i weekenden tabte med hele 0:3 til Atalanta, og smed dermed point for tredje kamp i streg. Nu skal bøtten vendes, hvis de overhovedet skal håbe på europæiske pladser, så kniven er for struben.
Det vil være en kamp om spillet centralt på banen, men derudover har Napoli med stor sandsynlighed Khvicha Kvaratskhelia tilbage i truppen. Sammen med Viktor Osimhen, kan han gøre en kæmpe forskel, og det tror jeg bliver nok til en udebanesejr.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,87 – SPIL HER >>*
Cagliari Calcio – BC Atalanta 2 (0-1)
Søndag d. 7. april kl. 18:00
Cagliari hiver point ind for tiden, og det er et momentum de skal forsøge at udnytte, når Atalanta kommer på besøg. Tyve af deres i alt 27 point er hentet på Unipol Domus denne sæson, men med otte nederlag i de seneste ti dueller mod Atalanta, har de også brug for alt den medvind de kan få.
Det har på ingen måde været kønt, og specielt værternes 1:0 nederlag til Monza for to runder siden, understregede holdets elendighed. Her skrabede de bunden, og de har generelt ikke været skarpe mod topholdene. En ufortjent sejr på 2:1 over Bologna tilbage i januar, er deres eneste sejr over noget nord for ottendepladsen.
I det omvendte opgør vandt La Dea relativt sikkert 2:0, ved ikke at indkassere en eneste afslutning indenfor målrammen. Det samme bliver nok ikke tilfældet søndag aften, men gæsterne har den fordel, at Cagliari primært lever på deres styrke og vildskab. Det er noget Gian Piero Gasperinis mandskab i høj grad også dyrker, og burde derfor ligne en stærk favorit på trods af den bøvlede udebanetur. Derfor forventer jeg endnu en sejr til Atalanta.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Genoa X (1-1)
Søndag d. 7. april kl. 18:00
Verona har hentet point i fire af deres seneste seks ligakampe, og har blandt andet slået Sassuolo og Lecce. Senest kom de hjem fra Sardinien med et point, men nu må de stræbe efter tre point igen. Den kommende modstander bliver besværlig og efterlader ikke mange muligheder for værternes relativt simple gameplan.
Genoa har ligesom deres kommende modstander, været fornuftige til at hente point på det seneste – godt nok ikke mange sejre, men de taber meget lidt, hvilket 11 uafgjorte resultater understreger. Det er med et stort fokus på den defensive struktur og en kompakthed centralt, som gør dem svære at spille mod, men når de mangler deres dygtige angriber, Mateo Retegui, hviler meget på Albert Gudmundssons skuldre.
Gialoblu lever højt på deres kontrafase og generelt en arbejdsomhed, som i den grad også gør sig gældende hos Genoa. Begge hold vil mangle en del offensivt, som sætter store begrænsninger for deres muligheder fremadrettet. Det lugter altså langt væk af et point på begges konto, hvilket igen kan være til stor hjælp for værterne.
Rundager tror på: X til odds 3,01 – SPIL HER >>*
Juventus – Fiorentina 1 (1-0)
Søndag d. 7. april kl. 20:45
I Torino venter et opgør mellem to formsvage mandskaber, som begge har hårdt brug for noget opløftning. Juventus er ved at smide en ellers godkendt sæson på gulvet, og glider nemt ud af top-4, hvis de ikke får rettet op. De har bare ikke lignet et hold i bedring i lang tid, og derfor er det også kun blevet til to sejre i de seneste ti opgør.
De spiller tempo forladt og slukøret, det er som om alle drømmer forsvandt efter 1:0 nederlaget til Inter. Selv kampen om en top-4 placering virker ligegyldig, når de ikke kan vinde Scudettoen – hvilket selvfølgelig er tosset, men heller ikke overraskende under en energidrænende Allegri. Der skal i hvert fald nye boller på suppen, hvis de skal forvente gaver fra La Dea.
Gæsternes nedgang skyldes primært deres pressede program i Coppa Italia og Conference League, samtidig med at de stort set kun har spillet svære kampe siden deres 5:1 sejr over Frosinone. De finder næppe et lignende resultat på Allianz Stadium, men med alle spillere klar på nær Oliver Christensen, tror jeg de vil komme stærkt og håbe på en slutspurt.
Strategien for Fiorentina må næsten være at stå lavt og kompakt med ekstra fokus på at undgå indlæg mod sig. Dernæst skal de være omhyggelige på bolden og sørge for at få afsluttet deres angreb, så Juve ikke blæser af sted i en vild omstilling. Det betyder nok at begge hold vil holde igen, men jeg tror til gengæld at Dusan Vlahovic vil blive den store forskel, og derfor lander “Den Gamle Dame” en klassisk 1:0 sejr.
Rundager tror på: 1:0 resultat til odds 5,22 – SPIL HER >>*
Udinese – Inter Milan 2 (1-2)
Mandag d. 8. april kl. 20:45
Kun Salernitana har vundet færre kampe end Udinese, men alligevel befinder de sig på en 14. plads med 28 point. Deres evne til at dræbe kampe og komme hjem med point, er tåkrummende god, hvilket 16 X understreger. Havde deres sæson ikke været smadret med skader, lå de nok allerede sikkert til overlevelse, men der skal fortsat 7-9 point på kontoen i de sidste otte kampe.
Et hold som værterne til gengæld bøvler med, er det kommende, som vandt 4:0 i det omvendte opgør. Inter har været skræmmende i begge ender af banen, og besidder fart, styrke, finesse, kreativitet og skarphed på standarder. Derfor spår jeg ikke Gabriele Cioffi store chancer for point mandag aften.
Inter kan stille i noget nær stærkeste, og når de skifter ud, bliver de ikke nødvendigvis dårligere (tværtimod). Dermed kan Simone Inzaghi altså holde niveauet højt over hele kampen, og justere hvis de ikke rammer dagen fra start, hvilket gør ondt på deres modstandere. Jeg kan ikke se Udineses størrelse og styrke være til hinder for en Nerazzurri sejr, som også er mit bedste bud.
Rundager tror på: 2-tallet + over 2,5 mål til odds 2,09 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også