Michael Rundager: Tips til 18. runde i Serie A d. 29. – 30. dec 2023
Vi får en gedigen opvarmning til nytårsaften, når Serie A byder på topkamp i Torino og nogle seriøse dueller i bunden af tabellen. Læs her Michael Rundagers grundige analyse af rundens ti kampe.
![](/wp-content/uploads/2023/03/Serie-A.png)
(Foto: IMAGO / Giuseppe Maffia)
Rundens kamp: Juventus – AS Roma 1 (2-1)
Lørdag d. 30 december kl. 20:45
Torino ligger kulisse til, begge holds desperat kamp for point i jagten på de nærmeste. Juventus har travlt med at puste Inter i nakken, hvor Roma skal forblive relevante i kampen om top-4.
Begge hold tjekker ind til en svær kamp med en sejr i bagagen. Desuden er Juve ubesejret siden d. 23. september, hvor Sassuolo vandt 4:2. Sidenhen har de holdt nullet syv gange, men har lukket mål ind i fem af de seneste seks kampe, så de er ikke udødelige.
Roma har bestemt heller ikke snublet meget på det seneste, men nederlaget på 2:0 til Bologna for to runder siden gjorde ondt. Jose Mourinho har fået skabt en vinderkultur, som oftest gør hvad der skal til for at få et godt resultat.
Både værterne og hovedstadsklubben kan stille i noget nær stærkeste, og vil møde op med en mission – ikke at tabe. Noget begge trænere er gode til, og en uafgjort er til at leve med (specielt for Roma).
Jeg forventer en kamp med halvgrove tacklinger, en forsigtig tilgang til boldomgangen, hvor der ikke kommer mange i feltet og stjernerne får lov til at klare det alene. Det bliver derfor svært at forestille sig særligt mange mål, men grundet Bianconeri’s nuværende form og deres evner til at slagte på omstillinger, tror jeg de løber med en smal sejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Torino X (1-1)
Fredag d. 29. december kl. 18:30
La Viola må møde op til det svære opgør mod Torino med stor samhørighed efter en fællesspisning på cheftræner Vincenzo Italianos regning. Der venter dem en bøvlet modstander, der ligesom gæsterne ikke har lidt et nederlag, fire kampe i streg. Det er ikke fordi værterne har vist storformen frem på det seneste, men tæller vi alle turneringer med, er de faktisk ubesejret i de seneste syv kampe, som godt nok er blevet afviklet inden for en måned. Det trækker tænder ud, og de får brug for overskud, hvis de skal igennem Torinos defensive fæstning.
Kun Bologna, Juventus og Inter har lukket færre mål ind end Ivan Juric’ mandskab. En enkelt scoring imod sig er det blevet til i hele december, og det skyldes selvfølgelig halvdårlig modstand, men også en imponerende arbejdsindsats. Jeg tror til gengæld de får svært ved at kontrollere det kommende opgør, og skal nok i stedet håbe på et Duvan Zapata show. Jeg forventer et opgør, hvor begge hold har stor respekt for hinanden og derfor bliver det hele lidt påpasseligt, hvilket fører til et uafgjort resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,24 – SPIL HER >>*
SSC Napoli – Monza 1 (2-1)
Fredag d. 29. december kl. 18:30
Napoli må klare sig uden to af deres vigtigste spillere i offensiven, da Victor Osimhen og Matteo Politano begge er ude med en karantæne. Derudover er Natan Souza og Mathias Olivera begge skadet, men kan noget lettere erstattes. Det er skidt når de skal ryste nogle forfærdelige kampe af sig uden de to målmaskiner, mod en modstander som ikke tillader meget foran eget mål. De vil dog nyde godt af den ekstra plads de får til at spille i halvrum og centralrum, da det er herfra de er bedst til at sætte angrebene op.
Ydermere møder værterne et hold, som på ingen måde top præsterer for tiden efter nederlag til Fiorentina (0:1) og Milan (3:0). De har også Pablo Mari Villar ude med karantæne, og må derfor undvære deres førstevalg centralt i tre-backkæden. Jeg tror begge hold vil have gode perioder, og scorer mål, men i sidste ende får hjemmebane publikummet noget at glæde sig over på Stadio Diego Armando Maradona.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 3,52 – SPIL HER >>*
Genoa – Inter Milan 2 (0-2)
Fredag d. 29. december kl. 20:45
Efter en vigtig 1:2 sejr over Sassuolo, som for anden uge i streg baseres på et random mål, hvor sol, måne og stjerne står helt rigtigt, kan Genoa gå mere roligt til det kommende opgør. Der venter dem en kæmpe opgave, som skal løses ved at lukke ned centralt og være ekstremt hurtige til at sideforskyde og lægge pres på bolden i siderum. De har ingen fraværende, så vi må forvente stærkeste opstilling, som er velforberedt og kompetitive.
Inter døjer med nogle småskader hos Lautaro Martinez og Denzel Dumfries (tvivlsomme) samt Juan Cuadrado og Federico Dimarco, som stensikkert er ude. Derfor får de formentlig ingen befrier fra Martinez, og må arbejde hårdt for at skabe, hvad der skal til for at nedbryde en svær modstander. Jeg forventer at Marko Arnautovic og Marcus Thuram skal klare det inde i feltet, hvilket jeg egentlig ikke ville være alt for bekymret for, hvis jeg hed Simone Inzaghi. Det de bør være mest bekymret for, er værternes historiske held, hvad angår mål. Jeg forventer en sejr til gæsterne, som er flyvende.
Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,67 – SPIL HER >>*
Lazio – Frosinone 1 (2-0)
Fredag d. 29. december kl. 20:45
Der var bedring at tyde i Lazios relativt komfortable 0:2 sejr over Empoli i sidste runde, men de mangler fortsat at udstråle stabilitet hen over en længere periode. De har alletiders mulighed for at starte en stime af sejre, men må klare sig uden Ciro Immobile og Luis Alberto. Her må de håbe Mattia Zaccagni og Felipe Anderson kan blive ved med at holde et fornuftigt niveau. Gustav Isaksen ligner i hvert fald ikke en mand, som skal ind og afgøre noget for dem lige foreløbig.
Frosinone tabte for anden Serie A kamp i streg med 2:1 (Til Juventus og Lecce), og ligner ikke det hold vi blev introduceret for i begyndelsen af sæsonen. De døjer med en del skader, og det gør ondt på en smal trup, som ikke overrasker modstanderen længere. Jeg tror ikke de får et ben til jorden på Olimpico di Roma, og derfor forventer jeg en sejr til Lazio.
Rundager tror på: 1-tallet + handicap 0:1 til odds 2,83 – SPIL HER >>*
Atalanta BC – Lecce 1 (2-1)
Lørdag d. 30. december kl. 12:30
Det var som altid op og ned med Gian Piero Gasperinis Atalanta, som i sidste runde tabte 1:0 til Bologna efter to flotte sejre over Salernitana (4:1) og Milan (3:2). Nu er de tilbage i Bergamo, hvor en lettere besværlig modstander venter. Heldigvis for La Dea, er Gianluca Scamacca klar igen, og han kommer til at gøre ondt på Lecces bagkæde, som kommer til at mangle fysik. Værterne skal pumpe feltet med spillere og gå benhårdt efter scoringer på indlæg eller standarder, så burde de undgå en forøget risiko for en omstilling imod sig.
Det er nemlig på omstillinger, at Lecce kan gøre ondt på Atalanta, som har det med at se tunge og immobile ud. Det er ofte indlæg, standarder og kontrastød som presser værterne, og specielt de to sidstnævnte er gæsternes specialitet. Derfor tror jeg ikke det bliver en walkover for hjemmeholdet, men gæsterne må undvære Lameck Banda og Marin Pongracic samtidig med at Pontus Almqvist er tvivlsom. Med så vigtige spillere ude, tror jeg ikke de kan modstå Atalanta, som er inde i en god periode på Gewiss Stadium.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,46 – SPIL HER >>*
Cagliari Calcio – FC Empoli 1 (1-0)
Lørdag d. 30. december kl. 15:00
Vi har en seriøs neglebider i vente, når de to hold under nedrykningsstregen skal forsøge at skabe arbejdsro. Jeg tror nu nok de to trænere, Ranieri og Andreazzoli, med sammenlagt over 100 års reel trænererfaring sover fint om natten – det er mere spillerne.
Cagliari dummede sig gevaldigt i sidste runde, da de tabte en smule ufortjent med 2:0 til Verona. Øboerne har set fornuftige ud på det seneste, men er ikke dygtige nok til at skabe point. De kan til gengæld bygge lidt mod og forventninger op omkring deres hjemmebane, hvor 11 af de sølle 13 point er hentet, og de samtidig står ubesejret fire kampe i streg.
Empoli kan på ingen måde se frem til, at besøge Unipol Domus og min vurdering af de to hold, er at Cagliari præsterer bedst for tiden. Empoli vil for alt i verden fokusere på at komme hjem med point, men jeg tror Isolani har mest at byde ind med, når der skal jagtes en sejr, og derfor forventer jeg, at værterne løber med tre point.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,09 – SPIL HER >>*
Udinese Calcio – Bologna X (1-1)
Lørdag d. 30 december kl. 15:00
Udinese må og skal ud og vinde fodboldkampe, hvis de vil overleve, men indtil videre er det kun en enkelt gang lykkedes dem. Hele 11 uafgjorte resultater holder dem dog i live, og et eller andet sted, tror jeg også de vil se sig ganske tilfredse med det ene point endnu en gang. De har fortsat en del udfordringer på skadesfronten, og den kommende modstander har hentet 13 point i de seneste fem runder. Udinese har hverken tempo eller power nok til at trænge igennem ligaens tredje stærkeste defensiv, så de må gå efter at holde nullet og håbe på det bedste.
Heldigvis for gæsterne, har Udinese ikke imponeret i jagten på et clean sheet – fire gange i 17 forsøg, er ikke imponerende, hvorimod Bologna har gjort det hele ni gange. Gæsterne er til gengæld ikke skræmmende foran modstanderens mål, og derfor har de spillet næsten halvdelen af deres kampe uafgjort i denne sæson (syv styks). En pointdeler er også mit bedste bud på et resultat.
Rundager tror på: X til odds 3,18 – SPIL HER >>*
Hellas Verona – Salernitana 1 (1-0)
Lørdag d. 30 december kl. 18:00
Serie A forkæler os med direkte nedrykningsdueller som den i Verona. Meget er på spil for begge mandskaber og jeg tror vi får en uskøn affære med nerve.
Verona hentede point for fjerde gang i de seneste fem runder, og har langsomt sneget sig over nedrykningsstregen. Det lykkedes dem i weekenden at nedsable Cagliari med 2:0, hvilket sendte dem i dybet, og nu har de mulighed for at slukke Salernitana fuldt og fast. De har været gode til at skabe tilstrækkeligt med kaos omkring modstanderens bagkæde, hvilket deres to topscorer, Milan Djuric og Cyril Ngonge udnytter – at Djuric på 198 ikke scorer mere og aldrig har er dog håbløst (4), men det er en anden historie
Gæsterne formåede at udnytte formsvage og lettere kriseramte Milan i deres fine 2:2 resultat. Det rykkede ikke på meget andet end deres egen selvopfattelse, da de fortsat er dead last i tabellen med fem point op. Deres forsvar står pinligt ringe, og der skal ikke mange modsatrettede bevægelser til før de ligner en hullet schweizerost. Verona spiller hverken hurtigt eller særligt offensivt, men mangler de et mål, har de tidligere vist, at det kan lade sig gøre i de døende minutter. Salernitana må også klare sig uden Boulaye Dia og deres absolutte førstevalg på mål, Guillermo Ochoa, hvilket får mig til at forvente en hjemmebanesejr.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*
AC Milan – Sassuolo 1 (2-)
Lørdag d. 30 december kl. 18:00
Med en skadesliste så lang som mine ungers nu uddaterede ønskeliste til julemanden, skal Milan forsøge at rejse sig efter et kedeligt 2:2 resultat mod bundproppen, Salernitana. Der må også hænge et stort fedt kryds rundt om det kommende opgør, da Sassuolo for godt et år siden slagtede Milan 2:5 på Giuseppe Meazza. Specielt Domenico Berardi har været en stor udfordring for Rossoneri, og jeg tror ikke vi får en undtagelse lørdag aften. Hans mobilitet og drive mod de store italienske klubber har det med at gøre en forskel. Milan rammer dem til gengæld i en dårlig periode, og de har selv set solide ud på hjemmebane med tre sejre i træk.
Sassuolo er en af de få klubber i Serie A, som kan konkurrere med Milan på skader, og de har deres egne problemer for tiden. Derfor ligger de også uhyggeligt tæt på nedrykningsstregen, hvilket får mig til at forvente en tilbagetrukken tilgang til det kommende opgør. Det kan også blive til deres fordel, hvis de kan stå afventende og blæse igennem, når muligheden byder sig. Andrea Pinamonti, Berardi og Armand Lauriente burde være nok til at skabe noget sammen. Jeg tror ikke det bliver lige så målrigt, som i deres seneste møde, men der skal absolut mere end en enkelt scoring til en sejr, som jeg i sidste ende tror Milan løber med.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 2,71 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.