18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Tips til 11. runde i Serie A d. 21. til 24. oktober 2022

Rundens største kamp er Derby Della Sole på Olimpico i Rom, hvor AS Roma tager mod topholdet fra SSC Napoli. Michael Rundager tror, de flyvende gæster fortsætter det flotte togt. Runden byder også på flere helt uhyggeligt brandvarme hotspots i bundkampen.

Michael Rundager

Michael Rundager Serie A

Michael Rundager
Odds på Serie A

*Reklamelink

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Rundens kamp: AS Roma – SSC Napoli 2 (1:2)

Rundens kamp står mellem Serie As vildeste hold på standarder mod det vildeste hold punktum! AS Roma skal forsøge at hive livsglæden ud af SSC Napoli i bedste José Mourinho-stil, men det virker nærmest umuligt.

At AS Roma fortsat er i top-4 må tilskrives en flot defensiv og en hamrende effektiv udnyttelse af standardsituationer. Vi skal ikke forvente meget mere fra dem, da Paulo Dybala fortsat er ude med en muskelskade. Men det har også vist sig mere end tilstrækkeligt til at hive fire sejre i de seneste fem runder i hus. Alle grundlagt på standarder og med et enkelt mål mere end modstanderen.

Derfor er opskriften til det kommende opgør oplagt: Pres højt og aggressivt, luk ned centralt, mos på i omstillinger og forvent et mål på hjørne. Sidste år lykkedes det i høj grad for Mourinho at mudre billedet, hvilket kastede to uafgjorte resultater af sig (1:1 og 0:0). De har dog haft det svært mod de andre tophold, hvor det er blevet til to nederlag (Udinese og Atalanta), en uafgjort (Juventus) og en sejr (Inter).

SSC Napoli er magiske for tiden med 22 mål i de seneste seks kampe (Champions League inkluderet). Alle med få undtagelser bidrager foran modstanderens mål, samtidig med de ikke lukker meget ind i den anden ende. De angriber med mange og kan score på vidt forskellige måder.

Kanterne besidder høj 1v1-kvalitet, og når de har Viktor Osimhen foran mål, skaber han meget plads til netop kanterne, samtidig med han selv er giftig i feltet. Derudover er de enormt hurtige til at få fyldt feltet med spillere, som alle lugter blod for tiden.

SSC Napoli har ikke tabt til AS Roma i de seneste to sæsoner, og jeg har svært ved at se det ske søndag aften. Derfor forventer jeg en sejr til gæsterne og den første af slagsen til Luciano Spalletti over Mourinho. De virker ganske simpelt usårlige for tiden og skal modsat AS Roma ikke bekymre sig om videre deltagelse i europæisk fodbold.

Rundager tror på: 2 til odds 2,36 – SPIL HER >>*

Kvicha Kvaratskhelia og SSC Napoli drager til Rom for at udkæmpe Derby Della Sole med AS Roma. (Foto: Ciro De Luca / Reuters / Ritzau Scanpix)


Juventus – Empoli FC 1 (2:1)

Hvordan jeg fortsat skal skrive om Massimiliamo Allegri, når det kommer til Juves optakter, er mig en gåde, men ikke desto mindre er det fortsat tilfældet. Det er fornuftigt at ledelsen at frede ham, så der kan være arbejdsro, men der er tydeligvis noget helt galt, som jeg ikke tror bliver løst lige foreløbig.

Det kommende opgør er derfor svært at spå om. I de seneste fem kampe er det blevet til nederlag til AC Monza og uafgjort mod Salernitana (hjemme!). Senest tog de dog en kæmpe 1:0-sejr i Derby Della Mole, og et par runder forinden vandt de 3:0 over Bologna.

Empoli FC må derfor stå en anelse nervøse men kan omvendt kun lykkes, da der ikke er nogen forventninger om en sejr. De seneste fire runder har budt på syv point, og defensivt virker de solide, men mod kvalitet har de det fortsat svært, hvilket deres 3:1- og 2:1-nederlag til henholdsvis AC Milan og AS Roma bevidner. Derfor tror jeg, Juve tager en pligtsejr uden at vælte nogen bagover i begejstring.

Rundager tror på: 1 til odds 1,41 – SPIL HER >>*


US Salernitana – Spezia 1 (2:1)

Det er langt fra en sexet eftermiddag, vi har i vente, når US Salernitana tager imod Spezia på Arechi. US Salernitana fik ørerne i maskinen i sidste runde, da de tabte 2:0 til Inter, og det har generelt mindet mere om de første 30 kampe af sidste sæson på det seneste.

De kan med større succes dyrke deres primitive spillestil mod Spezia, da forskellen på de to mandskaber er minimal. US Salernitana må være favoritter, da de har hjemmebanefordel, og gæsterne samtidig mangler et par profiler.

Spezia forventes nemlig at måtte klare sig uden Arkadiusz Reca og Simone Bastoni samt Viktor Kovalenko. Derudover er de kommet skidt ud af en periode med kampe mod AC Monza og US Cremonese, som blot kastede et enkelt point af sig og fire mål imod. En skidt statistik, som ikke lover godt for deres chancer i det kommende opgør. Jeg tror på en smal sejr til hjemmeholdet.

Rundager tror på: 1 til odds 2,00 – SPIL HER >>*


AC Milan – AC Monza 1 (2:1)

AC Milan slider sig til sejrene for tiden, men de formår fortsat at vinde. Senest sikrede de tre point på en sen 2:1-scoring mod Hellas Verona, men skader har været en stor udfordring, som dog ser ud til at være minimeret.

Nu forventes kun Alexis Saelemaekers og Alessandro Florenzi ude (og selvfølgelig Zlatan), hvilket betyder, de kan stille i noget nær stærkeste opstilling. Det vil dog ikke overraske, hvis de sparede på vigtige profiler, da de har udfordringer i Champions League og står med en formodet pligtsejr på Giuseppe Meazza; En bane, de ikke har tabt på i 25 af de seneste 26 Serie A-opgør.

Så blev det endelig for meget, og AC Monza måtte lide deres første nederlag i fire runder. Nu venter en modstander, de ikke har stået over for siden 1987, og som de blot har vundet over en enkelt gang tilbage i 1964. 20 år skiller Stefano Pioli og Raffaele Palladino, men jeg har på fornemmelsen, at den unge træner kan blive stor.

Den kommende opgave virker dog alt for stor, og jeg tror næppe, de har meget at komme efter. De står blandt andet uden Nicolo Rovella til at kontrollere midtbanen, og slaget på midtbanen bliver afgørende. Derfor forventer jeg en sejr til AC Milan, dog uden at sprudle da de formentlig vil spare nogle af deres profiler.

Rundager tror på: 1 til odds 1,37 – SPIL HER >>*


ACF Fiorentina – Inter 2 (1:2)

To hold, som begge har skuffet i denne sæson, skal nu forsøge at mindske afstanden til deres målsætning. ACF Fiorentina på en 13. plads har 11 point op til europæiske pladser, og Inter på 7. pladsen skal hente otte point på Napoli, der fører Serie A.

ACF Fiorentina lignede ikke et hold, der netop havde banket Hearts 5:1 i weekendens 1:1-resultat mod US Lecce. De skabte meget lidt ud over den flotte scoring af Christian Kouame. Skal vi tage noget med fra deres seneste nederlag til SS Lazio og Atalanta, ser det ikke lovende ud, når endnu et tophold venter.

Det skal dog noteres at de i begyndelsen af sæsonen klarede uafgjort mod Juventus og SSC Napoli. Var de mere effektive foran mål, stod det også bedre til, og i det kommende opgør må de forvente at skulle score minimum en gang for at få et point.

Inter har scoret otte mål i de seneste fire kampe (Champions League inkluderet), og noget tyder på, Romelu Lukaku skal spille en rolle, da han træner med holdet igen. Han er formentlig langt fra kampform, men han må ikke undervurderes – specielt ikke hvis Nikola Milenkovic fortsat ikke kan spille fuld tid. I så fald vil Lukakus størrelse og styrke ikke kunne matches af La Viola, og så står hjemmeholdet med problemer.

Jeg tror vi får en flot fodboldkamp, hvor Inter i store dele af kampen vil sætte sin lid til omstillinger, da de med fordel kan stille sig tilbage. Kvaliteten er ikke til at tage fejl af hos gæsterne, som dog fortsat må forventes at være uden Marcelo Brozovic. Jeg tror på en smal sejr til gæsterne, som har taget pligtsejre i de seneste par runder (US Salernitana og US Sassuolo).

Rundager tror på: 2 til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i freebets hos Cashpoint
18 + | Regler og vilkår gælder | Kun nye spillere | Få op til 500 kr. i freebets i Cashpoint velkomstbonus | Omsæt din indbetaling én gang | Din kupon skal bestå af mindst to kampe med minimum odds 1.50 hver | Tilmelding af nyhedsbrev er påkrævet, da du modtager dit freebet via mail | Du modtager dit freebet den efterfølgende dag kl. 12, efter du har opfyldt omsætningskravet | Du kan maksimalt optjene 500 kr. i freebets | Freebet skal bruges inden for 7 dage. Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Udinese – Torino FC 1 (2:1)

Miraklet fra Udine lever videre efter to flotte resultater mod SS Lazio ude og Atalanta hjemme (0:0 og 2:2). Godt nok har de tabt en smule terræn i de seneste par runder, men det er også usandsynligt, at de skal kæmpe med om en plads i top-4.

Her er det sandsynligt, de fortsætter deres ubesejrede stime og øger den til 10 kampe, når Torino gæster Dacia Arena. De må godt nok undvære dygtige Rodrigo Becão, men holdet har set skarpt ud og kan sætte Bram Nuytinck ind som erstatning. Ud over en stærk bagkæde har de pludselig også fået en imponerende mængde af spillere, som bidrager med mål. Hele fire spillere har produceret tre eller flere mål i sæsonens første 10 runder og det gør dem svære at lukke ned for.

Torino FC kan langt fra prale af de samme gunstige forhold, da de blot har scoret otte gange i denne sæson. Kun et enkelt point er tikket ind på kontoen i de seneste fem kampe, og spillet har generelt været sløset. Jeg har svært ved at se dem komme oven på, men de kan forsøge at lukke ned for Udinese ved at undgå standardsituationer og holde på bolden mest muligt. Sidste sæson vandt Udinese 2:0 hjemme, og det vil ikke overraske mig, hvis vi får et lignende resultat søndag.

Rundager tror på: 1 til odds 2,05 – SPIL HER >>*


Bologna FC – US Lecce X (1:1)

Rom blev ikke bygget på en dag, og Bologna FC må også forvente en laaaaang proces, hvor de skal håbe, tre hold i Serie A bare rammer et lavere niveau. Godt nok ser 3:2-resultatet mod SSC Napoli i sidste runde godkendt ud, men virkeligheden er knap så køn. De blev mildest talt trampet ned, som var de klar til at komme i vintønden efterfølgende. De tillader otte gode chancer, men de kan i det mindste glæde sig over, at 21-årige Joshua Zirkzee ser interessant ud. Ham kan vi godt forvente en masse fra, og det tror jeg, US Lecce skal tage alvorligt.

Slow but Steady må være den bedste beskrivelse af US Lecces pointhøst. Lige nu er deres pointsnit dog tvivlsomt og næppe noget, der holder dem oven vande. Derfor er en sejr eller som minimum uafgjort altafgørende, da værterne er med i tombolaen over potentielle nedrykkere.

De har ikke skader, og Morten Hjulmand vender tilbage fra karantæne, samtidig med Marko Arnautovic forventes ude for Bologna FC. Derudover har værterne en Coppa Italia-kamp fra torsdag aften siddende i kroppen. Der er altså lyspunkter, og derfor tror jeg, vi får et uafgjort resultat.

Rundager tror på: X til odds 3,25 – SPIL HER >>*


Atalanta – SS Lazio X (1:1)

La Dea er forrygende afklaret og langt fra overbelastet. De har ingen kompetitive midtuge-kampe men derimod bare benhård forberedelse til hver runde. Senest gav det en fuldt fortjent 2:1-sejr over US Sassuolo.

Og de positive vinde fortsætter, da Duvan Zapata muligvis kan vende tilbage på banen til et spændende opgør. Han spillede i midtugen en træningskamp, hvor det lykkedes at færdiggøre nogle minutter. Derfor kan hjemmeholdet håbe deres hurtigtløbende, elegante kampvogn kan bidrage med et indhop eller sågar en plads i start-11, hvilket vil være en kæmpe gevinst. Atalanta skal straffe SS Lazio på omstillinger og standardsituationer, og de skal samtidig forsøge at slukke gæsternes held.

SS Lazio scorer langt mere, end de gør sig fortjent til, og de lukker markant mindre ind, end statistikken forventer. Det ruller derud af, men vil det være nok mod et hold, der stort set intet giver væk (seks mål imod sig) og samtidig kender sin besøgelsestid i den anden ende?

Vi får unægteligt en spændende kamp, hvor det vil bølge meget og højt. Atalanta har for anden sæson i streg ikke været overbevisende på Gewiss Stadium, og det, tror jeg, vil fortsætte en smule endnu, da SS Lazio er gode til at lukke ned for omstillinger og samtidig har fået et plankeværk af en keeper i Ivan Provedel. Derfor forventer jeg et uafgjort resultat, lige som begge kampe endte i sidste sæson.

Rundager tror på: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Joakim Mæhle og Atalanta tager mod SS Lazio. (Foto: Spada / AP / Ritzau Scanpix)


US Cremonese – UC Sampdoria 2 (1:2)

Det bliver svært at have de store forventninger til spillet på banen, men opgøret har stor betydning for nedrykningskampen, og derfor står vi med en interessant duel.

US Cremonese ser ud til så småt at have knækket koden til, hvordan de skal få netmaskerne til at blafre. Det er blevet til fire scoringer i de seneste tre kampe, hvilket måske ikke lyder af meget, men i de foregående syv havde de blot scoret fem gange.

Spørgsmålet er om de kan score nok gange til at tage sæsonens første sejr, for de har nemlig allerede indkasseret 21 gange i denne sæson. Selv i Coppa Italia lukkede de forleden to mål ind mod Modena FC. Deres bagkæde ser mildest talt usikker ud og har til tider svært ved at følge med.

Cheftræner Dejan Stankovic fik ikke den ønskede start på sin trænergerning i UC Sampdoria, men på trods af et 1:0-nederlag til AS Roma var der defensiv bedring. Ligesom værterne er de også videre i Coppa Italia (også efter forlænget plus straffespark) efter en sejr over Ascoli FC (midterhold i Serie B). Dermed kan de også glæde sig en smule, selv om det fortsat ser dystert ud.

Der skal point på kontoen, og en uafgjort er ikke nok, så jeg forventer et offensivt indstillet udehold, som vil satse på at stresse en lettere forvirret bagkæde mest muligt. Jeg tror, Stankovic formår at skabe lidt håb og tage en sejr mandag aften.

Rundager tror på: 2 til odds 3,01 – SPIL HER >>*


US Sassuolo – Hellas Verona 1 (2:1)

Menuen for US Sassuolo i de seneste par kampe har stået på smalle 2:1-nederlag til Atalanta og Inter. Specielt opgøret mod Inter var tæt på at give mere, men Atalantas power var for stor en mundfuld. De lider mod topholdene, men de får point og typisk sejr mod dem længere nede i hierarkiet.

Generationsskiftet begynder at tage form med gode præstationer fra specielt Davide Fratesi (selvfølgelig) og Armand Lauriente. De mangler en bomber, men de har en fornuftig mængde spillere, som kan score mål og selvfølgelig Domenico Berardi, som bør vende tilbage for fuld smæk mandag aften.

Den synkende skude i Hellas Verona står snart med en ny ejer, da Maurizio Setti stræber efter salget af klubben før VM i Qatar. Det er muligvis også frisk blod, der skal til, da gæsterne mildest talt er i store problemer. Problemer, som jeg ikke tror, bliver løst i den kommende runde, hvor de må klare sig uden Kevin Lasagna, der ellers ville have været vigtig i kontrafasen.

Normalt ville jeg forvente, et stærkt hold på omstillinger skulle presse US Sassuolo, men Hellas Verona mangler fysik og kvalitet. Derudover har Neroverdi siddet tungt på det indbyrdes regnskab med syv sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag i de seneste 10 opgør. Værterne trækker det længste strå og forlænger Hellas Veronas stime til seks nederlag i streg.

Rundager tror på: 1 til odds 1,99 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Odds på Serie A

*Reklamelink

Serie A
K
1SSC Napoli20172148153330153
2Inter20131640261442140
3Lazio20115436162047138
4Atalanta20115439231651138
5AC Milan2011543729854238
6Roma2011452618843237
7Udinese207852822645129
8Torino207672122-148227
9Bologna207582630-455226
10Empoli206861924-551526
11Monza207492528-344125
12Fiorentina206682226-451224
13Juventus20115430171337523
14Lecce215882124-348223
15Salernitana205692538-1348321
16Sassuolo2055102331-849220
17Spezia2046101732-1552218
18Verona2034131832-1459313
19Sampdoria202315834-266639
20Cremonese2108131537-224818

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv et svar