18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Michael Rundager: Tips til 16. runde i Serie A d. 15. – 18. december 2023

Vi kan se frem til en spændende rundens kamp mellem Lazio og Inter, alt imens Roma kan smide deres top-4 placering, hvis de ikke passer på i Bologna.

IMAGO / Andrea Rosito

Rundens kamp: Lazio – Inter Milan X (2-2)

Søndag d. 17. december kl. 20:45

Normalt vil et opgør mellem Lazio og Inter have markant større implikationer for scudettoen end tilfældet søndag aften i Rom. Ikke desto mindre er dette 16. rundes absolutte højdepunkt. 

Lazio må syne en stor mulighed for succes på deres venstre side, hvor Luis Alberto og Mattia Zaccagni skal udfordre en potentielt udmattet Matteo Darmian og Yann Bisseck. Det kunne godt lugte lidt af chancen for gennembrud. Men sådan som værterne har præsteret i denne sæson, er intet let og slet ikke, når modstanderen hedder Inter. I midtugen tabte de 2:0 til Atletico Madrid og i sidste weekend kunne de blot fejre et enkelt point mod Verona. Verona havde et skud på mål, som kom efter en foræring af Ivan Provedel, der efterfølgende kunne se Thomas Henry score på bedste Miklos Molnar vis, da de ædler dele blev ofret. Men det er problematisk at de skaber så lidt fremadrettet, og jeg tror heller ikke på andet end omstillinger fra hjemmeholdet.  

Inter har været suveræne i Serie A og gået videre fra Champions League med en stor del af B-kæden. Det klæder virkelig cheftræner, Simone Inzaghi, at rotere i truppen, så de kan stå knivskarpt til fx 0:3 sejren over Napoli. Det samme gjorde sig gældende i 0:0 kampen mod storspillede Real Sociedad, som ellers har set skarpe ud på det seneste. Inter bør gå ud med tempo i spillet og få testet Lazio, som ser tunge ud og ikke ligefrem har været sprudlende offensivt. Det eneste der kan blive en seriøs udfordring, tror jeg bliver selve omgivelserne, da det kan være modbydeligt at spille på Olimpico di Roma. 

Ser vi på Lazio præstationer mod de andre tophold, har det været en blandet landhandel, men har seneste spillet 0:0 mod Roma, slået Fiorentina 1:0 og Atalanta 3:2. Det indikerer at de er begyndt at finde en bund, som jeg tror vil være nok til at hive en uafgjort i hus. 

Rundager tror på: X til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Genoa – Juventus 2 (0-1)

Fredag d. 15. december kl. 20:45

Der venter Genoa en seriøs udfordring, når Juventus kommer på besøg. Godt nok har de stort set alle man klar med undtagelse af Kevin Strootman, og kan forhåbentlig glæde sig over, at få Mateo Retegui tilbage. Junior Messias er også ved at være i kampform, og de får netop brug for individuelle præstationer og et klinisk forsvarsspil inde i eget felt. Gæsterne har tilladt tre mål i deres seks foregående kampe, og hjemmeholdet har ikke ligefrem brændt banen af offensivt. Så i første ombæring må det handle om at holde nullet. 

Juve har godt nok ikke banket mere end otte kasser ind i de førnævnte seks runder, men det har alligevel kastet fem sejre og et uafgjort mod Inter af sig. Det kommer nok ikke til at se ud som om Allegris mandskab er kommet for at vinde, tværtimod! Jeg er til gengæld ikke et sekund i tvivl om at deres gameplan holder vand, da værterne er for svage på bolden. Derfor forventer jeg endnu en sejr til Den Gamle Dame.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Lecce – Frosinone Calcio X (1-1)

Lørdag d. 16. december kl. 15:0

Godt nok er Lecce ubesejret fire kampe i streg, men udover et 1:1 resultat mod Bologna, har den periode været som forventet med fire point. De må undvære den unge midtbanemand Joan Gonzalez, som sidder ude med karantæne. Han har ellers løftet sit spil gevaldigt på det seneste, men de bør kunne klare sig uden Der er ingen tvivl om at Lameck Banda eller Pontus Almquist på begge deres fløje bliver afgørende, hvis Lecce kan fange gæsterne i et højt pres med meget bagrum. Men ellers bør de kunne håndtere Frosinone, som de har gjort i de fire foregående kampe fra Serie B tiderne. 

Oprykkerne ligger solidt i midten, ligesom deres kommende modstander – de har taget rigtig mange hold med bukserne nede, men det tror jeg næppe de får lov til på lørdag. Det vil blive en lige kamp, hvor Lecce nok skal håbe mest på et direkte spil, hvor de kan få iscene sat deres fornuftige kanter. Frosinone skal derimod gøre op med sig selv, om de vil stille sig tilbage og holde fast i det ene point, eller fortsætte med et fornuftigt erobringsspil. Jeg forventer et uafgjort resultat, som vil passe begge hold fint.

Rundager tror på: X til odds 3,42 – SPIL HER >>*

SSC Napoli – Cagliari Calcio X (1-1)

Lørdag d. 16. december kl. 18:00

Godt nok vinder Napoli 2:0 over Braga i midtugens Champions League gruppespilsfinale, men der er fortsat sygdom at spore i deres spil med bolden. Defensivt tillader de 19 afslutninger hjemme mod et elendigt Braga mandskab, og det er alarmerende. Derfor må det være en trøst for de mange hjemmebanepublikum, som må glæde sig til en halvsvag modstander. Jeg tror ikke de vil komme buldrende afsted og dominere, men når holdet besidder så mange dygtige individualister, kommer det til at gøre ondt på gæsterne.

Sardiniens drenge har hentet 10 af deres i alt 13 point i de seneste seks kampe, men i weekendens 2:1 sejr over Sassuolo, blev de hjulpet godt på vej af en udvisning ved 62 minut. Herefter scorer de i 94’ og 99’ minut efter de har pumpet bolde i feltet. Det viser viljestyrke og netop det, kan være nok til at drille Napoli. Værterne har ikke været søde ved deres fans, som ikke har set en Serie A sejr på Stadio Diego Armando Maradona siden d. 27. september. Jeg tror vi får en lille overraskelse i form af et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 5,57 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Torino – FC Empoli 1 (1-0)

Lørdag d. 16. december kl. 20:45

Torino er og bliver et midterhold, men også et hamrende stærkt et, da deres hjemmebane er svær at indtage. Kun Inter har vundet på Stadio Olimpico Grande Torino, og ellers har de hentet 10 point i de seks andre kampe. Deres evne til at holde nullet, kontrollere kampe og skabe nok chancer, er det der giver cheftræner Ivan Juric succes. Fortsætter Duvan Zapata sit nuværende niveau, bliver Empolis bagkæde også rundbarberet af den stærke angriber. 

Empoli har ikke et modsvar til colombianerens fysiske spidskompetencer og 1v1 evner, og det kan blive et problem. Derudover mangler de selv deres førstevalg oppe foran, da Francesco Caputo med stor sandsynlighed sidder over grundet en skade. Gæsterne kommer ikke til at få meget ud af deres direkte spillestil, og gennembrud i siderummet, bliver hurtigt lukket ned af I Granatas 3-4-1-2 system, så jeg forventer en sejr til værterne.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,61 – SPIL HER >>*

AC Milan – Monza 1 (2-1)

Søndag d. 17. december kl. 12:30

Vi skal tilbage til 1964 for at finde Monzas seneste sejr over Milan, og her skulle de ud i straffesparkskonkurrence i den italienske cup. Det er selvfølgelig ikke mange gange de to hold har krydset klinger generelt, men i sidste sæson sad weekendens værter også tungt på det (4:1 og 0:1 sejre). Milan er muligvis ikke i et godt sted for tiden, men kunne trods alt glæde sig over en flot 1:2 sejr over Newcastle – et resultat som ikke var nok til at gå videre fra Champions League gruppespillet. Defensivt stod de stærkt, og det har de haft brug for oven på 3:2 nederlaget til Atalanta. Generelt har de tilladt alt for mange chancer mod Mike Maignan, og derfor må det skyldes blandt andet deres manglende evner til at kontrollere kampe på kuglen. De skal netop derfor forsøge at overgive lidt af initiativet til gæsterne, da de ellers hurtigt kan blive straffet af de mange dygtige bold betvinger.

Monza så ikke specielt skræmmende ud i deres 1:0 sejr over Genoa. Godt nok var der ingen afslutninger inden for rammen, som Michele Di Gregorio skulle håndtere, men det brændte på et par gange. Jeg tror Monza får det svært, da Milan er ved at have nogenlunde styr på skadessituationen, og kommer fra et flot resultat i England. Derfor forventer jeg en sejr til hjemmeholdet, som gør Juve kunsten efter fra forrige uge ( 1:2).

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,63 – SPIL HER >>*

Fiorentina – Hellas Verona 1 (2-0)

Søndag d. 17. december kl. 15:00

Fiorentina kan blive det første hold i godt en måned til at besejre Verona, som har spillet uafgjort tre gange i streg. Det vil formentlig kræve en masse power og viljen til at investere i de hårde løb inde i feltet, da Verona kommer til at stå dybt. La Viola kommer fra et godt resultat i Conference League (1:1 ude mod Ferencvaros), men måtte undervejs skifte Nico Gonzalez ud med en muskelskade. Netop hans færdigheder vil blive savnet mod en bøvlet modstander. 

Gæsterne må selv undvære deres rutinerede midtbanespiller Ondrej Duda, som sidder ude med karantæne. Det vil nok være minimalt, hvad de havde fået ud af ham alligevel, da det er defensiv flid og de hurtige eller store stærke oppe foran, som skal afgøre kampen. Jeg tror ikke Verona kommer til at besøge Fiorentinas banehalvdel nok gange til at komme afsted med noget, og derfor forventer jeg en sikker sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: 1-tallet + handicap (0:1) til odds 2,32 – SPIL HER >>*

Udinese Calcio – Sassuolo X (1-1)

Søndag d. 17. december kl. 15:00

Det er igen blevet hverdag i Udine, hvor cheftræner, Gabriele Cioffi, led sit første store nederlag i denne omgang for Udinese. Inter kørte dem i sænk i første halvleg, og tog en flot 4:0 sejr ud af det møde. Nu skal Udinese samle sig og finde tilbage til de dyder, som kan presse Sassuolo gevaldigt. Nemlig blod på knæ og albue og et par effektive omstillinger og hjørnespark. Det er ikke tilfældigt, at de aldrig taber til Sassuolo – deres fysiske pakke nyder de godt af, og det presser de mere elegante gæster.

Gæsterne må begynde at ryste en smule i bukserne, når man tænker på de to seneste nederlag til Cagliari og Roma, som bringer nogle af de samme dyder. De kan dog glæde sig over ikke at skulle løbe ind i Jaka Bijol, som fortsat er skadet, men det må være en ringe trøst. 

Begge hold vil gå til opgøret med ild i øjnene, da det har store mentale implikationer i forhold til nedrykningsspillet. Derfor tror jeg Sassuolo vil holde igen og bare forsøge at ride stormen af, men er de ikke foran, når der er 20 minutter igen, tror jeg de får svært ved at overleve. Jeg forventer en uafgjort som begge hold kan være nogenlunde tilfredse med.

Rundager tror på: X til odds 3,58 – SPIL HER >>*

Bologna – AS Roma 1 (1-0)

Søndag d. 17. december kl. 18:00

Det nye Bologna, som man fristes til at kalde det, har skabt et enormt stærkt kollektiv, som får deres fans til at drømme stort. De har mulighed for at indtage en plads i top-4, og det tror jeg vil skabe en vild stemning, som Victor Kristiansen og resten af hjemmeholdet kommer til at nyde godt af. De vil kontrollere kampen, og kan med deres solide opbygningsspil, nemt spille sig igennem Romas forreste pres.  

Jose Mourinhos mandskab blev de helt store tabere i sidste runde, hvor de smed en sejr og fik i samme ombæring udvist Romelu Lukaku og Nicola Zalewski – sidstnævnte går nok. Derudover udgik Paulo Dybala fra samme 1:1 resultat mod Fiorentina, da han pådrog sig en skade. Uden de to (Dybala og Lukaku), kan jeg ikke se meget komme fra Roma andet end på standarder og hårdt arbejde. Det hele har hvilet på deres skuldre offensivt, og de har i den grad båret læsset – hele vejen til fjerdepladsen, som de nok smider til Bologna, da jeg forventer en sejr til værterne.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,42 – SPIL HER >>*

Atalanta – Salernitana 1 (2-0)

Mandag d. 18. december kl. 20:45

Med fire kampe og blot et enkelt point i bagagen, var La Dea maksimalt presset op til Milan-opgøret. Derfor må det have været en kæmpe forløsning at tage en 3:2 sejr med videre til et opgør mod bundholdet. Der er ingen tvivl om, at det der venter, er en pligtsejr, og vender vi tilbage til januar i år, hvor de sidst mødte Salernitana i Bergamo, så må det også vække optimisme – 8:2 hed den gedigne basker. Kan Atalanta skrue tempoet op og bygge videre på deres vilde sejr over Milan og midtugens 0:4 sejr i Europa League, så tror jeg der bliver langt hjem til Salerno. 

Salernitana har tabt deres to seneste opgør til Bologna (hjemme) og Fiorentina (ude) og begge resultater overrasker ikke voldsomt. Det er dog problematisk for dem, at der ikke er syndelig meget forbedring at spore i deres spil. De skal håbe på en off dag fra Gian Piero Gasperini og hans spillere, men jeg har svært ved at se andre udfald end en sejr til den hvidhåret træner.

Rundager tror på: 1-tallet + Salernitana scorer ikke til odds 2,04 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.

Skriv første kommentar

Skriv et svar