18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Michael Rundager: Tips til 26. runde i Serie A d. 23. – 26. feb 2024

Udover de to yderpunkter i ligaen har intet sat sig endnu, og lige netop dette kan fornemmes ud fra Rundagers optakt til 26. runde af Serie A.

(Foto: IMAGO / SOPA Images)

Rundens kamp: AC Milan – Atalanta BC 1 (2-1)

Søndag d. 25. februar kl. 20:45

Der venter et stort opgør i Milano, hvor Atalanta kan tage vigtige point mod en konkurrent til top 4-placeringerne. Hvor Milan snublede i sidste runde, er det kun Atalanta, som kan holde formkurven lige så imponerende som førerholdet Inter. 

Milan kunne spare/dosere vigtige spillere i midtugens 3:2-nederlag til Rennes (en samlet 5:3-sejr). Lige netop dette bliver afgørende, da de får brug for al den power, de kan mønstre, når La Dea kommer på besøg. Derfor er det også en udfordring, at de fortsat må undvære Davide Calabria og Fikayo Tomori, samtidig med at Luka Jovic er i karantæne. 

Rossoneri må stadig forventes at kunne stille et slagkraftigt mandskab, som skal forsøge at få vendt de to nederlag fra sæsonens to tidligere møder med Atalanta (1:2 og 3:2). Det bliver svært, da gæsterne ikke har skullet tænke på en midtugekamp eller voldsomt mange skader – Ademola Lookman og Jose Palomino. 

Atalanta har det med at være meget mandsorienteret, og det skal Milan udnytte, såfremt der er et fysisk overskud. Formår de at løbe i relationer, hvor timingen er i top, vil de kunne fange La Dea i ubalance relativt ofte. Det så vi i det omvendte opgør, som blev en medrivende affære – men her opstod der store huller på banen, som blev udnyttet af Milan. Atalanta skal håbe at de i løbet af 90 minutter kan tromle værterne ned og hente tre point, som bringer dem tættere på sølvtøj. Jeg forventer en vildt underholdende kamp, som ender med sejr til Simon Kjær og co.

Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 4,27 – SPIL HER >>*

Atalanta - Juventus - Serie A

Bologna – Hellas Verona X (1-1)

Fredag d. 23. februar kl. 20:45

Bologna har lagt deres svære periode bag sig og nyder lige nu en sejrsstime på fire kampe. Deres seneste pointtab var en måned tilbage, hvor de spillede 2:2 ude mod Milan. De er også inde i en periode med få skader og karantæner, så det er friske ben, som har måttet træne sig til en plads i start-11, der spiller sig frem til pointene. 

Godt nok har Verona heller ikke mange skader at rapportere, men i samme periode som værternes stime har de blot hentet tre point. Egentlig en godkendt høst, når man tænker på kampene, men stadig ikke godt nok til at føre dem over nedrykningsstregen. 

Der skal point til gæsterne, hvis de vil holde kort snor i de fem hold, som befinder sig i nærheden af en fremtidig tilværelse i Serie B. Derfor tror jeg, Verona vil stille sig dybt og håbe, de kommer bedre ud af det end både Lecce og Sassuolo, der begge fik en på kasketten – henholdsvis 4:0 og 4:2. 

Det omvendte opgør endte 0:0, men da de to hold spillede Coppa Italia på netop Stadio Renato Dall’Ara tilbage i oktober måned, endte det i en sikker 2:0-sejr til hjemmeholdet. De har generelt spillet mange lige kampe, og jeg tror, Verona får klemt så mange mænd ind foran mål, så de rent faktisk hiver et uafgjort resultat hjem.

Rundager tror på: X til odds 3,94 – SPIL HER >>*

Sassuolo – FC Empoli 1 (2-1)

Lørdag d. 24. februar kl. 15:00

Man fristes til at kalde dette for en skæbnesvanger kamp for begge mandskaber, da det i sidste ende er små marginaler, som afgør, hvem der skal i Serie B. Sassuolo er i en dyb krise, og jeg har svært ved at se dem kravle ud af den med den nuværende trup. De skal satse på, at der er tre hold dårligere end dem, når de 38 kampe er afviklet. 

Det pynter på ingen måde på deres chancer, når Domenico Berardi, Martin Erlic og Jeremy Toljan er skadet. Deres højre side skal fuldstændig fornyes, og det kan invitere til et slaraffenland af gaver til gæsterne, når de kommer buldrende derudaf i kontramaskinen.

Empoli havde en ønskemodstander på besøg i sidste weekend men skaffede blot det ene point mod Fiorentina. Jeg tror ikke helt, det er tegn på, at maskineriet er ved at bremse, og den kommende modstander burde heller ikke give alt for meget bøvl. 

Sassuolo har vist sig stærkest på omstillinger i denne sæson, så når gæsterne overlader det meste af spillet til dem, har de brug for en hurtig scoring. Det tror jeg bliver svært, med mindre de formår at sætte Andrea Pinamoti godt op. Jeg forventer en kamp, som lever på fejl, og det hold, som først scorer, vinder. Det tror jeg værterne med en lang angriber formår.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,21 – SPIL HER >>*

Salernitana – Monza 1 (2-1)

Lørdag d. 24. februar kl. 18:00

Den er helt gal i Salernitana, og det kunne den nyansatte cheftræner, Fabio Liverani, på ingen måde ændre. Et voldsomt 4:0-nederlag til Inter i et opgør, hvor de blot skabte en enkelt afslutning mod mål – det var Liveranis debut. Han fik sin fodboldopvækst i det sydlige Italien (Sicilien) og forstår sig måske på den kulturelle del, men han har ikke just været en redningsvest for nogen klub. 

Værterne er fortsat en smule ramte i bagkæden, hvor Lorenzo Pirola og Norbert Gyomber er ude med skader. Monza kan derimod stille i stærkeste og mere eller mindre sikre sig overlevelse med tre point. Spørgsmålet er så, om de kan hive spændingsniveauet op efter deres vanvittige 4:2-sejr over Milan. 

Der hersker ingen tvivl om, at vi nok skal få en reaktion fra værterne under deres nye træner, men det kræver en masse hårdt arbejde og point på kontoen. Monza fik en endefuld på 3:0, sidste gang de var på besøg, og jeg tror lidt, vi får en overraskende sejr til Salernos bedste.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,98 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Genoa – Udinese 1 (1-0)

Lørdag d. 24. februar kl. 20:45

Genoa virkede millimeter fra at tage en flot sejr over Napoli og dermed afslutte en tørke på 15 år uden tre point hjembragt fra den smukke by. Morten Frendrup kom ellers på måltavlen for første gang i Serie A, og det hele lignede et eventyr, men de seneste tre kampe har ikke været ren H. C. Andersen for oprykkerne. 

Det er godt nok ikke en pligtsejr, som ligger og venter i weekenden, men de har gode muligheder, da truppen stort set er skadesfri modsat gæsterne. Udinese mangler fortsat Jaka Bijol og Gerard Deulofeu og må desuden undvære Roberto Pereyra samt Hassane Kamara. 

De to hold ligger ikke særlig godt til hinanden grundet spillestillen og deres fysiske spidskompetencer. Derfor har de to mandskaber delt point i fem af de seneste seks opgør, men noget siger mig, at Genoa er et markant bedre sted end gæsterne. Derfor forventer jeg en hjemmebanesejr.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

Juventus – Frosinone 1 (2-0)

Søndag d. 25 februar kl. 12:30

Det er et sjældent fænomen med friske Juventus-ben efter en Champions League-uge, men sådan har vilkårene været i denne sæson. Her finder vi nok også en stor del af forklaringen på, hvorfor de har præsteret godt i ligaen indtil nu, hvor der vel nærmest er tale om en mindre depression hos Den Gamle Dame. Savner de europæisk fodbold så meget, at de er gået helt i stå? Fire kampe uden en sejr er under alle omstændigheder et problem for deres Scudetto-drømme. 

Udover et fortjent nederlag til Inter har de smidt point til Empoli, Udinese og senest Verona, og hele snakken om, hvorvidt Massimiliano Allegri udvikler eller afvikler spillere, må fremtvinges igen. Om det er det ene eller andet, kan der dog ikke herske tvivl om, at de kan stille med reserverne og stadig være favoritter mod Frosinone, der har syv spillere skadet. Dusan Vlahovic var selvfølgelig på pletten i sidste runde, og jeg har svært ved at se, hvordan gæsternes bagkæde skal stoppe ham. Jeg tror på en kedelig men sikker Juve sejr.

Rundager tror på: 1-tallet + handicap (0:1) til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Cagliari Calcio – SSC Napoli 2 (1-2)

Søndag d. 25. februar kl. 15:00

Udover den svære opgave, det trods alt bliver for øboerne, at skulle duellere med Napoli, så skal de også håndtere det uvisse ved en ny cheftræner og hans effekt hos gæsterne. Francesco Calzone er dog et velkendt ansigt, da han i lidt af sæson 20/21 var assistenttræner hos Cagliari. 

Værterne har hårdt brug for point efter en tung periode med blot et point i fem kampe – et point som kom i sidste weekend, hvor de spillede 1:1 mod Udinese. Deres ellers så stærke hjemmebane har også været udfordret med to nederlag i streg til Lazio og Torino. 

Napoli er en anden type hold, som vil være en del på bolden og forsøge at spille via centraltrummet, og det efterlader kontramuligheder den anden vej. De har generelt set sårbare ud, da deres spillere ikke har holdt niveauet fra sidste sæson og derfor afgiver mange omstillinger. Men Victor Osimhen gik ind med det samme og blev en afgørende faktor, da gæsterne spillede 1:1 mod Barcelona i midtugens Champions League-kamp. Derudover har Khvicha Kvaratskhelia virket ekstra tændt i de seneste par kampe, så jeg tror, de to kommer til at sikre tre point til gæsterne.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,87 – SPIL HER >>*

Lecce – Inter Milan 2 (1-2)

Lørdag d. 25. februar kl. 18:00

For anden runde i streg og femte gang i de seneste seks ligakampe tabte Lecce en kamp, hvor de ikke rigtig kunne følge med. Torino kontrollerede kampen fra start til slut og scorede på deres chancer (2:0), og det har har ikke gjort sig gældende for Patrick Dorgo og hans kollegaer. Dorgo kommer heller ikke til at have en finger med i spillet her, da han sammen med Marin Pongracic er i karantæne. Ydermere er Lameck Banda fortsat skadet, så de står en anelse svækket. 

Inter har et par afbud fra Francesco Acerbi og Marcus Thuram, som begge først bliver klar en gang i marts måned. Det kommer selvfølgelig til at spille en rolle, da gæsterne også spiller vigtige kampe i Champions League og dermed har brug for al den kvalitet, de kan mønstre. De leverede en suveræn indsats mod Atletico Madrid, som skal se sig heldige kun at tabe 1:0. Nerazzurri er fænomenale for tiden, og det, tror jeg, kommer til at gøre ondt på Lecce, som ikke rammer nogen højder for tiden.

Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 3,18 – SPIL HER >>*

Roma – Torino X (1-1)

Mandag d. 26. februar kl. 18:30

Det blev både til forlænget og straffespark, før Roma kunne sikre sig videre deltagelse i Europa League. De var også ude i en hård midtugekamp i sidste uge, og dermed må vi forvente, at de er en anelse presset fysisk og mentalt. 

Det bliver en seriøs test for den nye chef, Daniele De Rossi, som ikke kan muscle sig til point mod Torino. Fysisk vil de blive matchet fint, og gæsterne kommer ikke til at afgive meget plads. Det er altså op til spillere som Paulo Dybala, Lorenzo Pellegrini og Romelu Lukaku at spille sig igennem de små rum, og det bliver krævende. 

Normalt er det en anelse problematisk for Torino, når de skal kæmpe mod Roma, der på mange måder minder om dem men bare er i besiddelse af markant dygtigere spillere. Men med 120 minutter i bentøjet til værterne, som også skulle igennem de mentale anstrengelser, en straffesparkskonkurrence medfører, kan romerne være så hårdt ramt, at det bliver en lige kamp. Det er også derfor, jeg forventer et uafgjort resultat. 

Rundager tror på: X til odds 3,29 – SPIL HER >>*

ACF Fiorentina – SS Lazio 2 (1-2)

Mandag d. 26. februar kl. 20:45

Vi finder en af rundens helt store kampe i Firenze, hvor La Viola skal forsøge at stoppe deres kedelige stime på to kampe uden en sejr. I weekenden overlevede de fortryllede Empoli (1:1), men med blot en sejr i de seneste seks runder har de behov for en sejr. Taber de på mandag, forsvinder drømmen også om en top 5-placering.

Gæsterne har fortsat nogle skader, som ellers ville pynte på start-11 – Patric, Mattia Zaccagni og Nicolo Rovella plus en karantæne til Mario Gila. Men der er ingen tvivl om, at de vil stille med et slagkraftigt mandskab og en varm Gustav Isaksen. De vil kunne stille sig kompakt og slå til på omstillinger, hvor Luis Alberto har vist sig særligt stærk. Den dygtige midtbanespiller diskede også op med to assist i torsdagens imponerende 0:2-sejr over Torino. 

Det er en kamp, som betyder meget for begge holds chancer i jagten på pladser i Europa, og jeg forventer en del nerve. Fiorentina vil være mest i boldbesiddelse og skal kontrollere kampens tempo, alt imens Lazio vil forsøge i perioder af kampen at snuppe tre point. Gæsterne kan leve med et uafgjort resultat, men de har gode muligheder for en sejr, hvis ikke La Viola får musikken til at spille igen. Musikken udebliver, og jeg forventer en sejr til gæsterne.  

Rundager tror på: 2-tallet til odds 3,28 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Serie A

18. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
18:00
Juventus vs AC Milan Serie A

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar