Sammenligner Old Firm med FCK-BIF-rivalisering: Spillere bliver ikke slået ned i Danmark
Jesper Christiansen har spillet bunkevis af derbys i Danmark, og vi talte med FCK-legenden, der sammenligner rivaliseringen mellem FCK og Brøndby IF og Celtic – Rangers, ligesom han har en sjov anekdote fra sin tid i Rangers.
Foto: IMAGO / Contrast
Rivaliseringen mellem Celtic og Rangers vækker genklang i hele fodboldeuropa, og Jesper Christiansen medgiver, at der er mere end blot en fodboldkamp på spil, når de to hold tørner sammen.
Simply The Best på away
Simply The Best af Tina Turner er en ret legendarisk sang i den blå del af Glasgow, men Jesper Christiansen fortæller, at traditionen også blev taget i brug, når Rangers var på besøg på Celtic Park.
“Alle ved jo, at der er den her rivalisering mellem Celtic og Rangers. Det har noget at gøre med katolikker og protestanter, og fansene bliver jo simpelthen født ind i klubberne.”
“Rangers spillede altid Simply the best af Tina Turner, når vi var på hjemmebane, og når vi kørte til udekamp på Celtic Park, så stoppede bussen altid udenfor foran Celtics fans, hvor bussen åbnede dørene og spillede Simply the best ud af anlægget, der var speciallavet til bussen.”
“Det var jo bare for at tirre alle Celtics fans, og der sad vi jo så inde i bussen og sang med på den for at blive gejlet op sammen med fansene halvanden time før kampstart. Vores holdleder dengang var også buschauffør, så det var noget, han altid gjorde. Det var altid en speciel oplevelse.”
Foto: IMAGO / APN
Hold jer fra Celtics område
Den tidligere Rangers-målmand fortæller, at Rangers spillerne på det stærkeste blev frarådet at færdes i området, hvor Celtic hører til, da der er grimme historier om spillere, der har gjort netop det, men som også fik konsekvenserne at mærke.
“Man skulle selvfølgelig ikke gå på bar eller café hverken i dagene op til sådan en kamp eller efter i Celtics bydel. Der har før været spillere, der er blevet slået ned, så det fik vi at vide, at vi ikke skulle gøre.”
“Kvarteret, hvor Celtic holder til, er en smule hårdere, og på den måde er det jo lidt det samme som med Brøndby og FCK.”
“Det er ikke en slump, men det er en hårdere bydel, og Rangers spillerne fik at vide, at de skulle holde sig fra det område.”
Jesper Christiansen understreger, at det ikke på samme måde var noget, der blev italesat, da han tørnede ud for FCK, omend man da ikke altid var helt fri for de dum-smarte bemærkninger, hvis man bevægede sig ud på vestegnsk territorie.
“Rivaliseringen minder på mange måder om den rivalisering mellem Brøndby og FCK. Jeg oplevede heldigvis aldrig noget negativt på den front, men det var selvfølgelig noget, vi blev advaret om, og det gjorde vi jo slet ikke på samme måde i FCK.”
“Dér handlede det mere om lidt smarte bemærkninger, men det var mere fredeligt i Danmark.”
Dette er helt sikkert blot én af mange interessante historier, som Jesper Christiansen ligger inde med.
Han deler flittigt ud af røverhistorier fra sin karriere, når han i vores watch along på YouTube har selskab af Benjamin Leander og David Boysen.
FC København tørner sammen med Bayern München i et brag af et opgør i morgen, når de to hold mødes i Parken, og har du lyst til godt selskab, så sving forbi vores watch along, hvor du kan læne dig tilbage og få en masse af de historier, der ikke er blevet fortalt før, fra de to tidligere superligaprofilers karrierer.
Læs også:
-
Premier League 21. NOVEMBER 2023 KL. 11:31
Dansker rygtet til Newcastle: Dér gider han da ikke at bo
Joachim Andersen har brilleret i Crystal Palace, men danskeren skal blive i London, hvis alternativet er at flytte til Newcastle, lyder det.Interview -
Premier League 14. NOVEMBER 2023 KL. 13:55
Ex-Man United profil revser Onana: Hans svaghed er hans evner som målmand
Andre Onana har fået en svær start som målmand i Manchester United, og den tidligere højre back er mildest talt ikke imponeret af målmanden.Interview -
Tennis 13. NOVEMBER 2023 KL. 12:14
Frederik Løchte Nielsen undrer sig over kritikere: Hvad gør Holger galt?
Holger Rune har tidligere fortalt om hadbeskeder og dødstrusler, han har modtaget, og det er noget, som Frederik Løchte Nielsen mildest talt har svært ved at sætte sig ind i.Interview -
Premier League 10. NOVEMBER 2023 KL. 14:41
Paul Parker opfordrer Nørgaard til at skifte: Tottenham ville være et godt skridt
Christian Nørgaard har på det seneste været kædet sammen med et potentielt skifte til Tottenham, og den tidligere Manchester United stjerne Paul Parker opfordrer Brentford-danskeren til at tage springet, hvis han får muligheden.Interview -
Tennis 10. NOVEMBER 2023 KL. 10:15
Frederik Løchte Nielsen optimistisk inden sæsonfinalerne: Rune kan vinde det hele
Sæsonfinalerne står lige for døren, og Holger Rune tager hul på sin del af turneringen søndag aften, når han igen brager sammen med Djokovic. Inden da har vi taget fat i Frederik Løchte Nielsen, der tager temperaturen på danskeren.Interview