18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Michael Rundager: Tips til 14. runde i Serie A d. 1. – 4. december 2023

Serie A sørger for endnu en underholdende weekend, hvor vi får spændende dueller i toppen og bunden. Læs Michael Rundagers bud på, hvem der kommer bedst ud af 14. runde lige her.

IMAGO / IPA Sport

Rundens kamp: SSC Napoli – Inter Milan 2 (1-2)

Søndag d. 3. december kl. 20:45

Vi har noget af en lækkerbisken i vente, når Napoli tager imod Inter i et opgør, som måske kan genåbne topstriden. 

Napoli fik en fantastisk start med Walter Mazzarri ved roret, men træerne voksede alligevel ikke helt op til himlen, hvilket de fik at føle i midtugens 4:2 nederlag til Real Madrid. Defensivt har Walter altså stadig en stor opgave foran sig, men hvis nogen kan løse det, så er det jo nok en italiener fra den gamle skole. Forsvarsspillet bliver under alle omstændigheder en nøglefaktor, da Inter er en glødende pistol med 30 ligamål i 13 kampe. Napoli er selv godt med på den konto, da de i endnu en sæson, har mange som byder ind med scoringer. Den skrappeste af dem, er også vendt tilbage, og Victor Osimhen diskede op med en assist i deres 2:1 sejr over Atalanta.

Inter er i et mode, hvor de lige meget hvad, nok skal finde det antal mål der skal til. Det så vi senest i Champions League, hvor et truende nederlag på 3:0 til Benfica blev omdannet til et hæderligt 3:3 resultat. En af forklaringerne ligger i en voldsom rotation af spillere fra start-11, som nær havde kostet et nederlag i Portugal. Men nu kommer de med relativt friske ben og et vanvittigt comeback i bagagen, og det bliver nødvendigt til, hvad jeg forventer bliver en underholdende kamp. Begge hold vil kæmpe hårdt for at kontrollere centralt ,samtidig med at det er på siden gennembruddet oftest vil komme. Napoli er i gang med at finde sig selv, og det er der ikke tid til i de store opgør, derfor tror jeg et flyvende Nerrazurri vil vælte dem omkuld og snuppe tre point. 

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*

Monza – Juventus 1/X (1-0)

Fredag d. 1. december kl. 20:45

Monza har gang i endnu en sæson, hvor de understreger deres evner til ikke at tabe fodboldkampe. Fire kampe i streg uden et nederlag og blot tre gange i 13 kampe er de gået tomhændet fra banen. De er svære at fange med skægget i postkassen, så de afgiver ikke mange lette mål på omstillinger, samtidig med at de har nok individuel og kollektiv kvalitet til at score i den anden ende. Det er måske også derfor de har haft så stor succes mod den kommende modstander, som de slog i begge ligakampe sidste år. 

Juventus fik et fornuftigt resultat fra Derby d’Italia (1:1), og holder dermed fortsat Inter i kort snor, men nu skal de igen ud i en svær kamp. Skadeslisten er ved at være klemt ned til Timothy Weah og Mattia De Sciglio plus gø og gokke i karantæne (Nicolo Fagioli og Paul Pogba). Dermed kan de stille med et stærkt hold og to velspillende offensive spillere, Federico Chiesa og Dusan Vlahovic. Det kunne altså godt lugte lidt af en revanche, som kan gå gæsternes vej. En ting er i hvert fald sikkert, jeg forventer ikke mange mål – tilsammen har de lukket 20 mål ind i 26 kampe. Juve er dog ikke meget værd uden deres omstillinger, og dem får de ikke mange af fredag aften. Derfor tror jeg på enten en hjemmesejr eller uafgjort.

Rundager tror på: 1/X til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Genoa – Empoli X (1-1)

Lørdag d. 2. december kl. 15:00

Ude godt hjemme bedst, må være Genoas motto, da de endnu engang tabte på udebane – denne gang til Frosinone. Nu er de tilbage i trygge rammer på Luigi Ferraris, mod en halvdårlig modstander, der dog er vågnet noget mere op efter et trænerskifte. De forventes at have Mateo Retegui til rådighed, og han tilføjer noget ekstra i det offensive, som blandt andet bliver brugbart mod en dårlig bagkæde. De skal dog undvære deres topscorer, Albert Gudmundsson og solide Mattia Bani i bagkæden. Men med Junior Messias potentielt tilbage, har de fået noget nyt til angrebet, og hans evner til at udfordre på siden bliver vigtig.

Empoli led et voldsomt 3:4 nederlag til Sassuolo, som var markant bedre end de blåklædte. Jeg tror de får det svært i det kommende opgør, da deres tilgang med lange bold og omstillinger, ikke bliver tilstrækkeligt mod de kompakte værter. Stiller de sig ned, har de til gengæld gode chancer for point på kontoen, og de har set fornuftige ud på udebane ved netop at gøre sådan. Jeg vi får en kamp, hvor det handler om de små marginaler i feltet, og her ser jeg ikke det ene hold stå stærkere end det andet. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Lazio – Cagliari 1 (2-1)

Lørdag d. 2. december kl. 18:00

Efter et pinligt 2:1 nederlag til Salernitana rettede Lazio op på fejltagelserne med en sikker 2:0 sejr over Celtic i midtugens Champions League opgør. Dermed kan de trække vejret og fokusere fuldt ud på Serie A, da de er videre fra gruppespillet. Det kræver også alt, hvad de har for at rette op på en forfærdelig start på sæsonen. De skal forvente en fysisk hård kamp i weekenden, hvor deres evner til at flytte bolden hurtigt bliver afgørende. Desuden skal de udnytte pladsen mellem Cagliaris kæder til at skabe gennembrud, da der er gode muligheder her. 

Gæsterne har den kedelige statistik, at de er det absolut ringeste hold på udebane. Rejsen væk fra den smukke ferieø er simpelthen en for stor mundfuld for oprykkerne, som blot har hentet to point i seks kampe. Til deres forsvar har de mødt god modstand, men det gør de også på lørdag, hvor jeg forventer at de kommer hjem med nul point at lune sig på.  

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,63 – SPIL HER >>*

AC Milan – Frosinone 1 (2-1)

Lørdag d. 2. december kl. 20:45

Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine, men trænerstaben og specialisterne i Milan må simpelthen have en følelse af inkompetence, når vi for tredje sæson i streg ser en håbløs lang skadesliste fylde. Der skal næsten mere end to hænder til at tælle de potentielle afbud cheftræner, Stefano Pioli står med, og det må simpelthen falde tilbage på en elendig træningsplanlægning. Nu venter en modstander, som bør være en pligtsejr, og de kan dårligt nok stille et hold uden at skulle tømme deres Primavera mandskab. Det blev da også til et 1:3 nederlag i midtugens kamp mod Borussia Dortmund og i weekenden, var de ekstremt heldige med deres 1:0 sejr over Fiorentina. 

Heldigvis for Rossoneri venter en oprykker, som ikke helt har knækket koden til, hvordan man spiller på udebane – det er blot blevet til to point og en målscore på 5:11 i seks kampe. Der hersker ingen tvivl om, at de ikke får større chancer for en sejr på San Siro grundet værternes skadessituation kombineret med en midtugekamp, og derfor vil jeg på ingen måde afskrive gæsternes chancer. Milan kan dog stille en start-11 slagkraftig nok til at løbe med sejren.

Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 3,05 – SPIL HER >>*

Lecce – Bologna X (1-1)

Søndag d. 3. december kl. 12:30

Der venter Patrick Dorgu og Lecce er svær kamp, når Bologna kommer på besøg. Hjemmeholdet har ikke vundet siden d. 17. september og deres seneste 2:2 resultat mod Verona hviler på en smule held, da den sagtens kunne være endt i et nederlag. De er i problemer og den kommende modstanders kvaliteter ligger ikke op til at de kan få stoppet deres rejse ned mod de kedelige pladser i tabellen. 

Bologna spiller med en struktureret boldomgang, hvor de ikke sætter mange bolde på spil. Derudover er de hamrende effektive foran modstanderens mål. De skaber få chancer, men scorer mere end produceret xg samtidig med de lukker fornuftigt af den anden vej. Det kunne godt gå hen og blive lidt af en sløv kamp, hvor Lecce stiller sig ned og Bologna ikke rigtig tør satse, men kan stille sig fint tilfredse med et enkelt point. Derfor tror jeg på et point til begge mandskaber.

Rundager tror på: X til odds 3,19 – SPIL HER >>*

Fiorentina – Salernitana X (1-1)

Søndag d. 3. december kl. 15:00

Fiorentina er flyvende i Europa og holder sig samtidig i nærheden af toppen i ligaen. De har dog været meget svingende i deres præstationer, når vi snakker Serie A. Det er en stor udfordring for værterne, at skulle præstere på to fronter, og derfor tror jeg også de får det svært imod Salernitana. Derudover har Boulaye Dia været ond ved dem med fire scoringer i sidste sæson. Det er dog en anden Dia spilmæssigt der venter, og La Viola formåede alligevel at dosere deres spillere fornuftigt i 2:1 sejren over Genk. 

Salernitana hentede deres første sejr i sæsonen, da de i sidste runde slog Lazio 2:1. Der er altså for alvor kommet gang i det sydlige Italien, og med en nyfunden tro på tingene, kan de måske overraske igen. Opskriften til succes ligger i de dybe pasninger mod en Fiorentina bagkæde, som vil stå højt. Der vil opstå muligheder for at spille dybt mellem værternes back og stopper, men det kræver at de får bragt bolden frem centralt, og det bliver en svær opgave. Jeg tror gæsterne formår at holde gang i pointhøsten ved at hive et point hjem til Salerno. 

Rundager tror på: X til odds 4,70 – SPIL HER >>*

Udinese – Hellas Verona 1 (2-1)

Søndag d. 3. december kl. 15:00

Efter en fornuftig pointhøst i Gabriele Cioffis genansættelse, er Udinese kommet tilbage på sikker grund, og har nu mulighed for sågar at skabe lidt luft ned til de kedelige pladser. Lur mig, om ikke også Cioffi, er en smule ekstra motiveret til det kommende opgør, da Verona ansatte ham tilbage i juni 2022 for så at fyre ham efter ti kampe – det er i grunden indiskutabelt. De skal dog klare sig uden deres dygtige forsvarspiller, Jaka Bijol plus angriberne Brenner og Gerard Deulofeu er også skadet. Udinese skal derfor håbe at Lazar Samardzic rammer dagen eller måske kæmpestore Lorenzo Lucca kan skubbe lidt rundt med Veronas bagkæde. 

Gæsterne ligner en stensikker nedrykker ovenpå en sølle pointhøst mod Lecce og Genoa. De får dog chancen igen på søndag for at tage nogle vigtige point mod de nærmeste konkurrenter. De bragte noget power og vilje i opgøret mod Lecce, men så i samme ombæring sårbare ud i bagkæden, som understreger at de ikke er gode nok til at kontrollere kampe når de skal. I det kommende opgør kan de ikke tåle at tabe, og det tror jeg bliver udgangspunktet for deres gameplan. Hold nullet og håb på det bedste – skulle de mangle et mål, kan de forsøge at gentage den offensive succes fra sidste runde, men Udinese har markant mere fysik i feltet. Derfor tror jeg på en smal sejr til hjemmeholdet.  

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Sassuolo – AS Roma X (1-1)

Søndag d. 3. december kl. 18:00

Vi fik os et dramatisk opgør i sidste runde, da Sassuolo besejrede Empoli 3:4 – en sejr som Domenico Berardi nok kan være ganske tilfreds med efter to kasser, hvoraf det ene blev sejrsmålet i 92. minut. Netop hans evner til at afgøre fodboldkampe skal igen sætte i spil, da de hjemmeholdet ikke kan forvente at få mange gaver mod Roma. Deres bedste chancer må ligge i at spille afventende, men skrue tempoet op i de perioder, hvor momentum peger i deres retning. De har spillerne til at presse Romas til tider langsomme bagkæde, men åbner de for meget op, kan det koste. Derudover håber jeg de har trænet defensive standarder hele ugen. 

Roma leverede en klassisk Jose Mourinho præstation i midtugens 1:1 resultat mod Servette FC. Ved at fastholde balance i en kalkuleret indsats sikrede de det, de kom efter. En lignende tilgang til weekendens opgør, tror jeg vi har i vente, da det ikke er en nem kamp at spille, samtidig med at de kan hente en del på omstillinger og standardsituationer. De to hold har spillet uafgjort i fire af de seneste seks indbyrdes opgør, og jeg tror vi får endnu en til samlingen, da Roma kommer til at mangle overskud og angrebslyst.

Rundager tror på: X til odds 3,77 – SPIL HER >>*

Torino – Atalanta 2 (1-2)

Mandag d. 4. december kl. 20:45

Torino leverede en godkendt præstation mod Bologna i sidste runde, men når ens målmand har en dårlig dag på kontoret, så har det med at koste mod defensivt dygtige mandskaber. De skal langt hen ad vejen finde de samme takter frem, og fokusere på at spille deres chancer større – frygter for en omstilling den anden vej fyldte for meget. Med i alt 24 scoringer fordelt over de seneste fem møder med La Dea, tror jeg også de gør klogest i bare at koncentrere sig om at score flest mål. De er gæsterne totalt underlegne på mange af de parametre, som de selv forsøger at vinde fodboldkampe på, så cheftræner Ivan Juric skal måske slippe tøjlerne lidt og genopfinde sig selv, bare lige for en enkelt weekend. 

Med tre kampe i Serie A uden en sejr og en elendig præstation torsdag aften mod Sporting (1:1), har Gian Piero Gasperini brug for noget opløftning. Derfor er det måske meget kærkomment med en modstander, de har slået i tre af de seneste fire opgør. De fik sparet en smule i hvad jeg forventer bliver deres start-11, og jeg tror de kommer til at bringe en masse power i feltet, samtidig med at Torino nok kommer til at åbne op i bagrummet ligesom de gjorde det mod Bologna. Derfor forventer jeg en sejr til Atlanta. 

Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,48 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Serie A sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Serie A

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar