Senegal – odds på senegalesernes VM
Senegal er næstfavorit i Gruppe A. Stjerrnen Mané er skadet, midtbanen mangler kreativitet, diverse forsvarere klubspilletid, men Løverne lurer med solid defensiv og hurtige omstillinger. Kan måske true Holland, men ellers nok andenplads foran Ecuador og værtsnation Qatar, ottendedelsfinale mod England. De gamle franske koloniherrer kan vente i kvartfinalen. Find odds, trup og kampe til Senegals VM på denne side.
Af: Jens Bøye
Odds på Senegal
Senegal vinder VM | / – SPIL HER >>* |
Senegal vinder Gruppe A | / – SPIL HER >>* |
Senegal går videre fra Gruppe A | /– SPIL HER >>* |
Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:03. Odds kan ændre sig.
Andre lande
Senegals trup og startopstilling
Den seneste trup:
Formation: 4-3-3
Forventet startopstilling ved VM:
Målmand: | Mendy |
Forsvar: | Sabaly, Koulibaly, Diallo, Jakobs |
Midtbane: | Mendy, Ciss, P. Gueye |
Angreb: | Ndiaye, Dia, I. Sarr |
Seneste opstilling (ottendedelsfinale mod England): 4-2-3-1: Mendy – Sabaly, Koulibaly, Diallo, Jakobs – Ciss, Mendy – Diatta, Ndiaye, Sarr – Dia
Nøglespillere: Sadio Mané, Kalidou Koulibaly, Edouard Mendy
Stjerneskud: Bamba Dieng, Pape Sarr, Pape Gueye, Nicolas Jackson, Iliman Ndiaye
Straffeskytte: Sadio Mané
(Famara Diedhiou)
Frisparksskytte:
Sadio Mané
Skader/tvivl: Kouyaté (skadet mod Holland)
Karantæner: Idrissa Gueye (1/8-finale)
Ude af VM: Sadio Mané, Bouna Sarr, Saliou Ciss, Keitá Baldé
Senegals VM chancer: Forsigtige Løver med kvik men målfattig offensiv
Senegals Teranga-løver drager til VM som nykårede afrikanske mestre. De ligger på lur og er defensivt solide selv om Mendy og Koulibaly er omgivet af folk med manglende klubspilletid, men scorer også selv ret få mål trods kvikfodede offensivfolk. Det kniber med kreativiteten på midtbanen.
Bemærk desuden at angrebssstjerne Mané er skadestvivlsom. OPDATERING: Mané går glip af VM.
Senegalesernes anden CAN-finale i træk (sølv i 2019 hvor Algeriet tog en 1-0-sejr) blev vundet i februar via 0-0 og straffesparkskonkurrence mod Egypten. Mané brændte straffe i den ordinære kamp, men nettede til sidst.
I marts gjorde senegaleserne også det onde ved Salah & Co i sidste VM-kvalifikationsrunde. Efter 1-0-tab i Cairo og sejr med samme cifre hjemme, bed Løverne igen hårdest i straffesparkskonkurrencen.
Under landstræner Aliou Cissé, der tog over i 2015, har Senegal koldblodighed i afgørende situationer samt en forsigtig taktik.
Højpres og hurtige omstillinger udnytter offensivspillernes speed, men holdet er især kendetegnet ved en solid defensiv, og opspillet er tålmodigt og konservativt. Cissé er en karismatisk personlighed med dreadlocks og en aktiv sidelinje-tilstedeværelse, men ”El Tactico” er først og fremmest taktisk snu.
Efter tidligere at have brugt 4-4-2 stiller Cissé typisk op i en 4-3-3 (evt 4-3-1-2) med tre solide midtbanefolk der er bedre tacklere end kreatører. Ind i mellem skruer han dog op for det offensive potentiale med 4-2-3-1.
Holdanalyse af Senegal
Herunder følger en komplet gennemgang af det senegalesiske herrelandshold.
Målmænd:
Ubestridt førstekeeper er 30-årige Edouard Mendy. Han var verdens bedste målmand i 2020/21-sæsonen hvor han vandt Champions League med Chelsea. I 21/22 viste den store keeper sig mere menneskelig, og i 22/23 er hans startstatus i Londonklubben blevet udfordret af Kepa (der endda snuppede pladsen i oktober; i startnovember var Mendes dog tilbage på pinden), men han er stadig en fremragende bageste mand.
Andenkeeper er normalt den endnu større Alfred Gomis, næsten to meter høj, der pudsigt nok tog over i franske Rennes efter Mendy blev solgt til Chelsea i 2020. Den 29-årige er en storartet shotstopper og også god ude i feltet (hvor han dog ind i mellem begår timingsfejl). Gomis blev skadet i marts; vendte tilbage i maj, men har været ude i kulden i Rennes siden sommerferien. Er ikke desto mindre med i VM-truppen, men andenmålmands-rollen kan være snuppet af Seny Dieng (1,93) fra QPR.
Midterforsvar:
Der er også en mur (om end ikke så tårnhøj) i midterforsvaret hvor Chelsea-klippen Kalidou Koulibaly (sommerskifte fra Napoli) styrer defensiven med kyndig hånd. Knapt 1,9 meter høj og fysisk bomstærk, men ikke bange for at spille bold og gå med frem. Den 31-årige forsvarsstyrmand er højrebenet, men kan også ligge til venstre hvis makkeren også er højrebenet.
Makker er dog som udgangspunkt Abdou Diallo, venstrebenet og kvik på fødderne. Samtidig fysisk stærk. Han var kun afløser i PSG 2019-22 og siden sommerferien har han døjet med at tilkæmpe sig en fast startplads i Leipzig (det lykkedes dog i oktober), men det har ikke afholdt ham fra at levere, dels når han får chancen i sin klub, dels på landsholdet. Han kan i øvrigt også udfylde en venstreback.
Diallo blev dog skadet i sidste ligakamp før VM og er tvivlsom.
Afløsere er to store gutter, Pape Cissé fra Olympiacos (ikke meget spilletid i efteråret) og Formose Mendy fra den franske L2-klub Amiens. De fik VM-billetter i modsætning til Abdoulaye Seck fra Maccabi Haifa og Moussa Niakhaté fra Nottingham Forest.
Højreback:
Fast starter i VM-kvalifikationen og i CAN var hurtige og angrebsivrige Bouna Sarr (han blev for et par år siden, i Marseille, omskolet fra fløj til back) selv om han ikke spillede ret meget for Bayern München i 21/22. Men Sarr misser VM pga en skade pådraget i september.
I sidste kvalkamp, hvor Sarr var rykket op som højre fløj i en 4-2-3-1, spillede 29-årige Sabaly fra Betis backpladsen. Han missede andet halvår af 2021 pga en skade og var ikke i form til at spille CAN, men blev udtaget til marts- og junikampene. Han missede septemberopgørene pga en mindre skade, men har været fast starter i Betis i efteråret og bør have pæne chancer for en VM-startplads.
Ibrahima Mbaye havde grumme svært ved at få klubspilletid i Bologna og er nu i Cluj i Rumænien. Han kom ikke med i VM-truppen der dermed kun har een decideret højreback: Sabaly. I september brugte landstræner Cissé vikarer på højrebacken: midterforsvarsreserve Mendy og midtbaneditto Name.
Venstreback:
Angrebsivrige Ballo-Touré er ansat i Milan og burde vel så være selvskreven førstemand på venstreback for Senegal, men han spiller meget lidt i den italienske domkirkeby, så landstræneren har mest givet starttjansen til lille Saliou Ciss fra franske Nancy. Det var dog ikke holdbart i længden, for Nancy rykkede ned i 21/22, og den tredjebedste række er simpelthen for lavt niveau. Ciss forlod da også Nancy efter endt sæson, men har endnu ikke fundet en ny klub, så han er ude af betragtning.
Dvs at Ballo er tilbage som oplagt startbud – omend han har konkurrence fra Monaco-reserven Ismael Jakobs.
Midtbane:
Den foretrukne trio i 4-3-3-formationen ser ud til at være den lille Leicester-balancemand Mendy omgivet af to andre gode bolderobrere, Idrissa Gana Gueye fra Everton (sommerskifte fra PSG) og store Kouyaté fra Nottingham Forest. Solide defensivfolk, og især Gana kan også hugge til bolden udefra. Men kreative vil jeg ikke kalde dem.
Og dog: Gueye er temmelig kreativ når han skal finde på undskyldninger for at undgå at deltage i kampe hvor holdene demonstrerer mod homofobi med regnbue på trøjerne. Han meldte afbud til en sådan PSG-kamp i 2021 (“mavesmerter”) og igen i maj i år (“personlige årsager”). Usympatisk, men Qatar-ejede PSG lod ham gøre det. Gueye fik efterfølgende moralsk støtte af klub- og landsholdskammerat Diallo samt landsholdskollegaerne Kouyaté, Mendy og Sarr. For de tre sidstnævnte gav det problemer med deres engelske klubber, men til VM i Qatar behøver de næppe bekymre sig. Homofobi er ikke just øverst på listen over ting Senegal, Qatar og FIFA reelt ønsker at gøre op med.
Mendy var skadet i en del af efteråret i 2021, men nåede tilbage til CAN, og fra marts var han også tilbage på hold i Leicester. Det har dog knebet i dette efterår hvor han har varmet bænken i den engelske klub.
En habil defensiv-afløser på midtbanen er store og venstrebenede Pape Gueye fra Marseille (hvor han kun er afløser, men en pålidelig een af slagsen). Der er desuden Pathé Ciss fra Rayo Vallecano, Mamdou Loum fra Reading og Moustapha Name fra græske Pafos.
20-årige Pape Sarr er et stort talent – fremdrivende boks til boks eller offensiv-midtbanemand – men efter en flot 2020/21-sæson havde han en tung 21/22-sæson i franske Metz, og nu er han bænkevarmer i Tottenham. Han er med i VM-truppen, men næppe som starter. Han skal i øvrigt kæmpe om jokerrollen med Iliman Ndiaye, 22-årig offensivmand fra Sheffield United, og Nicolas Jackson, 21-årig ditto fra Villarreal.
Fløje:
Offensivens hovedperson, nok med udgangspunkt på venstrefløj, men med licens til at husere hvor som helst, er naturligvis 30-årige Sadio Mané (sommerskifte til Bayern efter flotte sæsoner i Liverpool). Hurtig, snu og afslutningsstærk. Senegals største stjerne, men en sympatisk fyr. I hvert fald uden for banen. På banen er albuerne ind i mellem lidt for tæt på modstanderens ansigt, og han er desuden lidt for god til at trække tvivlsomme straffespark. Men en vidunderlig boldspiller der er meget mindre selvisk end sin tidligere Liverpool-kollega Salah fra Egypten – og stadig er målfarlig. Senegals topscorer ved CAN med tre mål (eet på straffe).
Mané blev desværre skadet i Bayerns sidste kamp før VM. Er med i VM-truppen, men går nok glip af Senegals første kamp, mod Holland og er også tvivlsom til de næste gruppekampe. OPDATERING: Mané misser VM.
Afløser på venstrekanten: Fx det lynhurtige Marseille-talent Bamba Dieng, 22 år. Han kan desuden ligge til højre eller helt i front.
Til højre er førstemanden nok lange og hurtige Ismaila Sarr fra Watford. Den 24-årige fløjspiller scorede ikke så mange mål i Premier League i 21/22 som han gjorde i The Championship i 20/21, men har fået en flot start på efteråret i Londonklubben.
Der er også kvikke Diatta fra Monaco. Han lå brak med en korsbåndsskade fra november sidste år og resten af 21/22-sæsonen, men vendte tilbage i kampklar stand i begyndelsen af den nye sæson.
Erfarne, gennembruds- og skudstærke Keitá Baldé fra Cagliari er derimod ikke med i VM-truppen. Dette skyldes en dopingdom.
Angribere:
På centreforwardposten har landstræner Cissé vaklet mellem Boulaye Dia fra Salernitana (sommerskifte fra Villarreal) og Famara Diedhiou fra Alanyaspor. Fysisk stærke angribere. Men Diedhiou mistede august og september pga en skade. Er ganske vist med i VM-truppen, men har kun to oktober-indskiftninger i den tyrkiske liga i bagagen. Dia er fast starter (og flittig målscorer) i Serie A, mens det kneb for ham i den spanske liga. Så det ligner en VM-startplads til ham.
Ingen af de to har været synderligt målfarlig på landsholdet. Dia med blot tre mål i 18 kampe (0 i seks CAN-kampe). Diedhiou er noteret for pæne 10 i 24, men scorede kun eet i fem CAN-kampe. Det handler nok bl.a. om at for Senegal skal centreforwarden primært slide forsvarerne op og fylde i feltet, så andre kan komme ind og afslutte.
Habib Diallo fra Strasbourg, har været nr tre i hierakiet, men er skilt fra – nok pga et tungt efterår i den franske Ligue 1.
En anden Frankrigs-legionær, den stærke targetman Mbaye Niang, scorede ved VM-2018 og er såmænd kun 27, men har ikke været med landsholdet siden 2019.
Bemærk i øvrigt at Senegal ind i mellem stiller med to angribere, enten med een af dem på en kant, eller en 4-3-1-2 med Mané som kreatør bagved angrebsduoen.
Historien om Senegal ved VM i fodbold
Senegal har kun været med i to VM-slutrunder, 2002 og 2018. Det skal dog med at landet først blev selvstændigt i 1960. Men da Løverne endelig deltog i deres første VM, var det med skarpe tænder og klør. Og meget passende med de gamle koloniherrer fra Frankrig som bytte i åbningskampen ved slutrunden i Japan/Sydkorea i 2002.
Frankrig var forsvarende verdensmester og stillede med stjerner som Thierry Henry og David Trezeguet (dog var Zidane skadet), men den lille angriber El Hadji Diouf og den kæmpestore midtbanemand Pape Bouba Diop (to af 21 fransklegionærer i truppen ) førte senegaleserne til en 1-0-sejr der chokerede verden. Målet sat ind af Diop der desværre døde alt for tidligt i 2020.
Efter den stolte sejr over Frankrig spillede Senegal 1-1 mod Danmark (Jon Dahl Thomasson) og 3-3 mod Uruguay og tog andenpladsen efter de danske gruppevindere. Mens de franske verdensmestre slukørede drog hjem til Paris. (Læs her, om Frankrig stadig ligger i toppen af verdensranglisten og hvor Senegal ligger)
I ottendedelsfinalen fortsatte Løverne deres overraskende togt ved at eliminere Sverige (med Zlatan som indskifter) trods tidligt mål af Henke Larsson. Dioufs angrebskollega Henri Camara (fra den lille franske klub Sedan) udlignede og stod desuden for sejrsmålet i den forlængede spilletid. I kvartfinalen mod Tyrkiet gik den ikke længere for senegaleserne, men de kæmpede bravt og tabte via forlænget spilletid.
Desværre missede Senegal de næste tre kvalifikationer før landet var tilbage på verdensscenen i 2018 i Rusland med Aliou Cissé ved trænerroret. Mané, Koulibaly, Gana & Co (men ikke Mendy; målmanden var ikke med i truppen) åbnede med flot 2-1-sejr over Lewandowski & Polen og spillede så 2-2 mod Japan. Men Colombia vandt 1-0 i sidste runde og tog gruppesejren, mens Senegal og Japan begge landede på fire point og en målscore på 4-4. Andenpladsen gik til Japan der havde fået færre advarsler, og dermed blev Senegal, som det første land i VM-historien, elimineret pga fair play-reglen.