Empoli – AC Milan: Odds og optakt den 7. januar 2024
Fraværsramte Milan skal på en overkommelig opgave søndag mod bundholdet Empoli, men har de udkørte Milan-spillere hvad der skal til for at trænge igennem det defensivt indstillede hjemmehold? Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Empoli – Milan. Der er kampstart søndag d. 7. januar 2024 2023 kl. 12:30. Se kampen på TV2 Play.
Snupper Leao og Milan tredje sejr på stribe, når de søndag gæster Empoli? Foto: IMAGO/Marco Canoniero
Empoli – AC Milan: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Federico La Penna
Stadion: Stadio Carlo Castellani, Empoli
Vejret: 7°, tung regn og svag vind
Empoli – AC Milan
Der var noget mere snert over Milans reserver tirsdag aften i Coppa Italia mod Cagliari end der var over a-kæden i sidste weekends ligakamp mod Sassuolo. Det endte dog med sejr i begge tilfælde, og mere kan Pioli og co. vist ikke ønske sig med tanke på de mange fravær i truppen.
Det handler om at smede, mens jernet er varmt, og det er der gode muligheder for søndag. Efter dette opgør mod bundholdet Empoli venter til gengæld langt hårdere modstand i resten af januar, hvor Milan skal op imod Atalanta(Coppa Italia), Roma, Udinese og Bologna.
Milan rammer ikke topniveau for tiden, men mindre kan nok også gøre det mod Empoli. Toscanerne er næstsidst i Serie A, har ikke vundet i de seneste seks kampe, har ikke scoret i de seneste tre, og er generelt bare ikke særlig frygtindgydende. Hjemmeholdet har dog leveret et par overraskelser i denne sæson med sejre over Fiorentina og Napoli, så Milan skal trods alt nok ikke tage for let på opgaven…
Empoli: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
AC Milan: Skader og karantæner
Divock Origi Disciplinær handling af klubben (politi-efterforskning, doping, for sent til træning, transfer problemer) Efter 0 kampe |
Álvaro Morata Disciplinær point (akkumulerede gule kort) Efter 1 kamp |
Forventede startopstillinger Empoli – AC Milan
1Samuele Perisan |
7Stiven Shpendi |
18Razvan Marin |
20Matteo Cancellieri |
22Filippo Ranocchia |
23Mattia Destro |
27Daniel Maldini |
38Gabriele Indragoli |
99Etrit Berisha |
Odds på Empoli – AC Milan
Bookmakerne har Milan som favoritter.
Odds-forslag: Trætte Milan kæmper med det offensive output
4-1 sejren over Cagliari agerede et friskt pust for et ellers træt Milan-mandskab, som har kæmpet gevaldigt med spillet i den seneste tid. Bennacer pyntede gevaldigt på gæsternes midtbane i sidste weekend mod Sassuolo, men han er strøget til AFCON sammen Chukwueze, mens Kalulu, Tomori og Thiaw fortsat mangler i bagkæden. Det betyder formentligt, at Hernandez endnu engang tager plads i midterforsvaret, og det hæmmer det offensive output.
Milan behøver ikke være rædselsslagne for mødet med Empoli. På trods af en amputeret defensiv bør Piolis mandskab kunne kontrollere opgør med bolden ved egne fødder, spørgsmålet er nok i højere grad, om de kan gøre noget fornuftigt med den…
Empoli kommer ikke til at satse mere end højst nødvendigt i dette opgør. Så forvent tæt defensiv organisation fra værterne og massiv Milan-boldbesiddelse. Empoli har på trods af en placering som nummer 19 i Serie A været ganske standhaftige hjemme, hvor det ‘kun’ er blevet til 14 indkasserede mål i ni kampe.
Et X eller snæver Milan-sejr virker realistisk, men det bliver næppe en målfest på det regnvåde underlag i Toscana.
Empoli – AC Milan: Statistik, topscorer og H2H
- Empoli er nummer 19 i Serie A med 13 point.
- Empolis statistik er på 3-4-11 og målscoren 10:30.
- Francesco Caputo er topscorer for Empoli med 3 mål.
- Milan er nummer 3 i Serie A med 36 point.
- Milans statistik er på 11-3-4 og målscoren 32:20.
- Olivier Giroud er topscorer for Milan med 8 mål.
- I sidste sæson vandt Milan 3-1 i Empoli, men skuffede hjemme, hvor det blot blev til 0-0.
Expected Goals: Empoli vs. AC Milan – de seneste tre kampe:
Empoli | Resultat | xG | Milan | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Cagliari – Empoli | (0-0) | 1,91 – 0,24 | Milan – Cagliari | (4-1) | 1,83 – 0,88 |
Empoli – Lazio | (0-2) | 0,66 – 3,91 | Milan – Sassuolo | (1-0) | 1,98 – 0,44 |
Torino – Empoli | (1-0) | 1,22 – 0,27 | Salernitana – Milan | (2-2) | 1,73 – 2,74 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Empoli – Milan spilles søndag den 7. januar 2023 klokken 12:30.
Empoli – Milan spilles på Stadio Carlo Castellani, Empoli