18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Senegal – odds på senegalesernes VM

Senegal er næstfavorit i Gruppe A. Midtbanen mangler kreativitet, diverse forsvarere klubspilletid, men Mendy, Koulibaly og Mané er superstjerner, og Løverne lurer med solid defensiv og hurtige omstillinger. Kan måske true Holland, men ellers nok andenplads foran Ecuador og værtsnation Qatar, ottendedelsfinale mod England. De gamle franske koloniherrer kan vente i kvartfinalen. Find odds, trup og kampe til Senegals VM på denne side.


Odds på Senegal

Senegal vinder VM81,00 – SPIL HER >>*
Senegal vinder Gruppe A5,50 – SPIL HER >>*
Senegal går videre fra Gruppe A1,72 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 1. juli 2022 kl. 15:41. Odds kan ændre sig.

VM gruppe A
K
1
Ecuador
0000000000
2
Holland
0000000000
3
Qatar
0000000000
4
Senegal
0000000000
VM gruppe A
21/11/202221/1111:00
Ikke startetIS
-
-
21/11/202221/1117:00
Ikke startetIS
-
-
25/11/202225/1114:00
Ikke startetIS
-
-
25/11/202225/1117:00
Ikke startetIS
-
-
29/11/202229/1116:00
Ikke startetIS
-
-
29/11/202229/1116:00
Ikke startetIS
-
-


Senegals trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-3-3

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:Mendy
Forsvar:Sarr, Koulibaly, Diallo, Ciss
Midtbane:Kouyaté, Mendy, I. Gueye
Angreb:Sarr, Diedhiou, Mané

Nøglespillere: Sadio Mané, Kalidou Koulibaly, Edouard Mendy

Stjerneskud: Bamba Dieng, Pape Sarr, Pape Gueye

Straffeskytte: Sadio Mané
(Famara Diedhiou)

Frisparksskytte:
Sadio Mané

Skader/tvivl: Opdateres

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres

Senegals forventede startopstilling til VM i fodbold


Senegals VM chancer: Forsigtige Løver med kvik men målfattig offensiv

Senegals Teranga-løver drager til VM som nykårede afrikanske mestre. De ligger på lur og er defensivt solide selv om Mendy og Koulibaly er omgivet af folk med manglende klubspilletid, men scorer også selv ret få mål trods kvikfodede offensivfolk (Mané fx). Det kniber med kreativiteten på midtbanen.

Senegalesernes anden CAN-finale i træk (sølv i 2019 hvor Algeriet tog en 1-0-sejr) blev vundet i februar via 0-0 og straffesparkskonkurrence mod Egypten. Mané brændte straffe i den ordinære kamp, men nettede til sidst. I marts gjorde senegaleserne også det onde ved Salah & Co i sidste VM-kvalifikationsrunde. Efter 1-0-tab i Cairo og sejr med samme cifre hjemme, bed Løverne igen hårdest i straffesparkskonkurrencen.

Under landstræner Aliou Cissé, der tog over i 2015, har Senegal koldblodighed i afgørende situationer samt en forsigtig taktik. Højpres og hurtige omstillinger udnytter offensivspillernes speed, men holdet er især kendetegnet ved en solid defensiv, og opspillet er tålmodigt og konservativt. Cissé er en karismatisk personlighed med dreadlocks og en aktiv sidelinje-tilstedeværelse, men ”El Tactico” er først og fremmest taktisk snu.

Efter tidligere at have brugt 4-4-2 stiller Cissé typisk op i en 4-3-3 (evt 4-3-1-2) med tre solide midtbanefolk der er bedre tacklere end kreatører. Ind i mellem skruer han dog op for det offensive potentiale med 4-2-3-1.


Holdanalyse af Senegal

Herunder følger en komplet gennemgang af det senegalesiske herrelandshold.


Målmænd:
Ubestridt førstekeeper er 30-årige Edouard Mendy. Han var verdens bedste målmand i 2020/21-sæsonen hvor han vandt Champions League med Chelsea. I 21/22 viste den store keeper sig mere menneskelig, men han er stadig en fremragende bageste mand.

Andenkeeper er normalt den endnu større Alfred Gomis, næsten to meter høj, der pudsigt nok tog over i franske Rennes efter Mendy blev solgt til Chelsea i 2020. Den 28-årige er en storartet shotstopper og også god ude i feltet (hvor han dog ind i mellem begår timingsfejl). Gomis blev skadet i marts, men vendte tilbage i maj.

Midterforsvar:
Der er også en mur (om end ikke så tårnhøj) i midterforsvaret hvor Napoli-klippen Kalidou Koulibaly styrer defensiven med kyndig hånd. Knapt 1,9 meter høj og fysisk bomstærk, men ikke bange for at spille bold og gå med frem. Den 30-årige forsvarsstyrmand er højrebenet, men kan også ligge til venstre hvis makkeren også er højrebenet.

Makker er dog som udgangspunkt Abdou Diallo, venstrebenet og kvik på fødderne. Han er kun afløser i PSG, men det har ikke afholdt ham fra at levere når han får chancen i Paris samt på landsholdet. Han kan i øvrigt også udfylde en venstreback.

Alternativt er der to store gutter, Pape Cissé fra Olympiacos og Abdoulaye Seck fra Antwerp, med førstnævnte som sandsynlig første-afløser.

Højreback:
Fast starter i VM-kvalifikationen og i CAN var hurtige og angrebsivrige Buona Sarr (blev for et par år siden, i Marseille, omskolet fra fløj til back) – selv om han ikke spillede ret meget for Bayern München i 21/22.

I sidste kvalkamp spillede 30-årige Sarr dog ikke back, men var rykket op som højre fløj i en 4-2-3-1. I stedet spillede jævnaldrende Sabaly backpladsen. Han missede andet halvår af 2021 pga en skade og var ikke i form til at spille CAN, men blev udtaget til marts- og junikampene. Det vil vise sig om han tilkæmper sig en fast startplads i Betis i efteråret.

Der er desuden Bologna-backen Ibrahima Mbaye, men også han har grumme svært ved at få klubspilletid.

Venstreback:
Angrebsivrige Ballo-Touré er ansat i Milan og burde vel så være førstemand på venstreback for Senegal, men han spiller meget lidt i den italienske domkirkeby, så landstræneren har mest givet starttjansen til lille Saliou Ciss fra den franske L2-klub Nancy. Det er dog ikke holdbart i længden, for Nancy rykkede ned i 21/22, og den tredjebedste række må simpelthen være for lavt niveau. Det lugter af klubskifte denne sommer.

Midtbane:
Den foretrukne trio i 4-3-3-formationen ser ud til at være den lille Leicester-balancemand Mendy omgivet af to andre gode bolderobrere, Idrissa Gana Gueye fra PSG og store Kouyaté fra Crystal Palace. Solide defensivfolk, og især Gana kan også hugge til bolden udefra. Men kreative vil jeg ikke kalde dem.

Og dog: Gueye er temmelig kreativ når han skal finde på undskyldninger for at undgå at deltage i kampe hvor holdene demonstrerer mod homofobi med regnbue på trøjerne. Han meldte afbud til en sådan PSG-kamp i 2021 (“mavesmerter”) og igen i maj i år (“personlige årsager”). Usympatisk, men Qatar-ejede PSG lod ham gøre det. Gueye fik efterfølgende moralsk støtte af klub- og landsholdskammerat Diallo samt landsholdskollegaerne Kouyaté, Mendy og Sarr. For de tre sidstnævnte gav det problemer med deres engelske klubber, men til VM i Qatar behøver de næppe bekymre sig. Homofobi er ikke just øverst på listen over ting Senegal, Qatar og FIFA ønsker at gøre op med.

Mendy var skadet i en del af efteråret, men han nåede tilbage til CAN, og fra marts var han også tilbage på hold i Leicester.

En habil defensiv-afløser på midtbanen er store og venstrebenede Pape Gueye fra Marseille (hvor han kun er afløser, men en pålidelig een af slagsen). I et par kvalkampe samt i den sidste kvalkamp mod Egypten valgte landstræner Cissé at bruge hurtige Buona Sarr som højre fløj i en 4-2-3-1 på bekostning af midtbanemand Kouyaté.

19-årige Pape Sarr er et stort talent – boks til boks eller offensiv-midtbanemand – der skifter til Tottenham til sommer, men han havde en tung 21/22-sæson i franske Metz, og jeg ser ham ikke blive stamspiller i Spurs i efteråret. Han bør komme med i VM-truppen, men næppe som starter.

Den 23-årige defensivmand Soumaré slog igennem i Lille i 20/21 og spillede også mange kampe for Leicester sidste efterår, men havde det svært i foråret. I øvrigt har han vist endnu ikke besluttet om han vil spille for Frankrig (for hvem han spillede U-landsholdsbold) eller Senegal.

Fløje:
Offensivens hovedperson, nok med udgangspunkt på venstrefløj, men med licens til at husere hvor som helst, er naturligvis 30-årige Sadio Mané (sommerskifte til Bayern efter flotte sæsoner i Liverpool). Hurtig, snu og afslutningsstærk. Senegals største stjerne, men en sympatisk fyr. I hvert fald uden for banen. På banen er albuerne ind i mellem lidt for tæt på modstanderens ansigt, og han er desuden lidt for god til at trække tvivlsomme straffespark. Men en vidunderlig boldspiller der er meget mindre selvisk end Liverpool-kammerat Salah fra Egypten – og stadig er målfarlig. Senegals topscorer ved CAN med tre mål (eet på straffe).

Afløsere på venstrekanten: Fx den ganske målfarlige Mame Thiam fra Kayserispor, men der er også det lynhurtige Marseille-talent Bamba Dieng, 22 år. Begge kan desuden ligge til højre eller helt i front.

Til højre er førstemanden lange og hurtige Ismaila Sarr fra Watford. Den 24-årige fløjspiller har ikke scoret så mange mål i Premier League i 21/22 som han gjorde i The Championship i 20/21, men markerer sig stadig for Londonklubben.

Førnævnte Buona Sarr kan udfylde højrepladsen, eller den kan gå til en angriber, men der er også gennembruds- og skudstærke Keitá Baldé fra Cagliari (der også kan ligge til venstre). Alternativt er der Diatta fra Monaco, men han blev korsbåndsskadet i november sidste år og ligger brak til juni/juli.

Angribere:
På centreforwardposten har landstræner Cissé vaklet mellem Boulaye Dia fra Villarreal og Famara Diedhiou fra Alanyaspor. Fysisk stærke angribere. Den spanske liga er bedre end den tyrkiske, til gengæld er Dia ikke fast starter hos Den Gule Ubåd.

Ingen af de to har været synderligt målfarlig på landsholdet. Dia med blot to mål i 16 kampe (0 i seks CAN-kampe). Diedhiou er noteret for pæne 10 i 23, men scorede kun eet i fem CAN-kampe. Det handler nok bl.a. om at for Senegal skal centreforwarden primært slide forsvarerne op og fylde i feltet, så andre kan komme ind og afslutte.

Habib Diallo fra Strasbourg, umiddelbart nr tre i hierakiet, er også klart mindre målfarlig for landsholdet end for klubholdet. En anden Frankrigs-legionær, den stærke targetman Mbaye Niang, scorede ved VM-2018 og er såmænd kun 27, men har ikke været med landsholdet siden 2019.

Bemærk i øvrigt at Senegal ind i mellem stiller med to angribere, enten med een af dem på en kant, eller en 4-3-1-2 med Mané som kreatør bagved angrebsduoen.



Historien om Senegal ved VM i fodbold

Senegal har kun været med i to VM-slutrunder, 2002 og 2018. Det skal dog med at landet først blev selvstændigt i 1960. Men da Løverne endelig deltog i deres første VM, var det med skarpe tænder og klør. Og meget passende med de gamle koloniherrer fra Frankrig som bytte i åbningskampen ved slutrunden i Japan/Sydkorea i 2002.

Frankrig var forsvarende verdensmester og stillede med stjerner som Thierry Henry og David Trezeguet (dog var Zidane skadet), men den lille angriber El Hadji Diouf og den kæmpestore midtbanemand Pape Bouba Diop (to af 21 fransklegionærer i truppen ) førte senegaleserne til en 1-0-sejr der chokerede verden. Målet sat ind af Diop der desværre døde alt for tidligt i 2020.

Efter den stolte sejr over Frankrig spillede Senegal 1-1 mod Danmark (Jon Dahl Thomasson) og 3-3 mod Uruguay og tog andenpladsen efter de danske gruppevindere. Mens de franske verdensmestre slukørede drog hjem til Paris.

I ottendedelsfinalen fortsatte Løverne deres overraskende togt ved at eliminere Sverige (med Zlatan som indskifter) trods tidligt mål af Henke Larsson. Dioufs angrebskollega Henri Camara (fra den lille franske klub Sedan) udlignede og stod desuden for sejrsmålet i den forlængede spilletid. I kvartfinalen mod Tyrkiet gik den ikke længere for senegaleserne, men de kæmpede bravt og tabte via forlænget spilletid.

Desværre missede Senegal de næste tre kvalifikationer før landet var tilbage på verdensscenen i 2018 i Rusland med Aliou Cissé ved trænerroret. Mané, Koulibaly, Gana & Co (men ikke Mendy; målmanden var ikke med i truppen) åbnede med flot 2-1-sejr over Lewandowski & Polen og spillede så 2-2 mod Japan. Men Colombia vandt 1-0 i sidste runde og tog gruppesejren, mens Senegal og Japan begge landede på fire point og en målscore på 4-4. Andenpladsen gik til Japan der havde fået færre advarsler, og dermed blev Senegal, som det første land i VM-historien, elimineret pga fair play-reglen.


Læs om andre deltagere ved VM i fodbold