Michael Rundager: Tips til 27. runde i Serie A d. 1. – 4. marts 2024
Serie A sørger for en masse topkampe og drabelige bundopgør, hvilket betyder at 27. runde kan ruske godt og grundigt rundt i tabellens udtryk. Michael Rundager giver dig her et overblik over slagets gang.
(Foto: IMAGO / Fotoagenzia)
Rundens kamp: SSC Napoli – Juventus 1 (2-1)
Søndag d. 3. marts kl. 20:45
Rundens kamp består af et hold, som forsøger at gøre sig relevante i top-4 striden, og et hold som kæmper for at forblive en del af den. Napoli har travlt og Juve hviler lige pt på den flotte pointhøst forinden en svær periode.
Det lykkedes endelig nyansatte Francesco Calzona, at vinde med Napoli, og hvilken sejr – hele 1:6 over nedrykningstruede Sassuolo. Det var en ren trodsreaktion, som gik hårdt udover stakkels Neroverdi, men de var med til at sætte gang i Victor Osimhen og Khvicha Kvaratskhelia, som var involveret i fem af scoringerne. Der hersker ingen tvivl om deres betydning for værternes top-4 drømme, og de har ikke tid til at gå i stå igen.
Det omvendte opgør endte godt nok i en 1:0 sejr til Juve, men det er Napoli, som har siddet tungt på det i de sidste 4-5 år. I sidste sæson vandt de med hele 5:1 på netop Stadio Diego Armando Maradona, og med gæsternes nuværende form, krydret med en potentiel opblomstring hos de forsvarende mestre, kan det hurtigt gå den vej igen.
Massimiliano Allegri er igen kommet i seriøs modvind oven på en dårlig periode med fire kampe uden sejr, som netop er blevet afløst af en 3:2 sejr over Frosinone i sidste runde. Lidt uvant har Den Gamle Dame lukket syv mål ind i de seneste fem kampe, og det lover ikke godt for deres chancer i det kommende opgør. Udover de voldsomme nyheder om en fire års karantæne til Paul Pogba, må de også klare sig uden Weston McKennie og Adrien Rabiot, der lider af skader.
Napoli står stort set skadesfri og har muligvis fået tur i den igen, hvilket er to kæmpe faktorer. Jeg tror de vil holde tingene i kog og skabe endnu større problemer for Allegri med en hjemmebanesejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,38 – SPIL HER >>*
Læs også
Lazio – AC Milan X (1-1)
Fredag d. 1. marts kl. 20:45
Fredag aften står på topfodbold i hovedstaden, hvor Lazio byder Milan velkommen på intimiderende Olimpio di Roma.
Lazio har været forfærdeligt svingende på det seneste, men har også bøvlet med skader og Champions League – som også lurer tirsdag i næste uge, hvor de skal til Munchen. Der er ingen tvivl om at de vil stille i stærkeste til dette opgør, men det fylder altid mentalt med midtuge kampe. Desuden har Milan også en kamp torsdag aften, men det er en verden til forskel med to dage ekstra.
Gæsterne har også mulighed for at stille i stærkeste, og bør være i stand til at balancere minutterne bedre end værterne. Noget andet de også skal balancere til perfektion, er deres tilgang til opgøret, hvor der kan være meget at hente i at stå relativt defensivt. Milan kan stille i stærkeste og det må give noget ro i bagkæden, samtidig med at de har nogle giftige gutter fremadrettet, som kan afgøre kampen på meget lidt.
Lazio skal presse tempoet op og gå efter hurtige spilvendinger, som kan presse Milans kompakthed og organisation. Derudover skal de forsøge at give Milan initiativet i perioder, hvor de selv stiller sig ned og venter på en gunstig kontra. Milan slog godt nok Napoli for tre runder siden, men spillede senest uafgjort mod Atalanta og Bologna for en måneds tid siden. Lazio har på ingen måde haft samme succes mod topholdene, men på hjemmebane står de fornuftigt, derfor tror jeg på en uafgjort.
Rundager tror på: X til odds 3,27 – SPIL HER >>*
Udinese – Salernitana 1 (2-1)
Lørdag d. 2. marts kl. 15:00
Udinese led et bittert 2:0 nederlag til Genoa, som dermed stak af fra bunden endegyldigt. Nu har værterne til gengæld en gylden mulighed for at skabe lidt luft til nedrykningsstregen, når ligaens ultimativt ringeste hold kommer på besøg.
Rejsen er lang fra Salerno til Udine, men der er endnu længere op til 17.pladsen, hvis ikke Salernitana snart får sat noget sammen. Udinese må undvære Thomas Kristensen i bagkæden, men har inden deres nedsmeltning mod Genoa, haft en fornuftig periode med tre gode kampe i rap.
Salernitana har derimod ikke noget at holde fast i, og må fortsat undvære Lorenzo Pirola og Nobert Gyomber i bagkæden. Vi skal tilbage til slutningen af januar for at finde en respektabel præstation fra gæsterne, og meget tyder på at de har givet op. Ellers havde vi set en trodsreaktion efter trænerfyringen. Derfor tror jeg på en sejr til Udinese, som kommer til at skulle kæmpe hårdt for det.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 3,74 – SPIL HER >>*
AC Monza – AS Roma X (1-1)
Lørdag d. 2. marts kl. 18:00
Den står på to formstærke mandskaber, når Monza byder Roma op til dans. Det er to hold som gerne vil spille, men heller ikke er bange for et mere direkte udtryk. Den store forskel er selvfølgelig de kæmpe profil gæsterne forventes at sætte på banen.
Paulo Dybala viste sit topniveau mod Torino mandag aften, hvor han med sit hattrick sikrede en 3:2 sejr. Han har desuden scoret seks mål i de seneste fire Serie A kampe han har været involveret i – kun Inter har forhindret ham i at score i den periode og her tabte de 2:4 i en underholdende og medrivende affære.
Monza er bare svære at spille mod, når Raffaele Palladino først har fået sin trup i det der vinder mode. Derfor har de også hentet 11 point siden deres 3:0 nederlag til Empoli for seks runder siden. De har med Milan Djuric fået tilføjet et spændende element i deres spil, hvor de ikke behøver løbe stor risici, hver gang de skal score.
Et simpelt indlæg og en lang befrier fra egen bagkæde, giver pludselig god mening med den store angriber, og det skal de også udnytte i weekenden, når Roma presser højt. Han bliver dog en smule overflødig tættere på Romas mål, hvor hjemmeholdet skal skrue op for kombinationsspillet, så de kan stresse den til tider tunge bagkæde. Jeg forventer et lige opgør, som ender med et point til begge.
Rundager tror på: X til odds 3,42 – SPIL HER >>*
Torino – Fiorentina 1 (1-0)
Lørdag d. 2. marts kl. 20:45
Der venter en tæt kamp om boldbesiddelsen, når Torino og Fiorentina skal duellere. Torino vil forsøge at holde stand centralt og flytte bolden med omhu via forrummet. Kan La Viola spolere værternes opbygningsspil, ved at lukke det rum, tvinger de Torino ud på siderne, hvor de ikke er farlige før de kommer tættere på mål.
Torino kan også vælge at stille sig i en mere afventende position og kører på omstillinger. Det er dog en svær øvelse mod Fiorentina, som så småt har fundet sig selv igen efter en skidt periode. De slog blandt andet Lazio 2:1 i sidste runde, hvor Torino tabte til netop hovedstadsklubben runden forinden 0:2. Et noget ufortjent nederlag og i sidste runde pressede de den anden Rom Baserede klub til et smalt 3:2 nederlag.
Værterne har været stærke på hjemmebane alt imens gæsterne ikke har vundet deres seneste fire kampe ude. Derudover skal Vincenzo Italiano også fokusere på den kommende knockout kamp mod Maccabi Haifa i Conference League. Derfor tror jeg Torino løber med en smal sejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,64 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Sassuolo 1 (2-1)
Søndag d. 3. marts kl. 12:30
Verona kan sende Sassuolo dybt ned i kulkælderen, hvis de formår at hive en sejr i hus. Det vil dog kræve en signifikant forbedring fra deres præstation i sidste rundes 2:0 nederlag til Bologna. Når det så er sagt, har de gjort nok til at høste flere point end de tre af slagsen de seneste fem ligakampe har budt på.
Sassuolo må ryste gevaldigt på hænderne op til dette opgør – en slags skæbnekamp. De kan måske skabe noget momentum med en sejr, men de kan også ryger helt ned. I den periode, hvor værterne har hentet tre point, har de gjort sig fortjent til et enkelt og står med en målscore på 6:17. I midtugen blev de med den midlertidige træner, Emiliano Bigica (klubbens U19-træner) kørt midtover af Napoli med tenniscifrene 1:6, og tidligere led de en afklapser på 3:0 til Atalanta.
På papiret skal Sassuolo tage den her, og de kan også stille i stærkeste, men de står så svagt, at jeg forventer en sejr til værterne.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,23 – SPIL HER >>*
FC Empoli – Cagliari Calcio 1 (1-0)
Søndag d. 3. marts kl. 15:00
Er det en fugl, er det et fly, nej det er Empoli der blæser op i tabellen. Under Davide Nicolas’ krævende hånd, er de ubesejret og fremviser en klar og tydelig plan, hver evigt eneste uge. Det gik senest ud over Sassuolo, som blev besejret 2:3 og vi skal huske at værterne stort set ikke kunne score mål inden trænerskiftet. Jeg holder fortsat vejret og forventer at de imploderer, men indtil videre står de solidt.
Det samme kan ikke siges om Cagliari, som fortsat har deres første udebanesejr til gode. Ydermere har de deres første sejr i syv runder til gode, og den bliver svær at hente på Carlo Castellani, hvor hjemmepublikummet ikke har set et nederlag tre ligakampe i streg nu. Jeg forventer en sejr til værterne, som godt nok vil bøvle en del, da de må forvente at være mest på kuglen – og det er ikke til deres fordel.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,13 – SPIL HER >>*
Frosinone Calcio – Lecce X (1-1)
Søndag d. 3. marts kl. 15:00
Selvom Lecce kun har hentet tre point i de seneste fem forsøg, er det fortsat tre gange så mange som Frosinone, der for alvor ligner en sikker nedrykker. Det hører dog med i fortællingen, at oprykkerne har mødt Juventus (3:2), Roma (0:3), Fiorentina (5:1), AC Milan (2:3) og Verona (1:1) – så omstændighederne har heller ikke været indbydende.
Jeg forventer et langt mere jævnbyrdigt opgør og en lille fordel til hjemmeholdet, som unægteligt har det bedst i egen hule. Frosinone har skiftet for mange spillere ud i løbet af sæsonen, og det har smadret deres ellers så flotte start. Det samme kan ikke siges om Lecce, som overlever på kollektivet. Begge hold kan leve med en uafgjort, så jeg tror det bliver en forsigtig kamp uden en vinder.
Rundager tror på: X til odds 3,37 – SPIL HER >>*
Atalanta BC – Bologna 1 (2-1)
Søndag d. 3. marts kl. 18:00
Vi bliver forkælet med topkampe i denne runde, hvor Bergamo også lægger græs til et af slagsen. Hjemmeholdet har snublet en smule i de to seneste kampe, og tabte sågar med hele 4:0 til Inter i sidste runde. Men en sejr kan sende dem tilbage i top-4, og det må være en kæmpe motivation for La Dea.
Begge hold kan stille i stærkeste, da skadeslisten er mere eller mindre tom – det er en vigtig gave til Gian Piero Gasperini, som også skal have sit hold til at præstere tre dage senere i Europa League kampen mod Sporting.
Jeg tror vi får en hæsblæsende kamp, hvor begge vil bidrage med power og stærke individuelle præstationer på siderne. Bologna kan måske styre en del af kampen med deres afklarede possession spil, men risikerer også at blive straffet på omstillinger, hvis de spiller for naivt. Atalanta skal nemlig forsøge at presse gæsterne i deres opbygningsspil, da de får svært ved at mose igennem den stærke defensive organisation, når de først er i balance. Det er unægteligt et opgør jeg ser frem til, og desværre for Victor Kristiansen og gæsterne forventer jeg en sejr til Bergamos bedste.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*
Inter Milan – Genoa 1 (2-1)
Mandag d. 4. marts kl. 20:45
Man skulle tro det var løgn, når man ser på Inters præstationer i denne sæson. Efter en hård sejr på 1:0 over Atletico Madrid, serverede de lige to 4:0 sejre over Lecce og Atalanta. Runderne forinden Madrid bød de på en 4:2 sejr over Roma og 4:0 sejr over Salernitana. Vi skal tilbage til 29. december, hvor de spillede 1:1 mod Genoa, for at finde et pointtab, og nu er de tilbage i det omvendte opgør.
Det er dårlig timing for Inter, som får svært ved at ændre på det interne regnskab, da de har en vigtig Champions League kamp d. 13. og en svær udekamp i Bologna d. 9. Inter står nemlig i den store kattepine, at de må undvære Alessandro Bastoni, Hakan Calhanoglu, Marcus Thuram, Francesco Acerbi og muligvis også Davide Frattesi. Derfor bliver det langt fra stærkeste start-11, og Simone Inzaghi skal forsøge at dosere rigtigt.
Genoa døjer ikke med afbud og kan for alvor presse værterne på fysikken over 90 minutter. De vil stå kompakt og køre kontrakniven efter bedste evne, men på trods af de mange afbud hos Inter, kommer de stadig med et slagkraftigt mandskab. Derfor forventer jeg endnu en sejr til Nerazzurri.
Rundager tror på: 1-tallet + over 2,5 mål til odds 1,84 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.
Læs også